Henrik Elkjær

Fra VejleWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Vejlenseren Henrik Elkjær (f. 965) er autodidakt fotokunstner, forfatter og filosof.

Mange vil kender ham som en af de to brødmænd fra det lille progressive Vejle-bageri Brød & Co i Vejle Midtpunkt, som i sin korte levetid opnåede kultstatus. Sammen med kokken og bageren Simon Clemens skabte Henrik Elkjær ikke kun et bageri, et kaffehus og siden et spisehus, men et mødested og et fællesskab for en stor flok mennesker, der delte brødmændenes humanistiske livsholdning.

Henrik Elkjær har altid været en søgende sjæl, der altid har undret sig og formået at gøre sin undren til et aktiv.

Han er også en iværksætter, der kan få ting til at ske, sådan som han har bevist det på udstillinger og med egne udgivelser af kunstneriske fotobøger.

Henrik Elkjær har haft flere store udstillinger i Vejle. På Vejle Kunstmuseum, i Spinderihallerne og i det offentlige byrum i Vejle.

Sammen med højskolelærer Dorte Brøchner Jessen har han også taget initiativ til den filosofiske samtalesalon ”Filosofaen”. Efter lukningen af Brød & Co fortsatte ”Filosofaen” andre steder, blandt andet på Vejle Bibliotek.

Nu er ”Filosofaen” blevet en del af årets tilbud fra Kunst & Kulturhøjskolen i Vejle, hvor den filosofiske samtalesalon foregår i Bygningen.


Litteratur

Vejle Amts Folkeblad.