Forskel mellem versioner af "Haraldskær"

Versionen fra 29. aug 2011, 09:21

Hovedgården Haraldskær, 1860'erne

Herregård ved Skibet, nær Vejle Å, herregården har eksisteret siden begyndelsen af 1400-tallet. Den ældste del af hovedbygningen er det vestlige stenhus med tårn, opført ca. 1590; i 1700-tallet blev der opført to bindingsværksfløje. I løbet af 1800-tallet blev hele herregården moderniseret, og gravene omkring blev tilkastet. Efter at Haraldskær blev omdannet til kursusvirksomhed, skete der en betydelig modernisering.

Den ældste kendte ejer af Haraldskær var stormanden Niels Friis, der i 1434 besad gården. Hans efterkommere ejede Haraldskær indtil 1677. I 1751 blev herregården købt af købmand Gerhard de Lichtenberg fra Horsens. Fra slutningen af 1700-tallet havde herregården en del skiftende ejere.

I 1916 købte Christian Martin Hess Haraldskær, og han iværksatte en opfattende indvendig restaurering af hovedbygningen.

Hovedbygningen blev i 1969 solgt af Hess-slægten til Boligselskabernes Landsforening, som omdannede stedet til kursusejendom. Selve avlsgården og det meste af jorden blev i 1980 overtaget af Vejle Kommune

I 1835 blev der ved Haraldskær Mose fundet et moselig, der øjeblikkeligt blev udråbt til at være den norske Dronning Gunhild, moseliget kan endnu i dag ses i sidekapellet inde i Sct. Nicolai Kirke i Vejle.

Til Haraldskær hørte helt frem til 1930'erne Skibet Kirke.

Se på Historisk Atlas

Haraldskær Herregård på Historisk Atlas

Billeder

• 

  Hovedbygningen ved Haraldskær, set fra haven, ca. 1900

• 

  Hovedbygningen ved Haraldskær, 1981