Grejsdalen og Trædballes forlystelsesliv – Dronningstolen, J.J. Møller, Frederik VII’s Høj, Skrædderbakken, Høje Knøs, Apotekerstedet, Himmelpind og Trædballehus

Fra VejleWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Indholdsfortegnelse

Indledning

Der er ikke bevaret kilder til forlystelseslivet i Grejsdalen og Trædballe før og i den tidlige fase af fabrikstidsalderen. Aviserne og særlig Vejle Amts Avis (grundlagt 1828) er vigtige kilder til de ældst beskrevne forlystelser. Fra slutningen af 1800-tallet og frem er der skrevet et hav af overfladiske artikler og småpublikationer om forlystelseslivet i Grejsdalen – særligt vedr. Skrædderbakken og Apotekerstedet. Trædballehus og Himmelpinds historie før spillemand Frederik Iversens tid er aldrig før blevet beskrevet. Tiden under og efter Frederik Iversen er blevet beskrevet talrige gange i korte artikler samt i forfatter Erik Munch Sørensens bog: Frederik Iversen, Trædballehus & Himmelpind (2003). Cand.phil. Poul Ulrich Jensen (f. 1947) har ad flere omgange beskæftiget sig med Vejle Zoo.

Grejsdalen og Trædballes forlystelsesliv er en opfølger til bogen: Vejle-egnens helligkilder og Nørreskovens forlystelsesliv (2021). Tidsafgrænsningen er denne gang dog ikke 1800-tallet. For Grejsdalens forlystelseslivs vedkommende er fokusset på tiden frem til Skrædderbakkens lukning og Apotekerstedets udfasning. Herefter redegøres der kun kort for Grejsdals Hotels videre historie uden at inddrage øvrige samtidige forlystelser. For Trædballes vedkommende slutter hovedfortællingen med Frederik Iversens overtagelse af Trædballehus og Himmelpind. Der berettes kun overfladisk om Frederik Iversen og hans efterfølgeres virke.

Grejsdalen og Trædballes forlystelsesliv var i konkurrence med og forbundet til det øvrige forlystelsesliv i Vejle-egnen. Der findes ikke tilbundsgående beskrivelser af ret mange af Vejle-egnens talrige forlystelsessteder. For en nærmere præsentation af Vejle-egnens forlystelsesliv i 1800-tallet henvises til: Vejle Bys Historie (1927), Vejles Historie bd. 2 (1997), Porskær-Poulsens bog Fra Vejle Klub til Moulin Rouge (2010), Gert Guttenbergs bog Tag med på udflugt til Munkebjerg (2017) og Vejle-egnens helligkilder og Nørreskovens forlystelsesliv (2021).


Tak til tidligere arkivbetjent ved Vejle Stadsarkiv, Henrik Nedergaard Olsen, for hjælp med researchen i Grejs, Hornstrup og Hover Sognes kirkebøger samt research vedr. erindringsmedalje til Jens Hansen m.v.



Del 1 Grejsdalen

Kort om Grejsdalen

”Greis-Dalen er saa at sige en Fortsættelse af Veile-Fjord og strækker sig en god Miil ind i Landet. Paa begge Sider af Dalen løbe høie skovbevoxede Bakker, snart sænkende sig blødt og afrundet ned i den grønne Eng, snart mere brat afskaarne; snart nærmende sig tæt til hinanden, idet de kaste mørke Skygger ned i Dalen, snart fjernende sig til begge Sider for at lade Lys og Luft strømme ned. Engen gjennemstrømmes af Mølleaaen og oplives af yndige Trægrupper, der hist og her beskygge en Vandmølle”. Uddrag af novelle af anonym forfatter bragt i Fædrelandet (30.03.1857), Østsjællandsk Avis (29.11.1860) og Trap Danmark, 2. udg., 1879.


Grejs Å er ca. 22 km lang, og den har et fald på omtrent 50 højdemeter fra Fårup Sø til Vejledalen. Ved Grejs Sogn slår den østgående å et skarpt sving mod syd ind i Danmarks dybeste dal. Vest for Grejs Å hørte Grejsdalen til Jelling-Hover Sognekommune (fra 1872 kun Hover Sognekommune). Den nordøstlige del hørte til Grejs-Sindbjerg Sognekommune, mens den østlige del af dalen syd for Grejs Sogn hørte under Hornstrup Sognekommune. Det er uvist, hvor længe stednavnet Grejsdalen har været i brug. Kaptajn og Ridder af Dannebrog, August Baggesen (1795-1865), anvendte det som vistnok en af de første i Den Danske Stat (1840). I flere årtier endnu var de gamle sognebestemte stednavne: Grejs, Hornstrup Skov, Grundet Skov og Hover Skov lige så almindeligt anvendte for områder nede i dalen som begrebet Grejsdalen.


Grejs Mølle og Holms Mølle udnyttede igennem flere århundreder vandkraften fra Grejs Å. I slutningen af 1700-tallet trådte Grejs Mølle ind i fabriksalderen og fik en klædefabrik ved siden af kornmøllen (Teglbjærg, 2020). Senere kom der også klædeproduktion på Holms Mølle, og op gennem 1800-tallet blev der anlagt flere nye fabrikker ved Grejs Å. Der blev desuden opført huse til fabriksarbejderne i den hidtil næsten menneskeøde skov-, lyng- og engfyldte dal.


Grejs Mølle Klædefabrik/Himmelpind/Dronningstolen

Før år 1800 var det kun de privilegerede klasser, der foretog lystrejser. Det idylliske ”bjerglandskab” og de smukt beliggende godser i Vejle-egnen fascinerede de oplevelseslystne rejsende. De nye vandkraftsdrevne fabrikker i Vejledalen og Grejsdalen var med til at skabe interesse for egnen. Særlig Haraldskær Fabrik og Grejs Mølles imponerende fabriksbygninger, den infernalske støj fra hamrene samt fabriksarbejdernes myreflittighed var et symbol på dansk foretagsomhed, som kunstnere såsom landskabstegner Søren L. Lange (1760-1828), kunstmaler Fabritius de Tengnagel (1781-1849) og porcelænsmaler Lauritz Rasmus Lyngbye (1809-69) forevigede i perioden 1821-30. Statsbankerotten (1813) og det smertelige tab af Norge (1814) var endnu frisk i erindringen, og bondelandet Danmark risikerede at sakke agterud, hvis man ikke fulgte med over i damp- og fabrikstidsalderen. Vejle og Grejsdalen nød også godt af beliggenheden nær Jelling, for Jelling-monumenterne og tildels også Jelling Seminarium (oprettet 1841) trak mange besøgende til Vejle-egnen. Der er desværre kun bevaret enkelte kilder til tidlige udflugter til Grejs Mølle og Grejsdalen:


I sommeren 1830 gæstede H.C. Andersen (1805-75) Grejs Mølle og skrev herom i et brev til Ludvig Læssøe: ”Ved Greis Mølle er der høie Lyngbakker med tykke Skove, hele Naturen har et fremmedt Præg, man troer sig ikke i Dannemark”. Ejerne var bestemt ikke blinde overfor den omtale, som sådanne prominente gæsters besøg kastede af sig. De lod derfor opkaste en forhøjning på udsigtspunktet Himmelpind i Grejsdalen, så der var ekstra god udsigt til klædefabrikken, kornmøllen, den strømmende Grejs Å, fabriksarbejdernes boliger, de skønne enge og skovklædte dalskråninger.


I august 1831 tilbragte Prins Christian Frederik en weekend i Vejle og omegn. Det meget stramme program inkluderede et besøg på Grejs Mølle Klædefabrik og til nogle af Grejsdalens udsigtspunkter: ”I Greis tog Hs. Kgl. Høihed Fabrikken og Skolen i Øiesyn, besteg nogle af de høieste Bakker, og tog derfra til det for Oldgranskeren saa interessante Jellinge, […]”. Vejle Amts Avis (15.08.1831).


Teologen og forfatteren, Frederik Hammerich (1809-77), bidrog i »Brage og Idun« (1839) med en malerisk rejseberetning fra en rejse i Jylland 1833: ”Som vi ströifede om i Skovene, uden fast Maal, traf vi til al Lykke en gammel Bekjendt fra Universitetet, der bad os dog endelig ikke forsömme en Udflugt til Greis Mölle, og tilböd sig selv som vor Veiviser. Det var den herligste Dal jeg har seet i Danmark, og vel kunde den i Skjönhed maale sig med mange af de saa höitpriste Egne i det sachsiske Schweitz. Dens Sider danne virkelige Bjergpartier, der samle sig til henrivende Landsbyer; dybt i Bunden af den, i Skyggen af ældgamle Træer, styrter Greis Aa sig forbi yndige Blomsteröer i migniature, med Hvirvel paa Hvirvel, med mange af de raske Strömninger, man i Norge kalder Stryg, og som ellers ere eiendommelige for Bjerglandet. Bunden som de steile Sider ere tæt begroede med Bögeskov; ved Værket, en Klædemölle, udvider den ellers snævre Dal sig og danner en malerisk Kjedel. Især er Nedsigten fra een af de höieste Bakker, Himmelpinden, mellem dens lavstammede Egekrat over steile Skovbakker mod de röde Tage og den klare Aa, fortryllende”.


”Den 17de om Aftenen Kl. 8 glædedes atter vor Bye med Hans Kongelige Høihed Prinds Christian Frederik og høie Gemalindes Nærværelse, efterat De paa Deres Reise fra Silkeborg havde beseet Greismølles yndige Beliggenhed [så om besøget i Vejle, der varede til dagen efter. Det var i øvrigt det tredje royale besøg i fjordbyen denne sommer]”. Vejle Amts Avis (19.08.1836).


Præst Hans Abel Leonhard Hansen (f. 1816 i Kbh.–d. 1886) mindedes i sine erindringer at have foretaget en udflugt til Grejs Mølle Klædefabrik i 1837: "Vi kørte op ad den høje Bakke på Chausséen, nord for Byen igennem Skoven, drejede mod Vest forbi Store Grundet, til Grejsdalen. Her spadseredes om i den for mig ny og aldeles uvante Natur med Aaen, høje Bakker og dybe Dale; vi besteg »Himmelpind«, en Bakke med Egekrat, omtrent ved Solnedgang, måske 1 Times tid før; der var henrivende".


Den 2. august 1840 gæstede Christian Frederik med gemalinde atter engang Grejs Mølle Klædefabrik. De kunne nu kalde sig Kong Christian VIII og Dronning Caroline Amalie. Besøget resulterede i en navneændring for Himmelpind. ”[…] efterat have bivaanet Gudstjenesten i Veile Kirke, gjorde Deres Majestæter en liden Kjøretour, og efterat have passeret en Æresport i Hover, og steget af for at tage nogle af de skjønneste Situationer i Øiesyn, ankom DD. MM. [d.v.s. Deres Majestæter] til Fabrikken i Greis Mølle, hvor De af Fabrikens Arbeidere og dens Børn modtoges med Blomster-Udstrøening og Krandse m.v. Efter at have taget nogen Forfriskning hos Fabrikens Eier Hr. Koch og hvor Kongen med Sagkundskab havde erkyndiget Sig om Fabrikens Fremgang m.v., behagede DD. MM. At tage nogle af de nyere Maskiner i Øiesyn. Paa Veien derfra behagede det DD. MM. At besee det i Hornstrup Skov, ikke langt fra Veien liggende, hidtil saakaldte Himmelpind, men som nu, efter Hs. Majs. Villie, da Danmarks, fra den Høiere til den Ringere, saa høit elskede Dronning, i egen høie Person har været der, herefter, istedetfor Himmelpind, skal kaldes: Dronningstolen. Fra dette Sted, hvor af Brødrene Koch var opført en Forhøining, haves den skjønneste og behageligste Udsigt, ei alene over Fabrikens mange og velvedligeholdte Bygninger, men ogsaa over skjønne Enge, rislende Bække, skovbeklædte Dale og Bakker samt rige og frugtbare Kornmarker, foruden mange af Omegnens Byer og Kirker, afgive et fornøieligt og behageligt Syn, som kun Den kan gjøre sig rigtig Forestilling om, der har besøgt dette Sted, nu Dronningstolen kaldet” - Aarhus Stiftstidende m.fl. (10.08.1840). I april 1845 bragte den københavnske avis, Fædrelandet, føljetonen: Jødinden. Et Reise-Eventyr (1844), hvor omnavngivningen blev kommenteret:


”[...] »Himmelpinden kalder De dette Punct! Det er virkelig et af de mest betegnende Stedsnavne, jeg har hørt. Folket, der har givet det denne Benævnelse, synes lige som at have læst den ud af selve Naturen«.

»Deri giver jeg Dem Ret«, svarede jeg, »og det gjør mig derfor Ondt, at dette charakteristiske Navn trues med Undergang«.

»Hvad mener De?« spurgte Englænderen.

»Sagen er denne«, tog jeg tilorde. »For nogen Tid siden besøgte hendes Majestæt, den regerende Dronning, Byen Veile, og, som De kan tænke Dem, undlod man ikke at føre hende til dette fortryllende Sted. Hun udbredte sig i Lovtaler over den henrivende Udsigt, og af Erkjendtlighed bad man hende om Tilladelse til at maatte benævne Stedet: Dronningstolen, til Minde om, at hun havde beæret det med sit Besøg. Hun samtykkede deri, og man hører nu overalt i Omegnen kun denne Benævnelse«.

»Det er mig ubegribeligt«, udbrød Rachel, »hvor man saa lunefuldt kan forandre et Navn, der har en historisk Berettigelse. Holde de Danske ikke bedre hævd over deres Forfædres Efterladenskab?«

»Min ærede Frøken! De maa ikke bedømme os efter dette ene Træk. De Danske have en stor Ærbødighed for Deres historiske Minder, og det er en bekjendt Sag, at de frede og pleie dem med Omhu. Hvad det nye Navn angaaer, som man vil give dette Sted, da er det min Overbevisning, at samme kun vil have en ephemer Tilværelse. Thi med lige saa lidet Held som nogen Dronning kunde lade f. Ex. Byen Veile omdøbe til »Dronningstaden«, lige saa lidet kan det Punct, vi betræde, nogensinde blive en Dronningstol, og om hundrede Aar vil man endnu sige og skrive »Himmelpinden«, til Trods for enhver Modernisering«.

»Imidlertid bør man ei lade Saadant gaae upaatalt hen; vil De ikke gjøre Noget i denne Henseende?«

»Jeg skal gjøre Sagen bekjendt, saavidt det staaer i min Magt«, svarede jeg, med et Smil over hendes høie Tanker om min ringe Person”. Fædrelandet (11.04.1845).


Det nye stednavn var måske inspireret af den berømte Dronningstolen på Møens Klint. Dette højeste punkt på klinten (angiveligt 403 fod over havet) var et meget populært udflugtsmål, og det blev derfor en national nyhed, da det styrtede ned i december 1868.


I krigsåret 1848 besteg Henriette Wulff (1804-58) Dronningstolen og nævnte det i et brev til vennen, eventyrdigteren H.C. Andersen: ”[...] selv paa Heden talte jeg muntert med vore vakkre Dragoner, man stødte paa, som Feltvagter og Forposter, ja mange smukke Grupper og Scener saae jeg; men hvor klaredes Alt op for mig i Weile, det er et lille Paradiis! Jeg saae mig bestandig om i de 3 Dage, var ved Jellinge, vandrede omkring paa Gorm's og Thyra's Gravhøj, i den yndige Greis Dal, paa Dronninge Stolen, ja blev rigtig vist de skjønneste Steder i 3 Miils Omkreds. En Dag tilbragte vi tæt ved Tiirsbek, og spadserede i Haven om Eftermiddagen. Nød Gardens smukke Musik hvær Dag som Taffelmusik og til Tappenstreg; besøgte Dronning Gunild i sin Kiste, saae Øvelser af Espinggol Batteriet, om Aftenen Musik af Dr: Lorck etc: etc:”.


Eline Boisen (1813-71) skrev i sine erindringer om en udflugt i 1855 til Grejsdalen sammen med sognepræst i Nørup og tidl. folketingspolitiker Hans Sveistrups (1815-93) familie, pastor og digter Jens Nicolai Ludvig Schjørring (1825-1900) m.fl.: "Paa denne Greis-Tour troer jeg vi vare 5 à 6 Vogne og 2 Ryttere [...] Peder Larsen sang Jyllands Priis og der var saa deiligt der i Greis Dalen! Oppe paa Toppen af de høie Bakker veiede 1 Dannebrogs-Flag; - der boede en Cappellan [Johan Conrad] Bolvig [f. ca. 1821 i Pjedsted Sogn], der havde sig en norsk Kone [Sophie Jaunsen f. i Bergen] i dette skjønne Bakkestrøg. Det var ogsaa kjønt at se Fabrikken med de mange Væve og Spinderier. Alle Mand bleve veiede til stor Morskab, og da vi kom til Weile havde Berthelsen og Peder Larsen bestilt et stort Festmaaltid, med fiine Stege og Jordbær med Fløde. Der blev sungen saa kjønt ved Bordet, at Folk samledes udenfor paa Gaden – Sveistrup havde sin Guitarre med, og det var yndigt, at høre ham spille og synge".


Institutbestyrer og forfatter Maria Bojesen (1807-98) udsendte i 1856 den over 1.000 sider lange Rejse igjennem Danmark. I den alt for korte gennemgang af den ”maleriske Bjergegn i Greis Sogn” nævnte hun ikke Dronningstolen. Derimod skrev hun uden yderligere detaljer, at Himmelpinden var beliggende 300 fod over havets overflade. Hvor længe Himmelpinden/Dronningstolen i Grejsdalen holdt sig som udflugtsmål er uvist. Det blev tilsyneladende snart overhalet af Høje Knøs, Skrædderbakken m.fl.


Stednavnet Himmelpind synes at være unikt for det tidl. Vejle Amt. Udover Grejsdalen fik Trædballe, Vingsted, Taulov Sogn og Smidstrup i Gadbjerg Sogn en Himmelpind – alle højtbeliggende udsigtspunkter. Ordets oprindelige betydning er ukendt. I slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet opfattede nogle det som en vittighed, som dog heller ikke dengang kunne nærmere forklares, udover at navnet skulle forstås i en kontekst med det langt højere Himmelbjerget. I det hele taget blev Himmelpind ofte omtalt sammen med Himmelbjerget, og måske derfor hævdede »Frem. Populærhistoriske Værk udgivet af Gyldendalske Boghandel«, 1926, at lokale beboere nær Himmelbjerget kaldte Himmelbjergtårnet for Himmelpinden. I det 20. århundrede fik Grejsdalen en ny Himmelpind ved Gl. Hornstrupvej. Det blev et yndet udflugtsmål, hvor man kunne købe is og turistsouveniers. Fotograf: ukendt. Foto: Vejle Stadsarkiv (A2803).


Forlystelseslivet udenfor Grejsdalen og arrangementer på unavngivne steder i Grejsdalen

Før midten af 1800-tallet var Moltkes Minde i Nørreskoven, Treschows Minde i granplantagen på Koldingbakken og Bellevue i skoven ved Ribe Landevej samt muligvis Worsaaes Anlæg udenfor Nørreport de eneste lystanlæg uden for Vejle Købstads byporte, der var åbne for alle. Ellers var fjordbyens lystanlæg private eller forbeholdt det bedre borgerskab. Så sent som i 1841 blev der blot omtalt og annonceret for 13 lokale forlystelser i Vejle Amts Avis fra midten af marts til starten af oktober: 23.03 fyrværkeri forestillende bl.a. Napoleons grav hos købmand Gylding den Yngre i Vejle; 09.04 skiveskydning i den nordre sandbanke udenfor Nørreport; 27.04 årsdagen for de rådgivende provinsialstænderforsamlinger oprettelse i Danmark og Hertugdømmerne den 28. maj 1831 (festen blev aflyst); 08.05 F.F. Leidesdorff tilbød at fremvise sit menageri af dresserede lopper i private hjem i Vejle og omegn; 22.05 gevinstskydning Engelsholms Mark 2. pinsedag; 01.06 sæsonåbning søbadet ved Vejle Havn; 04.06 kunstforestilling i Vejle; 29.06 koncert i Vejle samt søsætning af skibsbygger A. Gyldings nye skonnert; 16.07 model af Leipzig-Dresdener jernbanen i Vejle; 04.09 koncert i Vejle; 17.09 blomsterudstilling i Horsens; 21.09 borgerskabet i Vejle holdt to separate fester på kongens fødselsdag; samt den 05.10 udstilling af et panorama i Vejle. Først fra midten af 1800-tallet eksploderede forlystelsesudbuddet på de eksisterende kroer, gamle og nye restaurationer samt hoteller, smugkroer (se f.eks. værtshusholder S. Rasmussens angreb på de ulovlige beværtninger i Vejle Amts Avis 14.06.1833 & 10.08.1859), ølhaller, keglebaner, lystanlæg, skovballer, skiveskydninger m.m. Borgerskabet og almuen fornøjede sig fortsat ofte hver for sig til helt op i det 20. århundrede. Veile Teater, Veile Klub, Vejle Rådhus, Skyttehuset inkl. Skyttehushaven (opført 1859), anlægget Sommerlyst m.fl. var f.eks. forbeholdt borgerskabet undtagen ved særlige lejligheder. Blandt de forlystelser, der var fælles for alle uanset baggrund, var de omrejsende menagerier, linedansere, hvaludstillinger o.s.v. De omrejsende kunstnere blev som regel anvist plads på Kirketorvet inkl. til de årlige markedsdage. Byen havde dog også en ”cirkusplads” for større menagerier eller kunstberiderselskaber. Denne plads lå gennem årene flere forskellige steder i byen bl.a. i Vissingsgade. Derudover var royale besøg (undtagen taflerne), henrettelser m.v. åbne for alle.

Fra forår til sensommer var særligt skovballer uhyre populære. De kunne foregå under åben himmel eller i navngivne lejetelte såsom ”Tivoli” og ”Vennelyst”. Det var bestemt ikke uhørt, at borgerskabet hyrede en vogn, når de skulle til fest lige udenfor Nørreport, og der var flere, der arrangerede sejlads og kørsel til Skyttehushaven. Selvom Vestergade (anlagt efter 1848) forbandt købstaden tættere med Grejsdalen, så var der fortsat meget langt derud, da de første faste forlystelser opstod. Den direkte vej førte gennem en elendig vej i Grundet Skov. Alternativt skulle man den besværlige vej over Uhrhøj (den nye Jellingvej blev først indviet 1880) og Hovertoften eller via Horsenschaussen til Viborg Landevej og videre til Hornstrup.


Kort over Vejle 1767 fra Den Danske Atlas. Vesterport og Nørreport lå side om side. Fra Vesterport førte en stenbro (vej opkastet af sand og sten i den lavtliggende eng) borgerne videre mod vejene mod enten Grundet, Varde eller Ringkøbing. I august 1830 holdt man et møde på Vejle Rådhus om udvidelse og istandsættelse ”af Veistykket fra Byens Vesterport ud til Stokbroehuset” (VAA 23.08.1830 og 30.08.1830). Seks år senere åbnede en russisk badeanstalt ved Stokbrohuset ved Stokbroen. Foto: Vejle Stadsarkiv.


Redaktør Hertz beklagede sig i Vejle Amts Avis d. 28. juni 1844 over, at så få dampskibe bragte lystrejsende til Vejle-egnen: ”Sandsen for den skjønne Natur synes ikke endnu at være tilstrækkelig vakt her i Jylland”. I 1850'erne blev Vejle Havn udvidet, så større dampskibe kunne lægge til ved dampskibskajen. Større dampskibe med over 100 lystrejsende begyndte nu at anløbe Vejle Havn men højst en-to gange om året. Vejle-egnen blev først for alvor en velbesøgt og international berømmet turistegn efter jernbanens åbning i 1868.

Ovenfor de skov- og lyngklædte bakker i Grejsdalen fandt der op gennem 1800-tallet også indimellem forlystelser sted. Der er ikke foretaget en systematisk research for alle år, men nogle af arrangementerne var:


Marts 1851 ”Vi kunne ikke andet end bringe vor hjertelige Tak til det ærede Sogneraad i Houer, der skjenkede os en saa festlig Modtagelse efter vor Hjemkomst fra Slesvig, hvor vi havde opfyldt den Pligt, vi skyldte Fædrelandet. Det fortjener at komme til offentlig Kundskab, at man saa venlig kom os imøde med en skjøn Beværtning. Ved Bordet holdt Hr. Pastor Kemp i Jellinge en opløftende Tale, der gjorde et herligt Indtryk paa os Alle. Flere Skaaler for Kongen og Fædrelandet og for den med Seir tilbagevendte Soldat bleve udbragte. Efter Maaltidet bleve vi glædede med et deiligt Bal, der blev afholdt paa Sophienlund, hvor Enhver kunde tage den Pige med, han yndede. Vi takke endnu engang Enhver, som bidrog til at glæde os med sin Nærværelse. De fra Krigen hjempermitterede paa Leerbek” (VAA Extrablad 18.03.1851, 24.03.1851). Der var sådanne hjemkomst- og hyldestfester for heltene fra 1. Slesvigske Krig i alle sogne i Vejle Amt. Senere på året holdt godsejer Søltoft tilmed en fest for heltene på Lerbæk Gods. Godsejerne i Vejle-egnen sås privat med udvalgte medlemmer af borgerskabet, men det var uhyre sjældent, at de deltog i folkefesterne.


08.08.1851 Skiveskydning om sølvgevinster ved Grejs Kro. Filskou. VAA (17.07.1851).


17.09.1852 & 11.06.1853 Skydeselskab i Grejs hos Markus Jensen om lomme- og taffelure. VAA (08.09.1852, 02.06.1853).


Juli 1854 Dobbelt guldbryllup i Grejs fejret med gudstjeneste, fællesspisning, fyrværkeri m.v. VAA (24.07.1854).


20.09.1858 Skiveskydning ved Hover Kro. P. Petersen. Han arrangerede i en årrække flere skiveskydninger m.m. i Hover. Måske var han identisk med proprietær Peder Pedersen til Højgård, som havde været med til at arrangere folkefesten i Hover Skov i 1860 i anledning af Istedslagets årsdag? Samme år arrangerede F.E. Haarsløv og Rasmus Jensen skiveskydninger i Grejs By og på Hornstrup Mark. VAA (24.03.1858, 21.07.1858 & 09.09.1858).


16.06.1861 Skovbal ved Husby pr. Højgård i Grejs-Sindbjerg Sognekommune. Christen Mikkelsen Sommer. VAA (10.06.1861).


26.06.1861 Hareskydning ved Hover Kro. P. Petersen. VAA (19.06.1861).


20.06.1863 Skiveskydning ved Hover Kro P. Petersen. VAA (13.06.1863).


26.07.1863 Skovbal i Ole Madsens skov på Rugballegaards Mark. VAA (22.07.1863).


27.09.1863 Høstfest i haven i Hover Kro, hvor danseteltet ”Tivoli” vil være opstillet. J. Hansen og P. Petersen. VAA (14.09.1863). Der fandtes op gennem 1800-tallet adskillige danseteltsudlejere i Vejle Amt. Ofte kunne man også leje et orkester sammen med danseteltet.


”Naar Veiret bliver gunstigt, vil der med Øvrighedens Tilladelse Paaskedags Eftm. Kl. 4½ ved Uhrskov Huus blive opsat en stor Ballon, og anden Paaskedag til samme Tid en i Wissingsgade. Binneballe, Fyrværker”. VAA (27.03.1869).


25.04.1869 Dans i Hover Kro. [Ejer af Hover Kro] C.K. Saxild. VAA (20.04.1869).


06.07.1873 Dans i lukket salon i Grejs. J.J. Dupont. VAA (25.06.1873).


05.05.1874 Dans hos Søren Henriksen, Uhrskov. VAA (04.05.1874).


08.02.1875 Skiveskydning i Grejs hos skomager Nielsen. VAA (01.02.1875).


Gennem årene fandt der talrige turistbesøg, foreningsudflugter m.v. sted i Vejle-egnen inkl. Grejsdalen, hvor destinationen/destinationerne ikke blev nærmere præciseret. Redaktørerne for Vejle-aviserne glødede af lokalpatriotisme og brugte derfor altid gerne spalteplads på disse udenbys besøg. Lokale foreningers udflugter i lokalområdet blev også flittigt omtalt. Der findes også andre kilder til disse udflugter såsom breve og erindringer. Man kunne let fylde en hel bog med kilder til udflugter til ikke nærmere angivne udflugtsmål i Grejsdalen. Omkring århundredeskiftet begyndte der også at tilstrømme udenlandske turister – primært tyskere. Et ganske lille udvalg af disse besøg frem til 1871 kan her præsenteres:


En stor Forfriskelse var det for mig, da jeg efter endt Skoleexamen i Sommeren 1837 og i min nye Værdighed som Skolens Dux kunde tilbringe Ferien i min Fødeby. Det var vel et ikke ringe Skaar i min Glæde, at min elskede Fader var begyndt at skrante. Men Gjensynet af min Broder og mig virkede aabenbart oplivende paa ham, saa vor Bekymring lidt efter lidt tabte sig. Vore kjærlige Forældre og Sødskende vidste ikke, hvor godt de vilde gjøre det for os, og i hele Huset var der uafbrudt Jubel og Lystighed. Med de mange Unge, der i Ferien vare samlede, gjorde vi Lysttoure i den deilige Greisdal og omkring paa de maleriske Høider ved Fjorden. Aftenerne endte hyppig med en lystig Svingom i Skovene eller i Veile selv. Fra Kjøbenhavn havde vi medbragt en Skolekammerad og Ven af min Broder, E. Heltzen (den nuværende Stiftamtmand i Fyen), der senere som Amtmand i Aabenraa i Slesvig og derefter som Justits- og Kultusminister i sin Tid tildrog sig almindelig Opmærksomhed. Det gjaldt da om, at vise ham Veile-Egnen i al dens Herlighed. - J.J.A. Worsaae: En oldgranskers Erindringer, Gyldendal, 1934.


”Igaar Eftermiddag Kl. 2½ løb Dampskibet Maagen ind i vor Havn, hilset af Kanonskud og et tredobbelt Hurra, der besvaredes paa samme Maade af de ombord værende Reisende. Det medbragte 38 Passagerer fra Assens, Middelfart og Fredericia. Da Hensigten med denne Reise for de Fleste uden al Tvivl var at gjøre sig bekjendt med vor Omegns maleriste Situationer, saa var det beklageligt, at Veiret ikke var meget gunstigt. Den jevnlige Regn og tykke Luft gav det ellers smilende Landskab et ubehageligt Kolorit, der svækkede Nydelsen betydeligt. - Kl. 5 fandt Lystouren Sted for Byens Indvaanere; Veiret var da blevet hyggeligere, og de 62 medfølgende Passagerer, der Alle vare i en meget munter Stemning, havde al Aarsag til at glæde sig over denne ved vore Kyster uvante Fart”. Vejle Amts Avis (09.08.1839).


12.07.1846 100 aarhusianer på lysttour til Vejle og omegn med dampskibet ”Iris”. VAA (13.07.1846).


”Veile, den 12te Septr. (Veile Avis) Vi have i dag her havt Besøg af endeel russiske Officerer, iblandt hvilke befandt sig Oberst v. Glasenap, Adjudant hos Keiseren af Rusland og den egentlige Commandeur for den russiske Flaade i Østersøen. De ankom hertil søværts med et russisk Krigsdampskib, der ankrede ved Thyrsbek; efter et Ophold af et Par Timer afreiste de til Greis [hermed skulle formentlig forståes Grejsdalen og Grejs Mølle Klædefabrik], hvorfra de over Thyrsbek atter ville gaae ombord. Kammerherre, Oberst Riegels ledsagde dem” [afsluttes med beretning om to russiske desertører]. Flyveposten (17.09.1850).


I september 1857 gæstede Frederik VII Jelling-monumenterne og Jelling Seminarium. Afrejsen til Vejle gik over Lerbæk Mark, gennem Grejsdalen og Store Grundet. Amtmand Orla Lehmann havde gjort sig meget umage med at forberede besøget. Han havde bl.a. ladet bønderne i Jelling anlægge ”en bekvem Vej op til Toppen” af gravhøjene og ladet udføre store vejarbejder – ikke mindst i Grejsdalen. VAA (26.09.1857) & Clausen (1903).


I 1858 besøgte den engelske rejsebogsforfatter Horace Marryat (1818-79) Grejsdalen og nedskrev en malerisk beskrivelse af ”the Danish Switzerland”.


14.08.1858 Prins Frederik til Danmark på uanmeldt besøg i Vejle. ”I Formiddags foretog Prindsen en Kjøretour til Store Grundet, Greis og Jellinge”. Viborg Stiftstidende & Aalborg Stiftstidende (16.08.1858). Med Greis skulle formentlig forstås Grejsdalen og Grejs Mølle.


Op gennem 1800-tallet blev der opført flere boliger i Grejsdalen til de mange arbejdere ved de vandkraftsdrevne fabrikker ved Grejs Å. Der var dog fortsat tale om meget spredt bebyggelse. I arbejdstimerne rungede larmen fra fabrikkerne gennem den lange, dybe dal. Larmen var mindst ligeså slem inde i Vejle Købstad, hvor der også lå støjende fabrikker, hvor hestevognene kørte hen over brostenene, de løsgående hunde kom i slagsmål m.v. Dertil kom en usund luft fra fabrikkerne, de mange husdyr, fusel fra brændevinsbrænderierne, rendestenene m.v. Det var en lise for sjælen for vejlenserne at tage på skovtur i Sønderskoven, granskoven på Koldingbakken eller Nørreskoven. En af vejlensernes første kendte, store udflugter til Grejsdalen fandt sted i 1859. Der var tale om et lukket arrangement:


”Udflugt til Greisdalen. Næstkommende Søndag d. 24. ds., Middag Kl. 3, vil der for Klubbens Medlemmer blive arrangeret en fra Klublocalet udgaaende Kjøretour, hvis Maal er paatænkt at skulle være Greisdalen og Omegn, og hvortil Private velvilligt have stillet deres Eqvipager til Disposition. Klubvært Hinrichsen vil i Greis være forsynet med Forfriskninger. Efter Hjemkomsten derfra vil Samlingsstedet være Klubbens Balsal, hvor der vil blive spiist ved sluttet Bord og derefter dandset. Det nærmere erfares af den circulerende Plan, der sluttes den 21de ds. Directionen”. Vejle Amts Avis (16.07.1859).


Den omtalte klub var Veile Klub, der var stiftet engang før okt. 1833, og forbeholdt herrer af det bedre borgerskab. Til særlige begivenheder såsom denne udflugt til Grejsdalen med efterfølgende middag og bal i klublokalet på Torvegade var der adgang for medlemmernes hustruer.


22.07.1860 ”Den Lysttour til Greisdalen, som forleden glippede for Horsens Haandværker- og Sangforening, agter Foreningen nu at foretage førstkommende Søndag”. VAA (19.07.1860).


”En Lysttour er bleven foretagen til Veile af 100 Aarhusianere, der i Onsdags Formiddags ankom dertil med Dampskibet Valdemar. I Kirken foredrog Aarhus Sangforening nogle Sange, og om Eftermiddagen begav en stor Deel af Gjæsterne sig paa Herskabsvogne, som stilledes til Disposition, til Greisdalen. I Torsdags Formiddags besøgtes Skyttelaugshuset, og om Aftenen forlystede man sig deels i Klubsalen og deels i Lystanlæget udenfor Nørreport, hvor et net Fyrværkeri afbrændtes. I Fredags Middags mellem Kl. 12 og 1 forlode Aarhusianerne atter Veile under Hurraraab og Musik fra Landgangsbroen”. VAA og mange andre aviser (02.08.1860 m.fl.).


05.08-06.08.1860 Gæstgiver Larsen i Odense ville i disse dage stå for en lysttour til Vejle, Grejs Mølle, Tirsbæk, Fredericia og Middelfart. Den blev aflyst p.g.a. for få tilmeldte. VAA (28.07.1860) & Middelfart Avis (01.08.1860).


”Næste Morgen vandrede vi til Greisdalen, hvor vi hvilede os i Middagsstunden. Jeg fik her en Anelse om, hvad panisk Skræk var. Vi havde lejret os i Skoven, og min Kammerat var falden i Søvn. Medens jeg nu sad alene, paakom der mig en forunderlig Ensomhedsfølelse, og samtidigt havde jeg en Fornemmelse, som om jeg havde trængt mig ind paa et Sted, hvor jeg ikke havde Lov at være, og som om der, hvad Øjeblik det skulde være, kunde komme dæmoniske Væsener frem fra Buskene. Det var sikkert ikke blot klassiske Reminiscentser, der virkede, men ogsaa Modsætningen mellem Skovensomheden i den stille Middagsstund og det travle Liv i Byen, jeg nyligt havde forladt. Jeg kan endnu efter de mange Aars Forløb tydeligt se Scenen for mig og genkaldet noget af Stemningen. Da jeg for et Par Aar siden igen besøgte Greisdalen, søgte jeg forgæves efter det Sted, hvor Pan havde truet med at vise sig for mig”. Høffding (1928). Episoden fandt sted i sommeren 1861. Fortælleren, Harald Høffding (1843-1931), var netop blevet student. Han blev senere professor i filosofi ved Københavns Universitet. Med på turen til Grejsdalen havde han vennen, senere sognepræst Hans Skovgaard (1844-1920).


19.07.1863 112 borgere fra Assens, Middelfart og Haderslev var på besøg i Vejle og Grejsdalen i går. VAA (20.07.1863).


N.F.S. Grundtvigs (1783-1872) søn, Svend Hersleb Grundtvig (1824-83), deltog som officer i 2. Slesvigske Krig. Han skrev flere breve til sin familie, mens han var udstationeret i Vejle-egnen:


Fra Svend Grundtvig til faderen: Sophienlund, 29.07.1848: ”Vi ligge her i en dejlig Egn og jeg har allerede seet mig noget om i den. Greis-Fabrik er Hovedkvarter for Brigaden (Schleppegrell) og ligger i den dybe, dejlige Aa-Dal, der strækker sig fra Faarup-Sø lige ned til Vejle, omgiven af stejle Banker, hvis Lige man forgjæves søger i Sjælland. Johan og jeg vare igaar en Tour henne paa Ruballegaard hos August Schmidt, hvor vi traf Oncle, Tante Pauline og Louise. De blive her nok en 8 Dages Tid, om de ikke forjages af Krigen. Hvis vi endnu faae Ro et Par Dage, saa skal jeg over til Jellinge, at see de berømte Høje”.

Fra Svend Grundtvig til faderen: Hornstrup, 30.07.1848 ”[Peter Boisen] var taget ud fra Vejle med Dalgas og Johan, og jeg fulgtes nu efter endt Præsentation med dem hen til Greisdalen, hvor vi tilbragte en saare fornøjelig Dag”.

Fra Svend Grundtvig til søsteren: Hornstrup, 21.08.1848 Beskrivelse af de overordnede samt en gudstjeneste på Grejs Mark.

Fra Svend Grundtvig til moderen: Hornstrup, 26.08.1848 ”I Fredags havde 10de Bataillons Officerer foranstaltet en Skovtour til Greisdalen her tæt ved, hvor vi havde General Schleppegrell med sine Adjudanter til Gjæst. Festen begunstigedes af det skjønneste Vejr. Det var mig især en stor Fornøjelse (ikke at tale om Æren) at tale med vor brave General, der en heel Time underholdt sig med min Ringhed og endogsaa bad mig besøge sig. Ja, det er nu ikke derfor at jeg siger det, men han er en usigelig elskelig Mand, og han er da ogsaa alle sine Soldaters Afgud [...]”.


”Fra et lille godt Hotel ved Stationen gjorde vi Udflugter til Munkebjerg, Greisdalen og det gamle historiske Jellinge, hvor Kongehøiene og Runestenene paa Kirkegaarden ret var »Mad for Mogens«, som man siger; her i Jellinge overværede vi en Sprøiteudrykning, der vilde have egnet sig for »Klods-Hans«; [...] En Dag, det var Regnveir, gik vi hen i Veile smukke Kirke, som for mig havde to Attraktioner: et Portræt i Legemsstørrelse af Anders Sørensen Wedel, Veiles berømte Bysbarn — og et mærkeligt Mumielig af en Kvinde, der i Oldtiden har været levende nedsænket i en Mose; det gjorde ved Fundet endel Opsigt i den arkæologiske Verden, og der var Røster for, at det kunde være Dronning Gunhild, som Historien jo beretter blev aflivet paa denne Maade; men der var strax andre, som bestred det (Worsaae); som sagt, det vises frem i Kirken, og det interesserede mig stærkt; Wedels Portræt, som er malet af J. Roed, fik jeg tegnet en god Kopi af, saa det var en vel anvendt Dag, dog ikke for min Hustru, som kedede sig lumsk […]. Chr. Bayer: Gamle Minder, Samlerens Forlag, 1925. Kunstneren Christian Frederik Bayer (1841-1933) og hustru gæstede Vejle-egnen engang efter 1868.


Vejle Borgervæbning var blevet nedlagt i midten af 1850'erne. Herefter var der kun de privat organiserede skiveskydninger, hvis man ville lege fritidssoldat for Gud, konge og fædreland, for modsat i mange andre danske købstæder inkl. nabobyerne Kolding, Fredericia og Horsens havde man ikke et lokalt skyttelaug. Kolding borgerlige Skydeselskab var som flere andre danske skyttelaug grundlagt allerede i 1700-tallet, så det var pinligt for borgerskabet i amtsbyen Vejle, at man ikke havde et skyttelaug. Først i 1858 blev Vejle Skyttelaug dannet. Det anlagde et skyttehus og en have på Hurodde (Skyttehushaven). Tre år senere lod kaptajn Valdemar Mønster (1822-66) indrykke et indlæg i avisen Fædrelandet, hvor han agiterede for dannelsen af danske skytteforeninger efter engelsk forbillede. Foreningerne skulle ved trænings- og konkurrenceskydning give landets unge mænd en grunduddannelse i skydning som forberedelse til deres indkaldelse til hæren. I den patriotisk og nationalistisk prægede samtid blev ideen yderst positivt modtaget. Vejle Skyttelaug tilsluttede sig naturligvis ideen, og Vejle Skyttekreds (også kaldet Riffelskytteforeningen for Veile By og Omegn og senere Vejle Skytteforening) var en realitet. Amtets skytteforeninger dannede i maj 1868 Vejle Amts Skytteforening. Hovedforeningen og flere af lokalafdelingerne skulle fra 1869 og frem afholde mange kapskydninger i Grejsdalen.

Den 6. august 1869 fandt den formentlig største folkefest sted i Grejsdalen og Nørreskovens hidtidige historie. Vejle Amts Skytteforening indbød alle amtets talrige skytteforeninger samt den øvrige befolkning til en nationalpatriotisk folkefest med skydning, exercit for børn, middag, taler, dans, karruseller, fyrværkeri, Circus Goldkette, illumination af skovstierne etc. De udenbys gæster ankom til Vejle med ekstratog. Skydningen foretoges fra Grundet Enge mod Uhre Banker – og altså et sted i den sydlige del af Grejsdalen. VAA (30.07-03.08.1869).


I 1870 meldte landets aviser, at Studentersangforeningen fra København ville gæste Grejsdalen pinsedag i.f.m. deres tur til Fredericia og Kolding, mens Nyborg Sangforening og Foreningen Enigheden i Flensborg i slutningen af juni/starten af juli ville gæste den smukke dal. Aarhus Stiftstidende m.fl. (24.05.1870), Silkeborg Avis (24.06.1870) m.fl.. Besøget fandt vistnok ikke sted.


14.09.1871 Vejle Amts Skytteforenings hovedskydning og skyttefest i Grejsdalen og Nørreskoven. Skydningen foregik som i 1869 fra Grundet Enge mod Uhre Banker. Dernæst var der gymnastik, spisning, taler, dans og fyrværkeri i Vejle Nørreskov. Pastor Hans Jørgen Marius Svendsen (1816-72), Jelling, pastor Knækkenborg, Søren Jørgensen, højskoleforstander Rosendal, Vinding, etatsråd Nutzhorn, skolelærer Utoft, Eckhardt til Ørumgaard, borgmester Ørsted, redaktør Hertz m.fl. holdt taler for de 3-4.000 deltagere. VAA (13.09-15.09.1871) & Horsens Folkeblad (16.09.1871). Ovennævnte pastor H.J.M. Svendsen var fra 1856 forstander på Jelling Seminarium og sognepræst for Jelling og Hover Sogne. Han var en flittig taleholder ved folkefester i Jelling-Hover Sognekommune.



Jens Jacob Møller

Den 24. august 1817 fik Jens Mathias Jacobsen skøde på Holms Mølle efter faderen. Jens Mathias Jacobsen blev gift med Grethe f. Jensdatter, der var ung nok til at have været hans datter. Hun fødte ham flere børn bl.a. Jens Jacob Jensen (f. 13.03.1829). Da mølleren døde af alderdom d. 7. januar 1856 overtog enken Holms Mølle. Hun lod i 1858 møllen sætte til salg, men lod samtidig udstykke en grund af matriklen øst for Grejs Å til sønnen Jens Jacob Jensen (nu kaldet Jens Jacob Møller). Huset lå nede i Grejsdalen mellem Holms Mølle og Hornstrup Skov.

Jens Jacob Møllers profession var møllebygger. Han var i 1851 blevet gift med Ane f. Jensen. Ægteparret bragte flere børn til verden. Det må have været et spændende hjem at vokse op i her i den skønne natur ved Grejs Å og den larmende klædefabrik i Holms Mølle.

Fra 1856 begyndte Jens Jacob Møller at arrangere skovballer. Han kom dermed til at spille en i eftertiden stort set ignoreret rolle i at gøre Grejsdalen til et berømt udflugtsmål. Grejsdalens vejforhold var meget mangelfulde på dette tidspunkt, men da landevejen fra Vejle til Jelling gik forbi Hornstrup og Holms Mølle, var Jens Jacob Møllers sted et af de lettest tilgængelige.


”Skovbal. Søndag Eftermiddag den 6te Juli vil med Øvrighedens Tilladelse blive afholdt Bal ved god Musik i og ved min Bopæl i Hornstrup Skov, hvortil Lysthavende behageligst indbydes. Spise- og Drikkevarer faaes for billig Betaling. Hornstrup Skov, den 2den Juli 1856. Ærbødigst Jens Jacob Møller”. VAA (02.07.1856) Det var ikke annonceret som en fest i anledning af 6. juli og Slaget ved Fredericia. Fem dage senere brokkede redaktør Hertz sig over, at 6. juli dette år ikke var blevet fejret i Vejle-egnen.


”Skovbal. Søndag Eftermiddag den 10de August, Kl. 4, vil med Øvrighedens Tilladelse blive afholdt Bal med god Musik i og ved min Bopæl i Hornstrup Skov, hvortil Lysthavende behageligst indbydes. Spise- og Drikkevarer faaes for billig betaling. Hornstrup Skov, den 4de August 1856. Ærbødigst Jens Jacob Møller”. VAA (04.08.1856).


Jens Jacob Møllers fire næste annoncerede skovballer fandt først sted den 1. juli, 22. juli, 12. august og 30. september 1860. Annoncen for det første arrangement lokkede med: ”[…] først vil der blive musiceret af 10de Bataillons Musikkorps fra Fredericia fra Kl. 4 til 6, og dernæst vil Ballet tage sin Begyndelse. Skoven vil blive oplyst med couleurte Lamper, og for god Beværtning og Bespiisning vil der blive draget Omsorg. Entreen er for en Herre 24 Skilling og 1 Mark for en Dame” (VAA 27.06.1860). Vejle Købstad havde egen musikdirektør og musikkorps. Det kunne umuligt optræde ved alle byen og omegnens arrangementer. Fredercia Bataillons Musikkorps var gentagne gange op gennem 1800-tallet i Vejle-egnen for at optræde. Det hændte ikke så sjældent, at de løb med de mest lukrative kontrakter for næsen af Vejle Musikkorps.

Næste sommer besluttede Jens Jacob Møller at indføre skiveskydninger på programmet før skovballerne. For tre mark kunne man stille op og få udleveret hagl. Skytterne konkurrerede om præmier bestående af spise- og teskeer af sølv. I første halvdel af århundredet, havde der fundet skiveskydninger sted ved Vejles nye havn (åbnet 1826), men de blev snart rykket ud af byen. Først efter en årrække var der igen skiveskydninger indenfor byportene – se f.eks.: VAA (26.09.1869, 06.09.1879, 20.09.1879, 02.05.1884, 14.05.1884, 29.05.1886, 22.07.1886, 03.09.1886, 09.07.1890) & VAF (31.05.1878). Den nordre sandbanke udenfor Nørreport var indtil den blev udkonkurreret af Skyttehushaven et populært skiveskydningssted. Men både før og efter opførelsen af Skyttehuset fandt der hvert år talrige skiveskydninger sted i Vejle-egnen. Få lå dog så idyllisk placerede som Jens Jacob Møllers skydebane i Grejsdalen. 1861 bød på to skiveskydninger. Den sidste fandt sted 15. september, og her lokkede annoncen desuden med beværtning om aftenen:


”Hagelskydning. Sønd. 15de September hos Undertegnede i Greisdalen afholdes Gevinstskydning over Sølvtøi bestaaende af Spise- og Theeskeer, hvortil Nummeret betales med 3 Mark. Haglene leveres paa Stedet. Om Aftenen afholdes Bal med god Musik og Beværtning. Ærbødigst. J.J. Møller, Hornstrup Skov”. VAA (05.09.1861).


Desværre er de næsten enslydende annoncer i Vejle Amts Avis vores bedste kilde til skiveskydningerne og skovballerne hos Jens Jacob Møller. Redaktør Hertz havde tabt sit hjerte til Vejle Skyttelaug, derfor bragte han sjældent artikler fra andre skiveskydningsarrangementer. Undtagelsen var, hvis det var Vejles finere borgerskab, der stod bag arrangementet. Jens Jacob Møller fortsatte i hvert fald frem til 1865 med at arrangere skiveskydninger med efterfølgende skovballer (se annoncer i Vejle Amts Avis 12.05.1862, 21.06.1862, 13.06.1863, 08.05.1865, 17.06.1865). Der er ikke fundet kilder til, hvordan det gik Jens Jacob Møller under 2. Slesvigske Krig, men under alle omstændigheder lå forlystelseslivet i sommeren 1864 helt dødt. Den 7. august 1876 forlod Jens Jacob Møller denne verden. Stedet hvor han boede blev siden til parcelhuskvarteret A.C. Møllersvej. Vejen var opkaldt efter Jens Jacob Møller og Ane f. Jensens yngste søn, kapelmester Anders Christian Jensen Møller (1872-1943). Slægten boede i flere generationer på vejen.


Frederik den Syvendes Høj

Kong Frederik VII led måske af traumer fra en kaotisk opvækst. Han var dårligt uddannet, havde mange laster, et svagt helbred, og han tilbragte en stor del af sin regeringstid med at dyrke sine hobbyer som lystfisker, amatørarkæolog og samler. Det var man ikke fuldstændig blind for i samtiden. Ved årsskiftet 1864/65 udkom skriftet ”Kong Frederik den Syvende” på Th. Michaelsen & Tillges Forlag som et forsvarsskrift mod ”de falske Profeter”, der skildrede den afdøde regent som en, der ”i aandelig Begavelse stod under det almindelige Maal”. Generelt elskede land- og byalmuen kongen for hans jævne væsen, og alle undtagen dele af den hidtidige magtelite idoliserede ham p.g.a. Junigrundlovens indførelse i 1849.

Brødrene Drewsen fra Strandmøllen nord for København påbegyndte i 1844 opførelsen af Silkebog Papirfabrik. Michael Drewsen (1804-74) blev daglig bestyrer. Han var med til at forvandle Silkeborg fra en ubetydelig landsby til en driftig by, der i år 1900 officielt blev udpeget til købstad. I sommeren 1852 fik Silkeborg Papirfabrik besøg af Kong Frederik VII med gemalinde. Efter fabriksbesøget var kongeparret på en ekskursion i den yndige natur, hvor man ærede Frederik Folkekær ved at opkalde det højeste punkt i Silkeborgskovene Frederik den Syvendes Høj. Fire år senere opførte bornholmerne for egen regning Rytterknægten på Bornholms højeste punkt til minde om kongen og grevinde Danners besøg fem år før.

Beboerne i Vejle Amt havde gode minder om kongen bl.a. fra hans eksil i Fredericia og troppeparaden i 1848 på Lerbæk Mark i Jelling-Hover Sognekommune (Johan Diderik Nicolai Blicher Grundtvig, 1822-1907, har i et langt brev til sin moder beskrevet troppeparaden, festmåltidet, dansen med bondepigerne m.v.). I 1860 besluttede fremtrædende mænd i Jelling-Hover Sognekommune og Grejs-Sindbjerg Sognekommune at arrangere en folkefest på Istedslagets årsdag. Årets store festdage i de varme måneder i Vejle-egnen var pinsen, sankthans, kongens fødselsdag samt netop årsdagene for Slaget om Fredericia (6. juli 1849) og Istedslaget (25. juli 1850). De overgik endog grundlovsdag. Festkommissionen bestod af proprietær til Højgaard, Peder Pedersen (f. ca. 1818 i Tørring Sogn); sognefoged i Holtum N. Larsen; sognefoged Hans Nielsen, Sofienlund; O.C. Olesen, Lillegårde; J. Laursen, Uhre; den nytiltrådte lærer i Hover Skole og kirkesanger i Hover Kirke, Anton Henrik Havemann Smith (f. 1813 i Kolding); J. Christensen, Hovertoft; gårdejer Claus Christensen, Hover; J. Olesen, Holtum; og J. Nielsen, Østerkobbel. I den først indrykkede annonce i Vejle Amts Avis (07.07.1860) for folkefesten lød programmet: ”Folkefest i Hover Skov henimod Greisdalen, Onsdagen den 25de Juli. Istedslagets Aarsdag. [...] 1. Morgen Kl. 5 heises Dannebrog paa Festpladsen og andre anviste Steder; 2. Eftermiddag Kl. 4 begynder Fester og forkyndes med 27 Kanonskud; 3. Under Dannebrog paa Festpladsen afsynges en Nationalsang. Derfra begiver man sig til Pladsen, hvor Taler holdes; 4. Naar Ingen mere forlanger Ordet, begiver man sig tilbage til Festpladsen. Dandsen begynder og Spisesalen aabnes; 5. Talerstolen er tilgængelig, naar Taler ønskes holdte, efter Anmeldelse for et Committee-Medlem; 6. Kl. 2 Morgen den 26de Juli endes Festen”. Kanonsalutter ved folkebegivenheder var ingen sjældenhed. 14 dage senere forkyndte en ny annonce dog, at de 27 kanonskud var erstattet af 27 geværskud. Nu blev det også forkyndt, at enten mødestedet eller en del af festen ville finde sted for foden af Skrædderbakken. Der var dette år arrangeret to andre folkefester i Vejle-egnen i hhv. Fårup Skov og Daugård Skov i anledning af Istedslagets årsdag. Desuden fandt Vejle Skyttekreds’ to dages fugleskydning med fest sted samtidig ved Skyttehuset. Redaktør Hertz deltog altid i fugleskydningsfesten, men heldigvis blev der efterfølgende indrykket en notits og et referat fra den nationalpatriotiske folkefest i Vejle Amts Avis:


”Festcommitteen for Festen, som blev afholdt den 25de Juli i Houer skov, aflægge de ved samme tilstedeværende frisindede danske Vaabenbrødre for Veile by og Omegn deres hjerteligste Tak for den venlige Modtagelse og Afsked som blev os til Deel”. VAA (26.07.1860). I 1859 blev Selskabet De frisindede danske Vaabenbrødre stiftet. Veteraner for 1. Slesvigske Krig oprettede hurtigt lokalafdelinger over hele landet inkl. i Kolding 22. oktober 1859. Til redaktør Hertz store begejstring indkaldte Tømmermester Christensen, værtshusholder S. Rasmussen, værtshusholder R. Therkildsen, buntmager Holm, invalid N. Nielsen og købmand Fr. Friis til et møde på Vejle Rådstue 6. november 1859 om at danne en filialforening for Vejle Amt. Landsognene anmodedes om at sende repræsentanter til mødet. Det kan undre, at man satsede på en filialforening for Vejle Amt, når nu Kolding allerede havde stiftet en afdeling. På mødet 6. november blev det da også kun til en afdeling for Vejle og omegn. Til bestyrelsen valgtes købmand på Kirketorvet Fr. Friis (første formand), værtshusholder P.J. Hammerum, tømmermester Christensen, bog- og papirhandler C.F. Gattemeyer, og gartner på Holmen Lassen. Foreningen trådte officielt i kraft pr. 1. januar 1860. Fredericia fik i 1860 også sin egen vaabenbrødreforening. Vaabenbrødrene var en særdeles synlig og højt respekteret forening i Vejle frem til opløsningen i 1916.


”Folkefesten i Hover Skov den 25de Juli var begunstiget af smukt Veir. Henved 600 Mennesker besøgte Festen. Stemningen var livlig og gemytlig. Endeel af de frisindede danske Vaabenbrødre fra Veile og Omegn glædede Festen med deres nærværelse. Ved Festens begyndelse bleve de modtagne med et hjerteligt Velkommen. Festcommitteens Formand, Sognefoged Hans Nielsen, bød fra Talerstolen Forsamlingen velkommen og udviklede et Længe Leve for Hans Majestæt Kongen, som blev stadfæstet med et jublende 9 Gange gjentaget Hurra. Festsangen blev nu afsunget og Pastor Svendsen fra Jellinge tog derefter Ordet, talte om Festdagens alvorlige Betydning, mindedes de faldne Brødre, Armeenes store Vaabendaad og udbragte et Længe Leve for Armeen. For vort herlige Fædreland talte Pastor Madsen fra Jellinge, mindedes dets Sønners Kraft, det herlige Forsvar de gav Fædrelandet og sluttede med et Leve derfor. Festens Dirigent, pensioneret Huusfoged Brøchner, erindrede, at Krigsministeren, General Thestrup, havde taget alvorlig Deel i Kampen paa Isted Hede, mindede om hans udmærkede Personlighed, hans høie Værd som Menneske, og at en saa anseet Stilling maa være begrundet ved Menneskeværd; Thestrup er Soldat og Kriger. Et for ham udbragt Længe Leve blev ligeledes besvaret med et jublende Hurra. Gaardeier Frank fra Engumgaard talte ogsaa om Dagens alvorlige Betydning, og senere hen om de faldne Krigere. Brøchner sendte Vaabenbrødrene en Hilsen, og Kjøbmand Friis takkede derfor og udbragte senere et Leve for Slesvig. Brøchner beklagede, at Fugleskydningen i Veile faldt sammen med denne Festdag. Festen savnede de indbudte Hædersgæster Byfogden og Borgerrepræsentationen. Erik Gotfredsen fra Greis udtalte det Ønske, at Valgloven, som den nu er, maatte bibeholdes. Claus Christensen, Gaardeier i Houer, havde fulgt den smukke Aand og velvillig overladt den smukke Plads til en Folkefest paa en saa betydningsfuld Dag som 25de Juli. Hans loyale Sind gik videre, Pladsen gav han Navnet Kong Frederik den Syvendes Høi. Allerunderdanigst Ansøgning er afgaaet derom til Hans Majestæt Kongen. Et Længe Leve blev udbragt fra Claus Christensen og et jublende Hurra var Svaret. Brøchner opfordrede nu Damerne til at tage Ordet, men dennegang mødte Ingen, vi haabe en anden Gang. I Festteltet blev udbragt Skaaler for Armeens store Vaabendaad, for Danneqvinden, Pastor Madsen og Pastor Müller fra Veile. For de faldne Brødre et Mindebæger. (Meddelt)”. VAA (28.07.1860). Festens dirigent Peter Johannes Brøchner (1799-1869) var tidl. ejer af Bjerre Mølle, husfoged i Riis og Sønder Rangstup Herreder m.m. Han havde boet i Åbenrå og spillede en stor rolle i folkefesterne vedr. den sønderjyske sag. Bl.a. havde han i 1853 talt for 3.000 deltagere ved Skamlingsbankefesten.


Gårdejer Claus Christensen var sikkert stærkt inspireret af eksemplet fra Silkeborg, da han navngav højen i skoven ovenfor Skrædderbakken for Frederik den Syvendes Høj.


I juli 1861 gæstede Frederik VII atter Jelling-Hover Sognekommune i forbindelse med et besøg ved udgravningen af Thyras Høj i Jelling. Majestæten tog på hjemturen ikke forbi den efter ham opkaldte høj i Hover Skov, men han gjorde et holdt på Lerbæk Bakke til glæde for lokalbefolkningen. Her havde proprietær Frederik Anton Søltoft (1815-83) til Lerbæk Gods – som han havde for vane ved royale besøg – plantet et halvthundrede dannebrogsflag. Lærer og kirkesanger Anton Henrik Havemann Smith havde forfattet en royal hyldestsang ([…] saalænge Fugl i Skov har Stemme / Er Hjertet varmt for Dig af Kjærlighed [...]” samt en tale for sin elskede konge (VAA 20.07.1861).

Efter besøget på Lerbæk Bakke drog Kong Frederik VII videre til en endnu større fest i Skyttehuset ved Vejle Fjord. Et af indslagene her var en kort spadseretur op i Nørreskoven, hvor kongen besteg Moltkes Minde. Denne årtier gamle forlystelsesplads i Nørreskoven blev herefter også omdøbt til Frederik den Syvendes Høj.


I 1862 – på årsdagen for Junigrundloven – afholdt Jelling-Hover Sognekommune grundlovsfest på Frederik den Syvendes Høj. Anton Henrik Havemann Smith var formand for festkommiteen.


”Grundlovsfesten den 5te Juni vil blive feiret paa Frederik den Syvendes Høi i Houer Skov, ved Greisdalen. Der vil blive sørget for Beværtning og et stort rummeligt Telt til Bespiisning, ca. 200 Couverter, koldt Kjækken ved sluttet Bord; tillige vil der blive sørget for Musik, og en stor rummelig Dandsesalon vil blive opført, hvortil Enhver har fri Adgang, som deeltager i Festen. Entreen, er 1 Mark for Voxne, 8 Skilling for Børn. Festen tager sin Begyndelse Eftermiddag Kl. 2. Indkjørselen er tilhøire ved Houer Kro, som afvises ved et Flag. Festcommitteen”. VAA (31.05.1862).


Redaktør Hertz og Vejle Amts Avis repræsenterede Højre. Hans Simon Sørensens (1838-1902) Silkeborg Avis støttede Venstre. Bondevennerne som de også kaldtes kæmpede for, at almindelige bønder og håndværkere fik politisk indflydelse. Med Junigrundloven var også den skrappe censur af dagspressen blevet hævet, og det havde ført til, at avisudgiverne og -redaktørerne sjældent missede en mulighed for at bedrive politiskladet journalistik. Silkeborg Avis (13.06.1862) bragte derfor følgende vurdering af grundlovsfesten på kongehøjen:


”– I det af Embedsmænd stærkt bearbeidede Veile Amt blev, ifølge Veile Avis, afholdt Grundlovsfester paa tre forskjellige Steder, alle naturligviis foranstaltede af Embedsmænd, og som en Følge deraf mere eller mindre slet og ret Ministerfester under et smukkere Navn, - naar vi fortælle om den ene, have vi med det Samme fortalt om de andre. I Houer Skov ved Veile begyndte Festen tidlig om Eftermiddaggen med Afsyngelsen af fædrelandske Sange, der sagtens ere blevne godt udførte, da Ungdommen fra Seminariet i Jellinge i Forening med Lærerne derfra var tilstede. Hr. Pastor, Seminarieforstander Svendsen, holdt en Tale om Grundloven og skildrede, hvor meget Godt den havde udrettet; - at Talen har været god, kunne vi, som kjende Hr. Svendsen og veed, at han er en i høi Grad begavet og frisindet Mand, ikke tvivle om. Lærer Uttentahl skal have talt længe om Sønderjylland; han skal have yttret Haab om, at den Tid ikke vilde være fjern, da Grundloven vilde blive feiret paa Høiskamling i Sønderjylland [i dag bedre kendt som Skamlingsbanken mellem Kolding og Hejlsminde]. Smukke Ord! Hvorpaa Hr. Uttentahl imidlertid støtter dette Haab, glemmer han at fortælle os. Vi veed, at han er én af Ministeriets ivrige Tilhængere, men baade at være dette og tillige eiderdansk [d.v.s. tilhænger af Danmark til Ejderen] er en Umulighed – han maa da øiensynlig befinde sig i samme Selvmodsigelse, som Hr. Bager Thorendahl. Hr. Uttentahl gjør Alt, hvad han kan for at indprente de Unge, som skal spredes trindt omkring i Landet, Kjærlighed til det nuværende Ministerium og Had til Bondevennerne; de ville dog - hvad man end ellers kan og vil sige dem paa - et Danmark til Eideren; de ønske af fuldeste Hjerte, at Grundloven, som Hr. Uttentahl saa smukt taler om, maa blive feiret paa Høiskamling. Vi have tidt nok baade viist og sagt, uden at være bleven imødegaaet, at saalænge Ministeriet Hall sidder ved Roret, da maae den menige Befolkning nordenfor Kongeaaen kun vente, at Friheden mere og mere vil sygne hen, og bliver det længe siddende, da kunne vi forudsige, at den tilsidst ganske vil døe, og vi komme til at befinde os i samme Trældom som Sønderjyderne. - De Eneste, som have noget Godt at vente af Hr. Hall, ere Embedsmændene, - intet Under da, at de holde saa stærke Lovtaler over ham; den ene Tjeneste er den anden værd. - Pastor Madsen talte ogsaa, og hans Tale synes at have havt det Gode ved sig, at den ikke har været ganske ministeriel. Ved Festmaaltidet, som derefter fandt Sted, blev et Leve - betegnende nok for Stemningen - udbragt for Hr. Lehmann. Ved en Grundlovsfest raaber man altsaa Hurra for den Mand, som er en Modstander af den almindelige Valglov, for den Mand, som ønsker Rigsdagen sammensat ikke af Bøndernes Talsmænd, som han kalder snedige Folkeledere, men af »de Rige, de Dannede og de Begavede«. Hvilke Grundlovsfester!”


Denne opfattelse af festen kunne en deltager ikke genkende. Ti dage senere bragte Silkeborg Avis følgende berigtigelse:


”Vor Opfattelse af Festen i Houer Skov ved Veile skal ifølge en af vore Venners Vidnesbyrd ikke have været rigtig. Der skal nemlig i Hr. Lærer Uttenthals Tale om Sønderjylland baade have været Ild og Kraft, og Brevskriveren tilføier, at han aldrig har hørt noget bedre om den Sag. At vi fik et skjævt Øie til Festen i Houer, var Veile Avis Skyld i, thi den fortalte, at en Skaal blev drukket for Orla Lehmann, men glemte at tilføie, at Skaaltalen ikke gjaldt Ministeren men hans Fortid, grundet paa det gamle Ord: Gamle Mærker svigte ikke. En saadan Skaal, udbragt for Hr. Lehmann, kan ikke Andet end glæde os, da vi selv elske Hr. Lehmann for hans Virksomhed lige indtil 1850; vi kunne naturligviis ikke Andet end elske den Mand, der har havt en saa væsentlig Deel i Folkeaandens Vækkelse i Danmark, og som har maattet gaae i Fængsel for sine frie Udtalelsers Skyld. Ovenstaaende vilde vi lade komme til vore Læseres Kundskab, da det fremfor Alt er os om Sandheden at gjøre, og da vi vide af Erfaring, hvor ærgerligt det er, at see falske og eensidige Referater af Fester, hvor man selv har været med”.


Skønt man idoliserede kongen p.g.a. Junigrundloven, så var årsdagen for grundloven i mange år ikke en obligatorisk festdag for borgerne i Vejle-egnen. Den manglende markering af Junigrundloven brokkede redaktør af Vejle Amts Avis, Wilhelm Hertz (1834-1900), der efter faderes død i 1854 havde overtaget Vejle Amts Avis, sig over bl.a. i forbindelse med grundlovsfesten i 1862 i nabosognet Hover. Hertz var en kulturel snob, og det var derfor sjældent, at han bragte beskrivelser af folkefester, hvor almuen havde adgang. Grundlovsfester var imidlertid en undtagelse:


”Grundlovsdagen feiredes her i Amtet paa tre Steder ved større Fester, nemlig ved Houer, Kollerup og Kolding. Festen i Houer Skov fandt Sted paa et af Egnens allersmukkeste Punkter, Frederik den Syvendes Høi, og havde samlet adskillige Deeltagere, fornemmelig fra Jellinge og Houer. Den begyndte tidlig paa Eftermiddagen med Afsyngelsen af fædrelandske Sange og med Taler fra en paa Pladsen opreist Talerstol. Festcommitteens Formand, Skolelærer Smith fra Houer, havde først Ordet. I et længere Foredrag, der var bygget paa en i Anledning af Dagen forfattet Sang, skildrede han Kongens Kjærlighed til Folket og sluttede med et Leve for Frederik den Syvende.

Den næste Taler var Pastor Svendsen fra Jellinge. Han benyttede det smukke gamle Ordsprog: »Med Lov skal man Land bygge« til en Udvikling af de mange, store Goder, Grundloven havde bragt og fremdeles vilde bringe os og opfordrede Alle til stedse at elske den kongelige Gave.

Seminarielærer Uttenthal talte derefter længe for Sønderjylland. Det var ham en Trøst, at Dan og Angel vare brødre; derfor haabede han ogsaa, at Grundloven inden lang Tid vilde blive feiret paa Høiskamling.

Efter et meget humoristisk Foredrag af Pastor Madsen fra Jellinge, imod en for vidt gaaende Forsonlighed i Politikken – han benyttede dertil en i de senere Tider almindelig Talemaade: »Man maa ikke tirre Fjenden« –, og som sluttedes med et Leve for den tappre Landsoldat, endte Festens første Afdeling.

En større Deel af de Tilstedeværende – omtrent 200 – gik derpaa tilbords. Her holdtes igjen adskillige, tildeels lange, Taler, af hvilke vi ville nævne følgende, i den Orden de bleve holdte: for Kongen, for [grundlovsforfatteren og den nyligt afgåede amtmand for Vejle Amt] Orla Lehmann, for Danmark, for Qvinden, for Armeen og Flaaden, for Jylland og en meget smuk for Nordens Eenhed (Pastor Svendsen).

En Dands i det Grønne endte denne Festdag, der upaatvivlelig har efterladt et smukt og gavnligt Indtryk hos enhver Deeltager.

Vi ville slutte vor korte Beretning om Houer-Festen med det Haab, at Grundlovens næste Aarsdag vil samle Veile Byes og dens store Omegns beboere til én Fest, da det fornemmelig er ved den almindelige Deeltagelse, at en Grundlovsfest faaer rigtig Betydning”. VAA (07.06.1862).


Festens patriotiske skær skyldtes ikke specielt, at der var tale om en hyldestfest til grundloven. Patriotiske taler og fædrelandssange var et obligatorisk indslag til såvel almuens som borgerskabets fester. Efter 1. Slesvigske Krig var der ofte tale om rendyrket nationalpatriotisme, hvor tysken optrådte som truslen mod fædrelandet og danskheden.


Lige nedenfor Frederik den Syvendes Høj i Hover Skov på et plateau på den stejle skråning ned mod bunden af Grejsdalen lå et lille husmandssted kaldet Skrædderbakken. I 1862 gik husmanden ind i forlystelsesbranchen og arrangerede to skovballer på den ovenfor beliggende Frederik den Syvendes Høj. Derefter blev kongehøjen reduceret til et udflugtsmål for gæsterne på det nye traktørsted på Skrædderbakken. Ovennævnte A.H.H. Smith udgav i 1882 turistbrochuren: Veile og Omegn (1882). Om Frederik den Syvendes Høj skrev han: ”I den tæt ved [Skrædderbakken] liggende Skov ved Enden af Haveskraaningen findes lidt inde i Skoven en smuk aaben Plads, hvor der nogle Gange er holdt store Julifester; her er et lille ophøiet Sted, kaldet »Frederikshøi«, efter den folkekjære Frederik den 7de”.


Skrædderbakken

Skrædderbakken i Grejsdalen må ikke forveksles med Skrædderbakken i Grejs (også kendt som Pladsberg). Sidstnævnte blev landskendt, da der i august 1839 og december 1840 blev begået hhv. et formodet mord og et mord her.

Anders Nielsen (f. 1722 i Skibet) og hustru Johanne Rasmusdatter, flyttede fra Trædballe til Hover Sogn. I 1756 blev deres søn Rasmus Andersen døbt i Hover Kirke. Rasmus Andersen blev som voksen husmand med jord og skrædder i Hover Sogn. Han blev gift mindst to gange. Det første ægteskab resulterede i mindst tre piger. Den 16. aug. 1777 blev han gift anden gang med Inger Marie Nielsdatter (f. 1757 i Hover) i Hover Kirke. Inger Marie skænkede ham mindst to piger og to drenge: Morten (1784-1840) og Niels Henrich (døbt tredje søndag efter påske 1793 i Hover Kirke). Rasmus Andersen døde i 1836 i Horsens.

Niels Henrich Rasmussen blev ligesom faderen skrædder og husmand. Han blev gift to gange. Begge ægteskaber kastede børn af sig. Anden gang var han gift med Maren Erichsdatter (f. ca. 1802 i Vindelev). De opkaldte en af deres sønner Erich Nielsen (f. 1829) efter morfaderen. Familien boede siden 1823 på det lille husmandssted 281 fod (ca. 88 m) over havets overflade i Hover Skov, der skulle blive kendt som Skrædderbakken i Grejsdalen (matr. 18a Hover Sogn).

Vejle Amts Folkeblad bragte den 18. august 1899 en anonym skribents skildring af forlystelseslivets historie i Vejle-egnen op gennem 1800-tallet. Om Skrædderbakken skrev han bl.a.: ”281 Fod over Grejsdalen paa dens venstre Side hæver sig den skovbevoksede Bakke, der kaldes Skrædderbakken. Navnet siges at komme af, at der for 40-50 Aar siden boede en Skrædder. Naar Folk kom til Grejsdalen og havde set sig mæt paa Naturen nede i Dalen, viste Jens Hansen [fra Apotekerstedet] dem op paa Bakken, hvor Skrædderen boede, og hvorfra man har en aldeles storslaaet Udsigt over hele Dalen til alle Sider. Og disse hyppige Besøg paa Skrædderbakken førte med sig, at Skrædderen kom til at drive en lille Forretning med at levere kogt Vand, Kopper og Fløde til Folk, som ønskede det. Skrædderens Søn, Erik Nielsen, Væver, blev Ejer af Stedet efter Faderens Død. [..]”. Avisartiklen er en af de eneste kilder, der hævder, at Niels Henrich Rasmussen og ikke først sønnen Erich Nielsen (oftest stavet Erik Nielsen) grundlagde traktørstedet. Måske var der noget om snakken? I hvert fald var Niels H. Rasmussen ikke uvant med værtsrollen. Vejle Amts Avis bragte den 21. juni 1842 følgende annonce:


”Skiveskydning. Med Øvrighedens Tilladelse afholdes i Houer Skov Søndagen den 26de dennes en point Skiveskydning om Sølvgevinster af 60 Rigsbankdalers Værdi. Der skydes som sædvanlig saavel med Rifler som glat Bøsse. Skydningen begynder Kl. 12 Formiddag. Houer Skov, den 21de Juni 1842. Niels Rasmussen”.


Ordlyden kunne indikere, at det ikke var den første skiveskydning, som Niels H. Rasmussen arrangerede. Det er ikke lykkedes at finde andre annoncer for skiveskydninger i Hover Skov/Grejsdalen før 1842 i Vejle Amts Avis. Såfremt skiveskydningen kun har været for beboerne i Jelling-Hover Sognekommune og evt. nabosognene Hornstrup og Grejs-Sindbjerg, så behøver Niels H. Rasmussen dog ikke at have indrykket annoncer i avisen. I Vejle Købstad blev forlystelser på dette tidspunkt også annonceret via en plakat. En sådan praksis kan også have fandtes i Hover ved f.eks. Hover Kirke eller Hover Kro. Man kunne måske også have nøjedes med at give mundtlig besked, når beboerne traf sammen hver søndag i kirken eller ved sammenkomster på kroen?


Erik Nielsen og Johanne f. Pedersen

Niels H. Rasmussens søn, væver Erik Nielsen, prøvede ligesom sine brødre lykken udenfor Hover Sogn. Han blev gift med Johanne Pedersen (f. 1827 i Skibet Sogn). Ægteparret fik børn sammen i Skibet og Højen Sogne, inden de i 1856/57 overtog husmandsstedet på Skrædderbakken. Erik Nielsens forældre boede i nogle år på aftægt på den lille grund.

I Vejle Amts Avis (25.08.1858) annoncerede en Erik Nielsen, Hover Mark, for en skiveskydning samme sted. I teorien kan der have været tale om væver Erik Nielsen, omend det da ville have været mere korrekt, hvis han havde betegnet sit hjemsted som Hover Skov eller Grejsdalen. Han var ikke nævnt blandt arrangørerne ved folkefesten i Hover Skov i 1860, hvor en af annoncerne kundgjorde, at mødestedet eller en del af festen fandt sted ”ved Foden af Skræderbakken”. Først i 1862 begyndte væver Erik Nielsen at indrykke annoncer for forlystelser, og de fandt ikke sted på Skrædderbakken men på den ovenfor beliggende Frederik den Syvendes Høj.


”Skovbal. Førstkommende Søndag den 29de, om Eftermiddagen Kl. 4, afholdes Skovbal paa Frederik den Syvendes Høi i Hover Skov. Erik Nielsen”. VAA (23.06-25.06.1862).


”Skovbal afholdes førstkommende Søndag den 21de September paa Frederik den Syvendes Høi i Hover Skov ved Greisdalen. Ballet tager sin Begyndelse Kl. 4 Eftermiddag, Erik Nielsen”. VAA (17.09-18.09.1862).


Først det følgende år annoncerede Erik Nielsen og hustru for arrangementer på Skrædderbakken. I en tid hvor forlystelsesudbuddet var eksploderet, og mange af de store beværtninger/forlystelsessteder konstant bragte nye annoncer i aviserne med navne og beskrivelser af de ofte udskiftede optrædende kunstnere og musikere, så var det bemærkelsesværdigt, hvor lidt og hvor kedeligt Erik Nielsen averterede. I hele år 1863 indrykkede han kun to gange en helt enslydende annonce i Vejle Amts Avis:


”Paa Skrædderbakken tæt ved Frederik den Syvendes Høi, der ofte besøges af Fremmede for at tage den herlige Udsigt i Øiesyn, kan man hos mig erholde kogt Vand paa Maskine, Fløde, Smør osv. samt et meubleret Værelse, hvorfra man kan overskue Veile, Greisdalen og Egnens øvrige smukke Punkter. Erik Nielsen, tæt ved Frederik den Syvendes Høi”. VAA (20.06.1863).


Flere af tidens forlystelser fandt sted på den uegentlige fridag søndag efter kirketid. Det hændte en sjælden gang imellem, at nogle forsøgte at arrangere en skiveskydning søndag formiddag i kirketiden, men så greb herredsfogeden ind. Skrædderbakken havde så vidt vides åben for publikum alle ugens syv dage fra forår til sensommer.

Krigen 1864 betød, at der ikke var forlystelser dette år. Året efter gik Erik Nielsen sammen med en komite bestående af bl.a. J. Petersen, Hover Kro, om at arrangere en stor grundlovsfest: ”Paa Skrædderbanken [Sic!] tæt ved Frederik den Syvendes Høi vil der den 5te Juni (anden pintsedag) blive afholdt en Grundlovsfest. Committeen” (VAA 22.05.1865). Af uvisse årsager blev grundlovsfesten aflyst, og i stedet arrangerede Erik Nielsen og kroejer J. Petersen et ”Skovbal i en velindrettet Dandsesalon” på Skrædderbakken med ”god Musik og Beværtning” (VAA 01.06.1865). Måske skyldes aflysningen, at det var for svært at få nok forhåndstilmeldinger, da der fandt seks andre store arrangementer sted i Vejle-egnen denne 2. pinsedag. Erik Nielsen lod samme år bringe følgende annoncer for Skrædderbakken:


”Paa Skrædderbakken, hvor Undertegnedes Eiendom er beliggende, og hvor der er en af de smukkeste Udsigter ikke alene til Veile By og Omegn, men ogsaa til hele Greisdalen, er til de mange Reisendes Beqvemmelighed, som gjæster mit Huus, anlagt en Have og indrettet et vel udstyret Værelse med Indgang fra Haven af. Jeg er til Tjeneste med kogt Vand paa Maskine, Smør, Fløde, osv. Kun for dem, der forunde mig Næring, er min Eiendom til Afbenyttelse, og jeg haaber paa et talrigt Besøg. Erik Nielsen. Væver”. VAA (24.05-29.05.1865).


”Paa Skræderbakken afholdes Skovbal førstkommende Søndag d. 25de Juli. For god Musik og Beværtning vil der blive draget Omsorg. Erik Nielsen”. VAA (19.07.1865). Den 25. juli var en tirsdag. Derfor benyttede Erik Nielsen sig af et velkendt markedsføringstrick og indrykkede en annonce stående på hovedet den 22. juli. Ved at vende avisen på hovedet kunne læseren læse: ”Paa Skræderbakken afholdes Skovbal i morgen, Søndag d. 23de Juli (istedetfor som der ved en Feiltagelse har staaet den 25de). For god Musik og Beværtning vil der blive draget Omsorg. Erik Nielsen”.


”Paa Skræderbakken afholdes Høstfest Søndagen den 3die September. Dandsesalen vil i denne Anledning blive pyntet med Grønt. Der serveres med koldt Kjøkken ved dækket Bord a 2 Mk. pr. Couvert. For udmærket Musik er sørget. Entree: 1 Mk. for Voxne og 8 Sk. for Børn. Ærbødigst Erik Nielsen”. VAA (28.08.1865).


Til trods for de sparsomme annonceudgifter så gik det vist udmærket med besøgstallet på bakken i ”Danmarks Schweiz”. Det følgende år kunne Erik Nielsen i hvert fald annoncere, at ”der er Staldrum til 8 Heste, og hvis større Selskaber eller Foreninger ønske at gjæste mig, da er der i et Telt ved bakken rummelig Plads”. Vintersæsonen var ligeledes anvendt til at opføre en ”ny smuk Dandsesalon” (VAA 15.05.1866). Blandt årets store begivenheder var: et skovbal 2. pinsedag; en revanche for sidste års aflyste grundlovsfest. Efter talerne deltog ca. 200 i ”Fællesspiisning i et dertil opreist Telt, hvor den livligste Stemning herskede, de yngre Deeltagere svingede sig lystigt til Musikens Toner i den smukke Sommer-Aften” (VAF 07.06.1866); og et skovbal 22. juli. Efter sæsonafslutningen søgte Erik Nielsen Vejle Amt om at beværte gæsterne med spiritus. Amtsrådet anbefalede ansøgningen, ”da Skræderbanken [Sic!] er et Punkt som meget besøges af Fremmede” (VAF 18.09.1866).

Det var ikke alle fra almuen, der havde råd til at deltage i skiveskydninger, men alle med et arbejde havde råd til at betale de typisk få skillinger for at deltage i keglespil. Præmierne stod mål med indbetalingerne. Ofte spillede man om piber, men det hændte også at der var større præmier på spil. I 1867-sæsonen begyndte Erik Nielsen at annoncere med keglespil og salg af jordbær med fløde. En anden nyindførsel dette år skulle have været kunstfyrværkeri. En desværre unavngiven fyrværker blev engageret til den 28. juli at afbrænde flere fyrværkerier, herunder et forestillende ”Kong Christian den Niendes Navnetræk” (VAF 26.07.1867). Dette var ikke noget særsyn. De omrejsende fyrværkere måtte specialisere sig i spektakulære kunstfyrværkerier for at kunne tiltrække tidens forvente publikum. Regnvejr forhindrede sandsynligvis forehavendet. I hvert fald blev der den 29. juli indrykket følgende læserbrev i Vejle Amts Avis: ”Man tillader sig herved at henlede Opmærksomheden paa, at det ikke er til at lide paa, naar Erik Nielsen paa Skræderbakken averterer om Afholdelsen af et Bal, thi da han igaar indsaae, at han ikke kunde tjene Noget derved, hævede han Ballet og afskedigede Musikanterne, uagtet Mange vare tilstede og endnu Flere efterhaanden kom til. Niels Peter Jensen, Niels Sørensen, Jens Sørensen, Ole Madsen, Anton Petersen, fra Hornstrup Sogn”. Erik Nielsen indrykkede flg. svar to dage senere: ”Det lader høist forunderligt, at nogle Ungkarle fra Hornstrup Sogn forleden i Avisen ere blevne fortrydelige over, at de ikke maatte faae Lov til at dandse paa et Gulv, der var pladervaadt og paa en Dag, hvor der hver halve Time kom en Regnbyge, men hvis de Hornstrupper muligen troe, at de for en saa ubetydelig Tings Skyld offentlig kunne faae Kjævleri i gang med mig, da tage de meget Feil; jeg har Andet at bestille end at besvare saadanne Ungdommeligheder. Erik Nielsen”.

Endelig bød 1867-sæsonen på et besøg i juli af ca. 40 medlemmer af Chevésamfundet fra Horsens. De var på udflugt til Vejle, Grejsdalen og Skyttehuset. I Vejle gav horsensianerne prøver på deres skønsang for selveste Chevé-musiknotationssystemets store danske fortaler, Jørgen Henrik Malling (1836-1905), der havde mødt musikpædagog Émile Chevé i Paris. Det var muligvis ikke det første store udenbys selskab til at gæste Skrædderbakken.

Måske i håb om at tiltrække det finere borgerskab arrangerede Erik Nielsen i 1868-sæsonen et ugelangt keglespil i maj, hvor gevinsterne ikke som sidste år bestod af piber men af sølvtøj. Året bød på tre skovballer med musik og beværtning (2. pinsedag, 19. juli og så sent som 30. oktober) i den i vinterens løb betydelig udvidede dansesalon. Et nyt stort selskab af horsensianere gæstede desuden traktørstedet. Der var tale om Horsens Våbenbrødre med damer, der holdt 6. juli-fest i Vejle-egnen, sammen med Vejle Våbenbrødre. Våbenbrødrenes 6. juli-fester bød som altid på besøg ved De Faldnes Grav på Vejle Kirkegård, højtidelige patriotiske taler og sange. Der blev dog også tid til at gæste Vejle-egnens populære udflugtsmål inkl. Skyttehuset og Skrædderbakken med dertil hørende beværtning, dans og musik.

I oktober 1868 åbnede jernbanen, hvormed vejen for alvor var banet for, at Vejle-egnen kunne blive en international berømt turistdestination. Julius Hylling gjorde i sin turistguide: Touristen i Jylland. Fører paa Udflugter til forskjellige jydske Egne (1868) sit til at promovere Grejsdalen:


”[…] gjennemstrømmes Dalen, der nu og da giver Plads til en Vandmølle eller et Huus, af den saakaldte Greismølleaa, som haster mod Veile for her at udgyde sig i Fjorden. To Gangtræer føre over Aaen, og naar man lykkelig og vel er kommen over disse, samt har passeret det lille Huus strax herved, skal man til at arbeide sig op ad den meget steile Skraaning til Skrædderbakkens Top, hvor Erik Nielsen har Beværtning og Keglebane, Dandsesalon, Have med Lysthus og Gynge. Smukt ligger hans lille, røde, straatækte Huus paa Bakkens Top, hvorfra haves en viid Udsigt, blandt andet til Greis, Hornstrup og Vinding Kirker, samt til de mægtige Bøgeskove, der sænke sig mod Dalen; gjennem en Skovkløft fremtoner i Baggrunden den yndige Veiledal. Man siger, at diset Luft ofte er fremherskende paa Skrædderbakken, og at Udsigten herfra i Regelen er bedst én eller to Timer før Solnedgang”.


Samme år bragte den københavnske avis Flyveposten føljetonen: Veile før og nu. (Optegnelser fra en Reise i 1868), hvor en anonym skribent gav gode tips til vordende turister i Vejle-egnen. For Grejsdalens vedkommende gjorde han mest reklamer for Apotekerstedet. Om Skrædderbakken skrev han blot, at man burde: ”bestige Skræderbanken [Sic!] og nyde en fri og vid Udsigt til alle Sider”.

P.V. Grove var noget mere kortfattet tre år senere i sin Danmark. Illustreret Reisehaandbog: ”Ad en slet Markvei kommer man til Skrædderbakken (Beværtning. Taxt), hvorfra Udsigt saavel over Veile som hele Greisdalen. Smukke Punkter i 5 til 10 Minuters Afstand fra Huset”.

Erik og Johanne Nielsen brugte vinterhalvåret på at forbedre haven, keglebanen og gæstestaldrummet. De skød allerede 1869-sæsonen i gang 2. påskedag (29. marts) med et bal. 2. pinsedag (17. maj) blev det næste bal afholdt. Dagen efter mistede værtsparret deres toethalvtårige søn Niels Peter Sillemand Eriksen. Man kan forestille sig, at det må have frataget dem lysten til fortsætte sæsonen, men forretningen og omkostningerne var nu så store, at de ikke havde noget valg. Juni bød på et stort besøg af skanderborggensere. De blev modtaget på Vejle Banegård af Vejle Musikkorps og en stor menneskemasse. ”Kl. 10 spadserede man gjennem Greisdalen til »Skrædderbanken« [Sic!], hvor en Frokost indtoges paa Bakkeskraaningerne, og som fandt Sted efter den besværlige Opstigning med god Appetit” (Skanderborg Avis 26.06.1869). Herefter gik turen via Store Grundet Gods til Skyttehuset. Den 11. juli drog Middelfart Sangforening og Haandværkerforening med damer syngende og spillende gennem Grejsdalen i selskab med Vejle Haandværkersangforening (stiftet 1854 iflg. VAA 07.10.1854) for at besøge turistmålene inkl. Skrædderbakken.

Endelig bød 1869-sæsonen på: fra den 16. juli og frem salg af jordbær med fløde; 18. juli bal med musik og beværtning; 05. september høstfest med dans og musik; og 09. oktober skiveskydning og keglespil om sølvtøj.


Så vidt vides krævede Erik og Johanne Nielsen ikke entre af gæsterne undtagen til særlige arrangementer. Derfor skulle der sælges meget kogt vand, fløde, smør, jordbær etc. i de første år og fra 1867 spiritus for at få forretningen til at løbe rundt. I flere år underskrev Erik Nielsen sig fortsat væver i annoncerne for Skrædderbakken, og det er muligt, at han stadig arbejdede indenfor dette hverv i hvert fald i vinterhalvåret. Derudover havde de kun husmandsstedets lille jordlod at ernære sig af. Der er overleveret en erindring om, at ægteparret solgte mælk fra deres få kreaturer. I 1869 besluttede Erik Nielsen at gå ind i en ny branche: ”Da Undertegnede har anlagt en Sandgrav i Hørup Skov ved Siden af den Gamle, og hvor der daglig kan bekommes Strøsand af en udmærket Kvalitet til 2 Mk. 8 Sk. pr. Læs. Overkjørselen er ved den østre Ende af Huset, som tidligere har været afbenyttet til samme. Det bemærkes, at der hver Dag er en Mand tilstede ved Graven, og dersom Nogen ønsker det leveret til dem, da kan det ogsaa skee efter Overenskomst. Erik Nielsen, Skræderbanken [Sic!]” (Horsens Folkeblad 30.11.1869).

Erik og Johanne Nielsen fortsatte med at drive traktørstedet Skrædderbakken frem til 1870. Herefter bortskødede de det til deres nye svigersøn Peder Jørgensen (f. 1842 i Herslev Sogn). Ægteparret Erik og Johanne Nielsen flyttede på et tidspunkt herefter til Hørup Skov i Jelling Sogn.


Peder Jørgensen og Maren Kirstine Eriksen

Gårdmand i Follerup Jørgen Hansen og hustru Ane Johanne f. Larsen fik i 1842 sønnen Peder Jørgensen. Som voksen blev Peder Jørgensen tømrer. Hans første kone døde. I 1870 blev han gift med den ni år yngre Maren Kirstine Eriksen. Med i ægteskabet fulgte Skrædderbakken. Selvom Erik Nielsen hjalp svigersønnen og datteren med at drive traktørstedet i hele den første sæson, så havde de svært ved at konkurrere med Jens Hansens nærtliggende traktørsted Apotekerstedet. Dertil kom, at der også åbnede et beværtningssted længere nede i Grejsdalen på Høje Knøs.

1870-sæsonen bød kun på fem større arrangementer på Skrædderbakken: 22. maj skovbal med musik og beværtning; 2. pinsedag dans; 3. juli skovbal med musik og beværtning; 10. juli dans; og endelig ”Skiveskydning og Høstbal Søndag den 11de September paa Skrædderbakken. Gevinsterne bestaae af smukt Sølvtøi”. Som forgængerne solgte ægteparret Jørgensen også jordbær med fløde (VAA 22.07.1870).

Den følgende sæson stod ægteparret Jørgensen selv for at invitere gæster til Skrædderbakken. I det første af årets avertissementer reklamerede de med en forbedring foretaget i vinterhalvåret: ”Paa Skræderbakken afholdes Dands 2den Pintsedag i min Salon, som er bleven betydelig forbedret. P. Jørgensen” (VAA 20.05.1871). I disse år var Johannes Lieder (f. syd for grænsen c. 1824) uden sammenligning den mest opfindsomme festarrangør i Vejle-egnen. Gang på gang lokkede han store navne og fantastiske forestillinger til fjordbyen og nabosognene. Det drejede sig om alt lige fra en ”levende Søhund” i Ammitsbøl Kro til hans populære transportable karrusel. Han stod i mange år for underholdningen i Sommerlyst uden for Nørreport. I 1871-sæsonen var det lykkedes ham at skaffe et helt menageri til Sommerlyst. Det kan med en vis ret kaldes for Vejle-egnens første zoologiske have, for normalt gæstede menagerier kun Vejle i ganske få dage. Apotekerstedet tog kampen op med hyppige annoncer for varierede arrangementer, mens Skrædderbakken igen nøjede med få større arrangementer: 25. juni bal; 13. august dans; og 24. september ”en stor Høstfest, hvor der vil blive arrangeret koldt bord til 2 Mark pr. Couvert. Flere agtede Mænd fra Egnen have lovet at holde Taler, ligesom Sange ville blive afsungne. Indgangen til Festpladsen betales med 8 Skilling”.

De følgende fire sæsoner besluttede ægteparret Jørgensen at overlade det til en erfaren restauratør at drive Skrædderbakken. Det kunne se ud som om, at de blev boende på Skrædderbakken, indtil de i august 1875 solgte Skrædderbakken med en del besætning og inventar til plantør Olaf Daniel Kongsted for angiveligt 10.000 kr. (Horsens Avis m.fl. 23.08.1875).

I Folketællingen 1880 var Maren og Peder Jørgensens søn, Niels Peder Sillemand Jørgensen, bosat hos bedsteforældrene, Erik og Johanne Nielsen, i Hørup Skov. Erik og Johanne Nielsen havde som tidligere nævnt selv mistet en søn med dette navn. I 1882 døde Peder Jørgensen på Vejle Sygehus. Begravelsen fandt sted fra svigerforældrenes hjem i Hørup Skov. Afdødes anden søn, Jørgen Peder Martin Jørgensen, kom nu også i pleje hos bedsteforældrene.

I 1900 solgte Erik og Johanne Nielsen deres gård i Hørup Skov til fhv. gårdejer af Slelde, Vilhelm Baasch. Der medfulgte 38 tdr. land, hvoraf de 14 tdr. land var skov, samt al indvendig besætning inkl. to heste og seks køer. Det nu aldrende ægtepar overtog en gård i Hvejsel Sogn. Siden flyttede de til Bleggaardsgade 42 i Vejle. Her døde Erik Nielsen d. 15. juni 1910 af kræft i mavesækken.


Restauratør C. Jensen

Slagtersønnen fra Hjørring Amt, Jens Christian Jensen Bindslev (1838-98), fik som flere samtidige restauratører i Vejle en omskiftelig tilværelse med op- og nedture. Han var gift med Ane Kirstine Jensen, der fødte ham flere børn. Familien nåede at have restauration og beværtning flere steder i Vejle Købstad bl.a. i buntmager Holms Gård på Torvegade, Brdr. Bøghs Gård Kirketorvet 128, hjørnet af Grønnegade og Kirketorvet, Dæmningen nr. 262 og Torvegade 365. Hans klientel i Vejle hørte ofte til det finere borgerskab, som han bød på importerede hummere og østers. Mange gange arrangere han også koncerter m.v. for sine gæster. Fra 1872-sæsonen forpagtede han Skrædderbakken.


”Undertegnede tillader sig herved at meddele de Lystrejsende, der besøge Grejsdalen ved Vejle, at jeg har overtaget det bekjendte Tracteursted ved Skræderbakken, og at det vil være mig magtpaaliggende at tilfredsstille de Besøgendes Fordringer. Foreninger og større Selskaber bedes Dagen forud anmelde deres Ankomst i min Restauration paa Kirketorvet i Vejle, Nr. 128. Ærbødigst C. Jensen”. Fyens Stiftstidende mfl. (16.05.1872).


Valget af denne erfarne vært vandt bifald hos redaktør Hertz, som tilsyneladende ikke havde været imponeret af hverken Erik Nielsen eller Apotekerstedets Jens Hansen.


”Et af de smukkeste Punkter i Veiles Omegn er, som bekjendt, »Skræderbakken«. Man har til den ene Side en herlig Udsigt til Greisdalen, til den anden til det længere bortliggende Veile. Hele Sommeren igjennem besøges Stedet af Fremmede og af Veilensere, og Tilstrømningen var navnlig ifjor meget betydelig. - Det vil i Sommer faae forøget Tiltrækningskraft, fordi der er kommen en Vært, der uden Tvivl har Greb paa at tilfredsstille den Reisendes Krav. Restaurateur Jensen er en flereaarig Hotel-Kellner og vil altsaa vide at være saaledes forsynet, at Touristen – han komme med eller uden Madkurv – kan faae, hvad der behøves, for at »pleie sin Bug med Mad og Drik«. En saadan Mand er en ikke ringe Vinding for Skræderbakken, og han vil forhaabentlig afhjælpe et i den Egn »længe følt Savn«”. VAA (16.05.1872).


C. Jensen var så absolut rosen værdig. Han forstod at sammensætte nogle spektakulære folkeforlystelser. 2. pinsedag diskede han f.eks. op med et stort bal med fyrværkeri, og årets høst- og blomsterfest den 8. september bød på bl.a. sækkevæddeløb, en luftballon og fyrværkeri. Netop fyrværkeri skulle man komme til at opleve gentagne gange i Grejsdalen, så længe C. Jensen forpagtede traktørstedet.

Den følgende sæson forpagtede C. Jensen både Skrædderbakken og den ene af de to populære ølhaller i Nørreskoven. I Vejle Amts Avis (18.04.1873) annoncerede han, at ølhallen havde servering fra kl. 5 om morgenen. Der må have været nok at se til. 2. pinsedag var der stor fest med koncert i haven på Skrædderbakken af Fredericia Brigademusik, dans, fyrværkeri og en stor luftballon, der blev sendt til himmels kl. 22. En anden stor begivenhed fandt sted i juni, hvor ca. 120 fra Aarhus Handels- og Contoiristforening lagde vejen forbi i.f.m. deres udflugt til Vejle.

1874-sæsonen åbnede kristihimmelfartsdag. C. Jensen og Jens Hansen arrangerede begge Grundlovsfester dette år, hvor Jens Hansens var den mest seriøst anlagte med politiske taler og ingen dans, mens C. Jensen diskede op med koncert, koldt køkken, fyrværkeri m.m. Sankthansaften gav musikdirektør Hans Johan Hugo Mehder (f. ca. 1829 i Eckernförde) koncert, og De danske Vaabenbrødre markerede Istedslagets årsdag den 25. juli. Blandt årets mange øvrige besøgende var bl.a. 45 seminarister og fem lærere helt fra Skårup Seminarium, Svendborg. Besøget fandt sted efter en tur til Jelling Seminarium. ”Oppe fra den for sin herlige Udsigt bekjendte »Skrædderbanken«[Sic!] afsang Vandrerne, inderlig berørte af de skjønne Omgivelser, den smukke Sang: »Der er et yndigt Land«” (Svendborg Avis 31.08.1874).


Som det f.eks. også var tilfældet i Silkeborg, så forstod hotelejerne i Vejle Købstad at kapitalisere på turismen til omegnens natur og traktørsteder. Chr. Jørgensen, Brandts Hotel, indrykkede denne annonce i den københavnske avis Dagens Nyheder (27.05.1875), hvor han tilbød turisterne overnatning, vejvisere og transport.


C. Jensen åbnede 1875-sæsonen den 2. maj. Blandt årets store begivenheder var en koncert med bal d. 23. maj med musikdirektør Mehder og Vejle Musikkorps. Mehder havde været stabshornist i Fredericia, inden han afløste Michaelsen som musikdirektør i Vejle. I starten var han en konkurrent til det af Michaelsen hidtil ledede Vejle Musikcorps. Først den 5. maj 1877 bragte Vejle Amts Folkeblad en bekendtgørelse om, at der nu var sluttet overenskomst om, at Vejle Musikcorps kom under Mehders direktion. Samarbejdet mellem Mehder og musikcorpset var ikke gnidningsløst (se: Aarhus Amtstidende 14.07.1880). Musikdirektøren fratrådte stillingen omkring årsskiftet 1880.

Da ægteparret Peder og Maren Jørgensen i august 1875 solgte Skrædderbakken, var C. Jensens tid som vært forbi for denne gang. Blandt hans sidste arrangementer var en grundlovsfest 6. juni med fyrværkeri, spisning, musik og kanonskud samt et høstbal med fyrværkeri d. 19. september (VAA 28.05-01.06.1875, 08.09.1875). Med hans værtsskab på Skrædderbakken havde han været med til at gøre Vejle-egnen til et af landets mest berømte udflugtsmål. Selv i udlandet var man begyndt at tale om stedet:


”Føre jernvägarnes tid, då en resa från Köpenhamn til Jylland i lyckligaste fall räckte lika länge som nu en resa till Paris och då den, om det var riktig otur, medtog lika lång tid som en resa till södra Europa, var Veile med dess omnejd för de flesta köpenhamnare en okänd plats, och ett besök der med de intryck, det efterlemnade, kunde anses som en riktig upptäcktsfärd. Nu känner hela verlden Veile, nu har hvarje köbenhamnare stått på Himmelpinden och blickat ut öfver den grönskande, förtjusande Veiledalen, har vandrat uppåt Greisdalen och hört bäckens brus, låtit blicken hvila på de skogklädda höjderna på båda sidor, på Höieknös och Skrædderbakken medan qvarnhjulen gnissla, hammarn slår sina regelmässiga slag och ångan sätter i rörelse de konstfärdiga maskinerna, hvilka förvandla ullen till vackert solidt kläde”. Nordiska Taflor (1875).


Året efter den svenske lovprisning udsendte cand.phil. André Gregor Henrik Lütken (1843-1916): Haandbog for Tourister i Silkeborgegnen og Greisdalen (57 sider med kort). Han havde opnået landsdækkende berygtelse i november 1864 med et kontroversielt indlæg i Berlingske Tidende, der kostede ham medlemskabet i Studenterforeningen i København. I 1870 debuterede han som rejsebogsforfatter med: Fra Syden. Smaaminder fra et ophold i Schwejtz, Italien og Spanien. Det ville have været naturligt for tiden, hvis han i håndbogen for turister havde draget paralleller mellem Schweitz, Italien, Spanien samt Silkeborg og Grejsdalen. Det gjorde den ikke særlig fremragende rejsebogsforfatter dog ikke. Håndbogen var meget detaljefattig med undtagelse af ruteplanlægningen og den hårde bedømmelse af spisestederne i Silkeborgegnen samt et længere kapitel om papirfabrikationen i Silkeborg – et vidnesbyrd om at de danske industrivirksomheder fortsat var blandt turistmålene. Det blot fire sider lange kapitel: Vejle og Udflugt herfra til Greisdalen bar ikke videre præg af, at Lütken overhovedet havde besøgt Grejsdalen. Han præsterede endog at udelukke mindste præsentation af restauratørstedet på Skrædderbakken. En bedre fortæller end Lütken ville derudover have kunnet give en interessant sammenligning af Silkeborgegnen og Grejsdalens beslægtede turistmål (fabrikkerne, Høje Knøs/Knøsen, Frederik den Syvendes Høje, Dronningestolene, traktørstederne m.v.). Lütken mindes i dag bedst for Opfindelsernes Bog I-VII (1877-81), der var en dygtig bearbejdelse af Buch der Erfindungen.


Olaf Daniel Kongsted og Minna Eulalia Theodora f. Fahrenholtz

Pr. 1. november 1875 overtog plantør Olaf Daniel Kongsted og hustru Minna Eulalia Theodora f. Fahrenholtz (f. 1824 i Odense) Skrædderbakken. Olaf Kongsted var født 1818 i Brahetrolleborg Sogn som søn af læge Eiler A. Kongsted og Juliane Chrestensen f. Zybransky. Inden ankomsten til Grejsdalen havde Olaf Kongsted haft stilling som bl.a. spisevært i Danmarksgade i Fredericia, bagermester i Herslev Sogn og i en årrække som leder af skovvæsenet på St. Grundet Gods. Her var ægteparrets voksne søn, apotekerlærling Vilhelm Halfdan Kongsted, død. I tiden i Herslev Sogn kan Olaf Kongsted have stiftet bekendtskab med førnævnte ejer af Skrædderbakken, Peder Jørgensen. Meningen med at overtage Skrædderbakken synes at have været at kombinere hans erfaringer som plantør og vært. Det ser ud til, at have gået meget godt i starten.

Allerede den 16. december 1875 indrykkede Kongsted den første annonce i Vejle Amts Folkeblad for den nye planteskole på Skrædderbakken: ”Alle Slags Planter. Gode 3-aarige upriklede Rødgranner, do. Rødelle og Aske, kan faaes til Foraaret. Dersom nogen ønsker det, besørges Plantning med Garanti i 3 Aar […] A. Kongsted, Planteur. Skrædderbakken ved Veile”. Siden reklamerede han med, at han havde ”kongelig Forstlærerbrev og hæderligt Vidnesbyrd fra Hr. Forstraad , Ridder af Danneborg, Bang” (VAF 18.10.1876).

I ægteparret Kongsteds første sæson som værter udkom Erindringer fra og om Skrædderbakken og Grejsdalen ved Vejle: Efter de fremlagte Optegnings-Protokoller (1876). Den var som angivet baseret på Skrædderbakkens gæstebog. Selvom gæsternes korte digte (”Du er fortryllende skjøn – o, Dal, / Med de bølgende, sagnrige Skove”), talemåder (”Se Grejsdalen og dø” [jf. ”Vidi Napoli e poi muori”]), lommefilosofiske betragtninger (”Skrædderbakke! Du og jeg ligne hinanden deri, at vi begge have lange Udsigter, og at ingen af os endnu har set sin Mage!”) og humoristiske indslag (”Mand. d. 28. Juli besøgte Julius Hansen fra Kjbh. Skrædderbakken. Henreven af Udsigtens Skjønhed følte han en uimodstaaelig Trang til at blive poetisk, men da ikke en Smule Poesi fandtes i hans Krop, erklærede han paa simpel Prosa, at dette er det skjønneste Sted han nogensinde har set. Samme Dag besøgte Mads Jørgensen fra Vejle Skrædderbakken. Han slutter sig ganske til den forrige Talers Følelser”) ikke var stor digtekunst, så var den 16 siders udgivelse – med stor selvironi – super reklame for udflugtsstedet. N.B. Kousgaard havde stadig eksemplarer til salg for 10 øre stykket to år senere (VAF 12.08.1878).

Ægteparret Kongsted indviede en ny stor sal, hvor større eller mindre selskaber kunne få serveret forudbestilte ”Dejeuners, Diners og Soupers”. De anlagde også en ny keglebane og lagde nyt gulv i dansesalonen. 1876-sæsonens første arrangement var en grundlovsfest den 5. juni med spisning og dans. Det var den formentlig største fest i traktørstedets hidtidige historie. Arrangørerne kom fra hele Vejle Amt, og blandt talerne var rigsdagsmand Thomas Nielsen (1838-95), sognefoged Christensen fra Bredballe, Varde-kredsens folketingsmand, Th. Kruse, folketingsmand og redaktør for Fyens Tidende Jørgen Pedersen, seminarielærer Holm fra Jelling, højskoleforstander Maltesen fra Vrigsted, samt blikkenslager Petersen og partikulier Vinther fra Vejle. Korte referater fra talerne om grundloven, kongen, Thyra Dannebod, Sønderjylland m.v. blev gengivet i aviser i hele Kongeriget.

Muligvis var det musikdirektør Hans Johan Hugo Mehder, der stod for musikken til grundlovsfesten. Kongsted og Mehder indledte i hvert fald et flerårigt samarbejde dette år. Udover potentielt ved grundlovsfesten gav Mehder koncerter på Skrædderbakken 9. juli og 3. september 1876. Af årets øvrige store begivenheder kan nævnes besøget af 200 mænd og kvinder fra Jyllands Bagerforening. Noget usædvanligt holdt ægteparret Kongsted sågar Skrædderbakken åben 2. juledag.

1877-sæsonen bød bl.a. på skiveskydning over sølvgevinster 2. påskedag samt keglespil 15. april inden en storslået 6. juli-fest. Patriotiske mænd fra Hover Sogn og nabosognene Jelling, Hornstrup og Grejs stod bag 6. juli-festen. Den var for alle uanset politisk ståsted og med hornmusik af Mehders musikcorps, koldt bord, sange, fyrværkeri, dans og naturligvis taler af seminarieforstander Madsen, seminarielærer Holm, pastor Andersen fra Jelling og højskoleforstander Rosendal fra Vinding Højskole. 500 deltog i festen. Senere på året var der høstfest med musik af Mehder og opstigning af en luftballon. En svoger til Minna Eulalia Theodora Kongsted, fhv. farver Frands Vilhelm Fahrenholtz, døde dette år på Skrædderbakken efter lang tids sygdom (VAF 26.09.1877). Sæsonen sluttede sent nemlig 2. december med et entrebal.

Seminarielærer i Jelling, Rasmus Jensen Holm (1838-1917), der senere blev forstander 1892-1913 for det nyåbnede Forskoleseminariet i Vejle, grundlægger af Vinding Højskole i 1867, Hans Rosendal (1839-1921), samt højskoleforstander 1877-86 for Uldum Højskole, Niels Peter Stensballe (1846-1935), var blandt de flittigste talere ved store fester på Skrædderbakken i Kongsteds tid. De talte bl.a. ved et en nyindført årlig begivenhed på Skrædderbakken, Vejle Amts Skytteforenings nordre kreds præmieskydning. Blandt de store arrangementer i Kongsteds sidste år som ejer kan oplistes:


2. påskedag 1877 Skiveskydning om sølvgevinster og dans. VAF (21.03.1877).


15. juli 1877 Dans. VAF (13.07.1877).


03.03.1878 Fastelavnsbal. VAF (28.02.1878). Måske var det under dette bal, at Kongsteds hønsehund stak af? VAF (04.03.1878).


05.05 & 19.05.1878 Bal med musik af Mehder. VAF (03.05.1878 & 15.05.1878).


24.05 eller 25.05.1878 ”En Folkefest, vil den 24de eller 25de Juli, i anledning af Istedslaget, blive afholdt paa Skræderbakken”. VAA (11.07-23.07.1878) & VAF (08.07.1878). Den patriotiske folkefest var arrangeret af flere prominente mænd fra Hornstrup, Hover, Jelling og Højen Sogne. De danske Vaabenbrødre fra Veile og Omegn markerede imidlertid Istedslagets årsdag i Skyttehuset.


08.09.1878 Høstfest med musik af Mehder. VAF (02.09.1878).


15.09.1878 Præmieskydning og gymnastikkonkurrencer for Vejle Amts Skytteforenings nordre kreds med taler af højskoleforstanderne Rosendal, Vinding Højskole, og N.P. Stensballe, Uldum Højskole. Stævnet sluttede med et bal. VAF (07.09.1878), Kolding Folkeblad (18.09.1878), Dags-Telegraphen (20.09.1878) m.fl.


30. juni 1879 Ca. 250 fra hele Jylland deltager i Sangfesten i Vejle. ”Kl. 2 om Eftermiddagen kjørte ca. 150 Vogne med Sangere, Værter og andre til Greisdalen, hvor man besøgte Skræderbakken og indtog en Sexa nede i Dalen; undervejs kom nogle Regnskyl, som dog ikke indvirkede paa Humøret, der under hele Udflugten var ypperligt. Horsens Folkeblad (01.07.1879).


06.07.1879 30-årsdagen for Slaget om Fredericia med koncert og fyrværkeri. VAF (03.07.1879).


25. juli 1879 Folkefest på Istedslagets årsdag. Travlhed med høhøsten og koldt vejr begrænsede i høj grad besøgstallet, og kun halvdelen af de fremmødte deltog i frokosten. Højskoleforstanderne Rosendal og Stensballe samt seminarielærer Holm var blandt talerne. VAF (26.07.1879).


21.09.1879 Præmieskydning og legemesøvelser (”Voltigering, Spring i Højde og Længde, Smidighedsøvelser, Stokkeslag og Bajonetfægtning”) for Vejle Amts Skytteforenings nordre kreds. Højskoleforstander Stensballe og seminarielærer Holm var blandt talerne. VAF (22.09.1879).


2. påskedag 1880 Dans. VAF (22.03.1880).


2. pinsedag 1880 Majfest med ”kulørte Blus” og god musik. VAF (13.05.1880).


”Bal afholdes paa Skræderbakken d. 6te Juni i Anledning af Grundlovsdagen. For god Musik er der sørget. Haven vil om Aftenen blive oplyst. O. Kongsted”. VAF & VAA (02.06.1880). Vejle Amts Folkeblad bragte i de flg. uger lange referater fra grundlovsfester fra nær og fjern men ikke ét ord om festen på Skrædderbakken, så det var nok ikke en politisk grundlovsfest.


22.06.1880 Ca. 100 medlemmer af Haderslev Haandværkerforening med dampskib til Vejle. ”Slesvigerne” fik en prægtig velkomst i den festudsmykkede fjordby. På det tætpakkede dagsprogram var bl.a. en tur til Skrædderbakken. Aarhus Amtstidende (25.06.1880) og mange andre aviser.


27.06.1880 Horsens Sangforening, Horsens Haandværkerforening, Forsvarsbrødrene fra Kolding m.fl. var på udflugt til Vejle og omegn inkl. Skrædderbakken og Munkebjerg. VAF (28.06.1880).


04.07.1880 6. juli-fest med musik af Mehder. VAF (30.06.1880). Det var ret usædvanligt ikke at holde festen på årsdagen, men det var en tirsdag. Mehder fratrådte sin stilling som musikdirektør i Vejle omkring årsskiftet 1880/81.


05.09.1880 Høstbal. VAF (01.09.1880).


18.09.1880 Ca. 100 deltager i et flerdages sagførermøde i Vejle. Deltagerne besøgte lørdag Munkebjerg pr. dampskib og derefter Skrædderbakken. Aarhus Amtstidende (22.09.1880).


26.06.1881 F.C. Madsens Bomuldstøjfabrik i Horsens på udflugt til Grejsdalen, hvor de bl.a. gæstede Skrædderbakken. Horsens Folkeblad (28.06.1881).


”Endel Vaabenbrødre fra Ebeltoft og Omegn ankom igaar Kl. 11 med Dampskibet »Helgenæs« hertil Byen og besøgte om Efterm. Grejsdalen og Skræderbakken, hvilke smukke Punkter vakte de besøgendes særlige Opmærksomhed, senere gjæstedes Skyttehuset. Afrejsen fandt Sted Kl. 3 i Morges”. VAF (11.07.1881).


21.08.1881 Entre-Bal. ”Haven bliver oplyst”. VAF (18.08.1881).


I 1874 var Vejle Amtsråd begyndt at diskutere anlæggelsen af en landevej gennem Grejsdalen. 32 år før havde brdr. Koch fået afslag af Vejle Amtsråd på deres anmodning om anlæggelse af en vej fra Grejs Mølle til Vejle gennem Grundet Skov. For ådalens industriforetagender og udflugtssteder ville en landevej være en næsten ligeså betydningsfuld infrastrukturel forbedring som Vejle Havns anlæggelse et halvt århundrede før. Den 15. maj 1877 lovede beboerne i Grejsdalen derfor at bidrage 11.300 kr. til anlæg af en vej fra Vejle gennem Grejsdalen til Sandvad. Efter flere henvendelser fra amtet var det dog den 20. september kun lykkedes at indsamle 10.900 kr. Kongsted var ikke blandt bidragsyderne. Det ambitiøse vejprojekt blev gennemført i årene 1876-86. Sammenholdt med Skrædderbakkens ry som nationalt udflugtsmål så fremtiden derfor ud til at tegne lys for ægteparret Kongsteds planteskole og traktørsted. Alt var dog langt fra fryd og gammen.

Ægteparret havde flere tjenestefolk ansatte gennem årene. Om morgene den 8. maj 1880 satte en 14-årig tjenestedreng på Skrædderbakken ild til et udhus, fordi han var blevet ked af sin tjeneste. Ved privat understøttelse og med Justitsministeriets tilladelse blev han fritaget for straf, mod at han i stedet blev anbragt på Flakkebjerg Opdragelsesanstalt. Drengen kom sikkert til bittert at angre sin ugerning, for Flakkebjerg var noget af det nærmeste vi herhjemme kom helvede på jord. Blot få dage forinden havde ægteparret Kongsted sat Skrædderbakken til salg:


”Traktørsteder Skræderbakken ved Vejle. Denne særdeles smukt beliggende, almindelig bekjendte Ejendom, 3/8 Mil fra Vejle, tæt ved en nyanlagt naturskjøn Landevej gjennem Grejsdalen og med et Jordtilliggende af ca. 5 Tdr. Land g. M., hvoraf ca. 12 Skpr. Land udgjør Have, Lystskov og Planteskole, samt velvedligeholdte Bygninger, Keglebane, Inventarium m.v. er til Salg og velegnet for en dygtig Traktør. Ejendommen kan sælges billig naar Handel kan skee. Nærmere Aftale træffes med Undertegnede. Vejle d. 30te April 1880. Strandby, Sagfører”. VAA (01.05.1880), Fyens Stiftstidende (10.05.1880) m.fl.


Det berømte traktørsted viste sig svært at få afsat. Den 3. juni 1881 bragte Jyllandsposten en annonce, hvor årsagen til ønsket om salg blev fremlagt som ”Ejerens Svaghed”. Ægteparret Kongsted havde lagt rigtig mange penge i planteskolen og bygningerne, herunder en ”16 Fag nyt grundmuret Bygning, bekvemt indrettet, saa vel indvendig som udvendig”. Investeringerne gik tilsyneladende ud over likviditeten, for den 6. juli 1882 blev ejendommen sat på tvangsauktion. Sagfører Strandby lokkede med, at ejendommen ”er særdeles skikket til derpaa at opføre et større Hotel med Restauration, saavel af Hensyn til Beliggenheden, som fordi at Egnen er meget besøgt, navnlig ogsaa af Lystreisende endog fra fjerne Steder” (VAF 19.07.1882). ”Ejerens Svaghed” forhindrede ikke ægteparret Kongsted i at holde traktørstedet åben, imens auktionerne fandt sted (se f.eks. VAA 01.08.1882). Ved tredjeauktionen blev den tidligere vært på Skrædderbakken, C. Jensen, højestbydende med 5.000 kr. Der blev imidlertid forlangt en 4. auktion i starten af september. Her bød gårdejer Peter Vindelev, Hover, 5.500 kr. uden besætning, mens gårdejer Mads Lund, Hover, bød 5.800 ”med besætning, alt foruden Omkostninger, Restancer m.v.”. Mads Lunds tilbud blev accepteret. Den 25. september bortauktioneredes en del af ægteparret Kongsteds løsøre, deriblandt flere borde og stole, en skænk, et chatol, en piedestal, flere kommoder, et klædeskab, glas, porcelæn, serveringsbakker, lamper, køkkengrej, sengeklæder, dækketøj o.s.v.

Ægteparret Kongsted kunne i april 1894 fejre deres guldbryllup på Slagelse gl. kloster. Her havde de i otte år ”haft et lykkeligt og sorgfrit Ophold, hvor de lever agtet og æret af Klosterets øvrige beboere” (Næstved Tidende 13.04.1894). Klosteret var fortsat ægteparrets hjem, da Olaf Kongsted sov ind den 27. december 1901.


Grejs Mølle Klædefabrik, ca. 1887, med Grejsdal Landevej til højre. Grejsdal Landevej blev anlagt 1878-86. I 1894 åbnede Vejle-Give Jernbanen. Indtil da havde det selv for vejlensere været lidt af et rejseeventyr at skulle helt ud til Skrædderbakken. Eventyrere og naturelskere vendte den nye landevej og jernbane ryggen og vandrede gennem skoven øst for Grejs Å eller ankom fra vest: ”[…] navnlig betaler det sig godt at foretage en Kjøretour op over Uhrbakken til Skrædderbakken” (Lolland-Falsters Stiftstidende 30.08.1894). Fotograf: ukendt. Foto: Vejle Stadsarkiv.

Restauratør C. Jensen

Mads Lund Jørgensen var født 1850 i Øster Snede Sogn. Forældrene var gårdejer Jørgen Pedersen og hustru Kirstine. Sønnen gik i faderens fodspor og blev gårdejer i Hover Sogn. Han blev gift med Else Marie f. Mikkelsen fra Hornstrup Sogn.

Kildematerialet giver intet entydigt svar på, hvorfor Mads Lund ønskede at købe Skrædderbakken, men det var ikke for personligt at gå ind i restaurationsbranchen. Familien Lund blev boende på deres gård i Hover By, og den 22. januar 1883 satte Mads Lund en annonce i Vejle Amts Avis: ”Beværtningsstedet Skræderbakken udlejes med eller uden Jord”. Den tidligere vært og taber i auktionen over Skrædderbakken, C. Jensen, slog til og forpagtede traktørstedet. Han nåede denne gang kun at være vært et år, for i januar 1884 blev han erklæret konkurs, fordi han ikke kunne betale sine brændevinsafgifter.

C. Jensens indrykkede den første annonce i Vejle Amts Avis den 10. maj 1883: ”At jeg atter har overtaget [Skræderbakken] tillader jeg mig herved at bekjendtgjøre. C. Jensen. NB. god Keglebane og et godt Billard forefindes […] Kaffe og Brød Pinsemorgen Kl. 5”. 1883-sæsonen bød desuden bl.a. på et besøg den 10. juni af Arbejderforeningen for Vejle og Omegn af 1872, et bal den 8. juli og en koncert med en luftballonopstigning den 22. juli. Det mest mindeværdige besøg var dog nok af en svensk-norsk ekspedition, der var på tur gennem Jylland. Sydsvenska Dagbladet (05.10.1883) bragte en længere beretning. Grejsdalen mindede en nordmand om Telemarken, mens en skåning hævdede den mere lignede Skäralid (sprækkedal i Skåne) – men alle var enige om, at ”Greisdalens skönhet ingalunda var öfverdrifvet”. Udsigten fra Skrædderbakken blev rost. Det passede dog ikke, når den anonyme skribent påstod, at det var på Skrædderbakken, at Frederik VII mønstrede sine troppen den 18. sep. 1848. Den berømte troppeparade fandt sted på Lerbæk Mark.

Efter C. Jensens konkurs forsøgte Mads Lund Jørgensen ihærdigt at sælge Skrædderbakken og dens jordtilliggende eller i det mindste at bortforpagte jorden og traktørstedet. Han indrykkede annoncer i flere af landets aviser men tilsyneladende uden held.

C. Jensens døde i 1898. Vejlenserne glemte snart alt om denne geskæftige gæstgiver. Han havde fortjent bedre.


Mads Lund Jørgensen

I anden halvdel af 1800-tallet blev der indrykket mange annoncer i Vejle Amts Avis for forlystelser på sydsiden af Vejle Fjord ved f.eks. Andkær og Børkop. Ibæk og Vindingland kom først rigtig i vælten, da man i 1865 (VAA 12.07.1865) opdagede, at der fandtes takstræer i skoven, og at arten således ikke alligevel for længst var uddød i Danmark. Fire år senere forsøgte Hans Andersen sig med sommerbeværtning for vandrere på sydsiden af fjorden:


”For Besøgende. Undertegnede, der boer i Enkefru Windings Sted paa den søndre Side af Fjorden, tilbyder Opvartning, kogt Vand, Mælk og Fløde m.m. til dem, der maatte gjøre Lysttoure paa den Kant af Byen. Hans Andersen, Vindingland”. VAA (12.05.1869).


Knud Madsen, Ibæk, indrykkede den 21. juli 1877 en annonce i Vejle Amts Avis om beværtning af de gæster, der besøgte Munkebjerg. Året efter sejlede 23 både 200 medlemmer af Vejle Haandværkerforening med damer ud til Munkebjerg. Ejeren af skoven ved Munkebjerg, Ole Nielsen, var på dette tidspunkt primært kendt for hans årlige indrykkede advarsler i aviserne mod hindbærplukning og jagt i hans skov (sådanne annoncer indrykkede de fleste af tidens skovejere). Det ændrede sig meget hurtigt, efter at han i 1879 åbnede en pavillon i schweizerstil og siden Munkebjerg Badehotel. Han viste sig at have store talenter for markedsføring og hoteldrift. I begyndelsen var hans annoncer ikke mere hyppige eller interessante end konkurrenternes. Tilgengæld gjorde han rigtig meget ud af badehotellet, badehusene og de underskønne naturomgivelser. Snart kunne man også købe Munkebjerg Ost og cand.pharm. Axel Hugo Fabers (1859-1906) parfume Munkebjerg Skovduft. Uanset om man tog herud med jernbane, fjorddamper eller den romantiske – men lange og hårde – tur til fods, så var det en del af oplevelsen. Endelig kunne man også træffe celebre gæster og berømte kunstnere herude på korte visitter eller ferieophold. Aviserne skrev trofast om alle mindeværdige begivenheder på Munkebjerg.

Året efter åbningen af Munkebjerg Badehotel åbnede Grejsdals Hotel. Redere og vognmænd i Vejle Købstad arrangerede straks hhv. fjordsejlads og vognmandskørsel til Munkebjerg og Grejsdals Hotel. På papiret gjorde Munkebjerg og Grejsdals Hotel konkurrencen om turisterne i Vejle-egnen betydelig hårdere. Faktum var dog, at mange af de udefrakommende turister ønskede at gæste både Munkebjerg, Skrædderbakken, Apotekerstedet/Grejsdals Hotel, Skyttehuset og evt. nogle af egnens andre restaurationer. Munkebjerg skulle på sigt endog formå at tiltrække royale inkl. en kejserinde og mere dødelige borgere til Vejle-egnen i et hidtil uhørt antal.

Skrædderbakken havde vundet sig et meget højt ry i hele Danmark, og det blev ikke mindre af udgivelsen af fhv. skolelærer i Hover, A.H.H. Smiths, turistguide: Veile og Omegn (1882). Negative kommentarer om Skrædderbakken – selv i denne tumultagtige ejertid – hørte til sjældenhederne. Et af de eneste negative indslag blev bragt i en anonym skribents rejsebeskrivelse fra Vejle og Grejsdalen: ”Forskjellige Højdepunkter, navnlig den vidt berømte Skræderbakke, frembyde smukke Udsigter; dog synes mig, at Skræderbakken er bleven noget overvurderet. I det Hele taget ere Opstigningerne i Greisdalen temmelig besværlige, til Skræderbakken er det ligefrem et Hoveri, som man næppe vilde ønske sin værste Fjende. Men saa smager til Gjengjæld Maden dobbelt godt, naar man naaer ned til Greisdalens venlige Hotel, et Sted, hvor man spiser baade godt og billigt” (Sorø Amtstidende 24.08.1882). Opstigningen af den stejle vej hørte dog for andre absolut med til oplevelsen af en tur til Skrædderbakken.

Efter et år uden et acceptabelt bud på Skrædderbakken besluttede Mads Lund selv at involvere sig i restaurationsbranchen. Vejle Amtsråd behandlede hans ansøgning om alkoholbevilling:


”Gårdejer Mads Lund Jørgensen anholder om bevilling til at drive Værtshushold paa Skrædderbakken i Houer Sogn. Formanden: Beværtningen har været nedlagt en Tid [NB. der blev ikke indrykket annoncer i VAA i 1884-85], men da der er en gammel Bevilling til Beværtning paa Skrædderbakken, saa vil Ministeriet næppe nægte at bevilge Andragenet nu. Der er derimod fra Bundtmager L.F. Holm af Vejle fremkommen Andragende om Bevilling til at drive Sommerrestauration paa den ham tilhørende Ejendom i Grejsdalen. Vejinspektøren har givet et Prospekt over Hotellernes Beliggenhed, der minder en hel Del om den bekjendte Fæstningsfirkant i Norditalien [d.v.s. Mantua-Peschiera-Verona-Legnago]. For sit Vedkommende fandt Amtsraadet intet imod det 1ste Andragende at erindre, medens det derimod ingen Anledning fandt til at anbefale det sidste”. VAF (24.11.1885).


Mads Lund og familie blev fortsat boende på gården i Hover By, og de fortsatte med at drive landbruget. Gårdejeren begyndte også at drive skovdrift i bøgeskoven ved Skrædderbakken – måske dette var hovedformålet med at købe ejendommen? Det er ikke lykkedes at finde mange kilder til driften af Skrædderbakken de næste år. Ægteparret Lund havde næppe tid til det – særligt ikke i høsttiden. I hvert fald i 1886 fandt de derfor en vært til at drive traktørstedet. Manglen på kilder er beklageligt, ikke mindst fordi nogle af Skrædderbakkens – og Grejsdalens – allerstørste folkefester fandt sted i disse år.


”Tracteurstedet paa Skræderbakken er aabent for Besøgende fra 1ste Juni Ærb. H. Johnsen”. VAA (04.06.1886). Årets eneste annonce for Skrædderbakken i Vejle Amts Avis. Det er ikke lykkedes at identificere denne H. Johnsen.


28.08.1887 Hovedskydning for Vejle Amts Skytteforenings nordre kreds. 508 skytter var mødt. Forstander Mads Kristian Videbæk, Uldum Højskole, og Niels Peter Grønvald Nielsen (1857-1931), Vestbirk Højskole, holdt taler og der afsluttedes med dans. VAF (24.08-25.08.1887), Kolding Folkeblad (30.08.1887), Horsens Folkeblad (25.08-31.08.1887) og Fredericia Dagblad (23.08.1887).


25.09.1887 Hover Sogns demokratiske Forenings politiske møde. Redaktør for Vejle Amts Folkeblad, Richard Madsen, stifter og forstander for Grejsdalens Højskole (oprettet 1879) Jens Christian Gaarde (1851-1922), og mejeriejer Sørensen, Vejle, holdt taler for det sparsomt fremmødte publikum. Provisorietiden rasede, og derfor var emnet for Richard Madsens tale: Oppositionens fremtidsprogram.

Efter opfordring fra hovedstaden havde ledende borgere i Vejle i 1854 stiftet en Grundlovsværneforening samt opfordret landsognene til at stifte underafdelinger. Talrige sogne i Vejle Amt stiftede egen Grundlovsværneforening, som støttede Venstres politik. Grundlovsværneforeningen for Hover Sogn havde i maj 1877 holdt et møde på en gård i Uhre, der havde vakt genklang langt udenfor Vejle-egnen. Den uindbudte sognefoged Hans Nielsen (f. ca. 1814 i Erritsø) var mødt op til mødet. Han repræsenterede Højre og sad så længe på magten, at han nærmest kunne kaldes sognekonge. Hans tilstedeværelse var uønsket, men da han nægtede at forlade lokalet, så fortrak hele forsamlingen til et andet lokale på gården (VAF 23.09-26.09.1887). Under Provisorietiden blev Grundlovsværneforeningerne afløst af demokratiske foreninger i flere af sognene inkl. i Hover Sogn (læs mere om de demokratiske foreninger og det betændte politiske klima i Vejle Amt i Teglbjærg: Træk af forenings- og forlystelseslivets historie i Egtved Sognekommune, 2022).


05.08.1888 Hovedskydning for Vejle Amts Skytteforenings nordre kreds. ”Under Skydningen musiceres af et Musikkorps. Efter endt Skydning finder Præmieuddelingen Sted. Derefter Taler og Sang, sluttelig Fællesspisning [og Dans]”. VAF (21.07.1888), VAA (19.07.1888).


14.10.1888 Hover Sogns Skytteforenings skyttefest. Som det var kutyme var mandlige medlemmer af sognets bedre borgerskab medlemmer af foreningen f.eks. flere fra Brincker-slægten. Foreningen blev en trofast bruger af Skrædderbakken men holdt også sociale arrangementer og generalforsamlinger på Hover Kro, i Hover Forsamlingshus m.fl. VAF (30.10.1888).


14.07.1889 Vejle Amts Skytteforenings omskydning samt gymnastik- og folkefest. Dette år fandt skytteforeningens nordre kreds’ hovedskydning ikke sted på Skrædderbakken. Til gengæld mødtes alle Vejle Amts Skytteforenings medlemmer til omskydning på Skrædderbakken, for de skytter der havde fået samme pointantal ved hovedskydningerne. Efterfølgende skulle der have været taler af forstander J.P. Kristensen-Randers (f. 1854), Ollerup Højskole, og lærer Holger Christian Begtrup (1859-1937), Askov Højskole, samt gymnastikopvisninger. Kraftigt regnvejr betød, at kun gymnastikopvisningerne blev gennemført. Op mod 2.000 medlemmer og tilskuere var mødt. Festen vakte både før og efter en del skriverier i Trekantsområdets aviser. Vejle Amts Folkeblad var fortørnet over, at ledelsen havde dikteret, at festen skulle åbnes med et leve for kongen. Mens leder af den nyoprettede håndværkerskole på Vinding Højskole, arkitekt Aage Brummer (1861-1909), startede en læserbrevskrig vedr. ”usund” kunstakrobatik kontra ”sund” gymnastik, der havde til formål at ”komme Naturen til Hjælp saa vor Krop kan blive et stærkt og smukt Hylster for en sund Sjæl” etc. VAF (21.06-22.07.1889), Kolding Folkeblad (22.06-16.07.1889).


”Paa Skræderbakken afholdes Dands Søndag den 29. dennes. Eftermiddag Kl. 4”. VAA (24.06.1890). Årets første annonce for Skrædderbakken.


10.08.1890 Dans på Skrædderbakken. VAA (05.08.1890).


17.08.1890 100 cigararbejdere fra Fredericia og Horsens på udflugt til Vejle, Munkebjerg og Skrædderbakken. Fredericia Dobbelt-Kvartet leverede sange. Man spiste og dansede på Skrædderbakken. Horsens Arbejderblad (19.08.1890).


”Dands paa Skræderbakken afholdes Søndag den 21de, Eftermiddag Kl. 4”. VAA (15.09.1890). Årets blot tredje og sidste annonce for Skrædderbakken.


30.08.1891 Stort politisk møde arrangeret af bestyrelsen for Socialdemokratisk Forening. Redaktør Conrad Emil Marott (1856-1940), Horsens Arbejderblad, formanden for Vejle socialdemokratiske Forening, A.P. Andersen, og kurvemager Jensen holdt foredrag. Der blev afsunget flere sange, og om aftenenen var der dans. Der deltog ca. 300 bl.a. fra Arbejderforeningen af 1872. VAF (25.08-26.08.1891), Randers Arbejderblad (01.09.1891) m.fl.


10.10.1891 Hover Skyttekreds’ sæsonafslutning. Indledtes med præmieskydning i gårdejer A. Gydesens skov. Så præmieuddeling på Skrædderbakken. ”Derefter spillede Musiken op i den rummelige Dansesal, hvor det da gik »rundt paa Gulvet« til langt hen paa Natten”. VAF (12.10.1891).


22.11.1891 Hover Sogns demokratiske Forenings generalforsamling. VAF (26.11.1891). Tidligere var det ret usædvanligt med et arrangement på et af de landligt liggende traktørsteder så sent på året. Når det sneede kunne man stort set kun komme frem med slæder, og ved tøbrud eller kraftig regn kunne store dele af Grejsdalen blive oversvømmet. Det havde den nye Grejsdal Landevej til dels rådet bod på, og bygningerne var sikkert også blevet bedre isolerede. Flere af de udenbys traktørsteder i Vejle-egnen bød derfor nu selskabet velkommen stort set hele året. Sæsonåbningen for turister fandt som førhen først sted i de varmere måneder.


Inden begyndelsen af 1891-sæsonen havde Mads Lund igen sat traktørstedet til salg. Han havde udvidet dets jordtilliggende betragteligt.


”Landejendommen Skrædderbakken med Restauration til Salgs. Skrædderbakken er beliggende ved Grejsdalen, ½ Mil nord for Vejle, med Udsigt over hele Grejsdalen samt Vejle, og er om Sommeren besøgt af mange Tusende Turister, da det er et af Landets skjønneste Punkter. Til Ejendommen hører 25 Tdr. Land Ager af fortrinlig Beskaffenhed, 6 Tdr. Land Overrislingseng, som aarlig giver 40 Læs Hø samt 19 Tdr. Land Skov. Ejendommen kan kjøbes for 37.000 Kr. ved at henvende sig til Ejeren, M. Lund paa Skrædderbakken”. Jyllandsposten (17.03.1891).


I november 1891 indgik Mads Lund en byttehandel med Christen Andersen, Hesselballe. For 20.000 kr. samt et dampteglværk i Stobberup ved Løsning Station med tilhørende otte tdr. land overtog Christen Andersen Skrædderbakken med tilhørende jord, skov og eng. Andersen agtede ”at anvende en Del paa Skrædderbakkens Forskjønnelse og tillige at opføre et Dampteglværk med Ringovn, da der der paa Bakken findes rigeligt og udmærket Jord” […] ”desuden vil den tilstedeværende Vandkraft ogsaa blive benyttet” (VAF 18.11.1891 & Fredericia Dagblad 21.11.1891). Mads Lund drev herefter Stobberup Teglværk (oprettet 1881) til langt op i det 20. århundrede.


Christian Jepsen

Ud fra avisartiklerne kunne man formode, at det var gårdejer Christen Andersens oprindelige plan at grundlægge et teglværk ved Skrædderbakken, uden at dette gik ud over driften af traktørstedet. Det er dog ikke til at sige, om journalisternes fremlægning var korrekt. Allerede den 10. marts 1892 bortskødede Christen Andersen Skrædderbakken til gårdejer Christian Jepsen. Samtidig eller ganske kort efter gik arbejdet i gang med at grundlægge Bøgeager Teglværk (se: VAF 28.04.1892). Det var ikke beliggende nede i Grejsdalen ved Skrædderbakken men ovenfor Hover Skov. Den 24. november samme år stiftede gårdejer Christen Andersen og justitsråd H.C. Thorkildsen, Vejle, officielt Bøgeager Teglværk.

Der gik blot 11 måneder, så satte også Christian Jepsen Skrædderbakken til salg i Jyllandsposten (09.02.1893). Først i november lykkedes det ham at bortbytte den med proprietær Anders Sørensen Vedels gård Petersminde: ”Til Skrædderbakken hører 20 Tdr. Land Ager og 24 Tdr. Land Skov. Petersminde har et Areal af 83 Tdr. Land. Vedel giver i Bytte 12.250 Kr. Den ny Ejer vil til Foraaret ombygge de nuværende tarvelige Bygninger paa Skrædderbakken, saa der bliver Logi for rejsende og en større Dansepavillon” (Kolding Folkeblad 27.11.1893). Måske var Christian Jepsen ejendomsspekulant, på udkig efter sit livskald, eller måske havde han svært ved at slå rod? I hvert fald kunne Horsens Avis allerede den 4. maj 1894 meddele, at han havde solgt Petersminde for 21.500 kr.

Dansk Touristforening (stiftet 1889) udsendte i 1892 en håndbog for rejsende over danske seværdigheder. Her var Skrædderbakken naturligvis nævnt. Håndbogen anbefalede, at turister droppede den nye Grejsdal Landevej og i stedet tog ”den langt smukkere Vej gennem Vestergade, lidt op ad en Bakke, derpaa til venstre ad en skyggefuld Sti gjennem Grundet Skov Øst for Aaen over skovklædte Bakkeskraaninger og mange smukke Udsigtspunkter”. Vejle fik fire år senere sin egen turistforening kaldet Foreningen til Vejle Bys Forskjønnelse og Udvikling til Turistby. Christian Jepsen nød sikkert også godt af fremmede turisters besøg i hans korte tid som ejer af Skrædderbakken, men der er kun fundet følgende arrangementer og besøg på det højtbeliggende traktørsted:


”Dans med Beværtning afholdes i et stort Telt paa Skrædderbakken 2. Pinsedag, Jepsen”. VAF (01.06.1892).


10.07.1892 Balle Valgmenigheds udflugt til Grejsdalen og Skrædderbakken. Samme dag holdt Arbejderforeningen af 1872 bal. VAF (05.07.1892 & 11.07.1892).


25.06.1893 Oplysningsforeningen i Ringsteds udflugt til Vejle og omegn. På turen ud i Grejsdalen ville der være et kort ophold på Skrædderbakken, hvor man f.eks. havde mulighed for at besøge ”Hammerværket, Store Knøs [Sic!] eller Elverhøj”. Ringsted Folkeblad (20.05.1893).


Akvarel af udsigten fra Skædderbakken mod Grejdals Landevej malet af Carl Martin Soya-Jensen (1860-1912), Odense. Udgivet af C. Neumanns Boghandel i Vejle. Neumann havde også i 1890 udgivet lykønskningskort med motiver af bl.a. udsigten fra Skrædderbakken. Han tog meget naturligt plads i Foreningen til Vejle Bys Forskjønnelse og Udvikling til Turistbys første bestyrelse. Foto: Vejle Stadsarkiv.


Anders Sørensen Vedel og Alfride Eurosine f. Hammer

Konferensråd Severin Henrich August Vedel (1793-1881) og hustru Nikoline Johanne f. Hansen (1803-78) fik syv børn og mange børnebørn. Flere af disse fik fornemme karrierer bl.a. den ældste søn, Peter Frederik August Stoud Vedel (1823-1911), der blev direktør for Indenrigsministeriet. Forældrenes forventninger var sikkert store til deres tredje ældste søn, som de havde navngivet efter slægtens berømte stamfader, historiker Anders Sørensen Vedel (1542-1616), fra Vejle Købstad. ”Ironisk nok var han den eneste af sønnerne, der ikke egnede sig til at gå den lærde vej,” hævdede Viggo Sjøqvist (1957). Her til er at sige, at ubegavet var han ingenlunde, og i de fleste andre familier ville man have beskrevet hans karriere som mere end hæderlig.

Anders Sørensen Vedel var født i 1833 i København. Han blev uddannet på Den Kgl. Veterinær og Landbo Højskole. Dernæst virkede han flere år som assistent samme sted og som lærer på Næsgaard Agerbrugskole på Falster. Han giftede sig i 1890 med sin jævnaldrende værtinde på gamle Kongevej 174, enke Alfride Eurosine Hansen f. Hammer (f. 1833 i Trinitatis, Kbh.). Hendes erhverv blev i Folketællingen 1885 for Frederiksberg opgivet som herreskrædder. Hun var datter af en skomager. Ægteparret var for gamle til at sætte børn i verden, men ikke for gamle til at rykke deres rødder op og plante dem et nyt sted. De flyttede til gården Petersminde i det meget fjernt fra København beliggende Klovborg Sogn. De nåede ikke at slå rod her, før muligheden for at overtage Skrædderbakken bød sig til. De slog til, selvom det var en stor mundfuld for to 61-årige.

Fire måneder efter at de havde underskrevet skødet, fik Grejsdalens mange fabrikker selvskab af et nyt larmende, menneskeskabt uhyre. Vejle Amts Folkeblad forsøgte at bilde læserne ind, at Vejle-Give Jernbanen udvidede naturoplevelserne i stedet for at være med til at gøre ubodelig skade på dem:


”[Den anden prøvetur med Vejle-Give Jernbanen fandt sted i går]. Stykket Vejle-Jelling tør ubetinget kaldes for en af de smukkeste Banestrækninger her i Landet. Hver Fremmed, der herefterdags besøger Vejle, vil tage den Tur. Man faar ikke Indtryk af, at Banen har »skamferet« vor naturskønne Grejsdal synderligt. Derimod er der ingen Tvivl om, at Strækningen fra Vejle til Grejsdalens Station tager sig bedre ud fra Landevejen end fra Banen. Ofte [skjuler] Træerne for Udsigten. Dette er meget mindre Tilfældet fra Grejsdalens Hotel op efter Højgaard til. Her tager Dele af Dalen sig godt ud fra Banen. Særlig gjælder dette det skjønne Parti omkring Klædefabrikken. Fra Højgaard til Hørup har Banen den Fortjeneste at aabne nye Udsigter. De fleste Vejlensere ved ikke af, at der paa denne Strækning er Partier, der med Hensyn til Skjønhed gjør Greisdalens smukkeste Rangen stridig”. VAF (25.07.1894).


Munkebjerg havde fået egen station 10 år før, så nu kunne turister og lokale komme nemt og bekvemt til to af landets mest roste udflugtsmål.

Det er blevet skrevet om Anders Sørensen Vedel, at han ikke købte Skrædderbakken for traktørstedets skyld, men for ”det betydelige Areal Mark, Skov og Have”, der hørte med. I betragtning af hvor mange penge ægteparret skød i forlystelsesdelen lige fra begyndelsen, og hvor engageret og dygtig en vært Vedel skulle vise sig at være, så er det nok ikke hele sandheden.

Ægteparret Vedel gik kort efter overtagelsen i gang med at udvide de eksisterende lokaler inkl. stalden, der fik plads til hele 50 heste. Dernæst anskaffede de ”en Del nye Lysthuse, og et stort Telt” (VAF 21.06.1894) til de mange gæster, der kunne spise, drikke, danse og i mere begrænset omfang overnatte på Skrædderbakken. Inden premiereåbningen den 1. april 1894 mistede det højtbeliggende udflugtsmål desværre en af sine folkekære attraktioner, hvilket var en national nyhed: ”Det store Æbletræ paa Skræderbakken ved Vejle, der er bekendt i mange Miles Omkreds, og i hvis Krone der var etableret et hyggeligt Lysthus, er under Stormen blæst om, saa at Lysthuset er fuldstændig ødelagt. Mange, der har gæstet dette Træ, vil med Beklagelse modtage Efterretningen om den gamle Kæmpes Fald” (Roskilde Dagblad m.fl. 17.02.1894). Heldigvis havde stormen ikke også taget det berømte kirsebærtræ, der regnedes for et af landets største og ældste.

Det er ikke lykkedes at finde kilder til, om Vedel drev planteskolen videre, men han drev husmandsstedets jorder. Her holdt han bl.a. svin. Jagten i den tilliggende skov blev lejet ud. Til at hjælpe ægteparret Vedel var der gennem årene flere ansatte. Den ugifte Elisabeth Salomon (f. 1843 i Kbh.) havde siden 1879 boet sammen med Alfride. Hun fulgte trofast Alfride og Anders Sørensen Vedel til Klovborg Sogn og dernæst Skrædderbakken, og hun skiftede erhverv, alt efter hvad der krævedes af hende. Da Alfride i sin tid ernærede sig som herreskrædder, var Salomon f.eks. strygerske. Efter flytningen til Grejsdalen blev hun ekspeditrice på traktørstedet. På Skrædderbakken var desuden ansat kelnere, tjenestekarle, røgtere og tjenestepiger. Nogle af de ansatte skulle både hjælpe til i underholdningsbranchen og i landbruget. En annonce kundgjorde f.eks.: ”En helst konfirmeret Dreng kan faa en vellønnet Plads til 1. Maj som Røgter og Keglerejser-Dreng paa Skrædderbakken” (VAF 16.04.1902).

En så velrespekteret og veluddannet herre som Vedel kunne heller ikke slippe for at tage del i Hover Sogns styring. I december 1897 blev han valgt til Sundhedskommissionen.


Skydning og politik var stadig blandt de mest populære fritidsbeskæftigelser, og de var i ægteparret Vedels første fire år på Skrædderbakken blandt de største tilløbsstykker:


20.05.1894 Politisk møde indkaldt af det Radikale Venstre. Ca. 1.000 hørte landstingsmand N.P. Madsen-Mygdal (1835-1913) og folketingsmand Laust Rasmussens (1850-1924) taler. Folketingsmand Jens Busk (1845-1908) var også på programmet, men det er ikke opklaret, om han mødte op (Dannebrog m.fl. 18.05-22.05.1894). Busk havde før krydset klinger i en vild verbal dyst med byfuldmægtig Erik Petersen Dynesen Birch (1845-1915) ved et stort Venstremøde i Grejsdalen. Denne debat erindrede beboere i Grejsdalen stadig 65 år senere. Lolland-Falsters Stiftstidende (25.07.1883) & (VSD 04.06.1948).


14.07.1894 Snedkersvendene i Vejles faneindvielse med dans på Skrædderbakken. En eller flere teglværksarbejdere, der blev nægtet adgang, skamferede en kontrollør med et dybt sår i panden. VAF (16.07.1894).


Juli-aug. 1894 I nogle uger fik Skrædderbakken gratis reklame på Sommertheatret i Vejle, hvor Otto Petersen, Doris Lorentzen, hr. Kreutzer og hr. Trap opførte Vejle-revyen. Den skildrende ”hvad der i Sommerens Løb af Dit og Dat er kommet til at ligge Vejlenserne paa Hjærte”, hvilket inkluderede festivitassen på bakken i Grejsdalen. Ægteparret Vedel reklamerede også hyppigt i aviserne bl.a. Jyllandsposten. VAF (30.07.1894).


14.10.1894 Hover Sogns Skytteforenings præmieskydning og skyttefest. Skydningen foregik vistnok et andet sted. Kl. 19 samledes skytterne og deres baldamer på Skrædderbakken til præmieuddeling, taler og dans til langt hen på natten. Fru Vedel og frk. Salomon havde skænket to flasker som præmier i skydekonkurrencen. VAF (20.10.1894).


Pinsemorgen 1895 kl. 5 drog Fællesorganisationen med vajende faner fra Vejle Rådhus til koncert kl. 6 på Skrædderbakken. VAF (28.05.1895). Arbejdernes Fællesorganisation i Vejle blev stiftet 25. jan. 1892.


26.05.1895 20 ud af 30-35 inviterede kredse deltog i Vejle Skyttekreds’ mesterskoleskydning på Skrædderbakken. Skuddene rungede i dalen fra 10 morgen til halv ni om aftenen. Efterfølgende var der dans. VAF (10.05-27.05.1895) & VAA (21.05.1895).


16.06.1895 100 medlemmer af Forsvarsbrødrene for Kolding og Omegn på udflugt til Vejle, hvor de bl.a. gæstede Skrædderbakken. Kolding Folkeblad (17.06.1895).


23.06.1895 Hvejsel Skyttekreds arrangerede kap- og præmieskydning. Tre ud af syv indbudte kredse mødte. Storm og regn generede skydningen. VAF (24.06.1895).


12-14.07.1895 De jyske Landboforeningers fællesskue i Vejle. For 1,50 kr. fik deltagerne befordring og deltagelse i fællesspisningen i Grejsdalen, hvor der også var adgang til Skrædderbakken. Randers Dagblad (10.07.1895).


21.07.1895 Arbejderfest i Jelling. Skomagernes Fagforening tog efter talerne til Skrædderbakken for at spise og danse. Social-Demokraten (26.07.1895).


28.07.1895 Vejle Venstrevælgerforenings politiske møde. Folketingsmændene Jens Busk og L.P. Ovesen blandt talerne. P.g.a. regnvejr blev mødet afholdt inde i teltet. Kun ca. 170-180 deltog. Der var samme dag stor skyttefest ved Grejsdals Hotel. VAF (23.07-29.07.1895).


17.05.1896 Ligesom sidste år vedtog Vejle Skyttekreds på sin generalforsamling, at invitere til mesterskoleskydning på Skrædderbakken. Blot 13 af de 40 inviterede kredse deltog. VAF (13.03.1896) & VAA (18.05.1896).


02.08.1896 Kun seks ud af 28 indbudte kredse deltog i Vejle Skyttekreds kap- og præmieskydning. VAF (25.07.1896) & VAA (03.08.1896).


15.08.1896 Sangforeningen Apollo. VAF (15.08.1896). Koret blev stiftet 22. aug. 1895 og kom til at spille en betydelig rolle i forlystelseslivet i Vejle og omegn i mange årtier.


Medio sep. 1896 Stort agrarmøde hvor der forud var palaver om, hvilke politiske partier talerne skulle repræsentere. Mødet blev udsat eller aflyst. VAF (04.09-07.09.1896) & Horsens Folkeblad (17.09.1896).


20.02.1897 Hover Sogns Skytteforenings generalforsamling på Skrædderbakken. Vedtog at holde bal samme sted 6. marts. VAF (16.02.1897).


21.06.1897 To teglværksarbejdere kom op at slås til et bal (?). De blev mulkterede med bøder. VAF (30.06.1897).


04.07.1897 Vejle Haandværkersangforenings udflugt til Skrædderbakken. VAF (05.07.1897).


12.07.1897 Goodtemplar-logerne Jacob Molay og Sunrise. VAF (12.07.1897).


07.08.1897 Hover Sogns Skytteforening afholdt bal. VAF (05.08.1897).


20.08.1897 Deltagerne i lærermødet i Jelling tog på udflugt til Grejsdalen og Skrædderbakken. Dagens Nyheder (22.08.1897).


I starten af 1898 købte Bøgeager Teglværk syv tdr. land agerjord og to tdr. land skov for 6.400 kr. af ægteparret Vedel. Senere samme år skrev landets aviser, at et ”Konsortium af Kjøbenhavnske Pengemænd” lå i underhandlinger om at købe Skrædderbakken og Grejsdals Hotel for hele 180.000 kr. (heraf 80.000 kr. for førstnævnte). Et andet forlydende ville vide, at Grejsdals Hotel var betydelig dyrere end 100.000 kr. Det er usikkert, om der blev ført forhandlinger, eller om det blot var spekulation. Handlen gik under alle omstændigheder ikke igennem. Endnu samme år skrev en besøgende denne rosende anbefaling:


”Skrædderbakken. Mange af Bladets Læsere kjender maaske ovennævnte Sted. - For dem, der ligesom jeg, har besøgt mange af Jyllands smukkeste Steder, og talt med mange Folk, der rejste for Deres Fornøjelse, og desuagtet aldrig har hørt Skræderbakken omtale - for dem skrives disse Linier.

Vi rejser til Himmelbjerget, Munkebjerg og Greisdalen, men faar vi ikke et lokalt kjendt Menneske med os, hvem tænker saa paa Skrædderbakken som ligger ½ Mil fra Vejle By.

Kjære Læser! Tag en Formiddag til Vejle; uden for Stationen holder Masser af Kjøretøjer for dem, der er daarlig til Bens, men en Fodtur er dog at foretrække gjennem den dejlige Greisdal, hvortil forøvrigt en bred, vel makadamiseret Landevej med høje skovbevoxede Skrænter paa begge Sider fører. 1/2 Mil maa Du gaa. før Du naar den vejvisende Pæl, hvorpaa staar: - Skræderbakken, 281 Fod høj. Du drejer da af til venstre, og gjennem en herlig ukultiveret Skovsti stiger Du langsomt tilvejrs; men Lønnen er Dig vis, naar Du kommer op, thi et saadant Panorama vil Du vanskelig finde nogle Steder - selv ikke paa Himmelbjerget.

Her har Du den fulde Udsigt over den dejlige Greisdal, som først er dejlig nu. Du ser den i hele sin Majestæt, med Vejle By og Fjord som Baggrund. Hvorhen Du vender Øjet, er der vidunderlig smukt. Du behøver ikke Spejlene til Hjælp, som iøvrigt findes til Publikums Bekvemmelighed, og selv naar Du ikke har Lyst til at opholde Dig i fri Luft, kan Du inde i Restaurationen placere Dig paa en Stol og ved Hjælp af Spejlene nyde Udsigten. - At der er en velforsynet Restauration og rimelige Priser og en over al Maade elskværdig Vært, der betragter det som sin største Fornøielse at vise sine Gjæster omkring til de smukkeste Punkter, er ikke uden Betydning. - ja, som en lille Kuriositet skal jeg anføre, at vi - et lille Selskab paa 5 Personer - sad i et af Lysthusene og i al Tarvelighed drak en Kop Kaffe, da vi ser en os aldeles fremmed Herre komme hen imod os og paa den elskværdigste Maade byde os velkommen, og samtidig udbad sig den Fornøjelse at maatte vise os omkring, naar vi havde drukken vor Kaffe. At vi med stor Glæde tog mod Tilbudet, behøves vel næppe at anføres, og at Turen blev saa fyldig og med saa storslaaet et Indtryk paa os alle, skyldes ikke mindst den elskværdige Vært, - og jeg vil som en kjær Erindring om Skræderbakken gjemme den blomstrende, opretstaaende Kristtorngren. som han afskar og overrakte os to Damer hver en af.

Yderligere Anbefaling af Skræderbakken behøves maaske ikke, men jeg vil dog til Slutning fortælle, at det første Hr. Vedel (Værten) viste os, var det største og ældste Kirsebærtræ i Norden. Tænk Dig, min kjære Læser, et Kirsebærtræ saa stort som et gammelt Egetræ, og saa smukt og vel vedligeholdt, at det er en Pryd for Pladsen, hvor det staar, - og hvilket Slaraffenliv maa de kjære Smaafugle ikke føre paa Skræderbakken, naar Frugten modnes, thi den tjener kun til Føde for Fuglene, saa uoverkommeligt er det at plukke Frugten ned.

Spørger Du saa Hr. Vedel, hvorfor Bakken just hedder Skræderbakken. saa faar Du at vide, at den første, der boede paa Stedet, var en Skræder: men Vejlenserne, som er et Folkefærd, der har et aabent Øje for Naturskjønhed, aflurede ham snart den idylliske Tilværelse, han førte. De tog deres Madkurve med, og Skrædderen leverede dem saa beredvillig varmt Vand til Kaffen. Efterhaanden udvidedes Bedriften, den gik i Arv fra Fader til Søn, men Navnet Skræderbakke beholdt den.

Endnu er Skræderbakken ikke saa kultiveret, at man har givet de smukkeste Steder Navn, som f. Ex. paa Himmelbjerg og Munkebjerg - H. C. Andersens Bænk og Johannes Bænk og mange andre Bænke - hvad der er vejledende for de Besøgende, men jeg tvivler ikke om, at længe vil det ikke vare. Man har fortalt mig, at Bænkene for en stor Del skyldes de besøgende, som i Begejstring for et eller andet smukt Sted, har sat et varigt Minde over en af deres kjære, ved at give det hendes eller hans Navn. Gid det ret snart maa gaa Skræderbakken ligeledes; thi det er jo ikke at vente, at den elskværdige Vært vil kunde ofre sig for alle Besøgende, hvor god Viljen end er.

Hermed være Skræderbakken paa det varmeste anbefalet dem, der ikke maatte kjende den. I.C.”. Fredericia Dagblad (03.06.1898).


Der fandt med garanti flere større begivenheder sted på Skrædderbakken, end det er lykkedes her at opspore. Vedel indrykkede ikke så mange annoncer i aviserne disse år:


25.06.1898 Hover Sogns Skytteforening bal på Skrædderbakken. VAF (21.06.1898).


30.07.1898 Koncert af ”d’Hrr. Gade (Violin), Peters (Klaver) og Simonsen (Cello)”. VAA (26.07.1898).


19.08.1898 Koncert. VAA (17.08.1898).


05.09.1898 Docent Hansen, stammende fra Vejle, med elever fra Landbohøjskolen i Kbh. på Skrædderbakken. Man kan forestille sig, hvor meget dette besøg må have glædet landbrugskandidat Vedel. VAF (06.09.1898).


29.11.1898 Journalist A. Hansen, Kbh., lysbilledforedrag om ”den franske Revolution i 48 og Kommuneopstanden i Paris i 71”. VAF (25.11.1898).


14.05.1899 Arbejdsmændenes Fagforening for Bøgager Teglværk og Omegns faneindvielse. Redaktør for Vejle Social-Demokrat, C. Jacobsen, blandt talerne. Fanen var tilvirket af maler Monrad, Kbh., og bar inskriptionen ”Arbejdsmændenes Fagforening for Bøgager Teglværk og Omegn. Stiftet 1898. Staa fast til Værn om fælles Interesse”. VSD (06.05.1899) & Social-Demokraten (21.05.1899). Redaktør Christian Jacobsen (f. 1867 i Grandløse Sogn) blev i 1919 den første folkevalgte borgmester i Vejle.


”Fællesorganisationen Pinsemorgenudflugt til Skræderbakken Kl. 4½”. VSD (15.05.1899).


20.05.1899 ”Studentersangforeningen paa Skrædderbakken. I Lørdags Aftes, da Studenterne var paa Udflugt med deres Værter, samledes man paa Skrædderbakken, hvor en Del af Aftenen tilbragtes, og Sangkoret gav en Del Numre til Bedste”. VAF (23.05.1899). Ifølge Horsens Avis (24.05.1899) var det først ”Nede ved Grejs Kro, [at Struberne blev] ret tagne i Brug – som til en lille Prøvekoncert: her var Sangen: »Der er et yndigt Land« paa sin Plads og fandt ogsaa et smukt begejstret Udtryk i Studenternes Tolken”. Med Grejs Kro mentes Grejsdals Hotel. Studentersangforeningens pinsebesøg i Vejle og omegn var god reklame for by og omegn, da det blev dækket af alle landets aviser, inkl. da biskop Gøtzsche forbød studenternesangforeningen i at give koncert i Sct. Nicolai Kirke. Omkring 70 medlemmer af studentersangforeningen tog med på udflugten fra København til Vejle.


04.06.1899 Foreningen for Amts- og Retsbetjentfuldmægtige udflugt til Skrædderbakken og Skyttehuset. Horsens Folkeblad (07.06.1899).


”Gevinstkeglespil afholdes den 3. September Kl. 4 paa Skræderbakken. M. Hansen, Keglemester”. VSD (31.08.1899). Dette var den eneste annonce for Skrædderbakken i VSD i 1899-sæsonen.


I den tidligere omtalte anonyme beskrivelse af Grejsdalens udflugtsmål i Vejle Amts Folkeblad (18.08.1899) fik Vedel og Skrædderbakken følgende rosende vurdering:


Den 1. Decbr. 1893 overtog den nuværende Ejer, Landbrugskandidat Vedel, Skrædderbakken. Hr. Vedel ejede en Ejendom i Brædstrup ved Horsens, som han gav i Bytte [NB. ikke lykkedes at verificere. Måske er der sket en forveksling med propriætær Vedel til Fuglsang ved Brædstrup, som i slutningen af århundredet blev stationsforstander i Bryrup? – Horsens Folkeblad 12.06.1899].

Hr. Vedel er en Mand, der har Sans for Naturen; han elsker sin Ejendom og freder om dens mange smukke Punkter. Hvert Aar foretager han Forbedringer, anlægger nye Veje og Spaseregange, foretager nye Udhugninger i Skoven og anbringer Bænke, hvorfra man i Ro og Mag kan nyde den herlige Udsigt. Vi skal til Eksempel nævne, at der fra en af Skovbakkerne ved Udhugst er frembragt en Udsigt over Grejsdalen mod Nord, der er aldeles glimrende. Dybt nede i Dalen ser man Hotellet og Grejs Mølle; gennem Dalen snor sig Landevejen, Aaen og Banelinien, ad hvilken Toget, der fra denne Højde ligner et Stykke Legetøj, arbejder sig op over Højderne i det fjærne, paa hvilke vi ser Grejs og Sindbjærg Kirker.

Gaar man et lille Stykke mod Vest uden for Skoven, er vi straks ved Bøgeager Teglværk, og længere borte ser vi Markerne ved Lerbæk, hvor Frederik den 7de holdt Revy over Tropperne.

Men det, der forekommer os smukkest, er dog Udsigten ind efter Vejle, hvis Kirketaarn og Fabriksskorstene rager højt mod Sky. Og navnlig, naar Sommeraftenens Dis lægger sig over Dalen og Lysene i Byen tændes, er Indtrykket af en betagende Virkning.

I Hr. Vedels Eje er Ejendommen bleven meget forbedret; der er anlagt Spaseregange og opsat vejledende Skilte, anbragt flere Bænke rundt omkring, bygget nye Lysthuse og en udmærket Keglebane, og endelig er der bygget flere Fag til selve Beboelseshuset, hvorved Restaurationslokalerne er udvidet og blevet omtrent tre Gange saa store som tidligere. En udmærket Kørevej fører fra Hovedlandevejen op til Bakken.

Til Skrædderbakken hører nu ca 20 Tdr. Land Skov, dels ældre og dels unge Træer, der er i kraftig Opvækst; endvidere er der ca. 5 Tdr. Land Ager og lige saa meget Eng. Hr. Vedel viser os en meget god Overrislingseng, som han har indgrøftet; tidligere var det et bundløst Morads.

Hr. Vedel er en fortræffelig Vejviser, der aldrig trættes ved at vise de Besøgende rundt. Et Vidnesbyrd om, at Besøgende har fundet, at der er noget, der er værd at se paa Skrædderbakken, er bl.a. de mange rosende Udtalelser, der fra Tid til anden er fremkommen i Bladene (bl.a. i Børsenhalle efter det tyske Turistbesøg sidste Sommer). Fremmedbøgerne er ogsaa gode Vejledere i saa Henseende, den ældste af disse er paabegyndt i 1869 og indeholder Navne paa mange gamle Vejlensere.


Det følgende vinterhalvår forbedrede ægteparret Vedel nok engang haven og bygningerne. I en omtale af årets lokale udflugtsmål fik Vejle Amts Folkeblad (07.05.1900) det noget pudsigt til at lyde som om, at vejlenserne i en årrække havde vendt Skrædderbakken ryggen, hvad der næppe var tilfældet:


Men var der saaledes stort Besøg paa Munkebjærg i Gaar, var der ikke mindre i Grejsdalen. Naturen her er noget for sig selv; man trættes aldrig ved at beskue de skovklædte Bakker, gennem hvilke talrige Dale skærer sig ind til begge Sider. De fleste Mennesker naar dog ikke længere end til Apotekerstedet og den noksom bekendte Grejsdals Kro, hvis Ejer, Hr. Henriksen, ogsaa gør alt, hvad der kan forlanges for at indrette alt saaledes, at de besøgende kan besinde sig vel paa Stedet.

Det samme kan med fuld Føje siges om Skrædderbakkens elskværdige Vært, Hr. Vedel, der i gaar bød talrige gæster velkommen. Skrædderbakken - og ikke mindst dens Omgivelser - vil i Aar præsentere sig for de besøgende i en ny, om vi saa maa sige, forynget Skikkelse. Hr. Vedel har i Vinter ikke ligget paa den lade Side, men har gjort alt for at indrette Etablissementet paa bedste Maade. Der er foretaget Forbedringer inden Døre i den ældre Bygning, og der er bygget nye, hyggelige Lysthuse ude paa Bakken, hvorfra man har den vide, herlige Udsigt over Skov og Dal. Men der er fremfor alt aabnet nye Veje og nye Udsigter i Skoven, som ligger paa Skraaningerne af Dalen, Nord for Bakken. Skrædderbakken, der i ”gamle Dage" var Maalet for enhver reglementeret Skovtur, vil ogsaa nu kunne hævde sin Plads blandt Vejlensernes skattede Udflugtssteder.


Senere samme år skrev Vejle Amts Folkeblad (06.08.1900), at rygterne om et salg af Skrædderbakken igen var begyndt at florere, og at de denne gang synes at skulle blive til virkelighed. ”Ejeren, Hr. Vedel, har nemlig Tilbud fra to virkelige Liebhavere. Hr. Vedel og Hustru, der nu bliver noget til Aars og derfor vanskeligere kan udholde det anstrængende Liv, der er forbundet med den store Restaurationsvirksomhed, forlader højst nødig den naturskjønne Plet, hvis Ry de har gjort saa meget for at hæve og bevare. De har da ogsaa haft den Glæde af deres Virksomhed, at Besøget paa Skrædderbakken i de senere Aar er tiltaget stærkt”. Ligesom tidligere materialiserede rygterne sig heller ikke denne gang i et salg.

I Pinsen 1901 bragte vognmænd, tog, ekstratog og fjorddampere et anseeligt antal lokale og turister til Grejsdalen, Mølholmsdalen, Skyttehuset, Trædballe, Fakkegrav, Brejning og Munkebjerg. ”Til Grejsdal gik Strømmen ustandselig”. Grejsdals Hotel tog broderparten af de besøgende, men også fra Skrædderbakken ”var der fuldt op af fremmede, der fra den aabne Veranda og »Højen« nød den prægtige Udsigt over Dalen i det herlige Sommervejr” (VAF 28.05.1901). Blandt de besøgende på Skrædderbakken var Fællesorganisationens medlemmer. 1901-1904 bød desuden på følgende større besøg:


14.02.1901 Møde for Kreditforeningen af Ejere af mindre Ejendomme paa Landet i Jylland. VAF (05.02.1901).


17.06.1901 Hover Sogns Skoler, nemlig Hover og Høgsholt Skoler samt pogeskolen i Uhrskov. VAF (18.06-19.06.1901).


01.09.1901 Vejle Haandværkersangforening udflugt med bal. VAF (02.09.1901).


22.12.1901 Offentligt arbejdermøde med gratis adgang. Folketingsmand og formand for Dansk Arbejdsmandsforbund, Michael Christian Lyngsie (1864-1931), var inviteret til at tale. VAF (18.12.1901).


24.03.1902 Husmandskreditforeningen. VAF (17.03.1902).


”De socialdemokratiske Landarbejderforeninger i Vejlekredsen holdt i Gaar Fest paa Skræderbakken. Festen var begunstiget af et storartet Vejr og Tilslutningen udmærket saavel fra Land som fra By. Kl. 4 afmarcheredes fra Hover Gæstehjem en Procession bestaaende af ca. 300 Mennesker med 6 Fagforenings- og politiske Faner forbi Bøgager Teglværk, lige for Næsen af Thorkildsens Skruebrækkere, til Skrædderbaken, hvor Sangforeningen Apollo lagde for med en Arbejdersang [dernæst flere spalter langt referat af talerne]. Derefter fordelte Tilhørerne sig i Lysthusene paa den kønne Bakke, og Madkurvene kom frem. Skræderbakken har tidligere, under Venstres Velmagtsdage, været Samlingsstedet for store politiske Møder. Efter Festen i Gaar at dømme bliver det Arbejderne, der skal tage Traditionen i Arv, saaledes som det er gaaet i saa mange andre Forhold, hvor Venstre har svigtet sin Fortid, og Arbejderne har taget dennes bedste Tanker frem paany og iklædt dem moderne og passende Formen. Dagen i Gaar var en Hæder for det unge, livskraftige Socialdemokrati paa Landet i Vejlekredsen. [...]”. Horsens Social-Demokrat (16.06.1902).


13.07.1902 Offentlig dans. VAF (09.07.1902).


31.08.1902 Middelfart selskabelige Cykleklub på cykeludflugt til Vejle. Herfra med vogn til Skrædderbakken og senere med båd til Munkebjerg. Middelfart Venstreblad (01.09.1902).


09.10.1902 De centraliserede Urmagere for hele Landet tog efter årsmødet i Håndværkerforeningen i Vejle på udflugt til Skrædderbakken via Jellingvejen og derfra til Skyttehuset. VAF (10.08.1902).


09.07.1903 Østifternes Frugtavlerforenings fællesudflugt til Vejle-egnen bød bl.a. på et besøg på Skrædderbakken. Østsjællands Avis (05.07.1903).


26.07.1903 Kanonbåden ”Falsters” officerer og maskinelever på udflugt til Jelling, Grejsdalen inkl. Skrædderbakken, Nørreskoven og Skyttehuset. Dagen efter spillede de kamp mod Vejles nye fodboldklub ”Fremad”. VAF (27.07.1903).


”Skovbølling, Hørup, Skovdallund og Mølvang Skoler foretager i Dag deres aarlige Udflugt til Grejsdalen og Skrædderbakken. Fra Skovbølling foretages Turen pr. Vogn; de tre andre Skoler tage med Toget”. VAF (13.07.1904).


09.08.1904 Jysk-Fynsk Isenkræmmerforenings tre dage lange årsmøde i Vejle sluttede med udflugt til Grejsdalen med bl.a. besøg på Skrædderbakken og Grejsdalens Hammerværk. VAF (09.08.1904).


Det er ikke lykkedes at verificere om arbejdermødet 22. december 1901 fandt sted. I 1892 var Socialdemokratisk Forbund i Vejle blevet stiftet. Vejle havde en kongevalgt borgmester frem til 1919. Byrådsvalget 5. januar 1900 blev en stor sejr for oppositionen (d.v.s. de radikale og socialdemokraterne), hvor syv af otte kandidater blev valgt ind. Socialistforskrækkelsen var stor blandt arbejdsgiverne i Vejle, og både før og efter socialdemokraterne erobrede borgmesterposten i 1919 var der mange strejker. Arbejderne ved Grejsdalens fabrikker organiserede sig også. I januar 1903 henvendte Hover Sogns socialdemokratiske Forening sig til Vedel med en forespørgsel om at afholde et politisk møde på Skrædderbakken. De fik afslag, hvilket uundgåeligt førte til følgende raslen med sablen i den socialdemokratiske presse: ”[...] Svaret fra Hr. Vedel blev et Nej, motiveret med, at de i Nærheden liggende Fabrikers Indehavere havde anmodet om, at der ikke blev afholdt socialdemokratiske Møder paa Skræderbakken, da de frygtede for, at deres Arbejdere skulde blive Socialdemokrater. Det vilde være interessant at vide, om Hr. Vedels Løfte til d’Hrr. Fabrikanter ogsaa strækker sig til, at han ikke ønsker Arbejdernes Søgning paa Skrædderbakken. Det vilde i al Fald være konsekvent. Ellers risikerer Fabrikanterne jo alligevel, at deres Arbejdere bliver smittede. Forøvrigt nytter al Hr. Vedels Omsorg for Fabrikanterne ikke noget. Arbejderne bliver saamænd Socialdemokrater alligevel. Men rart vilde det være at vide, om Socialdemokrater er forvist fra Skræderbakken” (Fredericia Social-Demokrat 28.01.1903). Med Vedels baggrund og position som arbejdsgiver kan man sagtens forestille sig, at han også så bekymret på den politiske udvikling. Skrædderbakken havde imidlertid altid været åben for alle, derfor var det en uønsket situation ægteparret Vedel var havnet i. De red stormen af.

I 1904 anmodede ægteparret Vedel uden held Vejles borgmester og byråd om tilladelse til at droskerne måtte køre op ad den stejle, slangede opkørsel til Skrædderbakken. ”Vedel hævdede, at Droskerne forcerede stejlere Veje i Nørreskoven end Skrædderbakken, og det gik udover hans Forretning, at Gæster ikke kunne køres til Døren”. Politiassistent Rasmussen havde spurgt tre droskeejere til råds. ”De fraraadede det alle, fordi en fuldt læsset Droske ville blive for anstrengende for Hesten at slæbe op ad Skrædderbakken. Politiassistenten kunne heller ikke anbefale Droskekørsel til Skrædderbakken via Jellingvej og Hover, da Jellingvej ogsaa var for stejl og Turen ville blive for dyr” (Byrådssag 1904/199). Byrådet gav afslag. Derfor forblev ”bjergbestigning” en del af oplevelsen ved at besøge Skrædderbakken undtagen for dem, der selv stillede med eller lejede en vogn til at køre op over Uhrhøj og Hover.

Måske var det på vej ned ad den stejle Skrædderbakke, at Vedel og en karl blev slynget ud under løbskkørsel i januar 1905. Karlen slap med ubetydelige skrammen. 71-årige Vedel fik flere store, blødende sår i hovedet og blev stærkt forslået på kroppen. Skønt han ikke var uden for fare, så blev han ikke bragt på sygehuset men blev lappet sammen af lægen i sit eget hjem på Skrædderbakken. Blandt årets store begivenheder i Danmark i 1905 var det 9. nordiske skolemøde (det første blev afholdt i Gøteborg i 1870). Mange tusinder fra hele Norden deltog. Deltagerne valfartede fra det ene forlystelsessted til det andet i hovedstaden og provinsen. På Jyllandsrejsen gæstede et stort antal deltagere bl.a. Munkebjerg, Skrædderbakken og Skyttehuset. Vedel deltog næppe i festivitassen. Han døde 16. oktober på kommunehospitalet i Aarhus af endetarmskræft. Han blev begravet på Vejle nye kirkegård. Politiken bragte en længere nekrolog, der blev gengivet i Vejle Amts Folkeblad (23.10.1905):


I en Omtale af den afdøde Ejer af Skrædderbakken skriver H. i Politiken: Anders Sørensen Vedel var vist nok Danmarks originaleste Værtshusholder. Oprindelig Landbrugskandidat købte han Skrædderbakken for Jordens Skyld, og til de sidste Aar tog han sig personlig varmt af det betydelige Areal Mark, Skov og Have, hvoraf Bakken bestaar. Men han var stolt af denne sin Skat og vilde gerne vise den til Fremmede, og han havde den fornuftige Opfattelse, at naar Rejsende en varm Sommerdag var kravlede de 280 Fod i Vejret, saa trængte de til at afsvales ved en kølig Bajer eller styrkes ved en god Kop Kaffe. Ud fra denne Betragtning lavede Anders Sørensen Vedel en lille Restaurant i sit Hus paa Toppen. Han tog det mindst mulige for Varerne, thi det var ikke hans Hensigt at tjene paa dem; han var kun Værtshusholder af Hensyn til Publikums Bekvemmelighed.

Men naar man sad deroppe og nød sin Apéritif, kunde det hænde, at hans høflige Tjener bukkende nærmede sig og spurgte, om Herskaberne ikke ønskede at se Bakken, og svarede man ja, kom Vedel lidt efter anstigende bevæbnet med en Slags Alpestok for at føre Gæsterne rundt. Han krævede ingen Betaling herfor, hverken til det ene eller andet Formaal, han spurgte ikke en Gang om Gæsternes Navne, selv om han gerne saa, at man skrev det ind i den fremlagte Bog, men med den største Elskværdighed viste han nu de Rejsende om paa Bakken, fortalte dens Historie, opsøgte de skønneste Udsigtspunkter og udpegede de mange sjældne Planter, der voksede paa hans Jord.

Saadanne Vandringer, der hver Gang strakte sig over en halv Time eller tre Kvarter, foretog han mange Gange i Dagens Løb med de forskelligste Mennesker, og han var tilfreds naar man blot sagde ham hjertelig Tak og fortalte, at man havde moret sig godt.


Alfride Eurosine Vedel og Elisabeth Salomon besluttede at drive Skrædderbakken videre efter hr. Vedels død. I Vilstrup Skov mellem Vejle Å og Nr. Vilstrup havde man nu også fået en Skrædderbakke – den lagde jord til religiøse møder og var ingen som helst trussel mod udsigtsbakken i Grejsdalen. Enkefru Vedel og Elisabeth Salomon modtog bl.a. besøg af:


12.06.1906 Aarhus Opvarter- og Tjenerforening (VAF 12.06.1906).


23.07.1906 Frivilligt Drenge-Forbund, Odense (VAF 21.07.1906).


15.08.1906 Stort flere dages skolekursus i Jelling, hvor deltagerne bl.a. besøgte Skrædderbakken (VAF 20.08.1906).


16.06.1907 De samvirkende jyske Turistforeningers årsmøde i Vejle bød bl.a. på en udflugt til Skrædderbakken (VAF 17.06.1907).


05.08.1907 100 sønderjyder fra Als (VAF 15.07.1907).


Der lå nu flere ejendomme på og ved Skrædderbakken. I oktober 1906 udspillede der sig en værre scene mellem en af grundejerne og C. Svendsen Stevns (måske identisk med kapelmester for Dansk Solist-Kapel og senere pølsevognsmogul i Norge og Danmark, Charles Svendsen Stevns – som i 1921 ikke helt historisk korrekt blev hyldet som indføreren af pølsevogne i Danmark):


”Kampen ved Skrædderbakken. Goddag - farvel. Hr. Redaktøren bedes optage følgende: I Forgaars var el Selskab. 1 Dame og 2 Herrer, der for Tiden opholder sig i Vejle, paa en Spadseretur ude i Grejsdalen. Paa Vejen besluttede man sig til at besøge Skrædderbakken, og man drejede derfor ind paa en Sti, hvor en Vejviser forkynder Udsigtspunktets Nærhed. Naar man er gaaet et lille Stykke hen ad Stien, ser man paa venstre Side en Lyngbakke. I den Tro, at her var Skrædderbakken, begav vi os dristigt op paa Bakkens Top. Det skulde vi dog ikke have gjort. Vi havde indrettet os det saa behageligt som muligt i Lyngen, hvor vi nød Udsigten ind over Vejle, og vi tænkte allermindst paa den lurende Fare. Da Indsenderen af disse Linjer tilfældig vender Hovedet om, ser han en skrækindjagende Person med stort Skæg, store Træsko paa Fødderne, en lille rød Fez, paa Hovedet - dampe løs paa en Pibe.

Jeg henkaster et Goddag til Manden, hvortil denne vredt svarede: Farvel.

Da jeg hørte dette Ord paa Dansk - jeg ansaa nærmest Manden for en Tyrk, forsøgte jeg at indlede en Samtale. Jeg vilde jo vide, hvorfor han svarede saa mærkværdigt paa en høflig Hilsen.

Jeg modtog nu følgende Salve: Se til, at De skrupper af, og at det bliver lidt hurtigt.

Jeg fik nu nærmest det Indtryk, at Manden var gal, og vi gik nedad for at komme bort fra den farlige Mand. Dette maa imidlertid ikke være gaaet hurtigt nok for sig. Thi Manden greb nu fat i mig, som om han vilde kaste mig helt ud paa Grejsdalsvejen: det var kendeligt, at Viljen manglede ikke. Det skulde han nu bare ikke have gjort.

Ihukommende mine tidligere Sejre som Bryder parerede jeg dristig hans Angreb med det Resultat, at vedkommende i Løbet af nøjagtig 2/5 Sekund laa med begge Skuldre mod Jorden. Som Sejrherre var jeg oven paa.

Antagelig maa Manden i Øjeblikket have været meget hungrig: thi han begyndte pludselig at gnave løs paa min venstre Arm. Jeg mistede et Stykke Kød, og min ene Manschet blev bidt i Stumper og Stykker.

Da Manden efter en Tids Forløb viste sig kendelig udmattet, slap jeg ham og tog Flugten ned over. Hans Skældsord fulgte os, saa længe vi kunde se ham.

Jeg har fremført dette til Skræk og Advarsel for fremmede. Med Tak for Optagelsen. C. Svendsen Stevns”. VAF (17.10.1906).


Lodsejeren truede på sin side med at anmelde Svendsen Stevns for ulovlig indtrængen på privat ejendom, vægring ved på opfordring at forlade den samt for overfald på ejeren. Det er ikke undersøgt, om politi og domstole blev involveret.

Den 14. april 1907 kom en dreng ved uforsigtighed til at sætte ild til cand.theol. Asmussens plantage nær Skrædderbakken. Der afbrændte tre tdr. land skov, men brandvæsenet fra Vejle og Hover hindrede ilden i at sprede sig til traktørstedet (Vestjyllands Social-Demokrat 15.04.1907).

Enkefru Vedel lejede en toværelsers lejlighed ud på Skrædderbakken samt skænkede sin mands betydelige bogsamling til Hover Sogns bogsamling. Alderen trykkede og enkefru Vedels helbred havde det ikke for godt, så den 11. marts 1908 kunne Jyllandsposten meddele, at enkefru Vedel og frk. Salomon havde solgt Skrædderbakken til partikulier Køster fra Horsens med øjeblikkelig overtagelse. Det var en lidt for forhastet meddelelse, for Skrædderbakken blev godt nok solgt denne måned, men det var til Frk. Sophie Hjort. Salgsprisen for traktørstedet og de 30 tdr. land med ”al udvendig Besætning samt Restaurationens Inventar og Service” lød iflg. Jyllandsposten (27.03.1908) på 27.000 kr. Overtagelsen fandt sted 1. april. Den 28. juli samme år havde Elisabeth Salomon den tunge lod at meddele slægt og venner, at enkefru Vedel var stille og rolig sovet hen efter mange års svagelighed. Hun levede sine sidste dage i Tønnesgade 7 i Vejle.


Sophie Magdalene Hjort

Sophie Magdalene Hjort (f. 1862) var født og vokset op på Adsbølgård i Lejrskov Sogn. Hun var en pige med ben i næsen. I 1897 købte hun Paabygaard for 40.000 kr. af hestehandler P. Madsen. Forældrene, Søren Hansen Hjort (1813-1900) og Mette Kirstine f. Hansdatter, flyttede kort efter ind hos hende, efter at de havde overdraget Adsbølgård til deres ældste søn. Den ugifte Sophie Hjort havde ansat en mandlig gårdbestyrer og flere tyende til at hjælpe med at drive gården. Hun havde desuden to plejebørn.

I slutningen af 1906 solgte hun Paabygaard til hr. Iskov, Vonsild, for 45.000 kr. Få dage senere måtte hun indlægges på Kolding Sygehus med alvorlige skader. Ved et uheld var hendes kjole blevet fanget i akslen i tærskemaskinen inde i loen, hvorved hun var blevet trukket ind og drejet flere gange rundt. Hun kom sig heldigvis og kunne overtage Skrædderbakken. Hun fortsatte hvor ægteparret Vedel og frk. Salomon slap:


26.07.1908 Østerbros frivillige Drengeforbund gæstede Munkebjerg og Skrædderbakken. VAF (27.07.1908).


06.09.1908 Koncert og dernæst bal. VAF (01.09.1908).


”Høstbal på Skrædderbakken Søndag d. 27. Sept. fra 6-12”. VAF (18.09.1908).


16.01.1909 og 10.03.1909 Folkedanseforeningens bal. VAF (13.01.1909 & 10.03.1909). I november 1908 havde foreningen holdt bal på Grejsdal Hotel. De optrådte i såkaldte nationaldragter (VAF 01.03.1907, 13.11.1908).


20.05.1909 Koncert Kr. Himmelfartsdag. VAF (17.05.1909).


Pinsemorgen 1909 Koncert pinsemorgen 6-8 med Johansens Orkester. VAF (26.05.1909). Musiker Martin Johansen (f. 1863 i Høgsholt) var i juli 1886 blevet gift i Vor Frelser Kirke med Johanne Birgitte Christensen. Mindst tre af ægteparrets store børneflok døde i en alt for tidlig alder. Senest 1906 fik Martin Johansen sit eget orkester. Det spillede ofte i den såkaldte Skandinaviens Sal i Søndergade, men de optrådte også gennem årene mange andre steder i Vejle-egnen. Ved siden af musikkarrieren virkede Martin Johansen også som skomager. Vejle Byråd nægtede d. 26. april 1910 at gøre Martin Johansen til byens offentlige musikdirektør sammen med musikdirektør Nielsen. Martin Johansen døde juli 1917. Juleaften 1922 sang hans datter Agnes Margrethe for de indsatte på Vejle Forsørgelsesanstalt (VAF 27.04.1910, 28.12.1922).


27.06.1909 Koncert Johansens Orkester. VAF (25.06.1909).


30.10.1909 Landmand Iver Knudsen og Kristine Marie Petersen, Skrædderbakken, holdt deres bryllup hos naboen Sophie Hjort. VAF (28.10-03.11.1909).


17.07.1910 Danske og svenske husmænds udflugt under ledelse af P. Lundgaard, Ølholm. VAF (22.07.1910).


Marts 1911 Vejle Amts yngre Brandforsikring møde. VAF (25.03.1911).


”Skræderbakken. Pinsemorgen stor Koncert fra Kl. 6 af Musikdirektør Bachs Orkester. Sofie Hjort”. VAF (01.06.1911). Musikdirektør Jens Jørgen Bach (f. 1874 i Skanderborg Amt) og hustru kom til Vejle omkring 1905 efter syv år i Horsens. Udover at give koncerter i Vejle og store dele af Vejle Amt, så havde han en pianoforretning i Nørregade 14. Han var desuden medlem af Brøndsodde Selskabelige Klub (annoncer, generalforsamlingsreferater m.v. fra klubben blev bragt i VAF 1909-15 se bl.a. d. 04.12.1909, 07.04.1913, 14.10.1913, 05.10.1914, 12.04.1915). I maj 1937 forlod Bach denne verden.


02.07-07.07.1911 Den berømte flyver Robert Svendsen foretog flere flyvninger fra en plads ved Bøgeager Teglværk ovenfor Skrædderbakken. Han havde forinden afslået at flyve fra en plads i nærheden af Grejsdals Hotel (Aarhus Stiftstidende 27.08.1910). Sophie Hjort reklamerede bl.a. med cykelparkering. Første flyvning tiltrak 3-4.000 tilskuere. I fire minutter svævede Svendsen rundt i 100 m højde, hvorefter han landede ved glideflugt. Landingen knuste det ene hjul og bøjede en aksel. På sidstedagen bragte ekstratogene fortsat tusindvis ud i Grejsdalen. Skønt det var blæsevejr, besluttede Svendsen at gå på vingerne for at vinde en udsat præmie på 500 kr. for en 500 m højdeflyvning. Den stærke vind kastede maskinen til jorden fra 15 m højde. Det var fjerde gang, at Svendsen narrede døden ved et flystyrt. Artikler i alle landets aviser (28.06-10.07.1911).


09.07.1911 12te Socialdemokratiske Agitationsudvalg (Vejle-, Fredericia- og Givekredsen) store folkefest med folketingsmand Sigvald Olsen, Kbh., som taler. VAF (23.06.1911).


13.07.1911 Husmandsudflugt ledet af P. Lundgaard, Ølholm, gæstede bl.a. Grejsdals Hotel og Skrædderbakken. VAF (08.07.1911).


10.02.1912 Vejle Amts yngre Brandforsikring møde. VAF (06.02.1912).


Pinsemorgen 1912 Kl. 6.30-8.30 koncert af musikdirektør Bachs orkester. VAF (21.05.1912).


J. Jobst-Eberswalde udgav i 1911 romanen Wo liegt die Schuld? En lille del af handlingen foregik i ”das liebliche Grejsdal” og inkluderede en bestigning af den stejle ”Sroederbacke”. Romanen blev bl.a. bragt som føljeton i Bregenzer Tagblatt (08.06.1912 m.fl.).

I april 1913 satte Sophie Hjort Skrædderbakken (inkl. 22 tdr. land skov og 8 tdr. land ager) til salg. Hun fandt ingen køber. Ved udgangen af året udløb hendes bevilling af 12. september 1908 til at drive beværtning med salg af stærke drikke.

Overdreven druk var et udbredt samfundsproblem. Særlig – men ikke udelukkende – i lokallitteraturen har man fra 1879 og frem til i dag kunnet læse, at den danske afholdsbevægelse blev grundlagt i 1879 i Vejle. Det er noget værre sludder. I 1843 blev Totalafholdenheds-Selskabet dannet i København. Kongen gav i december samme år tilladelse til, at selskabet blev landsdækkende. Det fik filialer i bl.a. Viborg (senest 1847) og Aarhus (1848). I 1878 blev der arrangeret afholdsmøder flere steder i Danmark. I Vejle var metodistpræst Carl Eltzholtz (1840-1929), guldsmed Guldbrand Guldbrandsen (1829-1916) og klodsmager M. Ravn blandt afholdsapostlene. Der blev dannet flere afholdsforeninger i 1879. Tidens mange trosretningen bakkede op om sagen, og herefter fik afholdsbevægelsen ikke vind men storm i sejlene. Alene i Vejle Købstad blev der snart dannet adskillige afholdsselskaber for såvel børn som voksne. Forlystelsesbranchen måtte herefter kæmpe en hård kamp mod de talløse afholdsmøder, kirkelige møder og politiske møder om at tiltrække publikum. VAF bragte den 4. juni 1879 et langt læserbrev, hvor der protesteredes mod, at grundlovsfester fandt sted på beværtningssteder. Afholdsbevægelsen klarede sig så godt, at den efter århundredeskiftet kunne true forlystelsesbranchens vigtige indtægtskilde ved udskænkning af alkoholiske drikke. Landets første selvstændige beværterlov af 10. maj 1908 byggede på den nedsatte Ædruelighedskommissions betænkning af juli 1907 og var dermed et væsentlig skridt i ædruelighedsvenlig retning. Det var ikke blevet umulig at opnå alkoholbevilling i Vejle Amt, men det var blevet sværere at få beværterbevilling selv til afholdsbeværtning. Det fik Grejsdalens Afholdshjem (matr.nr. 43B Hornstrup, ejet af Ane Jensine Jørgensen) og Skrædderbakken nu at mærke. Hverken Hover Sogneråd, Nørvang-Tørrild Herredsfogderi, Vejle Amtsråd eller Indenrigsministeriet kunne anbefale, at Sophie Hjort fik tilladelse til salg af stærke drikke. Det var jo intet mindre end en forretningsmæssig katastrofe. Hun lejede derfor prompte Skrædderbakken ud til Petra Alexandra Augusta Johansen (f. 1866 i Vejle). Hun var datter af skomager Johan Gottlieb M. Johansen. Hover Sogneråd, der holdt mange af deres bestyrelsesmøder i Hover Afholdshjem, kunne heller ikke anbefale at den nye lejer fik alkoholbevilling, og Nørvang-Tørrild Herredsfogderi samt Vejle Amtsråd var af samme mening. En pant- og udlægshaver krævede Skrædderbakken solgt på tvangsauktion. Denne fandt sted 10. september 1914. Sophie Hjort døde 2. juledag 1926 som ugift aldersrentenyder i Kolding.


Ingeniør Emil Lund, Bøgeager Teglværk, overtog udsigtsbakken efter Sophie Hjort. Han forsøgte med en landsdækkende kampagne i februar 1915 at sælge traktørstedet. Det lykkedes ikke. Emil Lund indrettede i stedet boliger til sine teglværksarbejdere på Skrædderbakken. I foråret 1921 førte han igen frugtesløse forhandlinger om et salg af traktørstedet.

De gode minder om Skrædderbakken levede endnu i danskernes bevidsthed, og der blev stadig arrangeret enkelte ture hertil. Adjunkt Rosenkjær og lektor Egebjerg Jensen tog f.eks. i sommeren 1921 16 drenge fra Tønder Statsskole med på en nidages cykeltur, som bl.a. inkluderede et besøg til Skrædderbakken, Jelling, Vejle, Munkebjerg og Skyttehuset (Meddelelser fra Tønder Statsskole, 1922).

Der var forhåbninger om, at der igen skulle spilles op til dans på udsigtsbakken, da spillemand og ejer af forlystelsesstedet Trædballehus, Frederik Iversen, i slutningen af 1933 købte ejendommen. På spørgsmålet, om hvad formålet var med købet af det gamle traktørsted, svarede han spøgefuldt: ”Jo, me æ Tid vel Stauning jo ha aal’ vo Pæng, aa saa tøs a, te det, er faa let faa ham li’aa go hen i æ Bank aa hent dem. Det er bejer, te han foer nogen gammel Ejendomm aa tummel mej” (Ribe Stiftstidende 09.12.1933). Frederik Iversen havde tjent en pæn slat penge, som han investerede i ejendomme. Han ejede desuden to villaer og Vingsted Kartoffelmelsfabrik. Det kan ikke helt udelukkes, at det var hans hensigt at genoplive Skrædderbakken som udflugtsmål, men det blev under alle omstændigheder ikke til noget. I foråret 1938 solgte han ejendommen til K.F.U.K.-spejderne. Herefter blev Skrædderbakken også kendt som Spejderbakken. Vejle Social-Demokrat bragte d. 4. juni 1948 et romantisk tilbageblik på Skrædderbakken. Her beskrev journalisten, hvordan det gamle traktørsted nu var i frit forfald. Året efter lod spejderne bygningen rive ned og erstatte med en gyselig militærbarak.


Høje Knøs

Høje Knøs, Selsbjerg og Stejlbjerg blev sammen med flere navngivne gravhøje i Hornstrup Sogn nævnt i 1638 i Olluff Anderssøns præsteindberetning til læge, runolog, raritetskabinetejer og oldtidsforsker, Ole Worm (1588-1654): ”[...] lidit vesten vid gaarden [Grunditt] findis en dyb dall, derhuos en saare høy hyff, som kaldis Hyffknøs”. Oprindelsen til navnet Hyffknøs kendes ikke. I præsteindberetningen til Ole Worm fra Nørup Sogn blev en potentiel gravhøj i Sødover kaldt ved samme navn. Det kan betyde ”høj bakketop” eller ”høj knægt”. Udsigtspunktet lå 190 fod over havets overflade – 91 fod lavere end Skrædderbakken – i skoven lige vest for St. Grundet Gods.

Høje Knøs blev fra anden halvdel af 1800-tallet nævnt blandt Grejsdalens udflugtssteder. Der opstod folkesagn vedr. flere af lokaliteterne i Grejsdalen. Det gjaldt bl.a. de tæt ved hinanden liggende Høje Knøs, Jomfrudybet og Elverhøj. Nogle gange blev folkesagnene nævnt i turistbrochurerne. De kan derfor have været med til at trække turister til. Høje Knøs blev nævnt i næsten alle turistbrochurer. Derimod hændte det kun sjældent, at udsigtspunktet blev nævnt i forbindelse med konkrete udflugter/besøg. En anonym skribent i Flyveposten (07.08.1868) advarede ligefrem imod, at lystrejsende gjorde sig det besvær at kæmpe sig derop: ”[…] at de ikke af Indvaanernes Anbefalinger bør lade sig forlede til at bestige den saakaldte Høie Knøs, thi det er ikke et Udsigtspunkt, hvorfra der er noget Væsentligt at see […]”. Dette negative syn var ikke alment udbredt.

Der lå intet traktørsted på/ved Højen Knøs. Kun i sommeren 1870 forsøgte en A. Hansen at drive midlertidig beværtning her: ”I Grundet Skov, ved Høiknøs, beværtes hver Søndag med Conditori, Baiersk-Øl, Seltersvand m.m. af A. Hansen” (VAA 18.06.1870). Måske var han identisk med den A. Hansen, der den foregående sommer sammen med S. Rasmussen havde arrangeret en imponerende folkefest ved Mølholms Mølle på Istedslagets årsdag med skiveskydning, sækkevæddeløb, klatring, vauxhal, transparenter, fyrværkeri og stor dansesalon (VAA 12.07.1869).

Samme juli gæstede de to københavnere, Ditlev Christoffer Willesen og Hans Christian Nielsen, Høje Knøjs på deres ferierejse til Nørremølle ved Viborg. Willesens fantastiske rejsedagbog er gengivet i »Fra Viborg Amt« (2004). Skildringen af rejsen gennem Grejsdalen, besøgene på Apotekerstedet, Grejs Mølle Klædefabrik, Nørreskovens Badehus, Skyttehuset og Tirsbæk var en Adam Oehlenschläger værdig. Her skal kun gengives beskrivelsen af turen til Høje Knøs:


”Nu staa vi ved Opgangen til Høie Knøs, ja, den er svær, men det maa ikke hjælpe. Stille! hvad er det vi høre i Dalstrøget paa vor Høire Side? Et underjordisk Vandfald? Ja, det vil da sige: underjordisk er det egentlig ikke, men det dækkes af Græs og Bregner. Vi høre kun, at det gjør Mudder for at komme ud. Her høiere oppe danner det atter et Vandfald, men der see vi Vandfaldet, og der og der, ja, der er endnu en fjerde Bjærgstrøm. Alle forener de sig under Bregnerne til Een, men saa er den ogsaa hele 12 Tommer bred. Selv gjennem et Forstørrelsesglas vilde de Alle være smukke Bjærgstrømme, og saa Skulde De blot høre den Spectakkel, den Smule Vand kan gjøre, man faaer derved en Idee om et rigtigt Vandfald. Puh! Saa kom vi da herop, men det kneb. Vi ville nu hvile os lidt paa Bænken, maaskee kunne vi saa tage en Skitze med det samme [forfatterens ledsager H.C. Nielsen var tegner]. Jeg har saaledes blot at præsentere Dem selve Knøsen (for Høidens skyld kunde han godt gaae for fuldvoxen), men noget smal er han unægtelig, næppe 5 Al. bred, og seer man saa ned ad hans sider, Huha! Det svimler formeligt. Heldigviis kan man tage fat i Træerne, for ikke at falde, da han er løvklædt paa Siderne med Undtagelse af den, der vender mod Greisdalen, der er betrukken med lyngbruunt Fløil. Skjønt det at gaae ned der vilde være den nærmeste Vei for os, foretrækker vi dog at gaae den vi kom. Farvel”.

De opdagelses- og eventyrparate herrer var begge enige om, at Grejsdalen var det dejligste, de endnu havde set i Danmark. ”Man troer næsten, man befinder sig i Sveits”.

Vejle Haandværkersangforening drog gennem årene på mange vandreture i Vejle-egnens skønne natur. De gæstede også Høje Knøs: ”Haandværker-Sangforeningen agter at gjøre en Udflugt til »Høiknøs« i Grundet Skov Søndagen d. 25de Juni, Eftermiddag Kl. 3” (VAA 23.06.1871).

Det er kun lykkedes at opspore en anden udflugt til Grejsdalen, hvor Høje Knøs var nævnt blandt udflugtsmålene. Det drejede sig om Aarhus Handels- og Contoiristforening besøg hos Veile Handels- og Contoiristforening. Ca. 120 deltagere tog på tur til Grejsdalen m.v. og besøgte Skrædderbakken, Apotekerstedet og Høje Knøs (Aarhus Stiftstidende 09.06.1873).


Fhv. lærer og kirkesanger A.H.H. Smith nævnte naturligvis Høje Knøs i sin turistguide. Han omtale også den noget mindre kendte Elverhøj og Jomfrudybet:


”[...] et Sted, kaldet: Høie Knøs, og have vi først overvundet den lidt besværlige Gang derop, da ville vi ikke fortryde det; thi her have vi et storartet Syn over Dalen og over Skovenes Trætoppe. Her lidt oppe paa Bakken findes 3 Kilder, som lidt længere nede forene sig til Et. Paa den modsatte Side af Bækken komme vi til den saakaldte Elverhøi, hvorfra der ogsaa haves en smuk Udsigt. Ere vi igjen komne ned herfra og betræde Stien ad Veile til, have vi paa vor høire Haand en Kløft, kaldet: Jomfrudybet, hvor en Jomfru eller adelig Dame i Fortiden skal have styrtet sig ned, fordi hendes Elsker blev hende utro. Saaledes lyder Sagnet. Et andet Sagn beretter, at der skal have været tre Jomfruer, som en efter anden skulle have styrtet sig i Aaen ned fra de ud over samme fremspringende Skrænter, hvorved de alle omkom. Disse Sagn have givet Anledning til en utidig Frygt hos mange Børn og Kvinder, der ikke holdt af her ved Aften- eller Nattetid at passere dette Sted.


Apotekerstedet

”De gik langsomt op ad den snoede Sti mod den gamle Kro, «Apotekerstedet» kaldet, som lå dér så hyggeligt med sine hvide Bindingsværksmure og mosgrønne Tag, hvor Duerne kurrede, og Husløg groede om de hvidtede Skorstene. På Dørtrinet sad en Kat og snurrede velbehageligt, vindende Halen om sine Poter. Langs den anden Side Stien brumlede Bierne inde i Æblehaven om de gule Halmkuber [d.v.s. halmflettede bikuber] og de hvide, blomstrende Frugttræer; det duftede honningsødt af Spiræa. Inde bag de grønne Ruder slog en gammel Bornholmer sex.

Over den åbne Plads foran Dansepavillonen, hvor Havekuglen stod og spejlede Lønnenes Krans, kom de op ad den stejle Banke, «Kronen». Skrænterne stod fulde af Tusindfryd, hvor hvide Sommerfugle sværmede, men Græsset var brunt og glat under Skoene, så Foden gled. […] Oppe på Toppen stod Flagstangen og knæbrede med sin Snor i den friske Blæst, det blegede Flag smældede højt oppe i den lyseblå Luft, foldede sit Kors ud og snoede det atter sammen i hastig Skiften. […] Høj og ene hævede Banken sin skaldede Kulm over Skovene, der lå i Ring nede om dens Sider - langt ud kunde de se, over skinnende Løv så vidt Øjet rakte, og dér ind imellem dybe, overskyggede Enge, hvor sortbroget Kvæg græssede under Ege, og ensomme, små Huse med Røg fra Skorstenspiben tittede frem, over Skovstier, der kom ud paa Brinker og atter forsvandt ind mellem Stammerne, over den hvide Landevej og det frodige Dalstrøg med Åens blå Bånd bølgende igennem. Allerlængst inde lå Byens røde Tage og brændte mod Fjordens diamanttindrende Vig.

En uforstyrret Stilhed hvilede over det grønne Land, Grejsdalens dybe, sovende Fred; kun Vandmøllen summede nede ved Åen som en stor, godmodig Humlebi, og længere borte, bag en skjulende Skovodde, lød den dæmpede Stampen af Hammerværkets Maskiner. Af og til kom en Bondevogn rullende ad Landevejen, kørende i en Sky af Støv, men den blev atter hurtigt borte, og på ny sov Landet under Aftensolen”. - Harald Kidde: Aage og Else: Døden, 1902.


Christian Terkildsen og Ane f. Jensdatter

Ifølge Hornstrup Sogns Kirkebog var Christian Terkildsen 77¼ år gammel, da han d. 17. maj 1861 stillede træskoene i sit fødesogn. Hvis dette stemmer, så var han identisk med Kristian Terkildsen født 26. februar 1784 som søn af Terkild Jensen og Dorte Jensdatter.

Desværre er kirkebøger og folketællinger ikke altid lige grundigt førte. Ofte er der fejl med årstal og stavningen. Sådan er det desværre også i Kristian Terkildsen tilfælde. Intet under at hans navn blev stavet på forskellige måder i samtidens aviser. For nemheds skyld vil han herefter blive stavet Christian Terkildsen undtagen i citater.

Det er ikke lykkedes at finde Christian Terkildsen i Folketællingen 1801. Den 12. oktober 1821 blev han fader til Anthon Hendrich Christiansen. Christian Terkildsen var på dette tidspunkt husmand i Kragelund i Øster Snede Sogn og gift med den jævnaldrende Ane Jensdatter (f. i Engum Sogn). Familien flyttede på et tidspunkt herefter til husfaderens fødesogn, hvor ægteparret den 12. juni 1825 bragte datteren Dorthea Christiansdatter til verden.

I Folketællingen 1834 for Hornstrup Sogn delte Christian Terkildsens familie et udflytterhus med indsidder og spindemester ved Grejs Mølle Klædefabrik Knud Nielsen (38 år) og dennes kone og barn samt den ugifte tjenestepige Ane Marcusdatter (17 år). Udflytterhuset var beliggende i Grejsdalen øst for Grejs Å ved landevejen til Hornstrup. En stor del af trafikken fra Vejle til Jelling gik ad denne landevej. Længere nede ad vejen ved åen lå Holms Mølle, og herfra var der kun kort afstand til Skrædderbakken sydvest og Grejs Mølle nordvest herfor. Officielt blev husmandsstedet – og hele agerlandet her øst for Grejs Å – regnet med til Hornstrup Skov. Der skal dog kun have stået enkelte hasselbuske ved husmandsstedet. Højere oppe i dalen ejede ægteparret Terkildsen en del af den rigtige skov, som de efter sigende passede godt på (Hansen, 1949).

Folketællingerne og Hornstrup Kirkebog benævnte aldrig Christian Terkildsens erhverv som andet end husmand. I Folketællingerne 1840, 1845, 1850 delte familien fortsat hus med skiftende arbejdere på Grejs Mølle Klædefabrik. Arbejderne betalte ægteparret Terkildsen for kost og logi. Derudover havde ægteparret en anden biindtægt som traktører. Grejs Mølle Klædefabrik, Holms Mølle, Lerbæk Gods, Lerbæk Mølle, Hopballe Mølle og Jelling trak en del trafik af lystrejsende og folk med andre ærinder forbi husmandsstedet. Mange ville sikkert gerne gøre et ophold i den smukt beliggende dal – eller styrke sig med en forfriskning inden den lange tur op ad bakken til Hornstrup, eller efter at have klaret turen ned af samme bakke uden at hestene løb løbsk. Desværre er ægteparret Terkildsens bierhverv som værter såre mangelfuldt belyst. Der er ikke fundet en eneste annonce i Vejle Amts Avis, hvilket indikerer, at de aldrig arrangerede større forlystelser såsom skovballer, keglespil, skiveskydninger m.v., hvor formålet var at tiltrække betalende gæster fra en større del af Vejle-egnen. Tilsyneladende var de derfor tilfredse med at servicere de rejsende og evt. lokale indvånere. I en længere artikel i Vejle Social-Demokrat (10.01.1948) postulerede en anonym skribent dog, at Orla Lehmann (1810-70) holdt tale på festpladsen ved Apotekerstedet: ”Ja, Frydspokalen blev ofte tømt paa »Apotekerstedet«, hvor Vejlenserne i Aarenes Løb samledes til Folkemøder, bl.a. for at høre maaske den Tids største Taler, Orla Lehmann, der spillede en saa stor Rolle som førende indenfor de Liberale i Kampen for en fri Forfatning og senere udnævntes til Amtmand i Vejle. Den impulsive Lehmann skal en Gang have »tabt Traaden« under en Tale ved et Friluftsmøde, da en djærv Grejsdalsboer hjalp ham paa Gled igen med Tilraabet: »Man skal ej drikke Dus med hvem der spytter i vort Krus«. Der findes flere kilder vedr. Lehmanns begejstring for Grejsdalen. En anonym skribent i VAF (18.08.1899) hævdede: ”Blandt de mange, som gæstede Grejsdalen, var ogsaa daværende Amtmand Orla Lehmann, der interesserede sig meget for de naturskønne Omgivelser og altid paa sine Udflugter aflagde Besøg i »Apotekerstedet«. Han fattede et saadant Venskab for de brave Folk, at Jens Hansens Hustru kom til at bære Amtmandens Datter i Kirke; siden den Tid kaldte Amtmanden hende altid »Gudmoder«. Da Orla Lehmann rejste fra Vejle gik han til Grejsdalen for at tage Afsked, idet han sagde: »Farvel og Tak! Husk paa, at hvis der bliver noget i Vejen, saa er Amtmand Lehmann ikke død; han er blot rejst«”. Grosserer, islandsk købmand, etatsråd Johan Peter Thorkelin Brydes (1831-1910) ejede sågar et maleri af prof. Carl Frederik Aagaard (1833-95), forestillende amtmand Lehmann med datter ridende i Grejsdalen (Nationaltidende 27.05.1913). Det er dog ikke lykkedes at verificere, om Lehmann nogensinde talte ved et politisk møde i Grejsdalen eller om han omgikkes ægteparret på Apotekerstedet.


Først fra 1867-68 er det lykkedes at opspore kilder, hvor Christian Terkildsens traktørsted og berømte tilnavn blev nævnt:


”I søndags tog Veile Communalbestyrelse byens nye Vandledning i Øiesyn. Den besaae den ved Kilderne anlagte Opsamlerbrønd, som er beliggende i Store Grundet Skov ved Veien fra Kirkeby til Christen Apotheker, samt Bække og det afdrainede Terrain deromkring. [...]”. Berlingske Tidende (29.05.1867) efter VAA.


Det københavnske dagblad Flyveposten bragte i 1868 føljetonen: ”Veile før og nu. (Optegnelser fra en Reise i 1868)” af en anonym skribent. Et uddrag lød:


”Vi gjorde om Eftermiddagen og Aftenen en Udflugt til det idylliske Greis, hvor Naturen og Omgivelserne syntes mig ganske de samme som for tyve Aar siden, og hvor jeg navnlig i Christen Apotheker (saaledes kaldet, fordi en af hans Forfædre i Erik Lams Tid var Karl hos en Apotheker) fandt et af hine Holdepunkter, der bibringe Mennesket Troen paa noget Uforanderligt under Tidernes Omskiftelser. Der var endog det samme bord med Bænke bag Huset, som jeg for tyve Aar siden respective spiste ved og sad paa i et andet Selskab, hvis Medlemmer nu ere spredte omkring i Danmarks, ja i Verdens meest forskjellige Dele, heri ikke indbefattet dem, der ere gaaede til den evige Hvile”. Flyveposten (07.08.1868).


Vejle Amts Folkeblad (18.08.1899) gav en anden forklaring på tilnavnet efter at have interviewet Christian Terkildsens svigersøn, Jens Hansen:


”[...] Og en Hjærtestyrkning kunde man være sikker paa at faa i »Apotekerstedet«. Hvorfra stammer da dette Navn, som Stedet bærer den Dag i Dag? Vi skal i Korthed forklare det. I Vejle By boede en Apoteker Havemann, hvis Navn den ældre Slægt tit har hørt nævne og som de yngre bringes i Erindring gennem det Gravmæle, der i Datidens svulstige Stil er sat paa den gamle Kirkegaard, hvor han ligger begravet. [Gengivelse af indskriften på apoteker Anthon Heinrich Havemanns (f. 1766 i Hannover – død 1819) gravsten, dernæst:] Hos Apoteker Havemann tjente en Karl ved Navn Christian Terkelsen, almindelig kaldet »Christian Apoteker«. Han kjøbte et lille Hus i Grejsdalen, hvilket egentlig var et Skovfogedhus, og bosatte sig der. Og da han hed »Christian Apoteker«, var det ganske naturligt, at Huset kom til at hedde »Apotekerstedet«. Naar der nu kom besøgende i Grejsdalen, hvor der just ikke var overfyldt med Beboere, faldt det saa at sige af sig selv, at Folk søgte til Huset, hvor de af de gjæstfri Mennesker kunde blive hjulpne med »Vand paa Maskine« og andre smaa Livsfornødenheder, f. Ex. en »Apotekersnaps«  [Iflg. C.V. Petersen, 1927, serveredes derudover også mælk og øl]. Og »Apotekerens« kønne Datter havde altid et Smil og et venligt Ord til Gjæsterne.

Der var mange, som havde et godt Øje til den livlige Pige, og bl.a. en ung Dugmager Jens Hansen, der fra Barnsben arbejdede paa Grejs Klædefabrik. – Jens Hansen blev gift med Kristian Terkelsens Datter og overtog i 1852 den lille Ejendom og Titel og Rang af »Apoteker«.

Forretningen voxede med Aarene, og naar man veed, hvilken Trafik og kolossal Omsætning, der nu er i Grejsdalen paa en Søndag, undres man over at høre, at »Kristian Apoteker«, da han foretog den første Udvidelse af Forretningen, gik til et saa betydningsfuldt Skridt som at anskaffe en Blikkande og et Fyrfad, hvorefter han med Stolthed erklærede til Publikum, at nu kunde der faas »Vand paa Maskine«. Blikkanden, som endnu opbevares i Jens Hansens Hus og er os forevist, rummer ca. halvanden Pot Vand!”.


Denne forklaring på tilnavnet er i dag den mest udbredte. Formand for Grejsdalens Lokalhistoriske Arkiv, Mette Sørensen, uddyber: ”Navnet [Apotekerstedet] er opstået langt tilbage i tiden. Først blev ordet apoteker hæftet på en mand, og derefter fik hans hus navnet Apotekerstedet. Manden hed egentlig Kristian Therkelsen, men blev i daglig tale kaldt Kresten Apoteker. Han var apotekerkarl inde på Løveapoteket, og gik morgen og aften den lange tur ad skovvejen i Grundet skov. Der kom mange og besøgte Kresten Apoteker om aftenen og om søndagen. Han serverede »små sorte« for sine gæster. Det var et hyggeligt sted at komme og det gode rygte bragte flere folk til”. Som belæg for at Christian Terkildsen på et eller andet tidspunkt i sin ungdom eller sit voksenliv arbejdede for apoteker Havemann i Vejle kan nævnes, at Christian Terkildsen navngav sin ældste søn Anthon Hendrich Christiansen – d.v.s. med samme for- og mellemnavn som den afdøde apoteker.

Siden slutningen af 1800-tallet har man taget det som en selvfølge, at traktørstedet kaldtes Apotekerstedet fra starten af. Før vejnavne og husnumre blev obligatoriske kendte man typisk et hus på dets ejers navn, profession eller evt. et decideret husnavn. I daglig tale kan traktørstedet godt være blevet kaldt Apotekerstedet (det ville have givet god mening, når nu Niels Rasmussens hus kaldtes Skrædderbakken), men i ovennævnte avisartikler kaldtes stedet for ”Christen Apotheker”. Svigersønnen nævnte heller ikke Apotekerstedet én eneste gang i hans talløse annoncer. I stedet underskrev han sig blot som Jens Hansen. Da vennerne D.C. Willesen og H.C. Nielsen i juli 1870 gæstede Grejsdalen med en rejseguide i hånden, havde de også nær gået glip af et besøg hos Jens Hansen: ”Men da vor Reisehaandbog sagde os, at Christen Apotheker ikke kunde være langt borte, fandt vi det billigt af tilfredsstille dens Krav, og vi havde næppe naaet Bjergets Fod, før hans gjæstfrie Bolig laae lige for os. Dog havde vi nær gaaet den forbi, thi paa Skildtet stod Jens Hansen, men blev heldigviis i rette Tid underrettede om, at begge Navne bæres af samme Mand. Et Fad Tykmælk og en Kop Kaffe gjengav os Humeur og Kræfter saa fuldstændig, at vi, uden Opfordring af Reisebogen, besteg nogle skovklædte Høider i Nærheden af Huset for at søge nye Udsigter”. André Lütken (1876) betegnede ligeledes traktørstedet for ”Kristen Apotheker” og ikke for Apotekerstedet, ligesom han postulerede, at ejeren ”stedse kaldes Kristen Apotheker, ligegyldigt hvad han ellers hedder”. For læsevenlighedens skyld vil traktørstedet i det følgende blive betegnet som Apotekerstedet.


Jens Hansen og Dorthea f. Christiansen

Christian og Ane Terkildsen havde en kort overgang barnebarnet Ane Anthonsen (f. 1846) i pleje, inden hun flyttede tilbage til sine forældre, husmand og fabriksarbejder Anthon Hendrich Christiansen og Johanne Marie f. Israelsen i Grejs Sogn. Da Christian og Ane Terkildsen var rede til at gå på aftægt, blev det ikke sønnen, der overtog styrelsen af det idyllisk beliggende husmandssted i Grejsdalen. Anthon Hendrich Christiansen og Johanne Marie Christiansen blev i stedet i første omgang boende i Grejs Sogn og overlod det til Anthons søster og svoger at overtage ejendommen. I Folketællingen 1880 var Anthon Hendrich og Johanne Marie Christistiansen flyttet til et hus i Grejsdalen i Hover Sogn. Han havde vist tidligere arbejdet for Grejs Mølle Klædefabrik, men nu arbejdede han vist for Grejsdal Hammerværk (etableret 1867).

Jens Hansen var født på Kirkeby Mark, Hornstrup Sogn, den 17. juli 1824 som søn af husmand og senere fabriksarbejder, daglejer m.v. Hans Jørgensen og hustru Inger Cathrine f. Pedersdatter. Fra 1. oktober 1848 til 10. februar 1851 deltog han i 1. Slesvigske Krig som menig og underkorporal ved 3. Forstærkningsbataljons 1. Kompagni. Vejle Amts Folkeblad (23.07.1901) hævdede, at han deltog i Slaget ved Dybbøl, hvor Dybbøl Mølle nedbrændte (13.04.1849), samt de ikoniske Slaget ved Fredericia (06.07.1849) og Slaget på Isted Hede (25.07.1850). En overgang var han indlagt på lazaret i Augustenborg som syg ikke såret. Heltene fra 6. juli og 27. juli blev fejret igen og igen i Vejle-egnen op gennem hele 1800-tallet, og det har givet vis også haft indflydelse på folks syn på Jens Hansen.

Den 1. august 1851 blev Jens Hansen gift med den jævnaldrende Dorthea Christiansen, som fortsat boede hjemme hos forældrene på Apotekerstedet. Jens Hansen var på dette tidspunkt dugmagersvend på Grejs Mølle Klædefabrik. Det var formentlig også her, at han havde været fabriksarbejder, før han drog i krig. De aldrende Christian og Ane Terkildsen valgte at gå på aftægt og bortskøde Apotekerstedet til de nygifte.

I første omgang fortsatte de nygifte traditionen med at have fabriksarbejdere på kost og logi. I Folketællingen 1860 boede Jens og Dorthea, deres tre børn samt svigerforældrene alene på ejendommen. Den 17. maj 1861 døde Christian Terkildsen af alderdom. Hans efterladte hustru, Ane f. Jensdatter, blev boende og opnåede den høje alder af 92 år. Ægteparret Jens og Dorthea Hansen tog senere hen igen arbejdere på kost og logi som en biindtægt.

I Folketællingen 1860 og 1870 blev Jens Hansens erhverv opgivet til ”Væver paa Fabriken”/”Fabrikarbeider”. Det opsporede kildemateriale afslører ikke, om der var traktørsted på Apotekerstedet i Jens og Dorthea Hansens første mange år som ejere. I så fald konkurrerede de med naboen Jens Jacob Møllers skovballer og skiveskydninger, der varede frem til 1865. De to familier kom i øvrigt så godt ud af det med hinanden, at de stod faddere til hinandens børn. Først i 1868 er der fundet kilder, der bekræfter, at Jens og Dorthea Christiansen var gået ind i restaurationsbranchen.


Seks preussiske infantarister forsvarer et bondehus. Bragt i østrigske Illustrierte Zeitung (30.04.1864) sammen med en beskrivelse af Vejle egnens historie og naturseværdigheder inkl. Grejsdalen.


Den 20. juni 1868 var en ikonisk dag i lokal og national forlystelseshistorie. Denne dato meddelte Indenrigsministeriet nemlig tilladelse til, at Hans Nielsen Ørum, Trædballe, og Jens Hansen måtte udskænke stærke drikke. Ordlyden i Jens Hansens tilfælde lød: ”… at der er meddeelt Huusmand Jens Hansen af Hornstrup Bevilling til i det saakaldte Christen Apothekers Sted i Greisdalen at holde Værtshuus (jfr. Amtsraadsmødet den 2den Juni 1868 VI Nr. 6)” - gengivet i VAF (25.10.1868). Modsat Trædballehus, der fik mange skiftende ejere, var Jens og Dorthea Hansen ene om at gøre Apotekerstedet til et nationalt og internationalt berømt traktørsted.

Til trods for ovenstående værtshusbevilling, så opstod der mange myter i eftertiden om Jens Hansen og hans forhold til alkohol. Journalist Axel Rude (1948) skrev f.eks.: ”Jens Apoteker maatte selv drikke Dus med mange, og til slig højtidelig Handling krævedes Kaffepunch. Den djærve Kromand brugte dog ofte List – Punchen lavede Dorthea ude i Køkkenet, og her fik Jens tilberedt en lille Sort uden Brændevin. Kun faa kendte Hemmeligheden, idet den gamle Krigsveteran ikke yndede, at Flasken kom paa Bordet; han kunde saaledes drikke adskillige Puncher uden at blive beruset”. Mette Sørensen fra Grejsdalens Lokalhistoriske Arkiv (I176) har gengivet en anden myte: ”Jens Hansen havde aldrig søgt om bevilling til udskænkning af brændevin: Men forretningen gik jo også godt endda, indtil restauratøren på Skrædderbakken anmeldte Jens Hansen. En dag kom 2 nydelige herrer og bestilte 2 krus øl på Apotekerstedet. De fik hvad de ønskede, men det viste sig at de var fra politiet i Vejle, og Jens Hansen fik en bøde, fordi han ingen bevilling havde. Jens Hansen ønskede ikke at få en bevilling, men han sørgede for, at hans datter Ane og svigersønnen Jacob Hendriksen fik bevilling”. Denne myte gengives i dag i en lidt anden form på Grejsdalens Hotels hjemmeside: ”En apotekerkarl i nærheden havde gennem nogle år drevet en smugkro, men da den – med politiets mellemkomst – blev lukket, lod han Grejsdalens Hotel opføre til sin datter og svigersøn, Ane Kathrine og Jens Jacob Henriksen”.


Mindet om Christian Terkildsen levede længe efter hans død, og Jens Hansen måtte finde sig i gentagne gange gennem årene at blive kaldt for Christian, Christen og Christen Apotheker. Måske irriterede det ham? ”[…] uagtet han har havt den Frækhed at opslaa et Skildt paa Huset med sit virkelige Navn, lykkes det ham dog ikke at blive kaldt Andet end Christen Apotheker” (Flyveposten 07.08.1868). I den ældste og tredje ældste opsporede avisomtale af et arrangement på Apotekerstedet blev han kaldt for hhv. Christen Hansen og Christen Apoteker:


Horsens Våbenbrødre med damer, holdt 6. juli-fest i Vejle-egnen, sammen med Vejle Våbenbrødre. Efter at have holdt taler og danset fra 16-21 ”lød Signalet til Afmarch, og nu skyndte Enhver sig til Christen Hansen i Greis Dalen, hvor Vognene holdt, og som var det Sidste for denne Dag. Efter nogle gjentagne Gange at have drukket Horsens og Veile Brødres Skaal, gik det [for horsensianerne] i Gallop til Horsens. VAF (07.07.1868).


”Greisdalen. Med Øvrighedens Tilladelse afholdes Dands anden Paaskedag paa Beværtningstedet i Greisdalen. Jens Hansen”. VAA (22.03.1869).


”De mange Medlemmer af Middelfart Sangforening og Haandværkerforening, der igaar besøgte vor By og Omegn, havde smukt Veir til denne Udflugt. De Fremmede oplivede ved deres Nærværelse, ved deres Grupperinger paa Bakkerne og i Dalene, ved deres Sang og Musik de ellers saa tomme Landskaber og morede sig, efter Sigende, godt. Man saae dem paa Skræderbakken, ved Møllen, hos Christen Apotheker, i Skyttehuset osv. Veile Haandværkersangforening viste Middelfarterne den Opmærksomhed at synge for dem i Greisdalen. Kl. 7½ afreiste de”. VAA (12.07.1869) & Middelfart Avis (13.07.1869). NB. også to uger før havde der været stort besøg i Grejsdalen fra Fyn, hvor Apotekerstedet også kan have fået besøg (Skanderborg Avis 01.07.1869) .


Jens og Dorthea Hansen skruede fra 1870 vældigt op for folkefesterne på Apotekerstedet. De var dog lige ved at få ørerne i maskinen ved Grundlovsfesten 6. juni 1870. I de meget lange, indrykkede annoncer for den politiske fest kaldte Jens Hansen festen for en folkefest i stedet for en Grundlovsfest, og han lokkede med, at når ”den alvorlige Deel af Festen er tilende, vil der blive Dands i et dertil indrettet Telt, hvortil der løses Adgangstegn hos Undertegnede med 1 Mk. Personen” (VAA 11.05.1870). Dette fik Festkomiteen – der bestod af prominente gårdmand m.v. fra Grejs-Sindbjerg, Hornstrup og Jelling-Hover Sognekommuner m.fl. – til at bringe et dementi i efterfølgende annoncer: ”Paa Grund af de Yttringer, der fra flere forskjellige Sider ere faldne, foranlediget af Jens Hansens Bekjendtgjørelse om, at der vil blive afholdt Dands, naar den alvorlige Del ved den paatænkte Fest i Grejsdalen er endt, skal man ikke undlade at offentliggøre, at Festkomiteen ikke har haft til Hensigt at berede Ældre og Yngre en Forlystelse, men derimod at foranstalte en Fest, der i folkelig Henseende kan være til Gavn og Glæde, hvorfor alt Andet, der paatænkes forbunden hermed, ligger udenfor Komiteens Omraade” (VAA 28.05.1870).

Det blev en meget omtalt grundlovsfest i dansk og skandinavisk presse. Rygterne om de kendte og – afhængig af politisk ståsted – kontroversielle taleholdere såsom formand for Bondevennernes Selskab Balthazar Matthias Christensen (1802-82) og rigsdagsmand Christen Berg (1829-91) havde lokket op mod 4.000 tilskuere til. De måtte ”nøjes” med at høre rigsdagsmand, avisejer og redaktør for bl.a. Vejle Amts Folkeblad, stifter af Hammerum Højskole m.v., Thomas Nielsen (1838-95); sognefoged Hans Christensen fra Bredballe; højskoleforstander Peter Boisen (1838-1922), Gedved Højskole, rigsdagsmand Johannes Henrik Georg Tauber (1827-92); pastor Svendsen, Jelling, m.fl. holde politiske taler i fire stive timer. Vejle Amts Avis (07.06.1870) gav en kort, kritisk beskrivelse af selve festpladsen og de øvrige aktiviteter:


”Her var paa Pladsen hos Jens Hansen opreist en Talerstol, en Dandseplads, endeel Telte med Forfriskninger, et Spisetelt til c. 250 Personer, og en Mængde Dannebrogsflag vare plantede rundtomkring. Der var tillige sørget for Regimentsmusik fra Fredericia. [...] Nationale Sange bleve afsungne mellem Foredragene. Ved Fællesspisningen, hvor der herskede en mindre gemytlig Stemning paa Grund af den ulidelige Varme og den store Overfyldning, talte Tauber for Danmark og Boisen for Enighed mellem By og Land.

Man maa ikke stille for store Fordringer til Arrangement af Folkefester, især naar det er paa Steder, hvor disse første Gang afholdes, men man maa dog paa den anden Side kunne forlange, at Folk skulle have blot nogenlunde Plads til at bevæge sig paa. Det var at forudsee, at Mange vilde strømme sammen, thi det var anden Pintsedag, deiligt Veir, nærved Byen i en smuk Egn, og Nysgjerrigheden efter at høre hvad der skulde gaae for sig drev jo paa en Helligdag Masser af Mennesker til Greis. Til en saadan Folkeudvandring egnede Pladsen sig ikke og Beværtningen heller ikke, thi en Mængde kunde Intet høre, en Mængde Intet faae at spise, og det fulgte derfor af sig selv, at der paa enkelte Steder herskede mindre Tilfredshed. Forsaavidt den for øvrigt brave Vært, Jens Hansen, kunde magte det, var Beværtningen god og billig”.


Enten blev Apotekerstedets festplads sidenhen udvidet, tildelt en anden placering, eller også herskede der meget forskellige meninger om dens egnethed. 42 år og mange store begivenheder senere blev der fældet følgende dom over pladsen:


”En fremragende Politiker, der har berejst hele Landet som Taler, fik for nogen Tid siden forelagt det Spørgsmaal, hvor den bedste danske Festplads findes. Uden synderlig Betænkning svarede han: I Grejsdalen.

Det kan ikke nægtes, at Grejsdals-Festpladsen i mere end én Henseende er ideel. I æstetisk Henseende er den absolut tilfredsstillende. Hvor finder man vel smukkere Festplads? Langs Slugten dejlig Bøgeskov og mod Syd den prægtige Bakkeskrænt. Læforholdene er brillante. Det kan blæse haardt fra Nordvest og fra Nordøst, uden at man mærker det synderligt.

Og saa er den efter Omstændighederne særdeles rummelig. Selv fra Bakkens Top hører man Talerne ganske udmærket. Hvor Festpladsen er en Flade, kniber det altid for de yderste Rækker at kunne følge med. Det er en stor Fordel, naar en Taler kan henvende sig til Tilhørere, der gennemgaaende har placeret sig paa et højere Jordsmon end den Plet, hvorpaa Talerstolen er anbragt.

De mange politiske Talere, der har besøgt Grejsdalen, har uden Undtagelse været i høj Grad tilfredse med Festpladsen. Ogsaa afdøde Vilh. Beck, der var en særdeles praktisk Taler, fandt, at Festpladsen ude bag Apotekerstedet havde usædvanlig mange Fortrin. Vejlenser”. VAF (06.06.1912).


En begivenhed af meget mindre omfang men af større betydning for forretningen på Apotekerstedet fandt også sted i 1870: ”Søndag den 26de Juni tillader undertegnede sig at indbyde til Concert og Bal i Greisdalen hos Jens Hansen. Concert fra Kl. 4 til 6, Entree efter Behag. Dans fra Kl. 6 til 11, Entree for en Herre 24 Skilling, for 1 Dame 1 Mark. Ærbødigst [Musikdirektør Christian Anton Michaelsen [f. ca. 1823 i Mecklenborg]” (VAA 23.06.1870). Dette blev indledningen på et årelangt samarbejde mellem Vejle Musikkorps og Apotekerstedet. De mange annoncer for disse koncerter og baller var næsten enslydende bortset fra entreen, der svingede.


24.07, 14.08, 11.09, 25.09 & 09.10.1870 Koncert og bal med Vejle Musikkorps. VAA (22.07, 12.08, 09.09, 22.09.1870).


31.07.1870 Keglespil om tobakspiber. VAA (27.07.1870).


04.06, 18.06, 16.07, 02.07, 30.07, 13.08, 27.08.1871 Koncert og bal med Vejle Musikkorps. I annoncen den 13. juli indbød Michaelsen ”et muntert Publicum til en lystig Hopsa”. VAA (01.06, 15.06, 29.06, 13.07, 27.07, 10.08, 26.08.1871).


30.07 & 17.09.1871 Keglespil om tobakspiber. VAA (24.07.1871, 13.09.1871).


”Høstfest Søndag 10de September Eftermiddag Kl. 4 […] Saavel Salonen som Anlæget vil blive oplyst med flere Slags couleurte Lamper. Koldt dækket bord á 2 Mark pr persona. Ved Indgangen til Salonen erlægges 24 Skilling for en herre og 1 Mark for en Dame. Jens Hansen”. VAA (04.09.1871).


12.05.1872 Koncert og bal med Vejle Musikkorps. VAF (11.05.1872).


13.10.1872 Koncert og bal med Vejle Musikkorps for sidste gang i år. VAF (13.10.1872).


”Førstkommende Søndag d. 25de Maj og fræmdeles hver anden Søndag afholdes Bal hos Jens Hansen i Grejsdalen. Veile Musikkorps”. VAF (21.05.1873).


08.06.1873 Ca. 120 fra Aarhus Handels- og Contoiristforening lagde vejen forbi Skrædderbakken og Apotekerstedet i.f.m. deres udflugt til Vejle. Aarhus Stiftstidende (09.06.1873).


28.09.1873 ”Førstkommende Søndag d. 28de Sep. afholdes Bal hos Jens Hansen. Sidste Gang for i Sommer. Veile Musikkorps”. VAF (26.09.1873).


05.06.1874 Fejring af 25-årsdagen for Junigrundloven. ”Flg. Talere have lovet at give møde: Folketingsmand T. Nielsen, Højskoleforstander Maltesen, Vrigsted, og Seminarielærer Holm, Jelling. Endvidere er der sendt Indbydelse til Folketingsmand Søren Jørgensen samt Præsterne Konradsen fra Hvirring og R. Lindberg fra Gjedved”. Et musikkorps og seminarister fra Jelling hhv. spillede og sang for til de nationale sange. Efterfølgende var der fællesspisning for ca. 200 personer. Annoncen understregede, at der ikke ville blive dans. 19 mand fra store del af Vejle Amt havde arrangeret folkefesten. VAF (27.05.1874), Horsens Folkeblad (30.05.1874). Iflg. Horsens Folkeblad (06.06.1874) deltog et par tusind mænd og kvinder fra nær og fjern, selvom grundlovsjubilæet blev fejret mange steder. Ikke alle de indbudte talere var mødt. Talerne var sognefoged Kristensen, Bredballe, kredsens folketingsmand T. Nielsen, folketingsmand lærer Sørensen, seminarielærer Holm og lærer Stensballe fra Vinding Højskole.


23.08.1874 Koncert og bal med Vejle Musikkorps. VAF (21.08.1874).


20.09.1874 Høstbal hos Jens Hansen. Slutningsballet for i Sommer. Adgangstegnet bæres synligt. Veile Musikkorps. VAF (17.09.1874).


”Greisdalen. Anden Pintsedag afholdes Concert og Bal hos J. Hansen. Concerten begynder Kl. 4. Adgangstegnet bæres synlig. Drenge kunne ikke tilstedes Adgang. Veile Musikcorps”. VAA (11.05.1875).


20.06.1875 Bal hos Jens Hansen. Bandet ikke nævnt. VAF (16.06.1875).


01.08 & 15.08.1875 Bal med Vejle Musikkorps. VAF (29.07.1875, 13.08.1875).


02.07.1876 Keglespil om tobakspiber m.m. VAF (28.06.1876).


11.07.1876 Jyllands Bagerforening. Kolding Folkeblad (12.07.1876).


20.08.1876 Bal med Vejle Musikkorps. VAF (16.08.1876).


”Sønd. d. 27de Aug. afholdes Høstbal hos Jens Hansen. Dandsesalonen bliver belyst med kulørte Lamper. Veile Musikkorps”. VAF (22.08.1876).


24.09.1876 Bal med Vejle Musikkorps for sidste gang i år. VAF (20.09.1876).


2. pinsedag 1877 ”afholdes Dans i den nye lukkedes Salon i Greisdalen. Fredericia Brigademusik. Jens Hansen”. VAF (19.05.1877).


08.06.1877 ”Om Gud vil, bliver der et Møde for den Indre Mission i Grejsdalen ved Jens Hansens Sted. […] Vilhelm Beck”. VAA & Horsens Avis (30.05.1877). Formand for Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark, Vilhelm Beck (1829-1901), holdt gennem årene talløse, meget velbesøgte missionsmøder under åben himmel. Grejsdalen og Himmelbjerget var blandt hans oftest besøgte steder, men han missionerede også mange andre steder inkl. andre steder i Vejle-egnen.


”Sønd. d. 10. Juni afholdes Concert i Greisdalen fra Kl. 5 til 6 Eftm. (12 Stemmer). Entree til Concerten efter Behag. Efter endt Concert Dands. Entre til Dandsen særskilt. Jens Hansen”. VAF (08.06.1877).


02.07.1877 Keglespil om sølvtøj. Nummeret betales med 50 øre. VAF (28.06.1877).


23.09.1877 Høstfest. VAF (21.09.1877).


03.03.1878 Fastelavnsbal. VAF (28.02.1878).


26.05.1878 Dans. VAA (23.05.1878).


20.06.1878 Hornstrup Mølles aktionærmøde. VAF (13.06.1878). Da Grejsdals Hotel åbnede fik det udsalg af brød fra Hornstrup Mølle.


27.06.1878 Missionsmøde med talrige deltagere. Herning Folkeblad (06.07.1878) gengav lange referater af Vilhelm Beck, kandidat S. Højer fra Aarhus og pastor Ryeborg fra Glumsøs taler.


02.07.1878 3-4.000 deltog i et politisk møde indkaldt af Venstre. Blandt talerne var folketingsmændene Christian Carl Alberti (1814-90), Viggo Lauritz Bentheim Hørup (1841-1902), Christen Berg, Jens Andersen Busk (1845-1908), Grev Ludvig Holstein-Ledreborg (1839-1912), Th. Nielsen og Søren Jørgensen m.fl. Det 4,5 timer lange møde blev omtalt i dagspressen kongeriget rundt samt i udlandet. VAA 01.07-03.07.1878), Jyllandsposten (05.07.1878), Næstved Tidende (04.07.1878), Hamburger Nachrichten (06.07.1878) m.fl.


21.07.1878 Bal med musik af Mehder. VAF & VAA (19.07.1878).


29.09.1878 Vejle Skyttekreds’ præmieskydning hos Jens Hansen. VAA (25.09.1878). Denne og alle senere skydninger ved Apotekerstedet fandt altid sted op imod skovskråningen. Selvom skydningerne kunne vare op til 12 timer, så gav myndighederne tilladelse til, at landevejen fra Grejsdalen til Hornstrup blev spærret under skydningerne, så ingen blev ramt af en vildfaren kugle. Vejle Skyttekreds havde i en årrække også egen skydebane i Grejsdalen ”i Grundet Skov ved den gamle Greisdals Vei”. VAA (06.05.1882).


13.10.1878 Høst- og slutningsbal. VAA (10.10.1878).


10.05-11.05.1879 Dilettantforestillingen ”Consine Lotte og Soldaterløier” hos Jens Hansen. VAA (05.05.1879). ”Kusine Lotte og Soldaterløjer” var en populær dilettantforestilling herhjemme i mange årtier se f.eks. Sorø Avis (21.01.1874) og Randers Dagblad (24.03.1904).


2. pinsedag 1879 Dans. VAF (26.05.1879).


27.06.1879 Missionsmøde i Grejsdalen arrangeret af Vilhelm Beck. Horsens Folkeblad (20.06.1879).


07.09.1879 Vejle Skyttekreds’ årlige præmieskydning ”paa Jens Hansens Mark op mod Hornstrup Skov”. VAA (04.09.1879).


21.09.1879 Høstbal. ”Haven oplyses med kulørte Lamper. Konsert Kl. 4”. VAF (13.09.1879).


Ovenstående er kun et udsnit af de annoncer, Jens Hansen lod indrykke i aviserne i perioden. På et tidspunkt mellem Folketællingerne 1870 og 1880 var traktørstedet blevet så god en forretning, at han ophørte med at arbejde på Grejs Mølle Klædefabrik. Der er ikke opsporet pålidelige kilder til hans virke som husmand. Vejle Social-Demokrat (10.01.1948) berettede, at ”Jens Hansen passede det lille Landbrug, som hørte til Huset, og arbejdede samtidig paa Grejs Mølle Klædefabrik”. I Vejle Amts Årbog (1966) skrev journalist Axel Rude (1917-2005), at Jens Hansen ”arbejdede paa Grejs Mølles Klædefabrik og passede landbruget ved »Apotekerstedet« medens Dorthea i regelen sørgede for gæsterne”.


Modsat Kongsted på Skrædderbakken besluttede ægteparret Jens og Dorthea Hansen at yde et kontant bidrag til den nye vej igennem Grejsdalen. Vejle Amtsråd regnede med, at vejen ville koste 55.000 kr. I denne sammenhæng synede de 530 kr. fra ægteparret ikke af meget, men det var mere end et symbolsk beløb. Kun bidragene fra Grejsdal Hammerværk, Holms Mølle og Grejs Mølle overgik det. Måske gik ægteparret allerede på dette tidspunkt med planer om at lade opføre et hotel og kunne derfor se gevinsten ved den nye vej.

I august 1878 bevilligede Indenrigsministeriet Jens Hansen tilladelse til at drive krohold og gæstgiveri ved den nye landevej, ”naar han for Ministeriet godtgjør at have opført de til driften fornødne Bygninger med tilhørende Reisestald” (VAA 28.08.1878). Ejeren af Hover Kro, C.K. Saxild, ansøgte også om bevilling til gæstgiveri/krohold ved den nye landevej på et hvilket som helst sted Vejle Amtsråd fandt passende, men denne ansøgning blev afvist.

Grejsdal Landevej var ikke en ligeså stor bedrift som anlæggelsen af den nye Jellingvej – det var de færreste danske vejprojekter. Alligevel var det en kæmpe opgave. Der skulle bruges en mægtig mængde grus og sand, som man skaffede ved at anlægge grusgrave i den engang så skønne og naturrige dal. Landevejen og den medfølgende voldtægt af ”Danmarks Svejts” gik ikke ud over forretningen for Jens og Dorthea Hansen, som kun fik større omsætning af Grejsdals Hotel (også ofte kaldt Grejsdal Kro og Grejsdalens Hotel). De lod det opføre af murmester E. Petersen og tømmermester J. Petersen, begge Vejle, i et hidtil ”sumpet Morads” (VAA 06.12.1878 & VAF 18.08.1899) nedenfor Apotekerstedet. Hotellets hovedindgang var lige ud til den nye landevej, og fra bagbygningen kunne man kigge lige ned i Grejs Å. I 1880 stod det klar: ”Det nye opførte Hotel i Greisdalen er nu monteret og anbefales; der forefindes flere større og mindre Gjæsteværelser til Lystrejsendes Afbenyttelse, og haaber jeg det Savn, der saalænge har vist sig var til Stede, herved maa være afhjulpen, og skal jeg bestræbe mig for at tilfredsstille enhver billig Fordring. Greisdalen, i Maj 1880. Ærbødigst Jens Hansen” (Jyllandsposten 27.05.1880). Fhv. lærer og kirkesanger A.H.H. Smith beskrev det nye hotel således i sin turistguide (1882): ”Det er en 2-Etagers Bygning, indrettet med alle Bekvemmeligheder og Behageligheder for Lystreisende, og vi ville derfor nok faa Lyst til at dvæle nogle Timer her for derefter ogsaa at see over til Værtindens Forældre - »Apothekerens« og der ogsaa nyde lidt af hans vellavede »Medikamenter«. Men, dersom min Læser skulde være træt, kom saa op paa første Sal, og vi ville snart mærke, at her er rigtig yndigt i den landlige Ro, med den prægtige Udsigt til de blomstrende Enge og Skovene, til en smuk ny Have og til Passagen nedenunder. Her høre vi Vandets Susen og se dets aldrig stillestaaende Strøm i den nærliggende Aa [fortsætter med lovprisning af naturidyllen]”. Hotellet rummede tre værelser til værtsparret og 12 gæsteværelser. Vognmændene i Vejle kom lige fra dag et til at tjene gode penge på den nye landevej og det nye hotel. De kørte hver dag med char-a-banc og kæmpe-char-a-banc til Grejsdals Hotel – og med ekstra ture på søndage.


Jens og Dorthea Hansen havde bragt tre børn til verden: Hans Christian Jensen (f. 1852), Ane Cathrine Jensen (f. 1855), og Peder Jensen (f. 1857). Som det var kutyme skulle de tage del i det daglige arbejde fra en ung alder. Ane Cathrine gik som barn ”Ærinder til Vejle og kunde bære hele Apotekerstedets Forbrug hjem. I en Kurv paa Brystet havde hun Limonaden og i en Bimpel paa Ryggen Brændevinen. Turen gik gennem Grundet Skov [...] og den lille Pige løb barbenet eller med Træsko til Skovridergaarden paa Beriderbakken. Her blev Træskoene stillet, de medbragte Strømper og Sko trukket paa, og saa var Ane fin til Indkøbene i byen. Under Tilbagevejen skiftedes Sko og Strømper med Træskoene – for man skulde spare paa Stadsen” (Vejle Social-Demokrat 10.01.1948). Storebroderen Hans Christian havde udlængsel i blodet. I Folketællingen 1880 var han andenstyrmand på et skib på rejse til Sydamerika. Han skal senere have bosat sig i Chicago (VAF 23.07.1901). Lillebroderen Peder led af et dårligt helbred. Efter fire års tiltagende svaghed fik han ”en blid og rolig Død” d. 22. februar 1881. Han blev blot 23,5 år gammel. Det blev derfor op til den hjemmeboende Ane Cathrine at assistere forældrene og med tiden tage over efter dem. Meget passende blev hun derfor i oktober 1879 gift med ungkarl Jens Jacob Henriksen. Svigerforældrene betroede de nygifte det nyåbnede Grejsdals Hotel.


Jens Jacob Henriksen (kaldet Jacob Henriksen) kom ud af en stor søskendeflok. Han var født i 1848 i Jelling Sogn. Faderen, Henrik Jacobsen (f. 1818), var hestehandler i Hopballe. Ane Cathrine og Jacob Henriksen flyttede ind på Grejsdals Hotel. I Folketællingen 1880 delte de bolig med en vejassistent, to arbejdere ved Grejsdal Landevej samt tre tjenestefolk: Nielsine Cathrine Dorthea Hansen (f. 1864 i Hornstrup), Peder Henriksen (f. 1851) og Christian Martin Henriksen (f. 1855). De to sidstnævnte var lillebrødre til Jacob Henriksen, og Nielsine Cathrine var muligvis en slægtning til Ane Cathrine. Der boede også to arbejdere ved Grejsdal Landevej på Apotekerstedet, så familien fik sikkert lidt af deres økonomiske bidrag på 530 kr. til vejen ind igen via husleje i den lange periode det tog at anlægge den.


Der er desværre ikke bevaret et arkiv efter Apotekerstedet og Grejsdals Hotel, så det er vanskeligt at sige præcis hvordan, forretningen var opdelt mellem de to steder samt mellem svigerforældrene og svigerbørnene. Der gik flere år endnu, inden Jens og Dorthea Hansen gik på aftægt. Udadtil tegnede Jens Hansen forretningen for både det gl. traktørsted og det nye hotel. I annoncer og avisartikler blev der fortsat kun benyttet benævnelsen ”hos Jens Hansen”. Store folkemøder og skyttefester fandt fortsat primært sted udendørs på festpladsen. Mindre begivenheder kan have fundet sted enten i haven ved Apotekerstedet, i haven eller indenfor på Grejsdals Hotel, på festpladsen eller flere af stederne. Turister skulle helst besøge både svigerforældrene og svigerbørnene og tage en eller flere overnatninger på hotellet. Et lille udvalg af indrykkede annoncer lød:


27.06.1880 Bal (VAF 23.06.1880).


01.07.1880 Missionsmøde i Grejsdalen, Vilhelm Beck . VAA (23.06.1880). NB. stedet ikke nævnt i dagspressen men formentlig som tidl. på Apotekerstedets festplads.


”Gevinst-Skiveskydning afholdes ved den nye Gjæstgivergaard i Greisdalen Sønd. d. 29de. Gevinsterne bestaae af Dreierartikler”. VAA (27.08.1880).


12.09.1880 Koncert og høstbal. VAF (08.09.1880).


21.05.1881 Politisk møde Grejsdals Kro. VAA (17.05.1881).


”I Pintsedagene fra Kl. 4 om Morgenen serveres med Caffe og varm Kage i Greisdalen. J. Henriksen og Jens Hansen”. VAA (03.06.1881).


14.06.1881 Missionsmøde i Grejsdalen. Vilhelm Beck holdt en to timer lang tale/prædiken. 2-3.000 deltog. VAA & VAF (15.06.1881), Stavanger Amtstidende (24.06.1881).


07.08.1881 Bal med musik af musikdirektør Jørgensen, Vejle. VAF (05.08.1881). Vejle Købstadkommune afsatte i 1880 ”300-400 Kr. årlig i 3 År til en dygtig Musikdirektør, der vil bosætte sig her i Byen, og uden særskilt Betaling musicere på vise Højtidsdage”. Den midaldrende fhv. overhornblæser Christian Peter Jørgensen fra København bosatte sig med sin hustru i Vejle Haandværkerforenings ejendom i Havnegade matr.nr. 258. Han virkede som musikdirektør i Vejle frem til i.h.f. 1894. Han døde i København 1897 og begravedes på Garnisons Kirkegården.


02.07.1882 Gevinstskydning i Grejsdals Kro. M.P. Børgesen. VAA (27.06.1882). Mads Peter Børgesen (f. 1848 i Nykirke) kom til Vejle i 1867. Han blev gift i 1877 med tjenestepige Marie Kirstine Lund. De fik flere børn. Ved siden af arbejdet som drejer/drejermester (af paraplyer, tobakspiber, spadserstokke m.v.) arrangerede Børgesen i nogle år skiveskydninger forskellige steder i Vejle-egnen bl.a. også på stranden ved Munkebjerg (VAA 18.06.1884). I 1884 forsøgte han at sælge sin gård på Torvegade matr.nr. 424. Det lykkedes ikke, og året efter gik han fallit. Han døde i Vejle i dec. 1920.


04.07.1882 Missionsmøde Vilh. Beck. VAA (01.07.1882).


13.08.1882 Bal med musik af Vejle Musikkorps. VAF (11.08.1882).


17.09.1882 Vejle Skyttekreds’ årlige præmieskydning afholdes ”paa min Eiendom, og skydes der op imod Skovbakken ved Siden af Veien efter Hornstrup, saa bedes, at Ingen færdes der i Skoven under Skydningen. Jens Hansen, Greisdalen”. VAF (11.09.1882).


06.05.1883 Efter afsløringen af mindestenen for proprietær Dankvard Neergaard (1802-81), Lille Grundet Gods, samledes en del af de tilstedeværende til fællesspisning hos Jens Hansen i Grejsdalen. Apotekersønnen fra Vejle, Hans Emil Friis (1827-1910), besøgte som barn flere gange familien Neergaard på Haraldskær Gods, inden de flyttede til Lille Grundet Gods. Ifølge ham sværmede den konservative Neergaard ikke just for Grundloven af 1849: ”han paastod, at siden vi havde faaet den, havde han mere ondt ved at regere sine Karle og Høstfolk”. Til trods for denne holdning blev Neergaard en god ven af amtmand og grundlovsforkæmper, Orla Lehmann (1810-70), med hvem han ofte ”disputerede i al Gemytlighed om Hensigtsmæssigheden af den megen Frihed, som Hr. Neergaard mente kun gjorde Tjenestefolkene rebelske, saa man nu ikke kunde faa sig Arbejde gjort saa godt som før, og de mukkede igen, og talte om Stævning og Rettergang, noget man slet ikke kendte til før vi fik Grundloven”. Neergaards største aftryk på Haraldskær Gods’ historie var, at han fik lukket Haraldskær Helligkilde, da han ikke kunne acceptere, at almuen flokkedes på hans jord sankthansaften. Efter flytningen til Lille Grundet Gods blev han i juni 1855 involveret i en længere læserbrevsstrid i Vejle Amts Avis, fordi han uden tilladelse havde fældet og hjemtaget et stort egetræ på den lod, han havde lejet af Vejle Hospitals jorder. Byfoged Ove Malling Hersleb (1814-1900) tog helt og holdent godsejerens parti. Den 3. juni 1869 indrykkede Neergaard følgende notits i Vejle Amts Avis: ”Den aldeles private Vei, som gjennem Skoven fører op, til Lillegrundet, kan alene benyttes af dem, som ville til Gaarden, eller have speciel Tilladelse. For Uvedkommende vil Porten være lukket. Neergaard”. Umiddelbart virkede han ikke just som en folkets mand men snarere om en godsejer af den gamle skole. Alligevel var der i maj 1883 mødt 200 af Hornstrup Sogns beboere op til afsløringen af den to meter høj granitobelisk med en portrætmedaillon til minde om den afdøde ejer af Lille Grundet. Man rejste mindesmærket, fordi godsejeren havde testamenteret den uhyre sum af 40.000 kr. til sognets værdigt trængende. I præstens mindetale nævntes det, at Neergaard altid havde et venligt ord til alle, han mødte på sine mange vandringer rundt i sognet, og at han var et meget beskedent menneske.


03.06.1883 Skiveskydning Grejsdals Kro. M.P. Børgesen. VAA (31.05.1883).


13.06.1883 Missionsmøde Vilh. Beck. VAA (11.06.1883).


21.06.1883 Mindst 200 børn fra Skovbølling, Hørup, Skovdallund, Kidde og Gammelby var på besøg hos Jens Hansen, hvor de dansede. VAA (25.06.1883).


22.07.1883 Politisk møde ”til fælles Styrelse i Kampen for Frihedens Sag” indkaldt af Venstre. Højreavisen Vejle Amts Avis mente, at der deltog 1.500 heraf et par hundrede højremænd, mens venstreavisen Vejle Amts Folkeblad hævdede, at der deltog 3.000 heraf en snes højremænd. En af disse, byfuldmægtig Erik Petersen Dynesen Birch (1845-1915), Vejle, tog livligt kampen op mod folketingsmændene Th. Nielsen, Jens Busk, Niels Jensen-Toustrup (1846-1916), Jens Pedersen Ousen (1844-1911), Søren Jørgensen m.fl. Der blev meget symbolsk med henblik på tidens højeksplosive politiske atmosfære affyret kanonskud under mødet. VAA (19.07-23.07.1883, Fredericia Dagblad 23.07.1883 m.fl.). Ikke verificeret at det fandt sted på Apotekerstedets festplads.


29.07.1883 Bal. VAF (26.07.1883).


”Grejsdalen. Høstbal afholdes Søndagen d. 16. Sept. Begyndelsen sker Kl. 4 Eftm. Musiken af Musikdirektør Jørgensen, Vejle. Mærk. Sidste Bal i Aar. Jens Hansen”. VAF (14.09.1883).


30.09.1883 Vejle Skyttekreds’ præmieskydning. VAA (26.09.1883).


11.05.1884 Koncert og bal, Jens Hansen, Grejsdalen. VAA (07.05.1884). Jens Hansens første indrykkede annonce i sæsonen. Herefter indrykkede han som altid talrige annoncer.


05.10.1884 Vejle Skyttekreds’ præmieskydning på Jens Hansens mark. VAA (30.09.1884).


2. pinsedag 1885. Bal VAA (21.05.1885). Jens Hansens første af talrige indrykkede annonce i sæsonen.


09.06.1885 Missionsmøde Vilh. Beck. VAA (06.06.1885).


19.06.1885 Trods regnvejr var fremmødet ved det politiske møde i Grejsdalen det hidtil største. 5-8.000 hørte folketingsmændene S. Jørgensen, Berg, N.J. Larsen m.fl. holde taler. Jens Hansen og købmand A.K. Jensen, Vejle, stod for fællesspisningen, der kostede en kr. pr. kuvert. VAF (13.06-20.06.1885).


06.07.1885 De danske Våbenbrødre for Ølholm og Omegn vedtog på deres generalforsamling at holde 6. juli-fest hos Jens Hansen. ”Til denne Fest er der med stor Majoritet paa Mødet vedtaget at forbruge 200 Kr. af Kassens Midler til fælles bedste for de, som møder ved Festen. – Brødrene samles under Fanen ved Grejsdals Kro Kl. 2½, for i samlet Processjon med Musik i Spidsen at marchere til Festpladsen præcis Kl. 3. – Efter en Forfriskning samles Selskabet om Talerstolen, hvortil nogle Talere ere indbudte; derefter Fællesspisning og Dans”. VAF (30.06.1885).


13.07.1885 Selskabet De danske Vaabenbrødre for Ølholm og Omegns udflugt til Jens Hansen. VAF (02.07.1885).


06.09.1885 Koncert og dans. VAF (02.09.1885).


10.09.1885 Højskolehjemmets høstfest. Præsterne Lassen i Kollerup og Richter i Ringive samt seminarielærer Holm i Jelling holdt taler. Madkurve skulle medbringes. Øl og kaffe købtes på stedet. VAF (02.09.1885).


20.09.1885 Afslutningsbal for sæsonen. VAA (16.09.1885).


27.09.1885 Vejle Skyttekreds’ præmieskydning Jens Hansens mark. VAA (22.09.1885).


16.05.1886 Koncert. En af Jens Hansens første annoncer dette år. Dernæst blev der bragt adskillige annoncer i VAA i resten af sæsonen (VAA 08.05.1886).


04.07.1886 Bal (VAF 30.06.1886).


12.09.1886 Høstbal (VAF 10.09.1886).


07.08.1887 Koncert og bal (VAF 03.08.1887).


28.08.1887 Bal (VAF 24.08.1887).


09.10.1887 Vejle Skyttekreds’ præmieskydning. ”Efter Skydningen Fællesmaaltid med Taler og Sang i Grejsdals Kro”. VAF (07.10-10.10.1887). Året før havde Vejle Skyttekreds holdt den årlige præmieskydning på deres egen bane i Grejsdalen (VAA 07.10.1886).


21.04.1888 Møde på Grejsdals Kro vedr. oprettelse af et stort andelsmejeri for Hover, Hornstrup, Vinding, Højen og Vilstrup Sogne. VAF (25.04.1888).


15.07, 12.08 og 02.09.1888 Bal. VAA (11.07.1888, 07.08.1888, 31.08.1888).


18.07.1888 2-3.000 deltog i indremissionsk møde et unavngivet sted i Grejsdalen. VAA (10.07-18.07.1888).


30.09.1888 Høstfest og slutningsbal. VAF (28.09.1888).


07.07.1889 Bal. VAF (05.07.1889).


I sommeren 1889 blev et dødsfald på Grejsdals Hotel en national historie: ”En [gift, 66-årig] Husmand Hans Nielsen paa Hornstrup Mark døde pludselig i Lørdags. Han havde om Eftermiddagen været i Veile til Barnedaab og kjørte om Aftenen med en Vogn til Greisdals Kro. Her gik han ind hos sin Slægtning, Jens Hansen, og sad og talte lidt, tilsyneladende uden at feile noget. Han fortalte, at han havde været i Veile til Barnedaab og var nu kaldt op, saa han kunde nu dø, naaar det skulde være. Pludselig, bedst som man sad og passiarede, sank han sammen og var død, ramt af et apoplektisk Tilfælde” (Thisted Amtsavis 26.06.1889). Det følgende år investerede Jens Hansen i endnu mere jord, da han for 800 kr. pr. tønde land købte gårdejer Chr. Madsens jordlod i Grejsdalen.


I 1890 overtog Jacob Henriksen rollen fra svigerfaderen Jens Hansen, som den der annoncerede i aviserne. De større arrangementer samt annoncerne ændrede sig stort set ikke bortset fra, at der nu stod. J. Henriksen, Greisdalen, i stedet for Jens Hansen, Greisdalen. Som regel nævnte Henriksen ikke Grejsdals Hotel eller Apotekerstedet i annoncerne. Henriksen var blandt de flittigste annoncører i Vejle Amts Avis. Et meget lille uddrag af disse annoncør lød:


15.01.1890 Den konservative Klub for Skibet og omliggende Sognes årsfest i Grejsdals Kro. VAF (09.01.1890).


18.03.1890 Møde om stiftelse af hesteavlsforening for Vejle Omegn. VAF (19.03.1890).


08.02.1890 Landboforeningsmøde. VAF (07.02.1890).


”Greisdalen. 2Den Pintsedag afholdes Bal. Musikken af Musikdirektør Jørgensens Orchester. J. Hendriksen”. VAA (21.05.1890). Dette var sommersæsonens første annonce. Forinden var vognmændene begyndt at annoncere for ture til Grejsdalen.


15.06.1890 Bal. VAA (11.06.1890).


06.07.1890 ”I Greisdalen i Nærheden af Jens Hansens Hus var der igaar politisk Møde og Folkefest, hvor der var mødt mange flere, end man efter det daarlige Veir kunde vente. D’Hrr. Thomas Nielsen og [Frederik Ferdinand] Falkenstjerne [1854-96], der hver gav et Nr. tilbedste, bildte sig vel ind, at det var dem, der trak, medens Sandheden naturligvis er, at Folk ville ud at more sig, og saa er jo Greisdalen og særlig Pladsen omkring »Christen Apothekers« med Kro og Lysthuse og Danseplads i Nærheden Stedet, hvor man kan more sig, og naar der var mødt 5 a 600 Mennesker, saa var det heller ikke Politikere eller Folk, der udelukkende var kommen for at høre Talerne skjælde ud paa Høire, som de begge to saa jævnligt gjorde, medens de ikke kunde skjule, at de kun vare mellemfornøiede og i tarveligt Humør, men det var Mænd, unge og gamle, Kvinder, unge og gamle i massevis samt Børn ogsaa rigeligt repræsenteret” skrev højreavisen VAA (07.06.1890) om Venstres politiske fest. Efter talerne var der dans. VAA (03.07.1890).


15.07.1890 900 sangere fra hele landet deltog i den store sangfest i Aarhus. En del af dem sluttede af med en tur til Vejle, hvor man gæstede Munkebjerg, Grejsdalen og Skyttehuset. Dagbladet & Berlingske Tidende (16.07.1890)


27.07.1890 Vejle Amts skytteforenings gymnastik- og folkefest. Vært Hr. Henriksen, Greisdalen. VAA (18.07.1890).


31.07.1890 Ca. 1.200 deltog i Vilh. Becks missionsmøde. VAA (23.07 & 01.08.1890).


08.08.1890 Koncert. VAA (05.08.1890).


07.09.1890 Dans. VAF (04.09.1890).


28.09.1890 Høst- og slutningsbal. VAA (25.09.1890).


12.10.1890 Vejle Skyttekreds’ præmieskydning på kredsens egen bane. Efterfølgende fællesspisning i Grejsdalens Kro. VAF (08.10.1890). Året efter overlod Mølholms Mølles ejer en bane i Mølholmsdalen til Vejle Skyttekreds (VAF 22.04.1891). Fra 1905 og ni år frem fandt Vejle Amts Skytteforenings årsfest sted i den skønne Mølholmsdal.


07.06.1891 Dans. VAF (02.06.1891).


15.06.1891 Dans. VAF (10.06.1891).


16.06.1891 Vejle Mælkeforsynings udflugt til Grejsdalen med ”en splendid Fællesspisning hos J. Henriksen”. VAF (17.06.1891).


29.06.1891 Jyske og fynske typografer på udflugt til Vejle-egnen. Efter besøg på bl.a. Munkebjerg kørte man med vogne ”gjennem den smukke Greisdal til Apothekerstedet. Her blev der musiceret, sunget og indtaget Forfriskninger (der var ogsaa endel, som fik en improviseret Svingom)”. Middelfart Avis (01.07.1891).


19.07.1891 Vejle Amts Skytteforenings gymnastik- og folkefest. Indtil dette år havde Vejle Amts Skytteforening i en årrække afholdt store stævner på Skrædderbakken. ”Efter Talerne Fællesmaaltid a 1 Kr., hvortil Deltagerne kunde melde sig til Værten, Hr. Henriksen i Grejsdalen og [Manufakturhandler] Chr. Villaume, Vejle”. Skydningen fandt sted ”paa Jens Hansens Mark i Grejsdalen op mod Hornstrup Skov”, hvorfor folk advaredes mod at gå i skoven. Efter spisningen var der dans i to saloner med optræden af tolv musikere. Deltagerne vandrede i samlet flok under fanen fra Vejle til festpladsen. Det var en festlig tradition, der blev efterfulgt ved store sportsfester i Vejle til slutningen af det 20. århundrede. VAF (16.07-17.07.1891).


09.08.1891 Politisk folkefest med fællesspisning, musik, sang af Grejs Sangforening og taler af folketingsmand Viggo Bjørnbak, Aarhus, landstingsmand Th. Nielsen, Herning, og højskoleforstander Rosendal, Vinding. Fredericia Dagblad (04.08.1891).


08.04.1892 Venstres politiske møde Grejsdals Kro. VAA (06.04-09.04.1892).


”Greisdalen. Dands 2. Pintsedag fra 4-12. Stort Orkester. Henriksen”. VAA (30.05.1892).


17.07.1892 Vejle Amts Skytteforenings gymnastik- og folkefest. Fredericia Dagblad (22.06.1892).


”Den 17. dennes bliver der Dands i to Saloner i Anledning af Skyttefesten efter Fælledsspisningen. Stort Orkester. 12 Musici. J. Henriksen”. VAA (12.07.1892).


21.07.1892 Koncert. VAF (19.07.1892).


08.08.1892 Dans (VAF 01.08.1892). Efter ballet kom en soldat af 12. bataillon i Fredericia i klammeri med civile udenfor Grejsdals Kro. Soldaten trak sin bajonet og sårede en mand i hovedet. VAA (09.08.1892).


07.09.1892 Missionsmøde i Grejsdalen Vilhelm Beck. VAA (29.08.1892).


25.09.1892 Høst- og slutningsbal. VAA (19.09.1892).


09.07.1893 Dans og koncert. VAF (07.07.1893).


27.08.1893 Dans. VAF (24.08.1893).


23.09.1893 Jens Jacob Henriksens forældre holdt guldbryllup på Grejsdals Hotel. Den tidl. hestehandler og hustru var nu bosat i Staldgaardsgade i Vejle. Fem af deres syv børn levede fortsat, og de havde 12 børnebørn. Horsens Avis (25.09.1893).


15.10.1893 Skydning. VAF (12.10.1893).


2. pinsedag 1894 Koncert og dans. VAF (08.05.1894).


17.06.1894 ”Dans i Grejsdal Søndag fra Kl. 5-11 Eftermiddag. J. Henriksen”. Forinden afholdt Vejle Skyttekreds kapskydning. VAF (15.06-18.06.1894).


19.07.1894 Agrarmøde med tale af Hr. Leth Espensen, Godthaab. VAF (11.07.1894).


02.09.1894 Høstfest og dans. VAF (30.08.1894).


Jens Jacob Henriksen og Ane Cathrine f. Jensen

Da Jens og Dorthea Hansen begge nærmede sig de 70 år, besluttede de at overdrage forretningen til datteren og svigersønnen. I slutningen af 1894 bortskødede de officielt ejendommene, hvorefter de nød aftægt på Apotekerstedet. I hvert fald i Folketællingen 1901 boede de alene i huset uden lejere. Det fremgår ikke klart og tydeligt af det sparsomt bevarede kildemateriale, om det herefter var slut med at invitere gæster indenfor på selve Apotekerstedet. Det gamle traktørsteds have var med sikkerhed fortsat en del af restaurationsforretningen. Der gik en sti fra Grejsdals Hotel op til Apotekerstedets have, hvor Jacob Henriksen i 1895 lod bygge en ny pavillon med veranda. Lidt længere oppe ad bakken var der på en græsklædt høj en udsigtsbænk. Festpladsen hørte naturligvis også fortsat til forretningen. Ribe Stiftstidende bragte den 25. april 1895 en flere spalter lang hyldestartikel til Grejsdalen, hvor der blev tegnet følgende billede af hotellet:


”[…] Vil man pleie sin Magelighed oq blot agter sig til Centralpunket, saa gaar man ind paa Stationen i Nordkanten af Vejle og tager Billet til Grejsdal (enkelt Billet koster 20 Øre), og man kjører saa til Holdepladsen i Nærheden at Hotellet. Grejsdals Hotel er en toetaget Bygning med en Række Lindetræer foran, som holdes under Saxen, saa de dække Muren mellem øverste og nederste Rad Vinduer. Lige Vest for paa den anden Side Vejen er et Haveanlæg med Blomsterbuske og et Brædelysthus. 2 a 300 Alen til den anden Side fra Hotellet med Bækken og Jærnbanen imellem ligger det gamle Apothekerhus, som det kaldes, skjøndt det ikke har haft anden Medicin at byde end den Slags, der ogsaa kunde faas paa Hotellet. Manden der i Huset har haft Sommerbeværtnings-Privilegium, og der er Dansepavillon, Keglebane og Løvhytter. Lige derved er en grøn Bakke med Flagstang, og der holdes af og til kirkelige og politiske Møder. Nu er Beværtningen overtagen af Hotelværten, Mandens Svigersøn, som nylig har opført en pragtfuld Pavillon af Træ og Glas; den har kostet 8000 Kr. Pavillonen er bygget med Enden ind til Apothekerhusets Ladebygning, som nu bliver anvendt til Kjøkken og staar ved et Skydelem i Forbindelse med Pavillonen. Denne er indrettet til at modtage mindre, store og meget store Selskaber, idet Skillevæggene kunne nedtages afdelingsvis. Der kan laves et Værelse paa 400 Kv.-Alen, og saa er der desuden Skjænkeafdelingen og 2 Verandaer paa Sydsiden oven over hinanden, hver 29 Alen lang med 6 Alens Udspring. Øverste Veranda er paa Grund af Terrænets Skraaning i Flugt med Pavillonens Gulv og med Grunden paa Nordsiden; en flot udstyret Trappe fører derop nede fra. Vil man gaa ind i Pavillonen fra Sydsiden, maa man op ad Trappen, hvorimod man ved Nordsiden gaar lige ind fra Vejen. Foruden denne Nybygning pyntes Pladsen op med Haveanlæg, saa dette centrale Sted i Grejsdalen faar en til sin skjønne Natur og sin Tilstrømning af Fremmede fra alle Landets Egne tidssvarende Udstyrelse. Hotelværten er en meget livlig og velvillig Mand og byder gode Varer til moderate Priser. Naar man nu under et Besøg i Grejsdalen ikke har altfor kneben Tid til sin Raadighed, saa lønner det sig at strejfe ind i de snævre Sidedale og op paa Bakkerne, men saa maa man helst forsyne sig med en 2½ a 3 Alen lang Stok (Alpestok), da Bakketoppene paa de mest interessante Steder ere besværlige at bestige, ja saa stejle, at der somme Tider sker Jordskred. […]”


Jacob Henriksen adopterede svigerfaderens markedsføringsstrategi, hvor han i annoncer nøjedes med at underskrive sig ”Jacob Henriksen, Grejsdalen”, og aldrig ”Jacob Henriksen, Grejsdals Hotel/Grejsdals Kro”. Da den omdiskuterede Vejle-Give Jernbane blev anlagt (åbnede i 1894), indså han potentialet, Han gav derfor efter sigende 1.200 kr. i tilskud mod, at der blev anlagt en holdeplads ved hotellet. Jernbanen var dårligt nyt for vognmændene i Vejle men godt nyt for Grejsdals Hotel, hvis besøgstal nu skulle være steget endnu mere. For naturelskere var jernbanen endnu et søm i ligkisten over Grejsdalens naturidyl. Hvis den store sandgrav bag Apotekerstedet ikke var blevet anlagt før, så blev den anlagt nu. Jernbanen benyttede igennem mange år sandgraven til de hyppige jordarbejder ved banen. Den 24. juli 1914 mistede banearbejder Jørgen Nielsen Guldborg, Jellingvej, nær livet her, da han blev begravet under nedstyrtende sandmasser. Kolleger gravede han hurtigt fri, så han slap med fire brækkede ribben (Kolding Folkeblad 25.07.1914).


28.07.1895 Vejle Amts Skytteforenings skytte-, gymnastik- og folkefest. ”I Lighed med tidl. Aar var Præmieskydningen foregaaet hjemme under gjensidig Kontrol fra Kredsene, saa Festen i Gaar for Skydningens Vedkommende kun omfattede Omskydning for de Skytter, der stod lige. Under det dejligste Vejr begyndte Skydningen om Formiddagen paa banerne øst for Grejsdal Kro. Til Adspredelse og Kappestrid fandtes ogsaa Skydning til Betalingsskiver. Lidt over Middag var Skydningen tilende, og Resultatet kunde opgjøres. Før Præmieuddelingen fandt Sted, fremviste Vester Nebel Skyttekreds svensk Gymnastik. Til dette Brug var lagt en Platform i Slugten nord for Dansepavillonen ved »Apotekerstedet«. Denne Plads er som skabt for en saadan Forestilling. Til begge Sider findes høje, stærkt skraanende bakkedrag, hvorfra findes en ganske fortrinlig Udsigt ned over Dalfuren, hvori Platformen laa. [Dernæst beskrivelse af de 18 gymnasters opvisning]”. Det regnede en stor del af dagen, men det spolerede ikke festen eller afsyngelsen af den af digter Andreas Dollerris (1850-1925) til lejligheden forfattede sang: ”Til de unge”. Talerne af pastor Brücker, Aagaard, og højskolelærer Foverskov, Vinding, blev forlagt til dansesalen. For en kr. kunne man deltage i fællesspisningen. Larmen fra den vellykkede folkefest må undgåeligt have generet det samtidig afholdte politiske møde på Skrædderbakken, hvorfor Vejle Amts Skytteforenings formand også offentligt beklagede, at man ikke havde været klar over, at et sådant møde fandt sted. VAF (25.07-29.07.1895).


25.08.1895 Dans. VAF (24.08.1895).


12.07.1896 Vejle Amts Skytteforenings skytte-, gymnastik- og folkefest. 600 skytter og ca. 1.000 tilskuere deltog. Det relativt beskedne tilskuerantal skyldtes måske, at Socialdemokratiet i Sydjylland holdt jubilæums- og arbejderfest i Nørreskoven? Skydningen, der foregik til 13 skiver på 200 og 250 meter, varede fra kl. 7-15. Blandt præmierne var bl.a. syltetøjsskeer, kufferter og et vækkeur. Prof. La Cour, Askov, holdt en alenlang prædiken om, at gymnastik – og ikke sport – skulle udvikle de unge mænds kroppe, så de kom til at minde om Thorvaldsens Jason-skulptur. VAF (06.07 & 13.07.1896).


Af uopklarede årsager opsagde Jacob Henriksen d. 30. september 1896 sin næring som gæstgiver. Han fortrød hurtigt og opnåede ny gæstgiver bevilling 1. april 1897.


”Dans i Grejsdalen afholdes 2den Pinsedag fra Kl. 5 Efterm. J. Henriksen”. VAF (31.05.1897).


19.09.1897 Slutningsbal for i år med det fyrværkeri, der måtte aflyses sidst p.g.a. regn. VAF (14.09.1897).


”Koncert og Dans i Grejsdalen. 2den Pinsedag afholdes Koncert fra 5-6 Efterm. og derefter Dans til Kl. 12. Henriksen”. VAF (25.05.1898). Det blev en dramatisk pinse. En smedesvend blev brutalt overfaldet i Grejsdalen, en beruset sømand skabte ballade inde i Vejle og en mand styrtede ned ad Munkebjerg Trappen og smadrede gelænderet med sit hoved (VAF 31.05.1898).


10.07.1898 Vejle Amts Skytteforenings amtspræmieskydning hos J. Henriksen, Grejsdalen. VAA (04.07.1898) & Kolding Folkeblad (12.07.1898).


11.09.1898 Hover Skyttekreds’ præmieskydning. VAA (25.08.1898).


I begyndelsen af 1898 florerede et rygte om, at et københavnsk konsortium lå i forhandling om at købe Skrædderbakken og Grejsdals Hotel. Det er uvist, om der var tale om mere end et rygte.

Den 25. juli 1898 kom Jacob Henriksen slemt til skade: ”Ejeren af Grejsdalens hotel ved Vejle er i Forgaars kommen betydelig tilskade. Han kjørte et Læs Tørv hjem; paa Vejen skiltes Vognen pludselig i to Dele, hvorover Hestene bleve forskrækkede og fo´r afsted med den ene Halvdel, hvorved Hr. Henriksen blev slæbt et Stykke Vej. Han spolerede iflg. Vejle Amts Avis det højre Knæ, fik forslaaet den højre Side og fik Skulderen af Led” (Ribe Stiftstidende 27.07.1898). Heldigvis fik han ikke alvorlige mén af skaden. Han kunne fortsat dyrke sin store passion som jæger. Gennem årene lejede han alene og sammen med smed og maskinbygger N.J. Lyhne (f. 1869), Tørring, jagtrettigheden i bl.a. Vejle Banks jorder og skov i Ulkær og på Rørbæk (VAF 29.08.1902, 05.10.1903 m.fl.).

Udover jagt og hoteldrift så havde Jacob Henriksen nok at se til med at opføre nye bygninger og passe landbruget. I det hele taget skulle man ikke gæste Grejsdals Hotel, hvis man ikke brød sig om landbrug, infrastruktur og nybyggeri. Forlystelsesstedet var gennemskåret af Grejsdalens Landevej, Grejs Å og jernbanen. Indimellem og rundt omkring lå ager- og græsmarker. Det samlede areal lød på 24,5 tønder land, deraf ager 14, eng 0,5, skov 8, have og gårdsplads 2. Det er uvist hvor meget af jorden Jens og Dorthea Hansen oprindelig havde ejet og dyrket, men nu blev de 14 tønder ager drevet i otte marksdrift med: 1. grønjordshavre til staldfoder, 2. rug, 3. roer, 4. havre, 5. havre, 6-8. kløver og græs. Dyrebesætningen var svingene men aldrig særlig stor. En håndfuld køer, nogle heste og vistnok også til tider nogle svin. En J. Henriksen, Grejsdalen, deltog og vandt præmier ved flere dyrskuer i disse år. Det normale folkehold ved avlsbruget lød på: en røgter, en karl, en pige samt ekstra hjælp til høsten og roerne. De otte tønder skov lå i Hover Skov, Hornstrup Skov og i Hopballe Skov. Ægteparret Henriksens foretagsomhed i bunden af den dybe dal var ganske enkelt overvældene. En beskrivelse af de mange bygninger lød:


”Ved nordlige Ende af [det toetagers hotel] ligger Rejsestalden, opført af Grundmur med Paptag, ligesom en Vinkelbygning til dennes nordlige Ende ud mod øst ogsaa rummer en Rejsestald, opført af Grundmur med Paptag. En Længe, lige over for sidstnævnte, er opført af Egebindingsværk og tækket med Tagpap og benyttes til Vognport, Lade, Hestestald, Kostald og Svinestald m.m. Imellem de østlige Gavle af Kostalden og Rejsestalden findes en Træbygning, tækket med Tagpap; den benyttes til Vognport og Brændehus m.m. En stor, ny Rejsestald ligger c. 50 Alen nord for Kostalden ved Landevejen; den er bygget af Grundmur med Cementtagsten og er c. 30 Alen lang, med Plads til 64 Heste. C. 80 Alen syd for Hovedbygningen, paa den vestre Side af Landevejen, ligger en Bygning, opført i 2 Etager mod vest og 1 Etage mod østlige Side, bygget af Grundmur med Tegltag; den benyttes til Bolig for Staldkarlen og rummer desuden Lejlighed til Udlejning. Paa østlige Side af Aaen i c. 50 Alen Afstand, ligger en Pavillon i nord og syd, bygget af Træ og tækket med Tagpap; i Vinkel med denne gaar fra sydlige Gavl en Bygning af Egebindingsværk med Bølgebliktag ud mod øst; den rummer Økonomilejlighed. Under Pavillonen findes en stor Kælder, og foran den i dens hele Længde en stor, lukket Glasveranda, c. 20 Alen i Kvadrat. [Så beskrivelse af Apotekerstedet, dernæst:] Til Hotellet hører mange Lysthuse, Keglebane og overbygget Danse-Estrade. C. 1000 Alen sydøst for Gaarden ligger ved Vejen til Kirkeby et Hus, opført af Egebindingsværk med Straatag; det hører under Ejendommen og er udlejet […]” - La Cour (1906).


10.07.1898 Vejle Amts Skytteforenings skytte-, gymnastik- og folkefest. Fri adgang for veteraner med erindringsmedalje fra De Slesvigske Krige (VAF 05.07.1898). Åbningen af Vandelbanen gjorde lynhurtigt det idyllisk beliggende Vingsted til et uhyre populært udflugtsmål. Fra år 1900 blev det tillige Vejle Amts Skytteforenings foretrukne lokation for skytte-, gymnastik- og folkefester (Teglbjærg, 2017).


24.07.1898 Dans. VAF (19.07.1898).


11.09.1898 ”Dans i Grejsdalen førstk. Sønd. Kl. 6. Jacob Henriksen”. VAF (06.09.1898).


25.09.1898 Høst- og slutningsbal. J. Henriksen. VAA (21.09.1898).


28.05.1899 Grundlovsfest i Grejsdalen arrangeret af Venstre med folketingsmændene Alberti, Andreas Peschcke Matthiesen Køedt (1845-1929) og Th. Nielsen blandt talerne. Stedet ikke nærmere præciseret, men muligvis ved Grejsdals Hotel. Nielsens Orkester gav koncert, og der var også fællesspisning. Rigtig mange af landets aviser bragte lange referater fra mødet. Redaktørernes politiske ståsted afgjorde deres syn på mødet samt besøgstallet (1.200-3.000). VSD (09.05.1899), Jyllands-Posten (30.05.1899) m.fl.


16.07.1899 Koncert og dans. VAF (14.07.1899).


”Vilhelm Bechs Møde i Grejsdalen i Gaar overværedes af ca. 800 Mennesker, troende og vantro i skøn Forening. Hr. Bech holdt et 1½ Time langt Foredrag over Satan og hans Meriter. Om Vorherre talte han derimod ikke meget […] Som sædvanlig slog Hr. Bech selvfølgelig Mønt efter en større Maalestok til Missionen”. VSD (28.07.1899). Redaktør Christian Jacobsen elskede – og var meget dygtig til – at hudflette folk, han ikke delte overbevisning med. Indre Mission fyldte meget i mediebilledet, og de afholdt mange udendørs fester. Mange havde samme syn som Jacobsen på Indre Mission og religion i det hele taget. Derfor meldte en del sig ud af folkekirken.


22.09.1900 Ulkær Mejeris interessenters møde. VAF (10.09.1900).


01.09.1901 Skydning og høstbal. VAF (29.08.1901).


Ane Cathrine og Jacob Henriksen fik to børn begge opkaldt efter børnenes bedsteforældre: Dorothea Henriksen (f. 1880) og Henrik Henriksen (f. 1883). I Folketællingen 1901 boede Henrik Henriksen ikke længere hjemme på hotellet, da han var ved at lære agerbrug i det nærliggende Lerbæk. Der boede nu tre tjenestefolk hos familien samt en logerende. 1. august samme år kunne Jens og Dorthea Hansen fejre deres guldbryllup. ”De gamle Folk kan glæde sig ved et ualmindelig godt Helbred” skrev VAF 23.07.1901. De kunne også glæde sig over, at omsætningen på hotellet var så stor, at svigersønnen var blandt Hornstrup Sogns største kommuneskatteydere.


2. pinsedag og grundlovsdag 1903 Koncert og dans m. Andersens Orkester. VAF (28.05.1903, 04.06.1903). Anders Jakob Andersen (f. 1875 i Skjold Sogn) flyttede til Nordvestvej i Vejle i 1898 og fandt sig en hustru i Stouby Sogn året efter. Han blev en af tre samtidige musikdirektører i Vejle: ”Andragende fra Musikdirektør A. J. Andersen om at maatte faa Andel i Udførelsen af Kommunens Musik. Et Forslag fra Redaktør Jacobsen om, at den offentlige Musik fremtidig udføres skiftevis af de 3 herværende Musikdirektører vedtoges med 6 Stemmer mod 4 (D'hrr. Jensen, Petersen, Christoffersen og Andersen)” – Vejle Byrådssag 114/1904.


20.06-27.09.1903 Jævnlige koncerter med eller uden dans. Bandsene aldrig nævnt. VAF (24.06, 03.07, 08.07, 16.07, 22.07, 30.07, 24.09.1903).


29.05-11.09.1904 Jævnlige koncerter med eller uden dans. Bandsene aldrig nævnt. VAF (26.05-08.09.1904).


Ti år efter Skrædderbakken havde fået gratis reklame i Vejle-revyen, var det Grejsdals Hotels tur. Vejle-sommerrevys ”Bombardinus’ Bryllup eller En Aften paa Apotekerstedet i Grejsdal” blev opført for fulde huse på sommerteatret. Hovedrollerne blev spillet af herrerne E. Kofoed, Richard Jensen og frk. Sandberg. ”Af Sange, som særlig gør Lykke, kan nævnes »Møller Hansens Aa«, »Brandmanden«, Frk. Sandbergs Sang om, »hvordan Vejle vil komme til at se ud om ganske kort Tid« samt »Jeg bli´r saa fjollet«, som Hr. Kofoed foredrager morsomt. Aftenens »Vid« er dog et rask Drengekor: 6 ægte Skomagerdrenge, som under bragende Bifald og mange Fremkaldelser synger et Kor paa Fløjtemelodien. Revyen er i sin Helhed harmløs. Publikum kan godt tilbringe en gemytlig og fornøjelig Aften i Sommerteatret” (VAF 30.07.1904).

År 1904 var også året hvor Ane Cathrine og Jacob Henriksen kunne fejre deres sølvbryllup: ”I Morges blev Sølvbrudeparret vækket med Musik, og snart efter begyndte Gratulanterne at indfinde sig. Folk kom i Skarevis til Hotellet, og Sølvbrudeparret fik derved og ved de mange Gaver og skriftlige og telegrafiske Lykønskninger, som indløb, Bevis paa, hvilken Agtelse de nyder i vide Kredse” (VAF 07.10.1904).

Præcis et år senere kunne VAF meddele, at Jacob Henriksen havde solgt Villa ”Sunbeam” for 3.900 kr. til Søren Chr. Nielsen, tidl. Kandborghus i Tørring Sogn. Det er ikke undersøgt, om det var Jens Hansen eller Jacob Henriksen der først havde investeret i Villa ”Sunbeam” ved Grejsdalsvejen.


20.05.1905 Kreaturforsikringen for Vindelev m.fl.’s 50 års jubilæumsfest med tale af J. Henriksen.


24.09.1905 Afslutningsbal for denne sæson. VAF (21.09.1905).


Den joviale og gæstfrie Jacob Henriksen fik en trist ende. En hjertesygdom tvang ham i 1905 til at tilbringe julen og sin 57 års fødselsdag i sengen. Efter tre uger på langs sprang et blodkar i hjernen. Han lå nu bevidstløs i to døgn, inden han afgik ved døden nytårsaften.

Enken Ane Cathrine Henriksen førte med hjælp af sin hjemvendte søn, Henrik Henriksen, hotellet videre. I Folketællingen 1906 boede Ane Cathrines svigermor, enke Karen Henriksen (f. 1820), hos dem sammen med tjenestepige Karen Rasmussen (f. 1884) og røgter og enkemand Hans Frederiksen (f. 1834). Mor og søn nåede bl.a. at være værter for en præmieskydning for 12 kredse i Vejle Amt d. 27. maj, inden en ny sorg ramte familien. Den 7. september 1906 gjorde restauratørlegenden Jens Hansen svigersønnen selskab i det hinsides.


07.09.1906 Missionsmøde. VAF (23.08.1906).


I april 1908 blev Henrik Henriksen viet i Vejle til partikulierdatteren Jenny Elisa Christensen (f. 1880 i Vejle). Så var der en mere kvinde til at gå til hånde på Grejsdals Hotel.

Ane Cathrine og Henrik Henriksen havde i første omgang adopteret Jens Hansens gamle markedsføringsstrategi med blot at underskrive sig med deres navne i annoncer. De nævnte dog ofte Apotekerstedet i teksten, og senere begyndte de at markedsføre hotellet under navnet Grejsdals Hotel. Det andets sidste bal i 1909-sæsonen blev f.eks. annonceret som: ”Grejsdals Hotel. Koncert førstk. Søndag fra 4-6 og Dans fra Kl. 7. Om Aftenen vil Anlæget ved Apotekerstedet blive oplyst ved kulørte Lamper. H. Henriksen” (VAF 10.09.1909).

Den 22. august 1909 var Ane Cathrine, Henrik og Jenny Henriksen værter for en kappeskydning arrangeret af Hover og Hvejsel Skyttekreds. Det blev en af de sidste større begivenheder på Grejsdals Hotel og Apotekerstedet i denne families tid. Den 16. december 1909 solgte mor, søn og svigerdatter nemlig forretningen til Carl V. Jensen for angiveligt 100.000 kr. med overtagelse 1. marts 1910.

Ane Cathrine Henriksen flyttede ind hos sin moder, Dorthea Hansen, på Apotekerstedet. Sønnen Henrik Henriksen flyttede med sin hustru Jenny til Egtved. Dorthea Hansen nåede at fejre sin 85 års fødselsdag, inden hun 29. januar 1911 udåndede. Henrik og Jenny Henriksen flyttede kort efter ind på Apotekerstedet hos Ane Cathrine Henriksen. Sidstnævnte levede af sin formue, mens Henrik Henriksen dyrkede jorden. I Folketællingen 1911 delte de Apotekerstedet med syerske Magdalene Rasmussen (f. 1886 i Uldum) og ung pige i huset Helga K. Hendriksen (f. 19.02.1893 i Vejle). Derudover boede to enker og en malerlærling i huset.

Jenny og Henrik Henriksen blev skilt. Hun flyttede tilbage til Vejle, hvor hun blev musiklærerinde. Henrik Henriksen blev boende hos sin moder i Grejsdalen i mange år. I Folketællingen 1916 var han uarbejdsdygtig. Derefter blev han agent/handelsmand. Han døde af bronkitis i 1928 blot 45 år gammel. Da var hans erhverv ostehandler. Ane Cathrine Henriksen opnåede akkurat ikke at fejre sin 75 års fødselsdag i 1939.


Carl Vilhelm Jensen og Sofie Amalie f. Christiansen

Arbejdsmand Peter Jensen og Margrethe f. Johansen bragte i 1884 Karl (men næsten altid stavet Carl) Vilhelm Jensen til verden i Magleby Sogn. Drengen var skabt til noget større end at gå i faderens fodspor. Efter angiveligt i en meget ung alder at have forsøgt sig som skindhandler og hotelpiccolo blev han uddannet tjener. Fra 1907 forpagtede han Hotel Phønix i Nykøbing Sjælland. Kort efter at have købt Grejsdals Hotel blev han viet i Magleby til Sofie Amalie f. Christiansen (f. 1885 i Randers). Deres korte tid som hotelejere i Grejsdalen skulle blive begivenhedsrig:


2. pinsedag 1910 ”Grejsdalens Hotel. Koncert fra Kl. 4½–6½. Musikdirektør Nielsens Orkester. Om Aftenen offentligt Bal fra Kl. 7-12. Ærb. Carl Jensen”. VAF (12.05.1910). På byrådsmødet 13. april 1897 behandlede Vejle Byråd et ”Andragende fra Musikdirektør N. Nielsen om at maatte erholde Udførelsen af Byens offentlige Musik. Det vedtoges ikke for Tiden at ansætte nogen Direktør for Byens offentlige Musik”. Afslaget betød at Niels Johannes Nielsen (f. 1875 i Herning) i første omgang måtte leve af at give private koncerter i Vejle. På byrådsmødet 10. maj 1898 behandlede byrådet endnu en anmodning fra musikdirektøren: ”Andragende fra Musikdirektør N. Nielsen om en fast aarlig Understøttelse, der tillige skal betragtes som Vederlag for Udførelsen af Byens offentlige Musik paa Festdage. Derhos foreligger et Andragende fra Musikdirektør Johnsen [formentlig vejlenseren Carl Oluf Johnsen 1862-1942] om Understøttelse, modtaget den 7 ds. Det vedtoges med 10 Stemmer imod 3 at overdrage Musikdirektør Nielsen Byens offentlige Musik for 1 Aar fra den 1 ds., hvorimod hans Andragende forøvrigt ikke kunde bevilges. Johnsens Andragende kunde herefter ikke bevilges”. Musikdirektør Nielsen fik en flot karriere med talløse begivenhedsrige koncerter i Vejle og omegn.


29.05.1910 Skydning. VAF (26.05.1910).


12.06.1910 ”Koncert til Kl. 7 Aften af Musikdirektør Nielsens Orkester (11 Mand), der ledes af Direktøren personlig”. VAF (10.06.1910).


26.06.1910 Skydning. VAF (24.06.1910).


07.05.1911 Majbal med koncert af musikdirektør Nielsen og frue. VAF (05.05.1911).


28.05.1911 ”Grejsdalens Hotel. Koncert efter Brydningen i Haven i Morgen, Søndag. Carl Jensen”. VAF (27.05.1911). Brydning var blevet en meget populær sportsgren herhjemme, og Vejle havde flere dygtige brydere. Flere aviser skrev om det store brydestævne bl.a. Randers Amtsavis (23.05.1911).


”Grejsdalens Hotel. Koncert Pinsemorgen i Haven fra 7-9. 2den Pinsedag Bal fra Kl. 8. Carl Jensen”. VAF (01.06.1911).


12.06.1911 ”Vejle Amts Plejehjemsforening holder Aarsmøde med Generalforsamling i Grejsdalen (Apotekerstedet) Mandag Kl. 3. Forstander Bech, Flakkebjerg holder Foredrag. Bestyrelsen”. VAF (08.06.1911). Plejehjemsforeningens velbesøgte årsmøde kunne umuligt holdes indendørs på Apotekerstedet. Så enten blev der afholdt udendørs eller i Grejsdals Hotel.


Kapelmester Anders Christian Jensen Møllers niece, Petra Nielsen, havde i en årrække arbejdet i køkkenet på Grejsdals Hotel for familien Henriksen. Hun fortsatte under de nye ejere. Ægteparret Jensen kom også fint ud af det med de tidligere ejere. Henrik Henriksen stod således i august 1910 fadder til deres søn, Jakob Knud Jensen. Carl V. Jensen og hustrus ophold i Grejsdalen skulle dog ikke ende lykkeligt.

Horsens Avis (01.12.1911) meddelte, at der havde fundet et mageskifte sted mellem Grejsdals Hotel (ansat til 120.000 kr.) og P. Møllgaard, Skytts Hotel (ansat til 80.000 kr.) i Skive. Det var en forhastet meddelelse. Carl Vilhelm Jensens Grejsdals Hotel røg nemlig på tvangsauktion den 24. maj 1912. Ejendommen bestod af: matr.nr. 31a, 31b og 43c Hornstrup Sogn samt matr.nr. 7f Hover Sogn. Til ejendommen hørte keglebane, lysthuse, pavilloner m.v. Det var Vejle Bank som havde begæret ejendommen på tvangsauktion, da Carl Vilhelm Jensen ikke kunne tilbagebetale den kassekredit på 40.000 kr., som han havde fået af banken i februar 1910. A/S Svendborg Bryghus og Vinhandlerfirmaet Petersen & Hansen, Svendborg, havde kautioneret for halvdelen af beløbet. Vejle Bank overtog nu for 50.100 kr. Grejsdals Hotel. Restauratør Rasmus Hansen forpagtede og købte efterfølgende hotellet.

Carl V. Jensen lod sig bestemt ikke slå ud af modgangen. I 1912 blev han restauratør på Storebæltsfærgerne. 21 år senere blev han eneforpagter af samme. Det var Danmarks suverænt største restaurationsforretning, og han tjente så mange penge, at han bl.a. kunne købe det nordsjællandske gods Borsholmgård og starte sit eget legat. Ægteparrets børn klarede sig også godt. Jakob Knud Jensen, der var født på Grejsdals Hotel, blev f.eks. ejer af Snoghøj Badehotel og forpagter af restaurationen på Fredericia Banegård. Ridder af Dannebrog, Carl V. Jensen, sluttede som restauratør på en mindre restaurant ved Østerport i hovedstaden. Han døde i 1954.


Grejsdals Hotel og Apotekerstedet efter 1912

Købmand E. FR. Clausen fik i 1912 Indenrigsministeriets tilladelse til at holde restauration uden udskænkning af alkohol på Turisthotellet i Grejsdalen, Grejsdalvej 252. Det nye hotel var ingen farlig konkurrent til Grejsdals Hotel. Befolkningstilvæksten, de stadig tilstrømmende inden- og udenlandske turister og festpladsens store popularitet betød, at et hæderkronet sted som Grejsdals Hotel nok skulle klare sig. Det må også have givet flere besøgende, da Skrædderbakken kort efter lukkede. En ældre journalist på Vejle Amts Folkeblad var imidlertid bekymret for Grejsdalens fremtid som forlystelsessted:


”Vejle=Fysiognomi. Fra Fjorden til Dalene. Længe før der var noget, der hed Turistvæsen, knyttede man Vejle og Grejsdalen sammen. Den var fra én Side den yndefulde Adgang til Byen, skønt Vejforholdene oprindelig var alt andet end gode. De halvgamle kan huske Anlæget af Grejsdals Landevej. Men Dal og By gik jo paa en Maade i et. Man gik uden for Byen og var med det samme i Grejsdalen. Ved Siden af den herlige Nørreskov var den, skønt liggende uden for Købstadgrunden, Byens Stolthed. I en ældre, mere primitiv Tid vandrede Borgerne med Koner og Børn ud til Apotekerstedet, hvor man fik Vand til »Maskinen«. Senere kom Hotellet. Men tager vi fejl, naar vi paastaar, at Trækket ud til Grejsdalen var størst, da Banen ikke gik der ud? Har Dampfløjten forstyrret Idyllen? Eller har Vejle-Menneskene efterhaanden faaet mere at sprede sig paa. Begge Dele har vel noget at sige. Gjorde det noget, at der gennem en Bane blev bedre Adgang til den store Vejledal?

Grejsdalens Renomé er fastslaaet gennem Menneskealdre. Og den skønne Plet behøver hverken Vejle eller de fremmede til at sige god for sig. Bliver vi mere magelige eller gør Støvplagen [NB. efter man anlagde landevejen, jernbanen, grusgravene etc. var støv blevet en plage i dalen] noget? Gang efter Gang hører vi, at i »Jakob Henriksens Tid« skulde alle ud til Grejsdalen om Søndagen. Endnu kan man jo ogsaa en Hverdags-Eftermiddag »kæmpe« der ud.

Grejsdalen har kastet Glans over Vejle. Det skal ingen prøve paa at modsige. Nu er den næsten fra Ende til anden en Forstad til vor By. En Forstad af sjælden Skønhed. Aar efter Aar rejste der sig næsten hele Byer derude, og den industrielle Virksomhed er jo langt fra taget af. Men ude omkring Hotellet og Højen er der jo lige saa smukt, som der altid har været. Og Togfløjten kan ikke ødelægge en hel Del. Er Tiden blevet en anden? En Gang skulde en hel Masse Mennesker, ja, Folk i Hundredvis, bestige Skræderbakken en Sommer-Søndag. Men Restaurationen, der nu er nedlagt, var næppe førsteklasses; det er vanskeligt at tænke sig, at det var den, der trak. Nu hører vi med Sorg, at mange yngre her ude aldeles ikke ved, hvilken Udsigt man har fra Skræderbakkens Top. Altsaa maa Tiden være blevet en anden.

Men Vejle og Grejsdalen vil ogsaa i Fremtiden høre hinanden til. Det hører til det utænkelige, at Grejsdalen vil ende med kun at blive et Navn. Der vil komme en Renæssance. Naar det bliver Opgangstider for vor By, vil man, som i gammel Tid, stime der ud. Man kan længe nok snakke; men det vil til enhver Tid være en Nødvendighed, at Restaurationsforholdene der ude er i bedste orden.

Det er et ejendommeligt Stykke Natur. Og det vil være frækt at paastaa, at det er ødelagt. Skovskrænterne staar der i det sene Foraar og gennem Sommeren og Efteraaret som altid. Grejsdalen er delt mellem Byen og Sognene Hornstrup, Hover og Grejs. Beboerne tæller med i hele 4 Kommuner. Derfor aner man ikke, hvor mange der er. Den stærke Bebyggelse, det er næsten altid Huse med venlige Haver, gør den Grejsdalen mindre tiltrækkende? Det formaar vi ikke at se. For de mange, der nu kommer med Banen Vest fra, helt oppe fra Holstebro og Struer, maa Baneturen fra Hørup ned til Vejle være ejendommelig. Grejsdalen har en Historie. Hvem tvivler om, at den har en Fremtid. Er mon ikke de store Sommermøder og Grundlovsfester der ude et Stykke Historie. Her talte Vilh. Beck Aar efter Aar for Tusinder af Mennesker. Her samlede Danmarks bedste Politikere Gang efter Gang de store Skarer. Det skal nok komme. Foreløbig tror vi, at gode Sommerpensionater vilde have store Muligheder der ude. En Gang vil et stort 1. Klasses Hotel faa tykt at bestille. Men det maa næppe vente for længe.

For Egnen tæt ved og langt videre ud vil Grejsdalen bevare sin gamle Tiltrækning. Der er Møder, hvis Sukces først er sikret, naar de har sikret sig Mødepladsen der ude. Og Pladsen er paa én Gang smuk, ejendommelig og enestaaende god. Meget taler for, at den vil blive brugt i stigende Grad. Vi lever jo i de store Friluftsmøders Tidsalder.

Aar efter Aar udfoldede der sig ligefrem et Folkeliv der ude, Søndag efter Søndag. Det vil ogsaa Fremtiden faa at se. Vel vil Toget pibe gennem Dalen. Men det er en zart Opfattelse, at Idyllen derved er ødelagt. Det er naturligvis en uafviselig Betingelse, at Skoven fremdeles pryder Bakker og Skrænter”. VAF (22.12.1920).


Den besynderlige artikel havde ret i, at Grejsdalen var blevet en forstad til Vejle, og bebyggelsesprocenten var slet ikke færdig med at vokse. De lange vue ud over den skønne, mennesketomme natur var en saga blot. Infrastruktur, industri, landbrug, forretninger og huse havde for altid ødelagt Grejsdalens idyl for sande naturelskere. Det betød ingenlunde, at Grejsdalens tid som udflugtsmål var ovre. Dalen var også fortsat et yndet sted at afholde store politiske møder, der trak overskrifter i hele kongeriget. Desværre blev det ofte ikke nævnt hvor i Grejsdalen, møderne fandt sted, det gjaldt f.eks.: De sammensluttede Husmandsforeninger i Vejle Amts sommerfest i 1917 med tale af indenrigsminister og dattersøn af Orla Lehmann, Ove Rode (1867-1933); Give- og Vejlekredsens radikale Venstreforeningers høstfest i august 1920 igen med indenrigsminister Ove Rode som taler; Grundlovsmøde 3. juni 1921 med statsminister Niels Thomasius Neergaard (1854-1936) som taler; Venstres grundlovsfest 4. juni 1923 med justitsminister Svenning Rytter (1875-1957) som hovedtaler m.fl. Ligeledes blev der fortsat afholdt talløse koncerter, baller m.v. på Grejsdals Hotel. Hotellets historie efter 1912 er bestemt ikke uinteressant, men den skal i det følgende kun præsenteres ganske overordnet og næsten uden inddragelse af den historiske kontekst.


1912/1914-1926: Rasmus Hansen og Kirstine Madssigne f. Jensen

Rasmus Hansen (f. 1865 i Svendborg) var tidl. restauratør på Rottefælden i Svendborg og Hotel Royal i Nyborg. Hans første hustru døde, hvorefter han giftede sig med sin husbestyrerinde Kirstine Madssigne Jensen (f. 1872). Ægteparret forpagtede Grejsdals Hotel, inden de købte det af Vejle Bank. Ægteparret fortsatte hvor Carl Vilhelm Jensen havde sluppet med bl.a. koncerter med musikdirektør Alfred Tellings (1882-1950) orkester, og de lagde den 7. juli 1918 festplads til Venstres Ungdoms landsstævne. Det blev en af Grejsdalens mest besøgte folkebegivenheder, hvor de 8-10.000 deltagere bl.a. hørte folketingsmand Sigurd Berg (1868-1921) holde tale (VAF 21.06-08.07.1918). Venstres Ungdom holdt frem til Besættelsen flere landsstævner og ungdomsmøder på festpladsen.

Vejle Amts Folkeblad kunne den 10. maj 1915 meddele, at den ”gamle Sti, der førte fra [Grejsdals Hotel] op til Apotekerstedet er nu helt nedlagt”. Rasmus Hansen døde d. 11. oktober 1926. En måned senere solgte hans enke Grejsdals Hotel til restauratør Jacob Peter Glud.


1926-1927: Jacob Peter Glud og Karen Marie f. Højrup

Murmestersønnen Jacob Peter Glud (f. 1880 i Nakskov) blev gift med Ingeborg Margrethe Augusta f. Glud. Hun skænkede ham mindst to piger. I Folketællingen 1906 boede de på gården Mariesminde i Olstrup Sogn, Maribo Amt. På et tidspunkt blev ægteparret skilt, og Ingeborg tog børnene med sig. Jacob Peter Glud blev nu bryggeriarbejder i København. Han var også to gange i USA. Husmandsdatteren Karen Marie Hørup (f. 1877 i Bølling) vandt hans hjerte, og de blev gift. Efter at have forpagtet Klampenborg Badehotel købte de Grejsdals Hotel. De flyttede ind 15. december 1926. Den 8. maj 1927 arrangerede ægteparret en koncert på Grejsdals Hotel. Vejle Amtsråd udstedte den 27. juli 1927 en alkoholbevilling til Jacob Peter Glud. En uge senere solgte ægteparret Grejsdals Hotel til Christian Ejsing for efter sigende 90.000 kr. Jacob Peter Glud og hustru rejste tilbage til hovedstaden.


1927-15.05.1963: Christian Ejsing og Helga Elenore Brunholm f. Hansen

Kort efter at have givet håndslag på købet af Grejsdals Hotel blev Christian Ejsing (f. 1892 i Grejs Sogn) og Helga Elenore Brunholm Hansen (f. 1903) gift. Hun var datter af de tidligere ejere af Grejsdals Hotel, Rasmus og Madssigne Hansen. Christian Ejsing var uddannet ved landvæsen, fhv. landbruger, vognmand og tillige uddannet buffist. Ægteparret restaurerede og moderniserede gentagne gange hotellet og lod opføre en glasveranda.

Længe før jernbanen havde særligt Kirketorvet i Vejle Købstad lagt brosten til omrejsende menagerier med eksotiske dyr. Jernbanen havde gjort det muligt for omrejsende cirkusser at medbringe de mest utrolige dyresamlinger. København Zoologiske Have blev grundlagt i 1859 og blev øjeblikkeligt en af Danmarks bedst kendte attraktioner. Tivoli m.fl. foreviste også eksotiske dyr, og i 1871 eksperimenterede Johannes Lieder, Sommerlyst i Vejle, med at holde et mindre menageri. Privatpersoner i Vejle-egnen begyndte også at holde bl.a. aber og eksotiske fugle som kæledyr. I 1930'erne blev der grundlagt flere primitive zoologiske haver i provinsen bl.a. Odense Dyrehave (1930), Givskud Zoologiske Have (1930), Aarhus Zoo (1932), Nykøbing Falster Zoo (1933), Thisted Zoologiske Have (1930'erne), A/S Bygholm Zoologiske Have (1935), Aalborg Zoo (1935), Frederik Iversens minizoo i Trædballe, og juledag 1937 åbnede Grejsdalens Dyrepark på Grejsdals Hotel.

Bestyrer af Vejle Havns varmestue og tidl. slagter, Carl Jonas Fibiger Jensen (f. 1906 i Hover), og hustru Karla Sofie f. Milo (f. 1898 i Raarup Sogn) stod bag Grejsdalens Dyrepark. Han havde i en årrække handlet med fugle og aber. I 1937 indledte han forhandlinger med Vejle Kommune om en plads til anlæggelse af en privatejet zoologisk have. Et areal i Nørreskoven ved ledvogterhuset før Skyttehuset var bl.a. på tale. Thisted Zoologiske Haves dyresamling blev dette år sat til salg. Fibiger Jensen besluttede i november at købe den, selvom Vejle Byråd endte med ikke at kunne bevillige ham en grund. Hans plan var enten at videresælge dyrene eller selv finde en grund. Det endte altså med indretningen af Grejsdalens Dyrepark i den ene af Grejsdals Hotels rejsestalde. I automobilæraen havde ægteparret Ejsing ikke længere brug for rejsestaldene, og nu kunne de i stedet få en ny publikumsattraktion til hotellet.

Grejsdalens Dyreparks arkiv er gået tabt. Samtidens aviser gav vidt forskellige beskrivelse af dyrebestanden og dens størrelse. Den bestod fra start af bl.a. af en hanløve og to hunløver, to kaukasiske bjørne, aber inkl. to rhesusaber, et par sikahjorte, påfugle, flamingoer, guldfasaner, storke, hejrer, agerhøns, fasaner, en kirkeugle, to kærhøge, egern, angorakaniner m.fl. Det var ikke meningen, at Grejsdals Hotel skulle huse den yderst primitive zoologiske have permanent, men det lykkedes aldrig ægteparret Fibiger Jensen at få etableret sig et andet sted eller at sælge dyrebestanden til Hagenbeck i Hamborg (familien Hagenbeck stod bag en zoologisk have og en kæmpe import og videresalg af eksotiske dyr).

Dyrene levede under yderst kritisable pladsforhold i rejsestalden. Sikkerheden var heller ikke god. En mand skulle være blevet bidt alvorligt i armen af hanløven, og den 2. november 1940 blev Karla Sofie overfaldet af den ene kaukasiske bjørn. Vejle Amts Folkeblad (02.11.1940) gav en meget dramatisk beskrivelse: ”Om selve Overfaldet har fundet Sted inde i Buret eller ude i Løbegaarden, er endnu ikke opklaret, da man ikke har kunnet afhøre Fru Jensen, men i alt Fald lykkedes det Bjørnen at indhente hende og vælte hende omkuld. Bjørnen kastede sig derefter over den ulykkelige Kvinde og tilføjede hende nogle frygtelige Bid i Nakken, Skulderen og højre Overarm”. Bjørnen lod sig herefter angiveligt distrahere af løvernes brølen, hvorefter det lykkedes den ildetilredte Fru Jensen at flygte ind på hotellet. Christian Ejsing fik ringet efter en ambulance og politiet. Imens gik bjørnen amok inde bag det tynde plankeværk, der adskilte den fra friheden. Den ”overfaldt en Ged, som den dræbte og sugede Blodet ud af. Derefter overfaldt den en halv Snes Kaniner [...]”. Det lykkedes dog hr. Jensen at få den lokket ind i sit bur igen, uden at politiet blev nødt til at skyde den. Fru Jensen lå indlagt på hospitalet i flere måneder.

Under Besættelsen blev det svært at skaffe foder til dyrene. Til sidst i april 1941 havde ægteparret Jensen ikke andet valg end at aflive bestanden eller at forære den bort til andre stærkt trængte zoologiske haver. Enden blev, at Odense Zoo (tidl. Odense Dyrehave) overtog dyrene med undtagelse af to løver og to kaukasiske bjørne, der blev sendt til Hagenbeck Tierpark i Hamborg. Det tog mange timer at få bjørnene ind i jernbanevognen. ”Den ene lokkede vi ind med et Stykke Brød, men den anden blev aldeles rasende, da den opdagede, hvad der skulde gaa for sig. Den hylede og skabte sig og bed i Jerngitret, saa Blodet flød den fra Munden. Til sidst var vi syv Mand om at drive den ind i Buret med Jernpigge” (VAF 08.04.1941). Grejsdalens Dyrepark var et sort kapitel i den skønne dals historie, og dyrenes mareridt fortsatte. I 1943 blev 70% af Hagenbecks Tierpark ødelagt ved et bombeangreb.


Udover etableringen af Grejsdalens Dyrepark så var en af de sidste store begivenheder på Gresjdalens Hotel inden Besættelsen det katolske ungdomsstævne i Vejle. Den 25. juni 1939 sang 3-400 katolik med på sange ”paa den ideelle Festplads i Haven ved Apotekerstedet” i Grejsdalen. Biskop Suhr var blandt talerne (VAF 26.06.1939).

Grejsdals Hotel holdt åben under Besættelsen. Efter Befrielsen blev politiske møder igen tilladt. 2. pinsedag 1945 genoptog Venstres Ungdom de velbesøgte landsstævner i Grejsdalen. Medlem af Danmarks Frihedsråd, biskop H. Øllgaard, Odense, var blandt talerne (VAF 18.05.1945).

I 1947 opførte ægteparret Ejsing en minigolfbane i haven på den anden side Grejsdals Landevej. Jens Jacob Møllers efterkommere, der var blevet sangere og musikere, optrådte hyppigt på hotellet. I årene 1943-1948 kunne den senere boksepromoter Mogens Palle skifte stenbroen i København ud med Grejsdals Hotel, da han var feriebarn her. Ægteparret Ejsing gik på pension i 1963. Deres søn, Otto Ejsing (f. 1929), var blevet bankmand og ønskede ikke at overtage hotellet.


15.05.1963-1993: Erling Peter Kristian Borup og Martha Sussi f. Agerbo

Erling Borup var født i 1922 i Årestrup Sogn. Forældrene var gårdforpagter Niels-Ejnar Nielsen Borup og hustru Antonine Gravine f. Knudsen. De boede i Ersted. Erling Borup blev udlært tjener på Grand Hotel i Hobro. Som 22-årig blev han tjener på Ulbækhus Badehotel. Senere arbejdede han bl.a. på Sevilla i Vejle, Vejle Teaters restauration samt gennem 16 somre på restaurationer i Tivoli i hovedstaden. Han blev gift i 1957 i Viborg Domkirke med husmandsdatteren Martha Agerbo (f. 1926 i Videbæk), der var kommet til Vejle i 1949. Hun bragte sønnen Carsten Ryaen Agerbo (f. 1950) med ind i ægteskabet og fødte kort efter datteren Pia Dorte Agerbo Borup. I 2001 fik Martha officiel tilladelse til at kalde sig ved det navn, hun havde brugt i mange år nemlig Sussi.

Den 15. maj 1963 flyttede ægteparret Borup med deres to børn ind på Grejsdals Hotel. Sussi stod for restaurationskøkkenet, mens Borup påtog sig værtsrollen. Ægteparret specialiserede sig i private fester.

Den 1. oktober 1974 skiftede Grejsdals Hotel formelt adresse fra Grejsdals Landevej 190 til Grejsdalsvej 384.

I januar 1982 drog Erling Borup forud ind i evigheden. Martha Sussi Borup og sønnen Carsten Ryaen Agerbo drev hotellet videre. Hun gik på pension som 65-årig og døde i 2008.

Carsten Ryaen Agerbo fik i 1993 tilladelse til at stave sit mellemnavn Ryan. Samme år indstilledes hoteldriften. Man kan kort læse om Carsten Ryan Borup og hustruen Lotte Christinas ombygning samt drift af Grejsdals Hotel som selskabsforretning m.m. frem til i dag på hotellets hjemmeside: grejsdalenshotel.dk & i Jacques Hansen (2014).


Litteratur og kilder

  • Bradshaw’s Continental Railway Guide, 1913 (vedr. Skraedder Bakken).
  • Kraks Vejviser 1894 – Bøgeager Teglværk.
  • Nordiska Taflor. Pittoreska Utsigter frän Sverige, Norge og Danmark, Bd. 6, A. Bonnier, Stockholm, 1875.
  • Politiets Registerblade (Kbh.) - Jacob Peter Glud.
  • Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udg., 1915-30 – vedr. Ædruelighedskommissionen.
  • Skolemødets Fællestur, »Norsk Skoletidende«, 1905.
  • Vejle Amtsrådstidende: jrn. 318/1912 E.Fr. Clausen beværterbevilling & 55/1914, 192/1914 og 421/1914 afslag på alkoholbevilling til Skrædderbakken & 52/1914 og 183/1914 afslag på gæstgiveri og beværtning uden ret til udskænkning af stærke drikke Ane Jensine Jørgensen.
  • Vejle og Omegn. Illustrerede Rejsebøger, nr. 9, 2. udg., 1902.
  • Vejle og Omegn. Illustrerede Rejsebøger, 3. udgave, Vejle Turistforening, 1912.


  • Adamsen, Th. (red.): Hotelværter og Restauratører, 2. bd., H.I. Nielsen, 1938.
  • Baggesen, August: Den Danske Stat eller Kongeriget Danmark med tilhørende Bilande, samt Hertugdømmerne Slesvig, Holsteen og Lauenborg, Forfatterens Forlag, 1840.
  • Bojsen-Møller, Anna: Eline Boisens Erindringer, Bind 2, Gyldendal, 1999.
  • Clausen, Julius: Af Orla Lehmanns Papirer, Det Nordiske Forlag, 1903.
  • Elkjær, Gotfredsen & Skovgaard (udg.): Hansen, Hans Abel Leonhard: Leonhards minder: fra københavnerdreng til landsbypræst i 1800-tallet, Syddansk Universitetsforlag, 2005.
  • Grove, P.V.: Danmark. Illustreret Reisehaandbog, Foreningen ”Fremtiden”, 2. udg., Thieles Bogtrykkeri, 1871.
  • Hammerich, Frederik: Reise i Jylland (1833), »Brage og Idun«, 1839.
  • Hansen, Arnold: Den sidste Henrettelse ved Vejle, »Vejle Amts Aarbog«, 1921 (vedr. Skrædderbakken i Grejs Sogn).
  • Hansen, Bent Jacques: Grejsdalens Hotel efter 1912, »Hornstrup Sognenyt«, efterår 2014.
  • Hansen, Marius: Hornstrup Sogn, Konrad Jørgensens Bogtrykkeri, 1949.
  • Hylling, Julius: Touristen i Jylland. Fører paa Udflugter til forskjellige jydske Egne, Hempelske Boghandel, 1868.
  • Høffding, Harald: Erindringer, Gyldendalske Boghandel, 1928.
  • Kaarsted, Tage: Indenrigsminister Ove Rodes dagbøger 1914-1918, Jysk Selskab for Historie, 1972 (vedr. Tale i Grejsdalen 03.06.1917).
  • Kristensen, Arne L. & Sørensen, Mette Holm: Fra Skrædderbakken til Spejderbakken, »Vejlebogen«, Byhistorisk Forlag, 2010.
  • Kristensen, J.E. Tang: Danske Sagn som de har lydt i Folkemunde, Bd. 5, Woel, 1928 (vedr. Skrædderbakken i Grejs Sogn).
  • La Cour, I.C.B.: Danske Gaarde, Bd. 1, 1906 (heri: Bøgeager Teglværk og Grejsdals Hotel).
  • Lütken, André: Haandbog for Tourister i Silkeborgegnen og Greisdalen, Wilhelm Priors Forlag, 1876.
  • Marryat, Horace: A Residence in Jutland, the Danish Isles, and Copenhagen, Vol. 1, John Murray, London, 1860.
  • Mortensen, Niels Th.: Skrædderbakken – En sagnrække, Vejle Amts og Bys Sygehus julepublikation, 1968.
  • Rude, Axel: Barn af sin by – Om Harald Kidde og hans digtning, »Vejle Amts Aarbog«, 1966.
  • Rude, Axel: Fra Tirsbæk Skov til Randbøl Hede, Schweitzers Bogtrykkeri, 1948.
  • Secher, V.A.: Meddelelser om Slægten Secher, G.E.C. Gad, 1885 (vedr. P.J. Brøchner).
  • Simesen, Ingeborg: N.F.S. Grundtvig og hans nærmeste Slægt, G.E.C. Gads Forlag, 1933.
  • Sjøqvist, Viggo: Peter Vedel. Udenrigsministeriets direktør. Bd. 1, Universitetsforlaget, 1957.
  • Smith, A.H.H.: Veile og Omegn, 1882.
  • Sørensen, Mette: Grejsdalens Zoologiske Have, Grejsdalens Lokalhistoriske Arkivs nyhedsbrev nr. 3, aug. 1997.
  • Teglbjærg, Tore: Vingsted – udflugt og konferencer, i: Vejle Ådal – Historie, natur, mennesker, kultur, Byhistorisk Forlag, 2017.
  • Teglbjærg, Tore: Grejs Mølle Klædefabrik, i: Grejsdalen - Historie, natur, mennesker, kultur, Byhistorisk Forlag, 2020.
  • Teglbjærg, Tore: Helligkilder i Vejle-egnen og Nørreskovens forlystelsesliv, Byhistorisk Forlag, 2021.
  • Thomas, Margaret: Denmark, Past and Present, London, 1902.


Brahetrolleborg Kirkebog

Født 13.09.1818 Olaf Daniel Kongsted. Søn af læge Eiler Andreas Kongsted og Juliane Crestensen f. Zybransky.


Egtved Sogns Kirkebog

F. 21.10.1877 Karen Marie Højrup.


Herslev Sogns Kirkebog

Født 17.07.1842 Peder Jørgensen. Søn af gårdmand i Follerup Jørgen Hansen og Ane Johanne f. Larsen.


Hjørring Sogns Kirkebog

Født 27.03.1838 Jens Christian Bindslev.


Hornstrup Sogns Kirkebog

Født 26.02.1784 Kristian. Hjemmedøbt 27. februar 1784 af Bisted i Grejs. Forældre Terkild Jensen og Dorte Jensdatter. Moderen introduceret 4. søndag i fasten 1784. Gudmor[?] Hr. Hirtznachs hustru på Grundet.

Født xx.07.1824 Jens Hansen. Søn af husmand Hans Jørgen og moder Inger fra Kirkeby.

Født 12.06.1825 Dorthea Christians Datter. Datter af Christian Therkilsen og Ane Jensdatter.

Viet 01.08.1851 Ungkarl og dugmagersvend Greismølle Jens Hansen 26 år f. 15.07.1825 og pigen Dorthea Christiansen 26 år f. 13.07.1831 boende hos forældrene.

Født 23.02.1852 Hans Christian Jensen. Søn af indsidder Jens Hansen og hustru Dorthea f. Christiansen.

Født 20.02.1855 Ane Cathrine Jensen. Søn af husmand Jens Hansen og hustru Dorthe f. Christiansen.

Født 30.07.1857 Peder Jensen. Søn af husmand Jens Hansen og hustru Dorthe f. Christiansen. Jens Jakob Møllers hustru var blandt fadderne.

Født 02.07.1859 Ane Magrethe Møller. Datter af husmand Jens Jacob Møller og hustru Ane Jensen, 29 år, Hornstrupskov.

Død 17.05.1861 Christian Terkildsen.

Født 12.03.1872 Anders Christian Jensen Møller.

Død 29.06.1872 Vilhelm Halfdan Kongsted.

Død 07.08.1876 Husmand Jens Jacob Jensen Møller, husmand i Hornstrup Skov, 47 år, født i Hover Sogn.

Død 23.04.1877 Ane Jensdatter, enke efter Kristian Terkelsen.

Viet okt. 1879 Ungkarl Jens Jacob Henriksen, Hopballe, og pigen Ane Katrine Jensen, Grejsdalen.

Født 13.11.1883 Henrik Henriksen.

Død 23.06.1889 Hans Nielsen.

Død 31.12.1905 Hotelejer i Grejsdalen Jens Jacob Henriksen. Gift med Ane Katrine Jensen. Søn af gårdejer Henrik Jacobsen og hustru Karen. Født i Jelling 27.12.1848.

Død 07.09.1906 Partikulier i Grejsdalen Jens Hansen (f. 17.07.1824). Gift med Dorthea Christiansen. Søn af arbejdsmand Hans Jørgensen og hustru Inger i Hornstrup Skov. Født i Hornstrup Skov.

Født 13.08.1910 på Grejsdals Hotel Jakob Knud Jensen.

Død 29.01.1911 i Grejsdalen Dorthea Hansen f. Christiansdatter. Enke efter gæstgiver Jens Hansen.

Død 11.10.1926 Rasmus Hansen (f. 21.04.1865 i Svendborg).

Død 14.02.1939 Ane Cathrine Henriksen f. Jensen.


Hover Sogns Kirkebog

Født 17.06.1822 Morten Nielsen. Søn af Niels Rasmussen og hustru Kirstine Mortensdatter, Hover Mark.

Født 04.03.1828 Rasmus Nielsen. Søn af Niels Rasmussen og hustru Maren Erichsdatter, husfolk på Hover Mark.

Født 13.03.1829 Jens Jacob Jensen. Søn af Jens Matthias Jacobsen og hustru Grethe Jensdatter, Holms Mølle.

Født 21.10.1829 Erich Nielsen. Søn af Niels Rasmussen og hustru Maren Erichsdatter, husfolk på Hover Mark.

Født 02.02.1832 Niels Christian Nielsen. Søn af Niels Rasmussen og hustru Maren Erichsdatter, husfolk på Hover Mark.

Død 18. maj 1869 Niels Peter Sillemand Eriksen.

Viet 26.02.1870 enkemand Peder Jørgensen, opholder sig hos Erik Nielsen, Skrædderbakken, 27 år, og pigen Maren Kirstine Eriksen, 18 år, datter af Erik Nielsen, Skrædderbakken.

Født 17.02.1874 Gjertrud Ergine Hansine Jørgensen. Datter af husejer og snedker Peder Jørgensen og hustru Maren Kirstine Eriksen af Skrædderbakken

Født 31.08.1876 Jørgen Peter Martin Jørgensen. Søn af husejer og snedker Peder Jørgensen og hustru Maren Kirstine Eriksen af Hover.

Død 25.09.1877 Frands Vilhelm Fahrenholtz.


Højen Sogns Kirkebog

Født 28.08.1854 Birthe Cathrine Eriksen datter af husmand med jord Erik Nielsen og hustru Johanne Pedersen, Højen Tang.


Jelling Sogns Kirkebog

Født xx.12.1848 Jens Jacob Henriksen.


Lejrskov Sogns Kirkebog

Født 27.05.1862 Sophie Magdalene Hjort.


Magleby Sogns Kirkebog

Født 26.05.1884 Karl Vilhelm Jensen.


Nakskov Skt. Nikolaj Sogns Kirkebog

Født 30.01.1880 Jacob Peter Glud.


Sankt Nikolaj Sogn, Brusk Herred

Død 26.12.1926 i Kolding ugift aldersrentenyder Sophie Magdalene Hjort (f. 27.05.1862 i Lejrskov). Datter af gårdejer i Lejrskov Sogn Søren Hansen Hjort og hustru Mette Kirstine Hansdatter.


Skibet Sogns Kirkebog

Født 26.10.1851 Maren Kirstine Eriksen datter af husmand og væver Erik Nielsen og hustru Johanne Pedersdatter, Slelde


Vejle Sogns Kirkebog

Født 12.06.1866 Petra Alexandra Augusta Johansen.

Død 05.02.1882 på Vejle Sygehus Peter Jørgensen. Begravet 11. feb. på Hover Kirkegård. Gift, tømrer, 38 år.

Død 27.04.1898 Jens Christian Jensen Bindslev.

Død 16.10.1905 Anders Sørensen Vedel.


Vejle Sankt Nicolai Sogns Kirkebog

Død 10.06.1910 Erik Nielsen.

Død 27.07.1908 Alfride Eurosyne Vedel f. Hammer.

Født 27.09.1950 Carsten Ryaen Agerbo.


Videbæk Sogns Kirkebog

Født 25.09.1926 Tvillingerne Martha og Else Agerbo.


Ø. Snede Sogns Kirkebog

Født 12.10.1821 Anthon Hendrich Christiansen. Søn af husmand Kristian Therkelsen og Ane Jensdatter.

Født 22.05.1850 Mads Lund Jørgensen.


Årestrup Sogns Kirkebog

Født 12.11.1922 Erling Peder Kristian Borup.


Folketællinger (OBS de mange ukorrekte stavemåder, årstal og oplysninger i Folketællingerne er ikke rettet nedenfor)

Folketællingen 1834 Nykøbing Sjælland – Chirurg paa det Udssenerske Gods Eiler Andreas Kongsteds familie. Herunder sønnen Olaf Daniel Kongsted. Folketællingen 1834 Horsens Købstad, Hestedamsgade – Enkemand Rasmus Andersen.


Folketællingen 1834 Hornstrup Sogn – Indsidder og fabriksarbejder Hans Jørgensens familie inkl. sønnen Jens Hansen.


Folketællingen 1834, 1840, 1845, 1850 Hornstrup Sogn – Christian Therkelsens familie og logerende.


Folketællingen 1834 Hover Sogn, Holms Mølle – Jens Mathias Jacobsen, 56 år, møller, gift med Margrethe Jensen. 3 børn: Jens Jacob Mathiasen Møller 5 år, Jens Mathias Mathiasen Møller 3 år, Christine C. Møller 1 år. Konens søster. 5 tjenestefolk. 2 arbejdere ved Grejs Klædefabrik.


Folketællingen 1834, 1840, 1845, 1850, 1855 Hover Sogn - Skrædder Niels Henrich Rasmussens (f. 1793 i Hover Sogn) familie.


Folketællingen 1850 Fredericia Købstad, Danmarksgade – Spise Vert Olau Kongsteds (f. 1818 i Trolleborg) familie.


Folketællingen 1850 Hornstrup Sogn – Husfæster og daglejer Hans Jørgensens familie inkl. sønnen Jens Hansen.


Folketællingen 1855 Hornstrup Sogn – Dugmager Jens Hansens familie, aftægtsnyder Kristian Terkildesen og hustru samt fabriksarbejder med barn.


Folketællingen 1855 og 1860 Grejs Sogn – Fabriksarbejder Anthon Hendrich Christiansens familie.


Folketællingen 1860 Herslev Sogn – Bagermester Olaf Daniel Kongsted (f. 1820 i Brahetrolleborg) og hustru Minne Eulalua Theodora født Farenholz (f. 1824 i Odense). 2 børn.


Folketællingen 1860 Hover Sogn – Niels Henrich Rasmussen og Maren Erichsdatter aftægt hos sønnen Erik Nielsen.


Folketællingen 1860 Hover Sogn – Væver Erik Nielsen (f. 1829 i Hover S.) og hustru Johanne Pedersen (f. 1827 i Skibet S.). Børn: Maren Eriksen (f. 1851 i Skibet) og Birgithe Eriksen (f. 1854 i Højen S.) og Andreas (f. 1793 i Holstebro) indlagt af Fattigvæsenet i Hover.


Folketællingen 1860 Hornstrup Sogn – Møllebygger Jens Jakob Møller og familie.


Folketællingen 1860 Hornstrup Sogn – Husmand Morten Nielsen (f. 1822 i Hover) og hustru Mariane f. Christensen, Bredballe Strand.


Folketællingen 1860 Hornstrup Sogn – Væver paa Fabriken Jens Hansens familie.


Folketællingen 1860 Jelling Sogn, Hørup Skoledistrikt, Hopballe by – Hestehandler Henrik Jacobsen med kone, fem børn inkl. Jens Jacob Henriksen (f. 1848 i Jelling S.) og to tjenestefolk.


Folketællingen 1860 Øster Snede Sogn – Gårdejer Jørgen Pedersen og hustru Kirstine f. Jørgensen. 4 børn herunder Mads Lund Jørgensen (f. 1850 Ø. Snede Sogn). 5 tjenestetyende.


Folketællingen 1870 Vejle, Kirketorvet 128 – Restauratør Jens Christian Jensen Bindslev, 31 år f. i Hjørring. Gift med Ane Kirstine Jensen 33 år. En etårig søn med samme navn som faderen.


Folketællingen 1870 Hornstrup, Mølle-Huset – Fabrikarbeider Jens Hansens familie.


Folketællingen 1880 Jelling Sogn, Hørup – Erik Nielsen (50 år f. i Hover Sogn) og hustru Johanne f. Pedersen (53 år f. i Skibet Sogn). 2 plejebørn: deres dattersøn Niels Peder Sillemand Jørgensen og moderens broderdatter Ane Dortea Nielsen. Lejet ud af fattigvæsenet fordi han lider af et Slagtilfælde Søren Peter Petersen (20 år f. i Hover Sogn).


Folketællingen 1880 Hover Sogn – Husejer, snedker Peder Jørgensen (38 år f. i Herslev Sogn) gift med Maren Kjerstine (28 år f. i Skibet Sogn). 2 børn: Hans Sine Jørgensen (5 år f. i Hover S.) og Jørgen Jørgensen (3 år f. i Hover S.).


Folketællingen 1880 og 1890 Hover Sogn – Gårdejer Mads Lund Jørgensens familie.


Folketællingen 1880 Hover Sogn – Fabriksarbejder Anthon Hendrich Christiansen og hustru.


Folketællingen 1880 Hornstrup Sogn, Greisdals Kroe – Kromand Jens Jacob Henriksen og hustru Ane Kathrine f. Jensen. Tjenestefolk Peder Henriksen (f. 1852 i Jelling S.) og Nielsine Katrine Dorthea Hansen (f. 1865 i Hornstrup S.). En vejassistent, 2 arbejdere ved Greisdals Vei og uden oplyst erhverv Kristian Martin Henriksen (f. 1856 i Jelling S.).


Folketællingen 1880 Hornstrup Sogn, et Huus – Gæstgiver Jens Hansen og hustru. Sønnen Peter Jensen. 2 arbejdere ved Greisdals Vei.


Folketællingen 1880 Hornstrup Sogn – Restauratør O.P. Kongsted med familie.


Folketællingen 1890 Hornstrup Sogn – Agerbruger og traktør Jens Hansen og hustru Dorthea Kristiansen samt tjenestetyende Petrea Jensen.


Folketællingen 1890 Jelling Sogn, Hørup – Husmand Erik Nielsen (50 år f. i Hover Sogn) og hustru Johanne f. Pedersen (53 år f. i Skibet Sogn). 2 plejebørn: Jørgen Peder Martin Jørgensen (13 år f. i Hover S.) og Andrea Hansen (5 år f. i Jelling S.). 1 tjenestepige. Moderens broder Søren Ottesen Sillemann (60 år f. i Jelling S.).


Folketællingen 1890 Vejle, Torvegade 365 – Restauratør C. Jensen (51 år f. i Hjørring) og hustru Ane Jensen 52 år f. ulæseligt sogn. Datteren Dagmar Jensen 11 år f. i Vejle.


Folketællingen 1901 Hvejsel Sogn – Gårdejer Erik Nielsen og familie.


Folketællingen 1901 matr. 31a Hornstrup Sogn, Grejsdalshotel, opslag 229-230 - Hotelvært Jens Jacob Henriksen f. 27/12 1848 i Jelling Sogn. Gift med Ane Henriksen f. 21.2.1855 i Hornstrup Sogn. 1 barn Dorthea f. 19.10.1880 i Hornstrup S. 3 tjenestefolk. 1 logerende.


Folketællingen 1901 matr. 31a Hornstrup Sogn, Apotekerstedet, opslag 223-224 – Fhv. restauratør Jens Hansen og hustru Dorthea Hansen.


Folketællingen 1901 Hover Sogn, Skrædderbakken – Restauratør og landmand Anders Søffrensen Vedels husstand.


Folketællingen 1901 Løsning Sogn, Stubberup – Teglbrænder Mads Lund (f. 22.05.1850 i Øster Snede S.). Gift 1875 med Andrea Mikkelsen (f. 11.07.1853 i Hornstrup Sogn). 1 barn: Christian Lund (f. 09.09.1876 Hover S.). Familien tilflyttet 1891 fra Hover Sogn.


Folketællingen 1901 og 1906 Harte Sogn, Paabygaard – Sophie M. Hjort med husstand.


Folketællingen 1901 Svendborg Købstad – Gæstgiver Rasmus Hansens husstand.


Folketællingen 1906 Hornstrup Sogn, Grejsdals Hotel (matr.nr. 36a) opsl. 33 – Hotelværtinde, enke Ane Henriksen (f. 21.02.1855), søn af huset Henrik Henriksen (f. 13.11.1883). Tjenestepige Karen Rasmussen (f. 1884), røgter og enkemand Hans Frederiksen (f. 1834), bedstemor og enke Karen Henriksen (f. 1820).


Folketællingen 1906 Hornstrup Sogn, Grejsdalen (matr.nr. 31a, b) – Aftægtsnyder Jens Hansen og hustru Dorthea Hansen.


Folketællingen 1906 Nyborg – Restauratør Rasmus Hansens familie.


Folketællingen 1911 Hover Sogn, Skrædderbakken – Sofie Hjort, to mandlige tyende og barnet Søren Kr. Sørensen.


Folketællingen 1911 Hornstrup Sogn, Grejsdalen (matr. 31b) opsl. 14 – Lever af formue Ane Kathrine Henriksen (f. 1855 i Hornstrup S.), landbruger Henrik Hendriksen (f. 13.11.1883 i Hornstrup Sogn) og hustru Jenny Elise (f. 12.04.1880), syerske Magdalene Rasmussen (f. 1886 i Uldum) og ung pige i huset Helga K. Hendriksen (f. 19.02.1893 i Vejle). Derudover boede to enker og en malerlærling i huset. (Henrik og Jenny Elise var tilflyttet Hornstrup Sogn i 1911 fra Egtved).


Folketællingen 1911 Hornstrup Sogn, Grejsdalen – Hotelejer Carl V. Jensen og familie.


Folketællingen 1916 Hornstrup Sogn, Grejsdalen matr. 31D, opsl. 12 – Enke Ane Katrine Henriksen (lever af sin formue på 18.500 kr.), sønnen Henrik Henriksen (uarbejdsdygtig, skilt). 4 andre.


Folketællingen 1916 Hornstrup Sogn, Grejsdalen matr. 31B, opsl. 13 – Hotelvært Rasmus Hansen (f. 21.04.1865) gift med Madsine. Datteren Helga (f. 10.01.1903) og en tjenestepige.


Folketællingen 1921 Hornstrup Sogn, Grejsdalen opsl. 17 – Husejer Katrine Henriksen (f. 21.02.1855) og agent Henrik Henriksen (f. 13.11.1883).


Folketællingen 1921 Hornstrup Sogn, Grejsdalen opsl. 17 – Hotelejer R. Hansen (f. xx.04.186x i Svendborg) gift med Madsine (f. 02.10.1872). Ægteparret tilflyttet 1912 fra Svendborg. En pige og en enke.


Folketællingen 1930 Hornstrup Sogn, Grejsdalen opsl. 51 – Aldersrentenyder Ane henriksen (f. 21.02.1855).


Folketællingen 1930 Hornstrup Sogn, Grejsdalen opsl. 51 – Hotelejer Christian Ejsing (f. 03.01.1892 i Greis) gift med Helga (f. 10.01.1903 i Svendborg). En søn, en slægtning og en assistent.


Grejsdalens Lokalhistoriske Arkiv – I176 Apotekerstedet.


Vejle Stadsarkiv – B54770 efterk. efter Jens Jacob Møller; Skødeoversigt Hover og Hornstrup Sogne matr.nr. 14a Hover & matr.nr. 31a Grejsdalsvej 377 & matr.nr. 31b Gl. Hornstrupsvej 54 & matr.nr. 32a Hornstrup vedr. Holms Mølle & matr.nr. 32b Hornstrup vedr. A.C. Møllersvej 24b & matr.nr. 18a Hover vedr. Skrædderbakken; Vejle Vejviser 1869 restauratør C. Jensen, Kirketorvet 128; Vejle Byrådssager 12/1877 Bidrag til Grejsdal Landevej & 51/1885 C. Jensens brændevinsafgift & 199/1904 Droskekørsel Skrædderbakken; Æ610 (17) Hover Sogneråds forhandlingsprotokol møde 05.02.1914 & 03.09.1914 afslag på alkoholbevilling til Skrædderbakken; Æ9065070 (34) Bevilling Grejsdals Hotel; Folkeregistorkort Hornstrup Sogn Jacob Peter Glud og hustru; M666 Grejsdals Dyrepark.


Aftenbladet (03.12.1954 Carl V. Jensen), Aftonbladet, Sverige (11.06.1870 Grundlovsfest Apotekerstedet), Berlingske Tidende (10.04.1913 Sophie Hjort, 05.02.1915 Skrædderbakken), Dagens Nyheder (23.05.1869 Niels P.S. Eriksen), Dannevirke (19.08.1859 Holms Mølle til salg), Flyveposten (07.08.1868 Veile før og nu), Fredericia Dagblad (26.03.1908 Skrædderbakken solgt), Fredericia Social-Demokrat (29.08.1934 Frederik Iversens ejendomme), Fyens Social-Demokrat (03.12.1954 Carl V. Jensen), Fyens Stiftstidende (30.06.1874 Skrædderbakken), Herning Avis (04.08.1927 Jacob Glud, 10.05.1938 K.F.U.K. køber Skrædderbakken), Holstebro Avis (22.06.1880 Ildpåsætter til Flakkebjerg), Horsens Avis (18.06.1867 Skrædderbakken, 23.08.1875 Skrædderbakken, 19.11.1891 Teglværk Skrædderbakken, 25.09.1893 Hestehandler Henrik Jacobsens guldbryllup), Horsens Folkeblad (08.07.1868 Skrædderbakken, 18.06.1879 Opførelsen af Munkebjerg, 09.10.1920 Musikdirektør Bach), Isefjordsposten (17.12.1909 Grejsdals Hotel solgt), Jyllandsposten (04.09.1840 Skrædderbakken i Grejs, 13.07.1875 Skrædderbakken, 20.01.1905 Vedel løbskkørsel, 10.11.1906 Sophie Hjort), Jysk Aktuelt (08.05.1963 Erling Borup), Kgl. allernaadigst priv. Ribe Stifts Adresse-Avis (26.03.1841 Skrædderbakken i Grejs), Kjøbenhavns Amts Avis (29.06.1921 Jacob Glud), Kjøge Avis (03.08.1878 Udflugt til Munkebjerg), Kolding Folkeblad (26.08.1882 & 13.09.1882 Auktion Skrædderbakken, 10.05.1884 Salgsannonce Skrædderbakken, 19.10.1897 Paabygård, 21.12.1900 Søren Hansen Hjort), Kolding Social-Demokrat (15.11.1926 Jacob Glud), Konservativt organ for Gjentofte (20.08.1921 Jacob Glud), Korsør Avis (23.05.1944 Carl V. Jensen), Langelands Social-Demokrat (28.09.1937 Carl V. Jensen), Middelfart Avis (09.06.1870 Grundlovsfest Apotekerstedet), Morgenbladet (09.06.1876 Grundlovsfest Skrædderbakken, 11.07.1877 6. juli-fest Skrædderbakken), Ribe Stiftstidende (25.04.1895 Vejen op til Skrædderbakken samt Himmelpind i Grejsdalen), Silkeborg Avis (28.05.1877 Grundlovsværneforenings møde i Hover med uønsket deltagelse af sognefogeden), Sjællands-Posten (02.12.1954 og 25.04.1955 Carl V. Jensen), Skive Folkeblad (22.07.1898 Grejsdals Hotel og Skrædderbakken til salg?), Slagelse-Posten (28.12.1901 Kongsted), Sydfyenske Tidende (02.01.1869 Dronningstolen på Møens Klint), Thisted Amtsavis (26.06.1889 Hans Nielsen død), Vejle Amts Avis (06.06.1853 P.J. Brøchner, 07.08-12.10.1854 Stiftelse af Grundlovsværneforeninger i Vejle-egnen, 29.04.1858 Holms Mølle til salg, 10.08.1861 Kongebesøg Lerbæk Bakke, 28.05.1862 Grundlovsfest, 24.06.1865 Levende søhund, 09.05.1866 Danseteltet Vennelyst, 15.05.1866 Skrædderbakken, 17.07.1866 Skrædderbakken, 16.08.1866 Danseteltet Tivoli, 23.07.1867 Skrædderbakken, 22.08.1867 Skrædderbakken, 11.05-22.08.1868 Skrædderbakken, 26.09.1868 Skiveskydning i Phønix i Vejle by, 16.03-02.10.1869 Skrædderbakken, 14.05-03.09.1870 Skrædderbakken, 20.05-16.09.1871 Skrædderbakken, 16.06.1871 Lieders menageri, 16.05.1872 & 28.08-04.09.1872 Skrædderbakken, 28.11.1877 Entrebal Skrædderbakken, 20.07.1883 Koncert og luftballon Skrædderbakken), Vejle Amts Folkeblad (07.06.1866 Skrædderbakken, 09.07.1867 & 26.07.1867 Skrædderbakken, 25.10.1868 Alkoholbevilling Christen Apothekers Sted, 24.04.1869 C. Jensen, 01.07.1870 Skrædderbakken, 28.05.1873, 16.06.1876 Skrædderbakken, Skrædderbakken, 04.07.1876 Skrædderbakken, 30.08.1876 Skrædderbakken, 28.05.1878 C.K. Saxild søger om krohold ved den nye landevej i Grejsdalen, 28.08.1878 Ministeriet bevilliger Jens Hansen tilladelse til krohold og gæstgiveri, 23.02.1881 Peter Jensen død, 07.02.1882 Peder Jørgensens begravelse, 29.06.1882 Char-a-banc til Grejsdalen, 20.09.1882 Auktion Skrædderbakken, 07.06.1883 & 08.07.1883 Skrædderbakken, 30.10.1883 C. Jensen, 08.04.1884 Skrædderbakken til salg eller forpagtning, 19.11.1884 Jacob Henriksens hund bortløbet, 05.05.1888 C. Jensen, 05.03.1890 Jens Hansen køber jord, 17.12.1890 Neumanns Forlag, 21.02.1891 Træauktion skrædderbakken, 28.04.1892 Bøgeager Teglværk, 02.09.1892 Haandbog for Rejsende, 20.08.1894 Vedels svinebesætning, 27.07.1895 Stalden Skrædderbakken, 20.12.1897 Hover Sundhedskommission, 02.02.1898 Jord- og skovsalg Skrædderbakken, 18.05.1898 Kirsebærtræ Skrædderbakken, 26.09.1898 Jagten skrædderbakken, 18.08.1899 Apotekerstedet og tilskud til jernbanen, 30.01.1900 Erik Nielsens ejd. Hørup Skov solgt, 27.12.1900 Søren Hansen Hjort, 02.01.1901 Skatteoversigt Hornstrup Sogn, 01.06.1904 Droskekørsel Skrædderbakken, 18.08.1905 Skolemøde, 02.01.1906 Jacob Henriksen død, 03.07.1906 Vedel-slægten, 08.09-10.09.1906 Jens Hansen død, 20.10-29.10.1906 Svendsen Stevns, 21.05.1907 Vedels bogsamling, 20.08.1907 Vedel udlejer to værelseslejlighed, 30.07.1908 Alfride Vedel, 11.06.1910 Erik Nielsen død, 11.07.1910 Dorthea Hansen 85 år, 10.05.1912 Tvangsauktion Grejsdals Hotel, 08.03.1913 Ane Jørgensen Grejsdalens Afholdshjem, 25.02.1914 & 29.05.1914 Alkoholbevilling Sophie Hjort, 28.08.1914 Sophie Hjort, 28.04.1915 Musikdirektør Telling, 20.12.1916 Frk. Wadums dødsbo maleri af opgang til Høje Knøs til Vejle Museum, 04.05.1921 Forhandlinger om Skrædderbakken, 06.05.1927 Jacob Glud, 28.07.1927 Jacob Glud, 03.11-24.12.1937 Grejsdalens Dyrepark, 26.01.1982 Erling Borup, 17.04.1973 Petra Nielsen), Ærø Avis (30.06.1915 Tvangsauktion og kautionssag Carl V. Jensen), Aalborg Amtstidende (16.11.1906 Sophie Hjort), Aarhus Stiftstidende (09.06.1873 Aarhus Handels- og Contoiristforenings udflugt).


Om den danske afholdsbevægelsen se: Fyens Stifts Kgl. ene priviligerede Adresse- og politiske Avis (11.09.1843, 01.09.1847), Fædrelandet (17.05.1843), Horsens Folkeblad (06.02.1880), Kiøbenhavnerposten (10.10.1843), Kiøbenhavns Kgl. alene priviligerede Adresse-Contoris Efterretninger (03.08.1843), Vejle Amts Avis (08.05.1847, 04.03.1878), Viborg Stiftstidende (29.06.1847), Aalborg Stiftstidende (10.01.1848, 25.04.1878), Aarhus Stiftstidende (12.01.1848), denstoredanske.lex.dk Ole Syversen.


  • andersen.sdu.dk – Brev af 02.09.1848 fra Henriette Wulff til H.C. Andersen.
  • danmarksbreve.dk – Brev af 19.09.1848 til Elisabeth Kristine Margrete Grundtvig fra Johan Diderik Nicolai Blicher Grundtvig vedr. troppeparaden på Lerbæk Mark.
  • grejsdalenshotel.dk
  • navn.ku.dk/maanedens_navn/himmelpind/ - Bent Jørgensen: Himmelpind, 01.02.2016.
  • salldata.dk – Erindringsmedalje for deltagelse i krigen 1848-50 Jens Hansen (NB. der er en fejl i transkriberingen. Der skal stå "Huusmand og Tragtøer" ikke ”Huusmand og Slagter?”).


Del 2 Trædballehus og Himmelpind

Kort om Trædballe og Himmelpind

Matriklen af 1664 nævnte Thredballehuus (Trædballehus). Hvornår gården og stednavnet Trædballe er opstået er uvist. De fleste stednavneforskere er enige om, at efterleddet balle betyder bakke. Forleddet thred/træd har derimod vakt en del debat gennem årene. Sognepræst Frederik Selmer hævdede i 1884, at det ikke kom af træ, men af det ”oldnordiske trod, tradar, en indhegnet Vej, et indhegnet Sted eller en Fold?”. Trædballe betød altså noget i retning af den indhegnede bakke. Prof. Johannes Steenstrup (1844-1935) skrev i Danske Studier (1922): ”Det er vist sikkert nok, at jyske Stednavne som Trædballe, Trædholt, Træden maa, trods al Folkeetymologi, udledes paa anden Maade end af Retstrætte”. Denne tolkning var folkemindesamler Evald Tang Kristensen ellers stor tilhænger af: ”Længst ude i Vest støder Kjærsgaards Jord til Trædeballe, der ligger ligesom indeklemt mellem nævnte Jord og Øster-Knabberup. Det er meget rimeligt, at Navnet Trædeballe stammer fra Jordtrætte mellem disse to Gaarde i meget gammel Tid. Den ene Gaard har villet have det mellemliggende Stykke Jord, og den anden ogsaa, og den deraf opkomne Træde (Trætte) har saa ført til, at Trædeballe blev noget for sig selv” (Vejle Bys Historie, 1927). En livlig fantasi spillede en stor rolle i al Tang Kristensens historieskrivning. Han fremlagde ikke skyggen af belæg for en sådan strid. Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab gengiver i dag ukritisk Tang Kristensens tolkning, men i andre stednavne begyndende med træd giver de andre forklaringer. Sikrest er det at konkludere, at som med flere andre af Skibet Sogns spændende stednavne bliver vi nok aldrig i stand til med fuld sikkerhed at kunne definere dets oprindelige betydning.

”Borgen” Kjærsgaard forsvandt af uvisse årsager i Middelalderen, den var beliggende øst for Trædballe og lagde i nyere tid navn til vejnavnet Borgvej. På et efterfølgende tidspunkt blev gården Stockholm anlagt på Kjærsgaards formodede jorder længere mod øst. Den var beliggende i Skibet Sogn. Enken Sophie Magdalene Krabbe f. baronesse Gyldenkrone (1740-99) købte d. 15. december 1794 Stockholm, Kærsgårds pløjejord, Trædballehus og en halv tørvemose i Jelling. Stockholm blev kort efter omdøbt til Sofiesminde. Trædballehus havde op gennem 1800-tallet flere ejere. I første halvdel af det 20. århundrede overgik Sofiesminde og dens store jorder til Vejle Købstad i forbindelse med udvidelsen af Vestbyen. Trædballe og Trædballehus (matr.nr. 8A Kølholt By/Skibet Sogn) vedblev at høre til Skibet Sognekommune frem til kommunalreformen 1970, hvor det blev en del af Vejle Kommune.

I 1800-tallet lå der kun få bebyggelser udover Trædballehus i Trædballe. Omkring 1820 blev der anlagt en grynmølle ved Stribæk, som ca. 1860 blev omdannet til et uldfarveri og uldspinderi (Vardevej 170). Den senere nedlagte Gammel Å bugtede sig igennem de endnu ikke drænede enge neden for Trædballe. En kombination af høj vandstand i Vejle Fjord og tøbrud eller skybrud kunne ligge engene under vand. Det var ret besværligt at komme fra Vejle til Trædballe. For at komme ud på landevejen til Varde skulle man først begive sig nordpå, dernæst krydse Geddebroen over Mølleåen og tilsidst Stokbroen over Blegåen. Det blev lidt nemmere, da man fik anlagt Vestergade (efter 1848). Senere gjorde opfyldning af engene med ubegribelige mængder sand, grus, husholdningsaffald m.v. det muligt at opbygge Vestbyen og anlægge Vejle-Vandel-Jernbanen.

Det er uvist, hvornår udsigtspunktet Himmelpind (matr.nr. 2Q, 2R, 2T, 2U Kølholt By/Skibet Sogn) blev ”opdaget” og navngivet. Det var beliggende nord for Trædballehus på grænsen til Uhre By/Hover Sogn. Der var indtil det 20. århundrede frit udsyn til Himmelpind fra den vestlige side af den store banke, hvorpå man i Middelalderen havde anlagt det ældste Vejle. August Baggesen nævnte det i Den Danske Stat (1840): ”Veile, Kjøbstad ved Veile-Aaens og Greismølle-Bækkens forenede Udløb i en Dal, som begrændses mod Nord og Syd af usædvanlig høie og med Bøgeskove bevoxede Bakker (iblandt hvilke især »Himmelpinden« er et høit Punkt)”. Bakketoppen lå godt 70 m (220 fod) over havets overflade. Den topografiske forfatter Jens Peter Trap (1810-85) gengav i 1858 næsten ordret Baggesens tekst uden at komme ind på, om det var et sted folk besøgte.

Lærer og forfatter Christen Andersen Thyregod (1822-98) beskæftigede sig i novellen En Mormons Kone (1862) med den kontroversielle nye trosretning. En stor del af handlingen udspillede sig i Skibet Sogn, og her nævnte han også kort Himmelpind: ”Fra de yppige Enge i den malerisk skjønne Veiledal skraaner Himmelpinden steilt op til en Høide af 300 Fod over Havet [...]”. Novellen blev genoptrykt flere gange i bl.a. Silkeborg Avis (juli-aug. 1864), Lolland-Falsters Folketidende (sep. 1876) og Sorø Amtstidende (okt. 1900).

I aviserne blev Himmelpind vistnok første gang omtalt i 1863 i digtet Veiles Priis af en anonym rejsende: ”Her sidder jeg paa høie Himmelpind / og Glædestaarer trille paa min Kind / […] Foran mig ligger midt i Dalens Skjød, / Hvor stolte Snekker før sin Bane brød, / Hvor Vikingesnekken freidig monne seile / Med rige Bytter selv fra fjerne Kyst, / Erhvervet kun i aaben, ærlig Dyst - / En venlig lille By, som hedder Veile” (VAA 05.08.1863). Digtet var farvet af tidens syn på, at Harald Blåtand havde grundlagt en vikingehavn ved sit slot i Haraldskær. Man må i det hele taget ikke undervurdere den betydning myterne om det såkaldte Jellingdynasti spillede for 1800- og 1900-tallets turisme i Vejle-egnen (se f.eks. ”souvenir-kakkel fra Vejle Zoo” side 167 i Munch Sørensen, 2003, hvor fjorden løber bag Trædballehus, og der er afbilledet et vikingeskib). Digtet er den ældste kilde, det er lykkedes at finde, hvor Himmelpind omtales som et anbefalelsesværdigt udsigtspunkt. Det var muligvis interessen for udsigtspunktet Himmelpind, som på et tidspunkt fik ejeren af Trædballehus til at gå ind i restaurationsbranchen. Ligesom i tilfældet med Apotekerstedet og muligvis Skrædderbakken, så kan ejeren af Trædballehus have begyndt at traktere besøgende før, han begyndte at indrykke annoncer i Vejle Amts Avis. Det er dog også muligt, at det først fandt sted i 1868, hvor ejeren sikrede sig alkoholbevilling og begyndte at annoncere i avisen. Før dette var der med lange mellemrum i Vejle Amts Avis, 1829-1867, blevet annonceret for forlystelser i Skibet Sogn og Uhre By/Hover Sogn. Et udvalg heraf lyder:


Marts 1851 Skibet Sogneråd og sognets beboere holdt fest for de hjemvendte soldater fra 1. Slesvigske Krig. VAA (08.03.1851, 15.03.1851).


10.06.1855 Skiveskydning om sølvgevinster i Nr. Vilstrup Skov. Jens Andersen Tved. VAA (07.06.1855).


09.08 og 23.08.1857 Bal i skoven ved Skibet Kro. Ejer af Skibet Kro, Hans Erichsen Pedersen Strøier (f. 1827 i Tved Sogn, Svnedborg Amt). VAA (08.08.1857, 22.08.1857). Samme år fandt der også et skovbal sted i Nr. Vilstrup.


30.06.1861 Bal ved Skibet Kro. Thula Laursen stod for musik og dansetelt, H. Strøier. VAA (22.06-24.06.1861).


07.06.1863 Skovbal Vilstrup med musik og beværtning. Jens Peter Bertelsen. VAA (01.06.1863).


”Skovbal afholdes i Thomas Bondes Skov i Uhre tæt ved Landeveien mellem Sophiesminde og Trædballe førstkommende Søndag den 28de Juni. Entreeen 24 Sk. for en Herre, 16 Sk. for en Dame. God Musik og god Beværtning loves. Begyndelsen Kl. 4 Eftermiddag. Thomas Bonde”. VAA (22.06.1863).


2. pinsedag 1865 Skovbal i Jennum hos gårdejer Jens Nielsen. VAA (31.05.1865).


Nis Jepsen Møller

Den 30. maj 1852 døde husmand Søren Jørgensen, Trædballehus, 34 år gammel af en brystsygdom. Enken måtte et år senere finde et nyt hjem, da skiftet efter ham betød, at de vel vedligeholdte og til dels nye bygninger samt løsøret blev solgt på auktion. Gårdens jorder bestod af ”10½ Td. Land geometrisk Maal, bestaaende af Ager, Eng og fornøden Tørvejord”. Løsøret omfattede ”Borde, Stole, Sengesteder, Sengeklæder, 1 Jernkakkelovn og 1 Comfurindretning, Huusgeraad, 2 Heste, 3 Køer, 6 Faar, 2 Vogne, 1 Plov og 1 Harve m.m.” (VAA 04.05.1853). I november 1866 blev Trædballehus handlet igen, hvor det atter blev hævdet, at bygningerne var nye og gode. Der hørte nu 11 tønder land jord og et fæstehus med til ejendommen, og med i prisen på angiveligt 5.100 rigsdaler fulgte to heste, tre køer, komplette avlsredskaber samt en del inventarium (Dags-Telegraphen 18.11.1866). Himmelpind var ikke en del af de 11 tdr. land. Den tilhørte i mange årtier gårdejer Søren Peter Christensen og hans søn Christen Hopballe Christensen (1857-1926) i Neder Knabberup. Køberen til Trædballehus var Nis Jepsen Møller (f. 1834 i Gesten Sogn). Han var en af de yngste i gårdmand Christian Møllers store børneflok. I Folketællingen 1860 havde Nis Jepsen Møller tjent hos farbroderen i Andst Sogn. Allerede i januar 1868 solgte Nis Jepsen Møller Trædballehus til Hans Nielsen Ørum. Han flyttede i marts til den noget større gård Mariendahl i Lureby, Kollerup Sogn.


Hans Nielsen Ørum og Mette Nielsen

Hans Nielsen Ørum var født i 1835 på Eskholt i Vinding Sogn. Faderen var gårdmand Niels Hansen Ørum. I Folketællingen 1860 boede ægteparret Mette og Hans Nielsen Ørum på en gård i Knabberup med deres nyfødte datter og fire tjenestefolk. Seks år senere kom Hans Nielsen Ørum i alle landets aviser: ”Blandt de mange Fremmede, der besøge Veile Byes romantiske Omegn, findes ogsaa en sig i denne Tid ved det skjønne Haraldskjær opholdende Englænder. Denne Mand modtog sidst med Dampskibet »Veile« 4 store Hunde (Mynder), der bleve transporterede ud til hans Bolig, men underveis reve de to af dem sig løs fra deres Vogtere og foretoge en lille Rekognocering. Under deres Søgen, formodentlig efter Vildt, stødte de i Nærheden af Knabberup paa en Flok Faar; de kunde ikke modstaae og reve 7 af dem, der tilhørte Gaardeier Hans Nielsen i Knabberup, ihjel; dog vide vi med Sikkerhed, at Eieren erholder fuld Erstatning for dem. En feed Bede, der var bestemt for Slagterbænken undslap heldigviis Røverne” (Horsens Avis m.fl. 12.11.1866). Kort inden ægteparret købte Trædballehus med en del besætning for anslået 6.200 rigsdaler, havde de solgt gården i det nærtliggende Knabberup for angiveligt 8.725 rigsdaler. Vejle Amts Avis kunne berette, at med til ejendommen fulgte retten til at holde beværtning. Dette kunne indikere, at Nis Jepsen Møller forinden salget havde sikret Trædballehus denne tilladelse.

Den 20. juni 1868 var en ikonisk dag i lokal og national forlystelseshistorie. Denne dato meddelte Indenrigsministeriet nemlig tilladelse til, at Hans Nielsen Ørum, Trædballe, og Jens Hansen, Apotekerstedet, måtte udskænke stærke drikke.

Ægteparret Ørums første annoncer i Vejle Amts Avis handlede alle om den nyanlagte keglebane. Ligesom Jens Hansen i Grejsdalen benævnte de aldrig traktørstedet for Trædballehus. Det gjorde de efterfølgende ejere/forpagtere heller ikke. Man kan jo spekulere på, om ejerne overhovedet var klar over, at det var en historisk matrikel, de havde overtaget? Desuden var mange af 1800-tallets restauratører nye i branchen og uden faguddannelse, og de måtte derfor lære markedsføring og branding ved at studere deres konkurrenter.


”Keglespil. Søndag d. 2. August Kl. 4 vil der blive afholdt paa min ny anlagte Keglebane Keglespil om Gevinster. Nummeret koster 24 Skilling. H. Nielsen, Trædballe”. VAA (28.07.1868).


”Søndag d. 30te August, Eftermiddag Kl. 4, afholdes Keglespil over Gevinster bestaaende af Skomagerarbeide til Værdi 25 Rd. Nummeret betales med 24 Skilling. Hans Nielsen i Trædballe”. VAA (25.08.1868).


”Søndag d. 13de September, Eftermiddag Kl. 4, afholdes Keglespil over Messingtøi og Piber. Nummeret betales med 24 Skilling. Hans Nielsen i Trædballe”. VAA (08.09.1868).


”Søndag d. 20de September, Eftermiddag Kl. 4, afholdes Keglespil over Messingtøi og Piber. Nummeret betales med 24 Skilling. Hans Nielsen i Trædballe”. VAA (15.09.1868).


Sikkert ikke tilfældigt begyndte Himmelpind dette år også at komme i vælten. Veile Haandværkersangforening arrangerede 10. maj en af deres frygtelig tidlige morgenvandringer herud: ”Haandværker Sangforeningen agter, dersom Veiret tillader det, at gjøre en Udflugt til Himmelpinden, Fredag Morgen Kl. 5. Bestyrelsen” (VAA 06.05.1868). I august bragte et københavnsk og fynsk dagblad lovprisninger af udsigtspunktet:


”[…] bør man gaae til venstre tvers over Bakkerne i vestlig og sydlig Retning. Man skal ikke bryde sig om, at her ikke er nogen slagen Vei eller Sti; man gaaer Bakke op og Bakke ned, indtil man kommer til den saakaldte Himmelpind, der er et Slags Forbjerg for det ene Sæt af denne Bakkeryg, som, efter at have skudt dette Forbjerg frem, trækker sig noget tilbage i nordvestlig Retning. Paa Toppen af hver Bakke, man passerer, maa man standse og nyde Udsigten. Man har da Byen med Fjorden en god Fjerdingvei mod Øst og kan endog, naar Veiret er nogenlunde klart og man har gode Øine – ialfald en ordinair Lommekikkert – see nogle Kirker i det blaanende Fyen. Mod Syd har man det modsatte Høidedrag, der begrændser Veiledalen, og som er en umiddelbar Fortsættelse af det, der begrændser Fjorden, og lige udfor ligger den brede, men især lange, prægtige Eng, der strækker sig fra Veile By indtil 2 Mile imod Vest, og som siges i ældre Tid at have været Fjordens Fortsættelse, hvad der efter Naturens Beskaffenhed vil synes Tilskueren heelt rimeligt”. Anonym skribent i Flyveposten (07.08.1868).


”En skjønnere Udsigt, end man har fra Himmelpinden, en høi Bakke Syd for Veile med steile Kløfter paa begge Sider, vil man ikke finde paa mangt et af Tusinder af spleensyge Englændere gjæstet Sted […]”. Fyens Stiftstidende (08.08.1868).


Ægteparret Nielsen Ørum ejede ikke Himmelpind, men de begyndte den følgende sæson at inddrage Himmelpind i deres forlystelsesforretning:


”Skovbal afholdes 2den Pintsedag paa Himmelpind. Der vil blive musiceret af Fredericia Musikcorps. Ærbødigst H. Nielsen”. VAA (07.05-11.05.1869).


”Himmelpind. Dands afholdes St. Hansaften den 23de ds. ved Himmelpind. Skoven vil blive smukt oplyst med couleurte Lamper. NB. der musiceres af Fredericia Musik. H. Nielsen”. VAA


”Bal ved Himmelpind afholdes Søndagen den 18de ds. Ærbødigst H. Nielsen. med Fredericia Musikkorps. NB. der musiceres af Fredericia Musik. VAA (14.07.1869).


”Høstfest afholdes paa Himmelpind Søndagen den 12te denne Maaned. Skoven vil blive smukt oplyst med coulerte Lamper. NB. der musiceres af Fredericia Musik. Ærbødigst H. Nielsen”. VAA (12.09.1869).


”Skiveskydning vil blive afholdt Søndag d. 3die April, Kl. 4 Eftermiddag, hos Undertegnede. Der skydes med Hagel, som leveres paa Stedet, og med glat Bøsse paa 50 Alens Distance. Gevinsterne bestaae af Messingtøi m.m. Nummeret betales med 2 Mk. H. Nielsen, Trædballe”. VAA (30.03.1870).


”Torsd. Den 26de ds., Christihimmelfartsdag, afholdes Bal paa Himmelpind. Entree erlægges med 24 Sk. for en Herre, 16 Sk. for en Dame. For god Musik og Beværtning vil blive sørget. Begyndelsen sker Kl. 4. Ærbødigst H. Nielsen”. VAA (21.05.1870). Samme dag indrykkede tre af Vejles foreninger følgende annonce: ”Musikforeningen, Haandværkersangforeningen og De danske Vaabenbrødre agte, om Veiret tillader det, at foretage en lille Udflugt til Himmelpind Christi Himmelfartsdag. Foreningens Medlemmer og dens Familier, forsynede med behørige Madkurve etc., anmodes om at give talrigt Møde paa Kirketorvet Kl. 3½ Eftermiddag. Bestyrelserne”. VAA (21.05.1870). Desværre vides intet om denne udflugt, der havde potentiale til at blive den hidtil største i udsigtspunktets historie.


”Himmelpind. Førstk. Søndag den 17de dennes afholdes Dands ved Himmelpind. Entree som sædvanlig. Hans Nielsen”. VAA (12.07.1870).


”Himmelpind. Førstk. Søndag d. 18de dennes afholdes Dands hos Undertegnede. Der musiceres af Veile Musik. Entreen som sædvanlig. Hans Nielsen”. VAA (14.09.1870).


”Himmelpind. Anden Paaskedag afholdes Bal hos Undertegnede i min nye indlukkede Dandsesalon. For god Musik vil der blive sørget. Hans Nielsen, Trædballe”. VAA (04.04.1871).


Det er ikke lykkedes at finde ud af, hvad der skete efter ballet 2. påskedag 1871. De næste forlystelse i Trædballe blev arrangeret af Niels Pedersen:


”Skovbal afholdes Søndag d. 2den Juli i Trædballe ved Himmelpind. Niels Pedersen”. VAA (26.06.1871).


”Dands i Trædballe finder Sted Søndag d. 8de October. Niels Pedersen”. VAA (07.10.1871).


Hvis Niels Pedersen ikke allerede havde overtaget Trædballehus, så gjorde han det senest i januar 1872. Uanset hvem der ejede traktørstedet på dette tidspunkt, så må det have været foruroligende at være vidne til, at Vejle og omegns foretrukne vært ved store folkefester i disse år, gæstgiver Ole Thomsen (f. 1835) fra Vejle, i 1870- og 1871-sæsonerne var begyndt at vise interesse for egnen mellem købstaden og Trædballe. Det blev dog ved to folkefester, hvoraf han til den første fik hjælp af en anden lokal forlystelseslegende, nemlig Joh. Lieder:


”Høstfest vil blive afholdt førstkommende Søndag Aften fra Kl. 5 i Hr. Proprietair Carocs Skov ved Sophiesminde. Der musiceres af Veile Musik. Entree til Festpladsen betales med 8 Sk., Børn gratis. Veien fra Sophiesminde, som fører ned til Skoven, vil blive oplyst med Festblus og couleurte Lamper. Et talrigt Publicum indbydes. O. Thomsen”. VAA (29.09.1870).

”Velocipede-Carrousel staaer til Afbenyttelse til Festen førstk. Søndag i Hr. Proprietair Carocs Skov ved Sophiesminde. Lieder”. VAA (30.09.1870). Johan Herman Rudolph Caroc (1822-1906) ejede Sofiesminde. Der må have været tale om en karrusel som publikum selv satte i gang med fødderne, for bag navnet velocipede gemte sig tidens uhyre populære sparkecykler.


”Høstfest vil blive afholdt førstk. Søndag paa Hr. Holst’s Plads tæt ved Sophiesminde. Der vil blive afbrændt et smukt Fyrværkeri Kl. 9. O. Thomsen”. VAA (27.09.1871).


I Folketællingen 1880 var enkemand Hans Nielsen Ørum tjenestekarl på gården Petersminde i Hover Sogn. Ingen af hans fire børn boede sammen med ham. Sønnen Niels Hansen Ørum (f. 1858) og Ane Hansen Ørum (f. 1862) er det ikke lykkedes at opspore. Den anden ældste datter, Else Hansen Ørum (f. 1860), var plejedatter hos husfæster Henrik Pedersen Ulf i Knabberup, mens den yngste datter, Nielsine Hansen Ørum (f. 1866), var plejedatter hos restauratør Ole Nielsen på Munkebjerg Badehotel. I Folketællingen 1890 var arbejdsmand Hans Nielsen Ørum bosat hos sin storesøster og svoger, Vilhelm Adolfsen, i Vinding Sogn. Han døde samme år den 21. august på Vejle Sygehus.


Niels Pedersen

Fra 1800-tallet er kun bevaret korte og ganske overfladiske beskrivelser af Himmelpind og Trædballehus. P.V. Grove berettede i sin rejsehåndbog fra 1871: ”[…] Himmelpinden, det høieste Punkt i Byens Omegn (300 Fod); ved Foden er et Springvand, paa den modsatte Side af Veien et Beværtningssted. Udsigt over Fjorden lige til dens Indløb og over Veiledalen til Bresten, hvis Kirketaarn sees til Højre”. Desværre er der ikke bevaret fotos eller beskrivelser af dette springvand eller af den dansesalon, som Niels Pedersen lod opføre.

Niels Pedersen kom til at eje Trædballehus mellem to folketællinger, og da der boede og tilflyttede flere i Skibet Sogn med samme navn i perioden, er det desværre ikke lykkedes at finde ud af andre oplysninger om Niels Pedersen andet end hans ejerskab af traktørstedet.


”Dands afholdes Søndag d. 3die Marts i Trædballe. Niels Petersen”. VAA (29.02.1872).


”Dands afholdes i Trædballe 2den Paaskedag. Niels Pedersen”. VAA (20.031872).


”Dands afholdes i Trædballe Søndag d. 9de Juni. Niels Pedersen”. VAA (01.06.1872).


”Undertegnede afholder Dands i Trædballe 2den Pintsedag i den nye opførte Dandsesalon. Fredericia Musik musicerer med flere Stemmer. N. Pedersen”. VAA (13.05.1872).


Niels Pedersen blev aldrig et geni til markedsføring. Ovenstående korte annonce for arrangementet 2. pinsedag var en af de mest spændende, som det lykkedes ham at forfatte. Han måtte tilmed finde sig i, at det ofte var vilkårligt, om aviserne stavede hans efternavn Pedersen med d eller t. Han var den mest stabile festarrangør i Skibet Sogn i disse år, men ofte var hans konkurrenter bedre til at skrive lokkende annoncer. Den driftige ejer af Skibet Kro, Hans Erichsen Pedersen Strøier, var hans værste lokale konkurrent i Skibet Sogn. Strøier arrangerede baller, dilettant og skiveskydninger ved kroen samt flere skovballer i Jennum Skov, Kærbølling Skov og Vilstrup skov (se bl.a.: VAA 27.03.1872, 29.09.1873, 26.03.1874, 09.05.1874, 18.05.1874, 22.06.1874, 11.07.1874, 22.12.1876, 10.02.1877, 26.03-05.04.1877, 06.06.1877, 04.06.1878, 25.06.1878, 02.10.1878, 07.12.1878). Derudover blev der arrangeret skovballer og skiveskydninger af bl.a. Peder Sørensen Veiskjær i Jennum Skov (VAA 21.05.1872, 02.07.1872 og 31.05.1873), Petersen i Jennum Skov (VAA 07.06.1875), Karl Klem i Jennum Skov og på Slelde Mark (VAA 17.07.1875, 14.09.1875 & VAF 27.04.1876), Peder Nielsen i Jennum (VAA 18.04.1877), Anne Marie Bertelsen i Vilstrup Skov (VAA 11.09.1878 & VAF 04.06.1879) og O. Thomsen på Vilstrup Holm og i Vilstrup Skov ved Nederbro (VAA 04.08.1874, 08.09.1874, 17.09.1874, 10.09.1875). Ovennævnte gæstgiverske Anne Marie Bertelsen (1833-1911) var ligesom Ole Thomsen en af Vejle og omegns store festarrangører. Nogle af deres storslåede arrangementer trak tusindvis af deltagere (se: Teglbjærg, 2021 & Teglbjærg: Anne Marie Bertelsen, vejlewiki.dk, 2021). Trædballehus lå derudover naturligvis i konkurrence med de talrige forlystelser i nabosognene, hvor ikke mindst Kærbølling i Bredsted Sogn gennem årene var et populært forlystelses- og afholdsmødested (se f.eks. VAA 29.07.1861, 24.07.1861, 02.09.1861, 04.06.1862, 28.06.1862, 18.06.1866, 23.05.1866, 01.06.1877, 23.05.1882, 18.07.1883, 15.08.1883, 21.01.1884, 19.06.1884, 08.09.1886 & VAF 30.05.1876). Den hårde konkurrence betød, at Niels Pedersen næppe blev styrtende rig på sit bierhverv ved siden af landbruget.


30.06.1872 ”Dands i Trædballe førstkommende Søndag. Musikken begynder Kl. 4 Eftermiddag. Niels Pedersen”. VAA (27.06.1872).


14.07, 28.07 og 11.08.1872 ”Dans i Trædballe førstkommende søndag. Niels Pedersen”. VAA (10.07, 24.07 og 07.08.1872).


25.08.1872 ”Høstfest afholdes i Trædballe førstkommende Søndag. Der vil blive musiceret fra Kl. 4-6 og derefter Dandsemusik til Kl. 2. Der vil blive holdt Taler. Niels Pedersen”. VAA (22.08.1872). Det var ikke usædvanligt, at festerne varede til længe efter midnat.


”Dands i Trædballe afholdes sidste Gang for iaar førstkommende Søndag d. 15 dennes. Niels Pedersen”. VAA (09.09.1872).


Danmark blev ramt af prisstigninger i 1873. Flere faggrupper i Vejle gik sammen om kollektivt at hæve priserne. Den 19. marts bragte Vejle Amts Avis en invitation til samtlige gæstgivere, restauratører og værtshusholdere i Vejle om at møde den 21. marts hos restauratør Therkelsen vedr. oprettelse af en forening for at varetage fælles interesser. Det er uvist, hvordan Niels Pedersen og de øvrige restauratører fra omegnssognene forholdt sig til mødet og prisstigningerne. Niels Pedersen indledte sæsonen 1873 d. 30. april:


”Dands i Trædballe Onsdag d. 30te April om Aftenen. Niels Pedersen”. VAA (29.04.1873). Fire dage forinden havde han ellers annonceret, at dansen fandt sted 1. maj.


11.05.1873 ”Dands i Trædballe Søndag. Niels Pedersen”. VAA (07.05.1873). Denne i samtiden meget kedelige annonce blev indrykket i avisen ca. hver fjortende dag frem til årets sidste indrykkede annonce:


13.07.1873 ”Dands i Trædballe førstkommende Søndag. Der musiceres i Haven fra 4 til 6; fra 6 til 2 Dands. Niels Pedersen”. VAA (07.07.1873).


Den 22. august 1873 døde Johanne Andersdatter 59 år gammel af mavebetændelse. Hun var datter af gårdmand Anders Mikkelsen, Uhre, og gift med gårdmand Niels Pedersen i Trædballe. Måske var der tale om ægteparret på Trædballehus? Dette ville i hvert fald forklare, hvorfor der ikke blev annonceret for flere forlystelser i Trædballe dette år.


De fleste af konkurrenterne havde for længst startet 1874-sæsonen, da Niels Pedersen lod årets første annonce indrykke:


”Dands i Trædballe afholdes 2den Pintsedag. Begyndelsen skeer Kl. 4 Eftm. Niels Petersen”. VAA (19.05.1874).


07.06, 21.06, 12.07, 02.08, 16.08, 13.09.1874 Dans i Trædballe søndag. Niels Pedersen. VAA (02.06, 16.06, 07.07, 28.07, 11.08, 09.09.1874).


19.07 & 20.09.1874 ”Søndag agter Undertegnede at afholde Keglespil. Gevinsterne bestaae af Sølvtøi, Uhre og Piber N. Petersen, Restaurateurstedet ved Trædballe”. VAA (15.07 & 16.09.1874).


27.09.1874 ”Dands afholdes i Trædballe førstk. Søndag. Sidste Gang for i Sommer. N. Pedersen”. VAA (25.09.1874).


Det eskapistiske og utrolig smukke Illustreret Tidende bragte gennem årene mange herlige billeder og artikler fra den skønne Vejle-egn. Den 25. april 1875 var ”Danmarks Schweiz” igen i bladet: ”Nu kjender Alverden Veile, nu har Enhver staaet paa Himmelpinden og skuet ud over den saftige, yndige Veiledal, har vandret op ad Greisdalen og hørt Aaens Rislen, ladet Blikket hvile paa de skovklædte Bakker paa begge Sider, paa Høieknøs og Skrædderbakken, […]”. Der er ikke bevaret besøgsstatistikker i det lille bevarede arkiv efter Trædballehus (det dækker kun perioden 1932-74), så vi kan kun gisne om besøgstallene gennem årene. Grejsdalen, Skyttehuset og fra 1879 Munkebjerg var obligatoriske udflugtsmål, når turister kom til Vejle-egnen. Først i slutningen af 1800-tallet blev Trædballe og Himmelpind indimellem nævnt i avisannoncer og -referater fra udenbys foreninger/selskabers udflugter til Vejle-egnen. Ligeledes fandt der ingen af de helt store folkebegivenheder sted her – det gjorde der derimod i Vilstrup Skov i Skibet Sogn til Ole Thomsens folkefester. Så selvom beboere fra Skibet og Hover Sogne, vejlensere og turister utvivlsomt gæstede stedet, så er det muligt, at man skal helt frem til spillemand Frederik Iversens tid, før Trædballe kunne måle sig med Vejle-egnens helt store udflugtssteder.


Ligesom sidste år startede Niels Pedersen først 1875-sæsonen 2. pinsedag:


”Dands i Trædballe 2den Pintsedag, Eftermiddag Kl. 4. Niels Petersen”. VAA (08.05.1875).


Resten af sæsonen blev der tilsyneladende kun bragt tre annoncer for Trædballe/Himmelpind:


”Søndagen d. 30. Mai afholdes Keglespil paa N. Petersens Keglebane ved Trædballe. Gevinsterne bestaa af Uhre og Piber. Numeret betales med 50 Øre. N. Petersen, Traktørstedet ved Trædballe”. VAA (28.05.1875).


”Haandværkersangforeningen foretager en Udflugt til Himmelpind førstk. Søndag d. 29de August, hvortil Foreningens Medlemmer herved indbydes. Mødestedet er ved Stokbroen, Eftermiddag Kl. 2½. Bestyrelsen”. VAA (26.08.1875).


05.09.1875 ”Dands i Trædballe førstk. Søndag. Begyndelsen skeer Kl. 4. N. Petersen”. VAA (01.09.1875).


I 1876-sæsonen averterede Niels Pedersen for følgende arrangementer:


”Søndagen d. 28. Maj Kl. 4 præcis afholdes Skiveskydning i Trædballe. Gevinsterne bestaa af Piber. Der skydes med Hagl, som leveres paa Stedet. Ærb. Niels Pedersen”. VAF (27.05.1876). Det var Niels Pedersens første men ikke sidste skiveskydning.


”Dands afholdes i Trædballe Sønd. d. 13de August. Petersen”. VAF (10.08.1876).


”Høstbal afholdes Sønd. den 27de August i Trædballe. N. Petersen”. VAF (24.08.1876). Samme dag afholdt hjuler P. Christensen en høstfest, skiveskydning samt bal med musik og spisning i danseteltet Sommerlyst i Christen Bruuns Skov i Kærbølling, Bredsten Sogn. Trædballehus var dog sikret et pænt fremmøde, for Arbejderforeningen for Veile og Omegn af 1872 holdt udflugt hertil for medlemmer med familie.


”Dands i Trædballe Sønd. d. 24. Sept. for sidste Gang i Sommer. N. Pedersen”. VAF (21.09.1876). Til trods for denne annonce arrangerede Niels Pedersen også dans i Trædballe 29. oktober.


I foråret 1877 solgte Niels Pedersen Trædballehus til Morten Hansen. Mandag den 16. april lod Niels Pedersen i denne anledning afholde auktion over ”2 Kælvekøer, 3 Faar, 1 Vogn, 1 Plov, 1 Harve, og andre Gaards- og Avlsredskaber m.m.” (VAF 11.04.1877). Det er ikke lykkedes at finde ud af, om Niels Pedersen blev boende på Trædballehus, eller om han blot forpagtede forlystelsesdelen af de nye ejere. I hvert fald fortsatte han med at arrangere forlystelser i Trædballe:


”Bal afholdes Fastelavnssøndag i Trædballe. Niels Pedersen”. VAA (10.02.1877).


09.04.1877 ”Dands i Trædballe førstk. Søndag i et nyt lukket Telt. N. Petersen”. VAA (03.04.1877).


”Dands i Trædballe afholdes 2den Pintsedag i lukket Salon. Niels Petersen”. VAA (12.05.1877).


17.06.1877 ”Dands og Skiveskydning afholdes i Trædballe førstk. Søndag. Efter Kl. 4 Eftermiddag. Ærbødigst N. Pedersen”. VAA (14.06.1877).


15.07.1877 ”Dands i Trædballe førstk. Sønd. Niels Pedersen”. VAA (10.07.1877).


”Stor Gevinstkeglespil afholdes Søndagen d. 29de dennes i Trædballe. Gevinsterne bestaae af et smukt og billigt Udvalg af Dreierartikler. Keglespillet begynder Kl. 4. Niels Petersen. NB. Banen er afrettet”. VAA (25.07.1877).


Det følgende år blev der kun indrykket to annoncer i Vejle Amts Avis for forlystelser i Trædballe:


30.06.1878 ”Dands i Trædballe førstk. Søndag. N. Pedersen”. VAA (24.06.1878).


04.08.1878 ”Arbejderforeningn for Veile og Omegn af 1872. Førstk. Søndag Kl. 3½ foretages Udflugt til Trædballe. Der mødes Kl. 3 hos Formanden i Skovgade. Ikke-medlemmer kunne deltage mod at erlægge 50 Øre. Zacho, Formand”. VAF (31.07.1878).


Vejle Amts Folkeblad m.fl. bragte den 6. august 1878 et hyldestdigt til Vejles pris, forfattet to dage før af en S.H., Ringkøbing. Fjerde vers lød: ”Hvor er det dog smukt fra Din Himmelpind / Dig, kjære By, at beskue; / Selv Tanken glæder og fryder mit Sind, / Og tændt har den Længselens Lue”.


Der findes ikke afgangslister for Skibet Sogn efter 1875, derfor er det ikke lykkedes at finde ud af, hvad der blev af Niels Pedersen efter juni 1878.

Niels Pedersens Vej i Trædballe er formentlig ikke opkaldt efter ejeren af traktørstedet men måske efter gartner Niels Pedersen (f. 19.08.1865 i Ikast. Tilflyttet Vejle by i 1889 fra Hammerum. Gartner på Ømkulerne i Folketællingen 1901. Bosat med sin familie i Trædballe i Folketællingen 1925).


Morten Hansen og Ellen Kristine f. Christiansdatter samt forpagter Jens Madsen

Morten Hansen var født 1825 i Vejle Sogn. Forældrene var husmand Hans Andersen og hustru Birthe Marie Hansdatter (f. ca. 1793), Petersholms Mark. Faderen døde i 1836. I Folketællingen 1850 var moderen gift med daglejer og husmand Peter Christensen (f. ca. 1813) i Raaskjærhus i Trædballe. Morten Hansen boede fortsat hos moderen, men han var indkaldt til krigstjeneste under 1. Slesvigske Krig. Hjemvendt fra krigen blev Morten Hansen gift med gårdmandsdatteren Ellen Kristine Hans Christiansdatter (f. 1828 i Skarrild Sogn). De bosatte sig i første omgang hos hans moder og stedfader i Raaskjærhus i Trædballe, hvor de fik sønnen Christian Rudolf Mortensen (f. 1852). Da de i 1865 blev forældre til sønnen Johannes Mortensen, var Morten Hansen lejehusmand i Vinding Hule. På en eller anden måde lykkedes det ægteparret at komme til penge, så de kunne købe Trædballehus. Her anlagde Morten Hansen et gartneri på de jorder, han ikke havde under plov. Gæstgiveriet bortforpagtede ægteparret i slutningen af 1870'erne til deres nabo, enkemand Jens Madsen.

Jens Madsen (f. 1833 i Assendrup) var søn af gårdmand og kromand i Assendrup og senere i Bredal, Mads Nielsen. Jens Madsen blev gift med Else Marie Hansen, der fødte ham flere børn. De havde en gård i Assendrup. Den 21. marts 1878 døde Else Marie af lungebetændelse. Jens Madsen flyttede nu til Trædballe med sine tre hjemmeboende, ukonfirmerede børn. Den blot 15-årige Ane Marie Andersen havde sikkert nok at se til som familiens tjenestepige.


”Skovbal afholdes den 6te Juli paa Himmelpind. Fyrværkeri vil blive afbrændt og Skoven oplyst med kulørte Lamper. For god Musik og Beværtning vil der blive sørget. J. Madsen”. VAA & VAF (28.06-01.07.1879). Det blev ikke annonceret som en mindefest for Slaget ved Fredericia. Et nyt dansetelt fra Vejle var lejet til skovballet.


03.08.1879 ”Dands paa Himmelpind afholdes førstk. Søndag. Jens Madsen”. VAA (28.07.1879).


”Skiveskydning og Bal afholdes i Trædballe Sønd. den 5te October. J. Madsen”. VAF (02.10.1879).


”Dands i Trædballe Søndag d. 23de dennes. J. Madsen”. VAA (18.11.1879).


I 1880 udarbejdede ingeniør Ohrt et jernbaneprojekt for en vestbane fra Vejle. Dens første holdeplads skulle være i Trædballe. Mon ikke gartner Hansen og hustru fulgte spændt med i projektet? Der skulle dog gå yderligere 17 år, inden Vandelbanen åbnede.

Samme år som Ohrts jernbaneprojekt blev præsenteret, besluttede gartner Morten Hansen selv at kaste sig ud i forlystelsesbranchen, hvormed Jens Madsens forpagtning af restaurationen ophørte:


”Skiveskydning afholdes hos undertegnede i Trædballe førstkommende Søndag d. 9de Mai Kl. 4. Gevinsterne bestaa af Dreierarbeide. Der skydes med glatløbede Bøsser og Hagel leveres. M. Hansen”. VAA (05.05.1880) & VAF (04.05.1880).


Måneden efter og i de følgende år arrangerede ægteparret Hansen enkelte andre skovballer i Skibet Sogn i Jennum Skov og ved Knabberup Klædefabrik. De averterede pudsigt nok ikke for deres traktørsted i Trædballe.


”Skovbal afholdes i Jennum Skov Sønd. d. 13de dennes, Kl. 4. Morten Hansen, Trædballe”. VAA (08.06.1880).


”St. Hansfest med Dands og Blusafbrænding afholdes paa Bakken ved Knabberup Fabrik Søndag Aften d. 24. Juni. M. Hansen”. VAA (19.06.1883).


02.09.1883 Dans og fyrværkeri Knabberup Fabrik, M. Hansen. VAA (27.08.1883).


22.05.1884 ”Dands med Beværtning Christi Himmelfartsdag ved Fru Jespersens Fabrik ved Knabberup. Morten Hansen”. VAA (12.05.1884).


29.06.1884 Dans Knabberup Fabrik, Morten Hansen. VAA 24.06.1884.


31.08.1884 Høstbal med fyrværkeri Fru Jespersens Fabrik i Knabberup, M. Hansen. VAA 25.08.1884.


28.09.1884 Høstbal med fyrværkeri i Jennum Skov, M. Hansen. VAA (23.09.1884).


”Bal Christi Himmelfartsdag Fabrikken i Knabberup. M. Hansen”. VAA (09.05.1885).


07.06.1885 Skovbal Jennum Skov, M. Hansen. VAA (02.06.1885).


Ægteparret Hansens manglende annoncer for traktørstedet i Trædballe var desto mere opsigtsvækkende ved, at der fortsat var stor konkurrence i forlystelsesbranchen i Skibet Sogn. Bl.a. kan nævnes:


Fastelavnsmandag 1881 Skiveskydning og dans Skibet Kro. Strøier. VAA (21.02.1881).


2. påskedag 1881 Dans Skibet Kro, Strøier. VAA (11.04.1881).


”Det nye Dandsetelt Vennelyst kan faaes tilleie […] med og uden Musik. Karl Klem, Skibet”. VAA (22.04.1881). Skønt glemt i dag så spillede Karl Klem Schnegelsberg (f. ca. 1839 i Burguffeln, Kurfyrstedømmet Hessen) en vigtig rolle i 1800-tallets forlystelsesliv i Vejle-egnen. Han var søn af den ugifte Christine Elisabeth Schnegelsberg. I 1857 kom han til Danmark, men han opnåede først indfødsret 9. april 1900. Han blev gift to gange med Ane L. Hansen (d. 1879) og Gertrud Marie Steffensen, med hvem han fik mindst 13 børn (tre af dem døde som små). Gennem årene blev Karl Klems erhverv opgivet som indsidder, daglejer, husmand, ”Musikanter” (d.v.s. musiker), stenslåer/stenkløver m.m. Han boede med sin familie i Ø. Snede, Jelling og Bredsten Sogne, inden han blev husejer i Slelde. 1870-72 arrangerede han skovballer i Hørup Skov, Jelling Sogn (VAF 10.06.1870, 22.10.1872). Efter flytningen til Vejle Ådal købte han danseteltet Vennelyst. Han arrangerede selv enkelte baller i Jennum Skov og på Slelde Mark i midten af 1870'erne. Frem til 1894 udlejede han danseteltet Vennelyst og senere danseteltet Skibet med eller uden tilhørende musik til bryllupper, skovballer etc. Sønnen Niels Christian (f. 1874) startede en musikinstrumentforretning i Vejle, mens sønnen Frederik (f. 1882) blev skræddermester og musiker i Egtved Sogn. Karl Klem Schnegelsberg blev begravet på Skibet Kirkegård i sommeren 1917.


22.05.1881 Skiveskydning og dans Skibet Kro, Strøier. VAA (17.05.1881).


2. pinsedag 1881 Skovbal i Niels Jørgensens Skov nær Haraldskær Fabrik, P. Petersen. VAA (31.05.1881).


26.06.1881 Skovbal Jennum Skov, Strøier. VAA (21.06.1881).


”Skovbal afholdes Søndag 2den Juli i Helligkildeskoven ved Haraldskjær Fabrik. H. Strøier”. VAA (20.06.1882).


Fastelavnsmandag 1883 Skiveskydning Jennum, smed Mads Peter Hansen. VAA (31.01.1883).


07.04.1883 Totalafholdsmøde Skibet Kro. VAA (05.04.1883).


19.08.1883 Totalafholdsmøde skolen på Haraldskær Fabrik. VAA (14.08.1883).


15.06.1884 Koncert, dans og luftballon Jennum Skov, Strøier. VAA (05.06.1884).


Fastelavnsmandag Skiveskydning Skibet Kro, Støier. VAA (12.02.1885).


17.05.1885 Totalafholdsmøde Skibet Kirkehus. VAA (12.05.1885).


31.05.1885 Totalafholdsmøde Jennum Skov. VAA (28.05.1885). 


12.07.1885 Dans i den nybyggede pavillon ved Skibet Kro, Strøier. VAA (06.07.1885).


Anton Henrik Havemann Smith ofrede ikke mange ord på Trædballe og Himmelpind i sin turistguide i 1882: ”[…] Vi komme dernæst til et Beværtningssted, kaldet Trædballe. Dersom Du, min Læser, da skulde være bleven træt eller lidt anstrengt af Gangen hertil og trænge til en Vederkvægelse eller lidt Hvile, da kan Du faa den her. Har Du nu efter den der muligen nydte Forfriskning Mod og Lyst til at bestige det høie Himmelpind med sine snoede Gange op til Toppen og med lidt Granskov mod Vesten, saa vil Du visselig ei heller fortryde det; thi herfra har man en ganske ualmindelig og malerisk Udsigt mod Øst til Veile By og Fjord og mod Vest til Skibet Kirke og Haraldskjær samt det store udbredte Engdrag […]”.


Den 19. september 1885 brændte Morten Hansens lys ud: En times tid før middag, var han ”gaaet ud i Laden for at lægge nogle Stange op over Bjælkerne til et Lad. Under dette Arbejde var han saa uheldig at falde ned paa en Hakkelsekiste og har formentlig i Faldet slaaet Hovedet mod en Jærnopstander paa denne, hvilket i det mindste et dybt Saar i den forulykkedes Pande tyder paa. Morten Hansen havde netop lige overvundet Læsionerne fra et Uheld, han havde haft en Maaneds Tid i Forvejen, idet hans Heste da, foranlediget ved at noget af Seletøjet gik i Stykker, løb løbsk med ham og væltede Vognen mod en Stendynge, hvorved han blev en Del forslaaet. Den i Lørdags tilkaldte Læge konstaterede, at Døden var indtraadt strax efter Faldet” (VAF 21.09.1885).

Samme år besøgte 11-årige Svend Valdemar Leopold (1874-1942) Himmelpind for sidste gang, inden familien flyttede fra Vejle: ”Det blev en vemodig Dag for min gamle Barnepige, den Dag, min Moder kom og fortalte hende, at hun snart maatte sige Farvel til os Børn, da vi nu skulde op til en Onkel ved Hjørring, mens Flytningen til København gik for sig. [...] »I faar aldrig Mage til Paradis,« sagde hun bevæget, »for Børn som jer har Vejle været et Paradis. Nu skal I arme Smaa over til København, og dér kan I saa bli’ Voksne ovre!« [...] Jeg gik ud til Bakker, Blomster og Dale og sagde mit sidste Farvel. Jeg løb en Aften helt ud til den granbevoksede Bakke, der hed »Himmelpinden«, og jeg saa for sidste Gang ud over den dampende Engdal og de fjærne Højder ovre ad Give til. Der var ikke den Skovslugt, det Engdrag, som jeg glemte, og en hel Dag sad jeg ude i Grejs for at tage Afsked med den gamle Have derude, der hed »Apothekerens Have«. Denne Have havde været min Barndoms Fryd. Der var høje Buksbomshække omkring de brogede Blomster, og en Duft af Ambra og Pebermynte, som var man inde paa et Apothek” (Leopold, 1927). Leopold blev som voksen en meget alsidig forfatter.


Morten Hansens enke, Ellen Kristine, stod otte måneder efter manden død bag et skovbal i Jennum: ”Dans afholdes Torsdag den 3dje Juni i Søren Jensens Skov i Jennum. For god Musik og Beværtning vil der blive sørget. Koncert fra Kl. 4-6. M. Hansens Enke, Trædballe” (VAF 28.05.1886). Sønnen Christian Rudolf Mortensen overtog engang før 1890 Trædballehus. Moderen nød derefter aftægt i både Vinding og Trædballe og døde først engang efter 1901.


Christian Rudolf Mortensen og Maren Kirstine Carlsen f. Nielsen

Christian Rudolf Mortensen og indsidderdatteren Maren Kirstine Carlsen Nielsen (f. 1850 i Undløse Sogn) blev gift i 1881. De fik fem børn, hvoraf de to døde alt for tidligt. Talrige karle, gartnerelever og piger arbejdede i årenes løb for ægteparret på Trædballehus, hvor de drev et stort gartneri (frugttræer, frugtbuske, grøntsager og blomster) og et mindre husmandssted med svinehold. I august 1894 røg svinebesætningen under tilsyn for ”Rødsyge eller Knuderosen” (VAF 20.08.1894).

Kroejer Strøier fejrede i 1885 sit 30 års jubilæum i Skibet Sogn ved at opføre en pavillon ved Skibet Kro. Det var en understregning af Skibet Kros førerposition som forlystelsessted i sognet. Ægteparret Mortensen annoncerede ikke for forlystelser før 1898, og det er ikke lykkedes at finde andre kilder til, at traktørstedet på Trædballehus var i drift i disse år.


21.03-22.03.1886 Dilettant Skibet Kro. VAA (18.03.1886).


15.08.1886 Koncert og dans i pavillonen ved Skibet Kro, Strøier. VAA (10.08.1886).


05.09.1886 Høstfest Jennum Skov med salonskydning, Strøier. VAA (25.08.1886).


30.03.1890 Den konservative Klub for Skibet og omliggende Sogne generalforsamling i Skibet Kro. VAA (25.03.1890).


15.05.1890 Skibet Afholdsforenings årsfest i pavillonen ved Skibet Kro. VAA (12.05.1890).


2. pinsedag 1890 Skovbal og skiveskydning i Søren Jensens Skov i Jennum. VAA (25.05.1890).


10.08.1890 Skiveskydning og skovfest Jennum Skov. VAA (06.08.1890).


04.11.1890 Den konservative Klub for Skibet og omliggende Sogne indviede nyt forsamlingshus ved Skibet Kirke. VAA (18.10.1890).


16.01 & 28.02 Afholdsmøde i Skibet Kro. VAA (15.01.1892, 24.02.1892).


Danmark i Skildringer og Billeder af Danske Forfattere og Kunstnere (1887) indholdt en meget sjælden beskrivelse af Himmelpind: ”[...] frit og lokkende ligger Himmelpinden, en flere hundrede Fod høj Kegle, dækket af Granplantning, Ørnebregner og Egetræer. Paa den nøgne, lyngklædte Top rager en Flagstang hoverende i Vejret. Himmelpinden lukker Dalen for Blikket vesterpaa”. En anonym turist skrev ni år senere et sommerbrev fra Vejle til Isefjordsposten (20.08.1896): ”Med et større Selskab af Feriegjæster rullede jeg i Lørdags ud ad Vardevejen for at forsøge denne Udflugt [til Randbøl]. Den oftere omtalte Himmelpind, en 220 Fod høj Knold, kommer man lige forbi, en Fjerdingvej ude. Netop fordi den som en mægtig Kegle bevoxet med mørke Graner, Enebær og Gyvel staar ligeved Vejen og de lave Vejle Enge, hvis niveau ikke er synderlig højere end Fjordens, tager den sig meget anselig ud. I Sneglegang gaar Stien ret jævnt op, og fra dens Top, hvor Pinden staar, har man en storartet Udsigt over Byen og Egnen; Fjorden ligger ogsaa her udbredt for Øjet i hele dens Længde. Kun de høje Uhre Bakker lukker for Udsigten over i Grejsdalen”. Den anonyme turist forbandt her navnet Himmelpind med flagstangen, men der findes ikke kilder til, om der fandtes flagstænger på Himmelpindene i Grejsdalen og Trædballe fra begyndelsen.

Det følgende år blev det væsentlig nemmere at komme ud til Randbøldal, for da åbnede Vandelbanen efter mange års forhandlinger og et imponerende anlægsarbejde, der ikke forløb uden vanskeligheder og dødsfald. Traktør- og udflugtsstederne i Vejle-egnen fik med det samme konkurrence fra særligt Vingsted – hvor der også kom et udsigtspunkt kaldet Himmelpind. Trædballe fik først den 15. juli 1931 eget trinbræt. Automobilen skulle inden da få langt større betydning for Himmelpind og Trædballehus end jernbanen. Der gik ikke længe inden automobiler inkl. Vejledalsvognen og Em. Kallerups turistautomobil begyndte at køre ud ad Varde Landevej (se f.eks: talrige annoncer i VSD 1899 & VAF 25.12.1912). Ikke alle brød sig om fremskridtet. Flere år efter Vandelbanens grundlæggelse skrev naturelskeren Ludvig Kragballe i sine erindringer (1904): ”At sidde eller ligge paa Himmelpind (en Bakke i Uhrebakkepartiet) en lun sommeraften, naar Solen enten var ved at gaae ned eller netop var gaaet ned, og kaste Blikket ud over Engen, medens fuldkommen Stilhed herskede rundtomkring, kun af og til afbrudt af en Koes Brølen eller en Vogterdrengs Raab langt borte over Markerne, var en af de skjønneste Sommeridyller, man kan tænke sig. Denne Idyl er – ligesom flere andre Idyller i Omegnen – ganske spoleret ved de Jernbaner af meer end tvivlsom Nytte, der nu gjennemskjærer den prægtige Eng, hvor nu den profane Locomotivfløiten og de sig frembugtende Jernbanetog forhindrer enhver poetisk Natur i at ligge og drømme paa Himmelpind, [...]”. En journalist på VAF (15.02.1904) svarede igen ved at latterliggøre den nu gamle mand.


”Sangforeningen Apollo’s Udflugt i Søndags til Himmelpinden var særdeles vellykket. Sangerne foredrog flere smukke Sangnumre. Sluttelig var der Bal”. Østjyllands Social-Demokrat Horsens (13.07.1897).


”Den nye Dansesalon paa Himmelpind staar til Afbenyttelse for Foreninger og sluttede Selskaber”. VAF (21.05.1898). Dette var vistnok den første annoncerede forlystelse i Trædballe/Himmelpind i 18 år.


”Arbejderforeningen af 1872. Sønd. d. 3. Juli Efterm. Kl. 4 afmarcheres med Musik i Spidsen til Trædballe. Medlemmerne anmodes om at møde talrigt paa Samlingsstedet Vesterbrogade. Obs. Emblem maa bæres. Bestyrelsen”. VAF 23.06.1898.


31.07.1898 Vejle folkelige Afholdsforenings udflugt til Himmelpind. Bestyrelsesformanden var væver S.C. Jensen, Sofiesmindes Enge. VAF (15.07.1898).


”Sangforeningen Apollo, Vejle, foretager Søndag d. 14. August Eftermiddag Kl. 4 en Udflugt til Himmelpinden. Fællesorganisationens Medlemmer indbydes til at deltage. Fra Kl. 7 Bal i Pavillonen. VAA (10.08.1898).


”Arbejderforeningen af 1872. Udflugt til Trædballe førstkommende Søndag d. 21. Der gaas i Procession med Fane og Musik fra Vesterbrogade Kl. 4. Koncert i Haven fra 5-7; derefter Dans. Adgangstegn bedes løst paa Afgangsstedet ved Fanen. Udvalget”. VAF (18.08.1898).


”Trædballe Restauration er aaben hele Aaret”. VAA (01.11.1898). Ægteparret Mortensens første indrykkede annonce for traktørstedet. Først efter århundredeskiftet begyndte de med en mere aggressiv – om end temmelig kedelig – markedsføring.


Hans Erichsen Pedersen Strøier gik i slutningen af århundredet på pension. Han nød i første omgang sit otium i Skibet Sogn. I 1907 flyttede han til København, hvor han døde en måned senere af bronkitis. Den nye, unge ejer af Skibet Kro, M. Schou, benyttede vinteren 1898-99 til at anlægge en imponerende pavillon på bakken nord for landevejen. Den blev opført af tømmermester O. Nielsen, Grejsdalsvej. ”Bygningen, der bliver i 2 Etager, vil foruden smukke Restaurationslokaler komme til at indeholde en stor Sal paa ca. 250 Kvadratalen, Køkken etc. Efter Tegningen vil det blive en meget komfortabel Bygning, og fra en større Veranda paa 2den Etage bliver der en vid Udsigt over den smukke Egn ved Haraldskær ad Kærbølling og Engdragene med det store Aaløb” (VAF 11.11.1898). Pavillonen stjal helt sikkert både lokale og udefrakommende besøgende fra Trædballehus. Der var fra begyndelsen rigtig mange selskaber og foreninger, som tog med Vandelbanen til Skibet Station – og senere med automobiler ud ad landevejen – for at holde fest i Vejle-egnens nyeste forlystelsessted. Ægteparret Mortensen svarede igen med bl.a. at udvide restaurationslokalerne på Trædballehus: ”Himmelpinden er ogsaa et af de Steder, der navnlig i de senere Aar er bleven stærkt besøgt. I Gaar var der fuldt Hus. Værten, der sidste Aar foretog en betydelig Udvidelse af Restaurationslokalerne, har ogsaa i Aar udfoldet en betydelig Anstrængelse for at gøre alt saa godt som muligt for Publicum; bl.a. er der anlagt Keglebane og bygget en Del nye Lysthuse” (VAF 07.05.1900). Der kom alle typer på Trædballehus og Himmelpind i disse år:


”Metodisterne holder Møde paa Himmelpind Grundlovsdagen Kl. 4. Alle indbydes. Anton Christensen”. Der deltog 7-800. Pastor Christensen talte. Derefter var der korsang. VSD (01.06.1899, 07.06.1899)


”De udelukkede Snedkere foretog i Gaar en Udflugt til Himmelpinden”. VSD (25.07.1899).


August 1899 Frelsens Hærs friluftsmøde på Himmelpind. VAF (12.08.1899). Det er uklart om friluftsmødet kun fandt sted denne dag, eller om det var en tilbagevendende begivenhed dette år.


07.08.1899 En murersvend drak sig beruset under en tur på Himmelpind. Hjemvendt til Vejle slog hans kammerater ham omkuld i Tønnesgade, så han måtte en tur på sygehuset. VAF (08.08.1899).


”Udflugt. De udelukkede Mur- og Støberiarbejdsmænd med Familie foretog i Gaar en Udflugt til Trædballe. Den flinke Vært der beværtede de udelukkede til meget moderate Priser, og til Tonerne fra Kammeraters Mundharmonika dansede man til langt ud paa Aftenen (Meddelt)”. VAF (26.08.1899). Storlockouten i 1899 spredte sig også til Vejle. I Vejle Social-Demokrat kan man følge arbejdernes kamp mod arbejdsgiverne. Ægteparret Mortensen var ikke de eneste fra forlystelsesindustrien, som viste deres støtte til arbejderne.


10.06.1900 Den ny Forsvarsbroderforening for Horsens & Omegn afholdt deres 15 års stiftelsesfest på Himmelpind. De ankom til Vejle med ekstratog. Horsens Folkeblad (30.05.1900), Horsens Social-Demokrat (31.05-02.06.1900), VAF (11.06.1900).


”I Morgen (Sønd.) Efterm. har Adventisterne, der for Tiden holder deres Aarsmøde her i Byen, Udflugt til Trædballe, hvor Møde afholdes i Skoven Kl. 5. Flere Talere deltager. I Tilfælde af Regnvejr afholdes Mødet i Byen paa Haandværkerforeningens Sal. Alle er velkomne”. VAF (30.06.1900).


15.07.1900 Efter regnvejr lørdag var talrige vejlensere søndag på udflugt til omegnens mange forlystelsesstedet inkl. Himmelpind. VAF (16.07.1900).


30.07.1900 ”Vejle Haandværkerforening foretager førstk. Mandag Fodtur til Trædballe. Afgang fra Gedebroen Kl. 4 Efterm. Madkurve medbringes. Bestyrelsen”. VAF (26.07.1900).


Pinsemorgen 1901 Fællesorganisationens medlemmer på udflugt til Trædballe. VAF (21.05-28.05.1901).


”Grundlovsdagen bliver der Udflugt til Himmelpind med Møde Kl. 4. Anton Christensen [fra Vejle Metodistmenighed]”. VAF (01.06.1901).


”Skibet Sogns Sygekasse og Husmandsforening med Familier foretager Udflugt til Trædballe Søndag den 9. dennes”. VAF (03.06.1901).


01.08.1901 Vejle Haandværkersangforenings udflugt til Himmelpind med medbragte madkurve. VAF (29.07.1901).


”Grundlovsdagen taler Superintendent J.J. Christensen ved et Møde ved Trædballe (Himmelpind) Efterm. Kl. 4 samt i St. Pauls Kirke Fredag d. 6. Juni Aften Kl. 8.15”. VAF (02.06.1902).


”Murernes Fagforening foretager i Dag en Køretur over Vingsted og Skibet til Trædballe, hvor Aftenen tilbringes”. VAF (02.08.1902).


03.08.1902 ”Koncert afholdes i Trædballe førstk. Søndag Kl. 4-6”. VAF (01.08.1902).


”Den evangeliske Afholdsforening holder Møde ved Trædballe Onsd. d. 17. dennes. Aften Kl. 8. Tale af Pastor Jensen, Varde”. VAF (17.06.1903).


19.07.1903 Vejle gl. Afholdsforening afholdsmøde ved Himmelpind. VAF (16.07.1903).


30.07.1903 ”40-aarig Stiftelsesfest fejres paa Torsdag af Vejle Haandværker-Sangforening. Dagen mindes ved en Udflugt til Trædballe med paafølgende Bal”. Fredericia Social-Demokrat (29.07.1903).


”De samvirkende Afholdsorganisationer i Vejle foretager Udflugt til Trædballe Pinsemorgen. Start fra Jernbanepladsen Kl. 5½”. VAF (18.05.1904). Det blev en kold pinse, men alligevel strømmede folk til Grejsdalen, Mølholmsdalen, Munkebjerg, Trædballe m.v. VAF (24.05.1904).


29.05-31.07.1904 ”I Trædballe afholdes Koncert førstkommende Søndag Eftermiddag fra 4-6”. VAF (26.05, 09.06, 24.06, 28.07.1904)


Annonce for Barnum & Baily & Co’s sensationsudstilling på Kirketorvet (VAF 22.06.1904). Der er siden gjort oldtidsfund i Trædballe men aldrig på toppen af Himmelpind.


”Møde i Trædballe afholdes i Morgen Aften af Vejle evangeliske Afholdsforening (St. Pouls Kirke)”. VAF (02.08.1904).


”Vejle Haandværker-Sangforening. Førstk. Søndag Efterm. d. 11. Septbr. Tur til Trædballe for Medlemmer med Damer. Madkurve medbringes”. VAF (10.09.1904).


”Vejle Haandværker-Sangforening. Søndag d. 25. dennes. Tur til Trædballe. Madkurve medbringes. Dans Kl. 7½. Bestyrelsen.”. VAF (23.09.1904).


I sæsonerne 1905-1907 blev der hver uge/hver anden uge bragt en kortfattet annonce i VAF i stil med: ”Trædballe. Koncert førstkommende Søndag fra Kl. 4-6. R. Mortensen”. De lidet iøjnefaldende annoncer nævnte aldrig, hvem musikerne var.


07.05.1905 Den første søndag i maj tilsmilede vejret vejlenserne. Ifølge avisen gæstede tusindvis af feststemte borgere Grejsdalen, Skyttehuset, Trædballe m.fl. VAF (08.05.1905).


”Alle Afholdsfolk bedes møde paa Jærnbanepladsen Pinsemorgen Kl. 5½ for at marschere til Trædballe. Efter Overenskomst med Værten bliver der ikke fra Kl. 6 til 9 serveret med berusende Drikke paa Etablissementet. Bestyrelsen”. VAF (07.06.1905). Det blev iflg. VAF (13.06.1905) en af de bedste pinser i mange år for Vejle-egnens restauratører.


21.06.1905 ”Vejle evangeliske Afholdsforening (St. Pouls Kirke) holder Møde i Trædballe førstkommende Onsdag Aften Kl. 8. Alle indbydes”. VAF (19.06.1905).


Dansk Turistforenings årsskrift kunne i 1905 meddele, at i ”Sommeren 1905 er en Bænk opsat paa Udsigtshøjen Himmelpinden; paa alle [Vejles] Hoteller er ophængt en trykt og indrammet Vejledning for Turister med Angivelse af alle de vigtigste Udflugter i Egnen”.


”Gartner Mortensen og Hustru, Trædballe Restauration, holder Sølvbryllup Mandag den 26. Marts”. VAF (19.03.1906).


08.07.1906 Jelling Haandværkerforenings udflugt pr. vogn til Trædballe. VAF (18.06 & 09.07.1906).


17.07.1907 Møde Vejle evangeliske Afholdsforening. VAF (16.07.1907).


”2 Vagabonder, stammende her fra Byen, blev i Dag idømte Fængsel paa Vand og Brød i 5 Dage for Tyveri af to Flasker Vin hos Restauratør Mortensen, Trædballe. De havde endvidere betlet forskellige Stedet i Omegnen af Byen [...]”. VAF (05.08.1907).


”Vejle Haandværker-Sangforening foretager en Tur til Trædballe Søndag d. 15. dennes. Madkurve medbringes. En Svingom fra Kl. 8. Bestyrelsen”. VAF (12.09.1907).


Jyllands-Posten bragte 16. marts 1908 følgende annonce: ”Trædballe Restaurant og Gartneri, tæt udenfor Vejle By, hvortil hører 11 Tdr. Land, og hvor der tillige føres en gammel, solid Restaurationsforretning med en stor, aarlig Omsætning, er p.G.a. Ejerens Sygdom til Salg fra Vejle Landmandskontor”. Den erfarne Vejle-restauratør Christian Hasselstrøm (f. 1866 i Nørup) slog til to mdr. senere. VAF (13.05.1908) hævdede, at restauratør H. Th. Jensen gik sammen med Hasselstrøm om at købe ejendommen med de 11 tdr. land – heraf udgjorde gartneriet to tdr. land. I august samme år købte Christian Rudolf Mortensen gården Eskholt i Vinding af P. Nielsen for 28.5000 kr. Jyllandsposten (05.08.1908) kunne berette, at det var købers mening at drive et større gartneri på gården. Christian Rudolf Mortensens sygdom gik ikke bort efter flytningen. Han døde efter ”flere Aars haarde Lidelser” 11. august 1910.


Christian Hasselstrøm, Dorthea f. Christensen og Jens Peter Jensen

I engene udenfor de gamle byporte i Vejle byggedes der på livet løs. VAF (09.07.1908) bragte følgende forudsigelse: ”Langs Vardevej er der i det sidste Aarstid hist og her dukket en lille Villa op. Og netop nu arbejdes der paa enkelte større Beboelseslejligheder. Det er sikkert til den Side, vi i Fremtiden skal se Vejle udvikle sig stærkest. Dér vil Byen kunne finde Plads til at vokse sig stor og stærk. Et Par Slægtled endnu, og Vejle vil strække sig langt op i Engene, maaske helt op imod Trædballe. For den Mand maa jo være blind, som ikke kan se, at har Fortiden været god ved Vejle, vil Fremtiden ikke blive ringere. Udsigterne for Byens Vækst og Trivsel var aldrig saa gode som netop nu”. Avisen skulle få ret i, at Vestbyen skulle vokse enormt i de følgende år, men ikke kun Vestbyen for der var alvorlig boligmangel i mange år p.g.a. befolkningstilvækst, nye virksomheder og sanering af en kæmpe stor andel af byens gamle boligmasse.


Husmand og skrædder på Engelsholm Mark, Bengt Hasselstrøm (f. 1833 i Sverige – død 1924), blev gift tre gange og fik en masse børn. Efter konfirmationen var sønnen Christian Hasselstrøm tjenestetyende hos en gårdmand i sit fødesogn. Senere blev han gæstgiver i Vejle. Han blev gift i fjordbyen i 1895 med gårdmandsdatteren Dorthea Christensen (f. 1868 i Korning Sogn). Ægteparret fik mindst to børn. Familien skulle kun komme til at bo kortvarigt på Trædballehus.

Hasselstrøm var ikke den første Vejle-restauratør som købte/forpagtede en af de mange populære sommerbeværtninger i fjordbyens omegn. På varme sommerdage havde Vejle-restaurationerne svært ved at konkurrere med sommerbeværtningerne. Han håbede at tiltrække større selskaber og foreninger, da det var her de store penge lå – kun overgået af de deciderede folkefester med flere tusinde deltagere: ”Trædballehus, smukkeste Beliggenhed ved Himmelpind, stor, ny Sal, gode Staldrum, anbefales særlig som Udflugtssted for Foreninger og større Selskaber. Ærb. Hasselstrøm” (VAF 29.06.1909). Han ejede ikke Himmelpind – det gjorde gårdejer Christen Hopballe Christensen, Neder Knapperup – men det var først og fremmest udsigtspunktet, der skulle tiltrække de store selskaber og foreninger til Trædballehus. Derfor må det også have været med en vis gru, at Hasselstrøm den 8. august 1910 kunne læse i VAF: ”Hr. Christensen ser meget gerne, at folk bestiger hans Bjærg. Men han klager med Grund over en tiltagende Hensynsløshed over for Træer og Sæd. Paa dette Punkt synes Publikum meget langt fra at vise Lyst til at forbedre sig. Man vælter sig ganske ugenert inde i Sæden, og det lige op til Høsttiden, og om at skaane den mindre Plantning er der slet ikke Tale”. Christensen udtalte sig efter, at to af avisens journalister tre dage før havde brokket sig over, at alt for få vejlensere havde besøgt Himmelpind. Tidligere havde Christen Hopballe Christensen og hans fader Søren Peter Christensen offentlig beklaget sig over, at folk plukkede bær på Himmelpind (VAF 25.07.1883), og at deres gravhund var fulgt med nogle drenge til Vejle (VAF 21.08.1894). Det var svært at forestille sig Trædballehus uden fri adgang til Himmelpind, men familien Hopballe Christensen havde såvel juridisk som politisk magt til at spærre adgangen. Far og søn hørte til blandt de mest magtfulde i Skibet Sogn. De efterfulgte hinanden som lægdsmænd. Faderen var tillige dannebrogsmand og sønnen en overgang sognefoged. Der skulle ikke gå mange år, før sønnen fik nok af gæsternes opførsel og lukkede Himmelpind.

Den erfarne restauratør Hasselstrøm indså lige fra start af brandingsværdien i at kalde traktørstedet for Trædballehus:


17.05-16.08.1908 Jævnligt bragt korte annoncer for koncerter på Trædballehus. Den eneste detaljerede annoncen lød: ”Pinsemorgen fra 7-9 af et 8. Mands Orkester. Tillige vil Sangforeningen Apollo assistere med nogle gode Numre”. VAF (14.05, 26.05, 06.06, 18.07, 15.08.1908).


”Trædballehus. Koncert Kr. Himmelfartsdag fra 4-6. I Tilfælde af ugunstigt Vejr ingen Koncert”. VAF (27.05.1908).


30.05.1908 Afholdsmøde med foredrag af lærer Olsen. Gratis entre. VAF (29.05.1908).


26.07.1908 Skibet Skyttekreds bal i Trædballehus. VAF (22.07.1908).


”Trædballehus. Koncert (Trio) Kr. Himmelfartsdag fra 4-6”. VAF (18.05.1909).


16.05-13.06.1909 ”Trædballehus. Koncert (Trio) førstk. Søndag fra 4-6”. VAF (14.05.1909, 03.06.1909, 10.06.1909).


04.07-19.09.1909 ”Trædballehus koncert først. Søndag”. VAF (01.07-18.09.1909).


Kristi Himmelfartsdag 1910 Koncert Trædballehus. VAF (03.05.1910).


Da kan undre, at en erfaren restauratør som Hasselstrøm fortsatte med forgængerens kortfattede og kedelige annoncer, og at han ikke mere hyppigt engagerede førsteklasses musikere og andre optrædende for at tiltrække et større publikum. Muligvis levede potentialet og omsætningen på Trædballehus ikke op til hans forventninger? I hvert fald bortforpagtede han allerede i maj 1910 traktørstedet til kelner Jens Peter Jensen, tidl. Grejdals Hotel, i fem år for en årlig afgift af 1.500 kr. (VAF 09.05.1910).

Familien Hasselstrøm flyttede tilbage til Vejle (restaurationen i Vedelsgade 59), mens familien Jensen rykkede ind på Trædballehus. Jens Peter Jensen var født 1868 i Daugaard. Han var gift med den seks år yngre Anna. De havde to endnu ikke konfirmerede børn. Ægteparret forsøgte ikke at ændre på forretnings- eller markedsføringskonceptet:


”Trædballehus. Koncert Pinsemorgen 7-9. Jensen”. VAF (13.05.1910).


”Fru Bast’ Skole er i Eftermiddag paa Udflugt til Trædballe”. VAF (08.06.1910). Fru Margrethe Bast’ private pigeskole i Vejle blev grundlagt omkring 1870.


12.06-14.08.1910 Trædballehus koncert førstk. Søndag. VAF (10.06-12.08.1910).


Den 5. august 1910 bragte VAF en kort artikel om vejlensernes påståede manglende interesse for Himmelpind:


”- Hør, siger en af vore Læsere, De har saa ofte skrevet om alt det vidunderlig kønne, Vejleegnen byder paa. Men De har stadig væk glemt Himmelpind. Skriv om Himmelpind! Jag Turisterne derud. De er altfor ofte tilbøjelige til at »springe over« dette Udsigtspunkt, der dog er et af Vejleegnens skønneste. Faa også Vejlenserne derud. Ja, nu tror De mig maaske ikke, men sandt er det alligevel, at der er Vejlensere, som har været Danmark rundt, og som endda aldrig har turdet byde sig selv saa megen Ulejlighed, at de kom paa Himmelpind. Det er en stor Skam. De skulde bare prøve at sidde derude en stille Sommeraften og se Solen synke rødgylden ned i Vest. Vejledalen er herfra ren og storslaaet i Linjerne som intet andet Sted. Gaa derud og se. Turen er saa nem og endda saa rig paa Udbytte”. Tre dage senere fulgte avisen op med en artikel om, at Himmelpind burde tilhøre traktørstedet i Himmelpind, da den nuværende ejer af udsigtspunktet, gårdejer Christen Hopballe Christensen, var generet af tilskuernes ”tiltagende Hensynsløshed over for Træer og Sæd”. Traktørstedet og udsigtspunktet fik dog ikke samme ejer endnu.


Det så ikke ud til, at kelner Jensen løb forpagtningskontrakten ud. I de følgende år var det igen Hasselstrøm som indrykkede annoncer og stillingsopslag for Trædballehus.


”Skibet Sogns Arbejderforening afholder en Sammenkomst med humoristisk Oplæsning førstk. Sønd. d. 2den April, Efterm. Kl. 2, i Trædballehus for Medlemmer med Familie”. VAF (30.03.1911).


2. påskedag 1911 Skibet Sogns Socialdemokratiske Forening bal kl. 19 i Trædballehus. VAF (10.04.1911).


”Trædballehus. Koncert Kr. Himmelfartsdag fra 4-6. Hasselstrøm”. VAF (23.05.1911).


”Trædballehus. Koncert Pinsemorgen fra 6-9. Hasselstrøm”. VAF (01.06.1911).


21.05-11.06.1911 ”Trædballehus. Koncert førstk. Søndag fra 4-6. Hasselstrøm”. VAF (18.05-09.06.1911).


Hasselstrøm kunne glæde sig over, at Himmelpind – ligesom Skrædderbakken og Apotekerstedet – kom med i sommerrevyen inde i Vejle. Premieren på Niels Pinds Eventyr i Vejle fandt sted 2. juli 1911. 1. akt foregik på Himmelpind, mens 2. akt foregik inde i Vejle. Olga Jensen gav rollen som underernæret barn, hvem børnerettighedsforkæmper Rasmus Peter Sabroe (1867-1913) tog sig af. Martin Schrep spillede Niels Pind o.s.v.

Den 18. august samme år aflagde Dansk geologisk Forening Trædballe og Himmelpind et besøg. Her foreviste adjunkt Bernt Marius Jensen (1867-1939), Vejle Højere Almenskole, stedet i Trædballe, hvor man i 1909 havde fundet et urokseskelet. Efterfølgende besteg man Himmelpind, hvor man nød udsigten, og statsgeolog Vilhelm Milthers (1865-1962) forklarede Vejledalens tilblivelse (VAF 19.08.1911).


”Trædballehus. Restaurationen er efter endt Ombygning atter aabnet og anbefales til Publikums Velvillie. Ærb. Hasselstrøm”. VAF (02.04.1912).


”Trædballehus. Koncert 2. Pinsedag fra 4-6 og fra 8-10 gratis Dans. Hasselstrøm”. VAF (24.05.1912).


14.07.1912 Jelling Haandværkerforenings udflugt pr. vogn til Trædballehus. VAF (08.07.1912).


Hasselstrøm, Chr. Iversen og Chr. Vemmelund indbød den 27. marts 1913 i Vejle Amts Folkeblad til udstykningsmøde i Trædballe. Fem tønder land til 35 haveparceller stillede de tre grundejere til rådighed til interesserede. Haveparceller var dengang ikke ren rekreation. Jorden skulle bruges af fattige arbejdere m.fl. til at dyrke grøntsager m.v. til eget forbrug


”Trædballehus. Koncert Pinsemorgen fra 7-9; 2. Pinsedag fra 4-6”. VAF (09.05.1913).


Maj-aug. 1913 ”Trædballehus. Koncert førstk. Søndag fra 4-6. Hasselstrøm”. VAF (16.05-29.08.1913). Annoncen bragt hver uge/hver anden uge.


24.11.1913 Åstedsmøde ved Trædballehus angående anlæg af skolesti for beboerne i Hover Sogn, der var bosiddende langs landevejen fra Stribæk til sogneskellet ved Trædballehus (under Høgsholt Skoledistrikt). Sagen angående skoleforholdene for børnene langs Varde Landevej strakte sig over flere år (se f.eks.: Vejle Byrådssag 383/1907 & Hover Sognerådsmåde 24.11.1913).


Efter 1913-sæsonen besluttede ægteparret Hasselstrøm at sælge Trædballehus til Jens Peter Madsen. Ægteparret Hasselstrøm fortsatte i mange år med at drive restauration i Vejle, hvor de bl.a. åbnede Kafé Westend den 23. oktober 1915.


Jens Peter Madsen og Andrea Augusta Magdalene f. Schmücker

For slægtsforskere er Jens Peter Madsen et mareridt at beskæftige sig med, da han flyttede meget rundt, og der konstant blev noteret hovedrystende forkerte oplysninger om ham i kirkebøgerne og folketællingerne. Han var født 25. januar 1860 i Jordrup Sogn som søn af husmand i Knudsbøl, Mads Christensen, og hustru Voldborg Nielsen. Som voksen boede han bl.a. i Oustrup, Fredericia og Vejle og arbejdede som skræddersvend, høker m.m. I 1882 blev han gift med dugmagerdatteren Andrea Augusta Magdalene Schmücker (f. 1856 i Skarrild Sogn). De blev forældre til mindst to piger.

Skibet Sogneråd, Nørvang-Tørrild Herredsfogderi og Vejle Amtsråd bevilligede i november 1913 Jens Peter Madsen ret til at drive bevilling med udskænkning af spiritus. I foråret 1914 havde ægteparret Madsen travlt med at lede efter personale bl.a. en pæn pige ”helst fra Landet” og en ældre mand til at passe haven (VAF 26.03-28.03.1914). Sæsonen blev kort:


”Trædballehus. Stor Koncert Pinsemorgen fra 7-9”. VAF (28.05.1914).


22.06.1914 Besøg af Grejsdalens Skole. VAF (21.06.1914).


”Sommerudflugt. Fabrikant H. Steensens Arbejdere foretager paa Lørdag en Udflugt til Trædballe”. VAF (02.07.1914). NB. H. Steensens Margarinefabrik i Vejle.


Ægteparret indrykkede 7. og 14. juli 1914 flg. annonce i VAF: ”Trædballehus’ Restauration ved Himmelpind. Smukkeste Udflugtssted for Vejle. Anbefales Foreninger og Skoler. Gratis Sal. J.P. Madsen”. 1. august udbrød 1. Verdenskrig, og to uger senere døde Jens Peter Madsen. Andrea Augusta havde ikke mod på selv at drive traktørstedet videre, så hun solgte det i oktober til restauratør Eskild Chr. Pedersen, Søndergade 12 i Vejle, for 16.000 kr. Hun fulgte manden ind i den evige hvile i 1931.


Eskild Christian Pedersen og Thora Marie f. Rasmussen

Husmandssønnen fra Brande, Eskild Christian Pedersen (f. 1866), og hustru Thora Marie (f. 1883 i Harlev Sogn) lod straks efter overtagelsen bringe flg. annonce i VAF (17.10.1914): ”En 2-Værelsers Lejlighed udlejes billig i Trædballehus for enlige Folk ved Eskild Pedersen, Søndergade”. De flyttede dog også selv til Trædballehus, hvor de i okt. 1917 udvidede deres børneflok med datteren Inger Magdalene Pedersen.

Ægteparret Pedersen fik den absolut værst tænkelige start på virket i Trædballe. Fra 1. maj 1915 og et par uger frem indrykkede gårdejer Christen Hopballe Christensen følgende notits i aviserne: ”Advarsel. Den frie Adgang, som der hidtil har været til Udsigtspunktet Himmelpind ved Trædballe, er forbudt fra 1. Maj dette Aar og gælder baade for Skoven og Marken dér omkring. Chr. Christensen, Neder Knabberup”. Han holdt det berømte udsigtspunkt lukket i hele ægteparret Pedersens tid på Trædballehus. Det var godt klaret, at de holdt ud i tre sæsoner:


”Trædballehus. Koncert Pinsemorgen fra 7-9. Musikdirektør Monberg Eriksens Orkester. Eskild Pedersen”. VAF (21.05.1915). Klodsemagersønnen Jens Monberg Eriksen (f. 1880 i Horsens – d. 1937 i Hjørring) var ved århundredeskiftet cigarmager og musiker i Vejle. Han blev gift med Mette Marie Petersen i Skibet i 1903, hvorefter de flyttede til Ringsebølle og siden København. I 1910'erne flyttede de til Vejle, hvor Jens Moberg Eriksen i nogle år blev musikdirektør og kapelmester for Vejle Koncertsals Orkester. Han gav også flere koncerter i Vejle-egnen, inden familien omkring 1917 flyttede videre til København og siden Hjørring.


”Stor Midsommerfest Sønd. d. 20. ds. Koncert fra 4-6. Bal fra 8-12”. VAF & VSD (18.06.1915).


10.07.1915 Licitation over mælkekørslen fra Knabberup til Mejeriet Ficaria afholdes i Trædballehus. VAF (30.06.1915).


15.08.1915 ”Trædballehus. Koncert førstk. Søndag fra 4-6” (VAF 13.08.1915).


En Laura Pedersen, Trædballehus, tilbød i Vejle Amts Folkeblad (22.03.1917) at udføre kjolesyning. Hun var formentlig en slægtning til ejerne. Hun var ikke nævnt året før i Folketællingen 1916. Ægteparret Pedersen tjente desuden en beskeden sum penge på at sælge æbler fra de æbletræer, de tidligere ejere og gartnere havde plantet på ejendommen. I september 1917 var en flok unge på æblerov i Trædballehus’ have. En af dem blev fanget og overgivet til politiet. Han blev først løsladt, da han havde angivet sine medskyldige.

I oktober 1918 overtog Thomas Damgaard Trædballehus. Ægteparret Pedersen flyttede nu eller kort efter til Thyregod Sogn, hvor Eskild Chr. Pedersen var købmand i en årrække.


Thomas Peter Damgaard og Hansine Christine f. Hansen

Gårdmand i St. Almstok Peter Madsen Nielsen Damgaard og hustru Laurine Thomsen fik i 1870 deres anden søn, Thomas Peter Damgaard. I Folketællingen 1880 var familien bosat i Staldgaardsgade i Vejle og talte nu fire sønner. Faderen forsøgte at forsørge familien som daglejer men måtte også modtage fattigunderstøttelse.

Thomas P. Damgaard drog som 17-årig til Amerika, hvor han opholdt sig syv år. I 1895 rejste han hjem og blev gift med forpagter i Bredballe Jens Peter Mortensens datter, Hansine Christine Hansen (f. 1872). Hans erhverv var da blikkenslager. Ægteparret flyttede flere gange rundt mellem Aarhus, Esbjerg og Vejle og fik mindst tre sønner undervejs. I 1914 var familien bosat på traktørstedet Strandskoven i Esbjerg, hvor Thomas P. Damgaard havde erhverv som kulhandler.

Det lykkedes ægteparret Damgaard at skrabe nok penge sammen til at købe Trædballehus og istandsætte det inden premieren på 1919-sæsonen: ”Trædballehus. Efter Modernisering af Lokalerne og efter Havens og Omgivelsernes Udsmykning anbefaler jeg mig til det ærede Publikum. Min Sal og Selskabslokaler anbefales. Ærb. Th. Damgaard. NB. Adgangen til Himmelpinden er nu fri” (VAF 07.04.1919). Traktørstedets have skulle spille en stor rolle i ægteparret Damgaards tid som ejere, men vigtigst var selvfølgelig, at der igen var åbnet adgang til Himmelpind. De lokale aviser skrev i denne anledning:


”Et af vore tidligere meget yndede Udflugtssteder er Trædballehus, eller som det kaldes, Himmelpinden. Forskellige Forhold, bl.a., at Skyttehuset blev offentligt tilgængeligt og Adgangen til Udsigthøjen blev afspærret, bevirkede imidlertid, at det gled fuldstændig ud af Sagaen. Efter nu i en 5-6 Aar at have ligget i Dvale, er det ved at vaagne paany. Vi havde i Gaar Lejlighed til at aflægge et Besøg derude hos den nye Vært, Hr. Th. Damgaard. Denne har ofret meget paa at gøre alt saa hyggeligt og godt for Publikum, som det paa nogen Maade er muligt. Haven er bleven smuk istandsat, ligesom man nu ogsaa har Adgang til »Pinden« (Udsigtshøjen). Ogsaa Børnene er der tænkt paa, idet der rundt i Haven er opsat Gynger o. lign. til Morskab for disse. I det hele taget ser det ud til, at Damgaard er den rette Mand, der snart vil hæve »Himmelpinden« op på sin gamle Plads blandt vore Sommer-Udflugtssteder. Det vil blive drevet som Afholdsrestaurant”. VSD (07.04.1919).


”Det vil sikkert glæde adskillige, at Adgangen til Himmelpind nu omsider er bleven fri. Et af Egnens skønneste Udflugtssteder kommer her paany til sin Ret”. VAF (09.04.1919).


Der lå ikke mange penge i at sælge kaffe og te. Derfor sørgede ægteparret Damgaard for at skaffe sig en alkoholbevilling (68/1919 Vejle Amtsraadstidende). De holdt åben stort set året rundt. Med enkelte undtagelser var deres markedsføring af større arrangementer på traktørstedet lige så kedelig og kortfattet som forgængernes:


”Trædballehus. Restaurationen anbefales Pinsemorgen til Publikums Velvilje. Koncert 2. Pinsedag fra 4-6. Foreninger modtages. Madkurve kan medbringes. Ærbødigst Th. Damgaard”. VAF (04.06.1919).


27.07.1919 ”Trædballehus. Restauration med Spiritusudskænkning. Koncert Søndag Eftermiddag fra 4-6. Ærb. Damgaard”. VAF (25.07.1919).


28.09-22.11.1919 ”Trædballehus. Offentligt Bal Søndag. Ærb. Th. Damgaard”. VAF (25.09-19.11.1919).


11.01-31.10.1920 Jævnligt annoncer for søndagsballer og et enkelt lørdagsbal på Trædballehus. Th. Damgaard. VAF (07.01-29.10.1920).


”Trædballehus, 3 Km fra Vejle. Foreninger og større Selskaber modtages. Madkurve medbringes. Aaben Pinsemorgen Kl. 6. Smuk Have. God Betjening. Adgang til Himmelpind. Koncert i Haven Pinsemorgen fra Kl. 7-9 & Koncert 2. Pinsedag fra Kl. 4-6 Eftermiddag. Ærbødigst Th. Damgaard. Telefon 672”. VAF (18.05-19.05.1920). Trædballehus havde haft telefon ihf. siden 1908 (VAF 09.07.1908).


”En eller flere Tyve har i Nat begaaet Indbrud i Trædballehus. De har slaaet en Rude ud og har saa lukket Vinduet op og er kommet den Vej ind. Udbyttet er dog kun blevet nogle Fødevarer samt 25-30 Kr. i rede Penge, der laa i en uaflaaset Pengeskuffe. Sandsynligvis er det et Par Vagabonder, der har været paa Spil”. VAF (22.07.1920).


31.07.1920 ”Malermestrene fra Haderslev var i Lørd. paa Udflugt til Trædballehus i en stor Lastbil. Da Bilen om Aftenen skulde vende for at køre ind til Vejle, kom den for nær til Grøften og gled ned ad Skraaningen. Der var heldigvis ingen Passagerer paa den, kun Chaufføren, og han tog ingen Skade. Først Søndag Formiddag fik man ved Hjælp af et par Heste Bilen paa ret Køl igen”. VAF (02.08.1920).


”Trædballehus afholder Bal 2. Paaskedag Kl. 8, Damgaard”. VAF (26.03.1921).


”Husk, at Pinsemorgen mødes vi alle i Trædballehus. Koncert fra 7-9. 2. Pinsedag fra 4-6. Damgaard”. VAF (12.05.1921).


11.06-10.09.1921 Trædballehus koncert og/eller bal hver weekend. VAF (11.06-09.09.1921).


”Hover Ungdomsforening har Udflugt Lørdag den 18. dennes til Fakkegrav. Damper afgaar 1,45 fra Vejle. Om Aftenen Dans i Trædballehus. Mødested ved Uhrevejen Kl. 12½”. VAF (14.06.1921).


”Trædballehus, 3 Km. fra Vejle. Smuk Have. Foreninger og Selskabet modtages. Madkurve kan medbringes. God Betjening. Adgang til Himmelpind. Koncert i Haven. Ærb. Th. Damgaard”. VAF (14.07.1921).


21.08.1921 ”Trædballehus. Sangforeningen Morgenrøden synger i Haven fra 4-6 Søndag Eftermiddag. Damgaard”. VAF (20.08.1921). Socialdemokraterne i København havde senest 1885 dannet en sangforening med dette navn. Arbejderne i Vejle dannede et lokalt herrekor med samme navn.


04.09.1921 Feltartilleriforeningen for Vejle og Omegn holdt skiveskydning i Trædballe. VAF (07.09.1921). Foreningen for tidl. feltartillerister var stiftet 3. november 1916 i Vejle Teaters lille sal. Sociale arrangementer spillede en stor rolle i foreningen.


07.09.1921 og frem arrangerede danselærer A.H. Jürs dansekursus for børn og voksne på Trædballehus. VAF (03.09.1921).


Det lader ikke til, at ægteparret Damgaard videredrev landbruget på Trædballehus. I hvert fald havde de ingen tjenestekarle boende i Folketællingen 1921. Deres to hjemmeboende sønner, Niels (f. 1898) og Hugo (f. 1899), var henholdsvis tømrersvend og malersvend. Folketællingen angav heller ingen tjenestepiger til at hjælpe med restaurationen, men det annoncerede de nu efter i aviserne (f.eks. VAF 29.04.1921). Senest dette år indrettede de også sommerpensionat på Trædballehus. De annoncerede efter sommergæster i bl.a. Jyllandsposten (18.05-06.07.1921): ”Sommerophold kan faaes paa Trædballehus ved Vejle. Henrivende Opholdssted; godt Køkken; 10 Minutters Gang fra Vejle. Moderate Priser. Th. Damgaard”. En anden annonce i samme avis reklamerede for ”God Kost og gode Værelser. Stor Have. Udsigt over Vejle Dal og Fjord”. Fra Himmelpind var der stadig udsigt over Vejle Fjord. Det var der næppe fra Trædballehus, for der var skudt mange høje bygninger op i engene og i Vejle Købstad. Der lød i disse år vemodige klager i aviserne over, at man fra amtmandens have i Vedelsgade nu kun kunne se toppen af Himmelpind p.g.a. de mange nybyggerier ved Flegmade.


Arbejderbyen Vejle fik egen afdeling af Danmarks kommunistiske Parti. Afdelingen arrangerede mange offentlige demonstrationer og folkefester op gennem det meste af det 20. århundrede. I Aagade opstod tilmed en Karl Marx Plads. En af de på papiret hidtil mest omfattende folkefester i Trædballe var arrangeret af DKP’s Vejle Afdeling sammen med D.A.O, og K.U.F. Den fandt sted grundlovsdag 1922 (hvilket også var 2. pinsedag). Arrangørerne kaldte det bevidst ikke for en grundlovsfest i annoncerne men for et ”Stort offentligt Sommerstævne og Folkefest”. Arbejderbladet (03.06.1922) uddybede, at DKP-festen ville ”danne et virkningsfuldt Modstykke mod de fuldkommen betydningsløse Grundlovsfester, der holdes denne dag”. Grundloven – og socialdemokraterne – havde ikke formået at forhindre ”den demokratiske Stats Politiknipler” i at danse på arbejdernes rygstykker ved den seneste arbejdskonflikt. Programmet for folkefesten lød: Kl. 15.30 forsamling på markedspladsen i Vejle; kl. 16 afmarch til Trædballe; kl. 16-18 taler ved bl.a. en af DKP’s ledere Richard Jensen (1894-1974) samt koncert i Trædballehus’ have og adgang til Himmelpind; kl. 18-19.30 børnebal; kl. 20-23 voksenbal inkl. festfyrværkeri kl. 22. I dagens anledning blev der også oprejst telte, hvor man kunne købe isvafler. Det er desværre uvist, hvor mange arbejderfamilier og kommunister, der lod sig lokke af det storslåede arrangement.


Ægteparret Damgaards korte, kedelige annoncer i 1924-sæsonen lød: ”Trædballehus med Udsigt fra himmelpind, anbefales Foreningen, Selskaber og Skoler. Koncert hver Søndag”. Det er ikke lykkedes at finde ud af, hvem der spillede op til dans. Af de mere pudsige besøg denne sæson var 23 cykelryttere med følge, der i juli deltog i Cykleklubben F.A.L.K.’s løb fra Trædballehus til Grindsted og retur. Regnvejr dagene før gjorde det til noget af et mudderløb (Fredericia Social-Demokrat 22.07.1924). Folkemindesamler Evald Tang Kristensen besøgte dette år Trædballehus i.f.m. sin research til historien om Vejles ældste tider til bogen Vejle Bys Historie (1927). I denne anledning skrev han en artikel til Vejle Amts Folkeblad (26.07.1924) om Trædballe og den stenede grund i Hover, Skibet og Bredsten Sogne, som han afsluttede med: ”I Trædballe er en pæn Restauration, og i den smukt anlagte Have findes ogsaa en Masse store Sten, der er pynteligt ordnede. I det hele faar man et godt Indtryk af Stedet, og den nuværende Ejer bestræber sig ogsaa for at gøre det hyggeligt der ude”.


I 1925 solgte ægteparret Damgaard Trædballehus til den erfarne restauratør og spillemand Frederik Iversen. Sammen med sønnen, tømrer Niels Damgaard, flyttede ægteparret Damgaard til Gludsminde på Søndermarken i Vejle, som Frederik Iversen hidtil havde ejet. Thomas Damgaard prøvede sig nu af som landmand med hjælp fra karlen Thorvald Jacobsen. Heller ikke her fandt ægteparret varigt opholdssted. De flyttede videre til Esbjerg, hvor Thomas Damgaard i en årrække drev en grønthandlerforretning i Strandbygade. Han levede sin sidste tid på De gamles Hjem i Esbjerg (Vestjyden 26.08.1944). Brande Sogns Kirkebog angav d. 25. august 1944, at enkemand Thomas Peter Damgaard var død.


Trædballehus og Himmelpind efter 1925

”Jeg drak eftermiddagskaffe i restauranten Trædballehus, skønt der ligger en advarsel i navnet, noget som en trussel om et spark bagi. Men stedets indbydende ydre fik mig til at trodse denne idéassociation. I haven omkring den prunkende bygning, der er opført i imiteret tyrkisk stil, står under minareternes skygger en halv snes udskårne danske gardere i paradeuniform, dekorerede med blank oliemaling i naturtro farver, så de illuderer, som om de var udstoppede. Og omkring en springvandskumme sidder seks tykke matroser, ligeledes eftergjorte, som har til opgave at sende tynde vandstråler ind på en havfrue i bassinets midte, en opgave, som de røgter med udholdenhed, men tillige med al den delikatesse, som den fordrer. Havfruen vender hovedet mod himlen, da det ikke kan nytte noget at vende det til siden – bort fra denne maritime form for hyldest, og betragter med et uudgrundeligt blik en lille druknet gris, som hun holder i den højtopløftede hånd. Gardernes tilstedeværelse må være en borgen for, at der ikke foregår andet og mere i kummen, end godt er, og hær og flåde supplerer således hinanden på den smukkeste måde i haven. Jeg gik derind og drak en fremragende god kop kaffe med dejligt brød til. For mennesket lever ikke af skønhedsindtryk alene”. - Achton Friis (1932-33).


”Husker De Frederik Iversen? Den berømte spillemand fra Trædballehus. Husker De, at han i sin tid var det helt store nummer? Folk hele landet over var vilde efter at høre ham gnide sin violin. Han skabte en af de værste turistrædsler i Danmark, Trædballehus ved Himmelpinden lidt udenfor Vejle, et naturskønt terræn, som han opfyldte med kulørt cement, flimmer og flitterstads. Det så eksempelløst gyseligt ud. Hvorfor vi erindrer om Frederik? Jo, for det er just i disse dage 25 år, siden han købte Trædballehus. Vejle Social-Demokrat meddelte for 25 år siden om købet og fortalte, at det var Frederik Iversens hensigt at gøre adgangen til Himmelpinden lettere, ligesom han ville sætte nogle bænke op, »så man kan sidde og nyde den aldeles enestående udsigt deroppe. Hermed vil Vejle få endnu en turistattraktion, for fra Himmelpinden kan man se ud over både hele Vejledalen og ind over byen og fjorden, en udsigt ikke mange byer har mage til«. Vejle fik sandelig sin turistattraktion”. Social-Demokraten (10.08.1953).


Førstegangs besøgende på Himmelbjerget en varm sommerdag vil få sig et slemt chok ved ankomsten, hvis de kun har hørt om den herlige, naturskønne udsigt. For mage til turisthelvede skal man lede længe efter. På samme måde følte naturelskere, at tidl. skomager, nu restauratør og spillemand Frederik Iversen (1864-1948), ødelagde naturidyllen på Himmelpind. Fra et markedsføringsmæssigt synspunkt skulle det vise sig at være genialt at give Trædballehus og Himmelpind en sydlandsk udsmykning. Udover udsmykningen spillede flere andre forhold ind på, at stedet nu kom helt op i Munkebjerg Badehotel-klassen som et af Skandinaviens bedst kendte udflugtsmål: Frederik Iversens personlighed (inden- og udenlandske aviser bragte jævnligt anekdoter om hans til tider grove humor se f.eks. Flensborg Avis 20.06.1936 eller Viborg Stiftstidende 28.09.1945 vedr. Kong Christian X og Dronning Alexandrines møde med Frederik Iversen ved Trædballehus); hans image som både landsbyspillemand, restauratør og forretningsmand; hans evne til at begå sig både blandt høj og lav; hans tykke jyske dialekt; hans og vennen, klaverstemmer og instrumentmager i Daugaard Jens Andersens, verdensklasse violinspil til traditionelle og selvkomponerede spillemandsviser; Trædballehus Polka samt komponist Jacob Gades Bryllup på Himmelpind (1921) – de to kæmpehits blev spillet igen og igen i mange årtier i flere lande; statsradioudsendelserne fra Trædballehus; efterspørgslen efter at lære de gamle folkedanse m.v. De brølende 1920'ere var bestemt andet end jazz og champagnefester. Hvis man vil forstå dansk kultur i 1920'erne og 1930'erne, så kommer man ikke uden om Frederik Iversen og Trædballehus – eller Veiledalen-Etablissement/Vejledalens Forlystelses-Etablissement som han kortvarigt omdøbte det. Netop omdøbningen var en af hans få svipsere i disse år. Stednavnene Himmelpind og Trædballe var jo netop en stor del af tiltrækningen – og stadig i det 21. århundrede er Trædballehus Polka – i høj grad p.g.a. sin provinsielle, humoristisk lydende titel – en kulturel reference.

Historien om Frederik Iversen samt Trædballehus og Himmelpind efter 1925 er fortalt talløse gange med varierende grundighed – mest anbefalelsesværdig er Munch-Sørensen (2003) & Poul Ulrich Jensen (2008, 2019). Det tilbundsgående hovedværk mangler. Det vil fylde flere hundrede sider alene at redegøre fyldestgørende for Frederik Iversen og hans tid som ejer. I det følgende skal kun ganske overfladisk fremlægges en oversigt over Trædballehus’ ejere, hvor nogle af de mest graverende fejl i den hidtidige fremstilling er korrigeret.


Frederik Iversen

Husmand Iver Sørensen og hustru Kirsten Marie f. Christensen oplevede den store sorg at miste syv af deres 10 børn i deres slidsomme, gudfrygtige tilværelse på deres fattige jordlod i Nørup Sogn. I Krigsåret 1864 fik de sønnen Frederik Iversen. Skønt nye politiske vinde blæste indover Danmark, så beholdt godsejerne i Vejle Amt fortsat en betydelig politisk og økonomisk magt. Heldigvis for menigmand var der flere af godsejerne, der var visionære og fremskridtsvenlige. En af de mest aktive i Vejle-egnen var Carl Adolph Rothe Bech (1847-1920) til Engelsholm. Frederik Iversen tjente som karl og kusk på godset i fire år. Sammen med hans hårdtarbejdende moder blev godsejeren en af den initiativrige Frederik Iversens store rollemodeller. Ligesom godsejeren blev Frederik Iversen senere en både frygtet og elsket arbejdsgiver.

Som ung mand kom Frederik Iversen til Vejle, hvor han gik i moderens fodspor og blev udlært skomager. Han havde siden barnsben spillet bl.a. klarinet. I Vejle tog han violinlektioner hos musikdirektør Hans Gade (far til komponist Jacob Gade), virkede som spillemand i fritiden og viste talent indenfor småhandel. For en fattig skomagersvend var det nok begrænset med det ubekymrede ungdomsliv, men det blev i hvert fald ikke nemmere af, at han i 1883 fik sønnen, Iver Marius Iversen, udenfor ægteskab med den svenske tjenestepige Alma Charlotte Andreasdotter (også kaldet Anderson). Han gjorde hende til en agtværdig kvinde i 1886, efter fødslen af Kirsten Kirstine Iversen (f. 1885). Familien boede til leje i et hus i Balle, hvor Frederik Iversen virkede som skomagersvend og omrejsende spillemand. Datteren Ane Rebekka Iversen kom til verden i 1887. Alma Charlotte blev snart gravid igen, men en ond skæbne ventede familien. Den nyfødte Mads Peder døde en uge gammel i 1889. Senest året efter kom Iver Marius i pleje hos farmoderen og farfaderen. Samme år døde først Kirsten Kirstine og dernæst Alma Charlotte.

Frederik Iversen blev i 1893 viet med den 20 år ældre, ikke-tidligere gifte Lise Kirstine Hansen (f. 1844 i Kølstrup Sogn). Hun var født udenfor ægteskab, men hendes forældre var blevet gift og havde slået sig ned på et husmandssted i Jordrup Sogn. Med en ny moder til sine to faderløse børn lykkedes det Frederik Iversen at opbygge en skomagervirksomhed i skiftevis Balle, Kærbølling og Bredsten med op mod ni ansatte. Ved siden af drev han forskelligt landbrug, investerede i ejendomme og virkede som omrejsende spillemand.

I slutningen af år 1900 besluttede ægteparret Iversen at forsøge sig som restauratører. For anslået 1.600 kr. årligt forpagtede de den nyrestaurerede Bredsten Kro af ejeren Jens Christian Groth. To år senere søgte Frederik Iversen om alkoholbevilling til kroen. Sognerådet sagde god for ansøgningen, men amtsrådet og ministeriet gav afslag. I stedet flyttede ægteparret Iversen til Vejle, hvor de overtog det lille etablissement Vestkysten, som de omdøbte Phoenix. Det var beliggende på hjørnet af Staldgårdsgade og Tønnesgade. Klientellet bestod af fabriksarbejdere, håndværkersvende, handelsmænd og folk fra omegnen. Det finere borgerskab holdt sig langt borte. Lise Kirstine og datteren Ane Rebekka havde travlt i køkkenet med at stege bøffer, mens Frederik Iversen måtte være både vært og udsmider. Hans ry som vært og ikke mindst udsmider skulle aviser fra nær og fjern bruge meget spalteplads på i de kommende årtier.

Phoenix blev i 1907 udskiftet med det større Café du Sport. Også dette blev straks efter overtagelsen omdøbt til Skovbrynet. Her i de langt bedre rammer i den hyggelige Skyttehusgade kunne familien virkelig udfolde deres talent som restauratører. Det store elegante restaurationslokale rummede palmetræer, orkesterniche og balkon, mens den udendørs have var stor nok til at kunne huse et friluftsteater. Haven var endog så stor, at Vejle borgerlige Skyttelav afholdt præmieskydninger her (VAF 22.02.1909). Kunstmaler Jørgen Winther (f. 1854 i Klakring), Beriderbakken 9, skal have dekoreret restaurationen for Frederik Iversen (Aalborg Amtstidende 17.02.1969).

Datteren Ane Rebekka blev i 1907 gift med skomagersøn og musiker Hans Carl Møller (f. 1882 i Daugård). De bosatte sig i Vejle. Ægteparret fik datteren Inger i 1908 og sønnen Carl Frederik i 1909, så det var sikkert meget begrænset, hvor meget Ane Rebekka kunne hjælpe til i Skovbrynet.

Et ubekræftet rygte siger, at Frederik Iversen i 1910 bortbyttede Skovbrynet med Gadbjerg Kro, fordi han havde tabt sit hjerte til en kvinde i Gadbjerg. Selv oplyste han, at han var blevet tilrådet til at tage ophold på landet, fordi hans helbred i den seneste tid var blevet dårligt (VAF 02.01.1911).

Byttet blev anset som fordelagtigt for ejeren af Gadbjerg Kro, P. Damgaard, selvom denne skulle give 24.000 kr. oveni for at overtage Skovbrynet. Det var da også pæne summer, der var involveret i forretningen på Skovbrynet, hvilket bl.a. ses af, at Frederik Iversen i 1914 ved Overretten blev dømt til at betale skuespiller Marx Gerhardt (1871-1938) i København 240,90 kr. plus renter. Gerhardt havde krævet 1.018,80 kr. i skyldigt honorar for en optræden på Skovbrynet tilbage i maj 1910 (Aarhus Stiftstidende 26.05.1914).

Jernbanen havde gjort Tykhøjet Krat og Refstrup Skov til velbesøgte udflugtsmål, hvilket kastede forretning af til Gadbjerg Kro. Det var tilsyneladende ikke alle de lokale, der brød sig om søgningen til kroen. I hvert fald kæmpede flere borgere med næb og kløer for at forhindre Frederik Iversen i at få krobevilling. Der måtte to folkeafstemninger til samt offentlig sagsbehandling, inden bevillingen omsider blev givet i 1911 (se: Vejle Amtsråds forhandlinger; VAF 13.06.1910, 09.01.1911, 23.02.1911; Holstebro Dagblad 20.06.1910, Middelfart Venstreblad 23.01.1911). Op til den anden folkeafstemning bød Frederik Iversen både sine tilhængere og modstandere til debatmøde med fælleskaffe og koncert på Gadbjerg Kro med musikdirektør i Vejle, Niels Johs. Nielsen (VAF 19.01.1911).

Skovbrynet havde i nogle år været stametablissement for Brøndsodde Selskabelige Klub. Efter Frederik Iversen opnåede bevilling til Gadbjerg Kro var Brøndsodde Selskabelige Klub blandt de første større selskaber til at gæste stedet (VAF 27.11.1911). For at tiltrække sådanne udenbys besøgende lod ægteparret Iversen anlægge en prægtig have og lod krostuen dekorere med flere vægmalerier forestillende bl.a. Engelsholm Slot samt Vejle med fjorden i baggrunden. Et bud kunne lyde, at det var Christian Winther (1886-1969), der malede malerierne, og at nogle af dem senere blev ophængt på Trædballehus. Han var søn af kunstmaler Jørgen Winther, der skal have dekoreret Skovbrynet for Frederik Iversen. Markedsføringserfaringerne fra Skovbrynet kom også til udtryk i den flittige indrykning af annoncer i aviserne. Munch Sørensen (2003) gengav desuden en historie om leje af et særtog, der ligeledes understregede ægteparret Iversens store sans for markedsføring.

For de af Gadbjerg og omegns borgere, der var til forlystelser, var den nye gæstgiverfamilie absolut en gevinst for stationsbyen. Det var ganske overvældende så mange dilettant- og teaterforestillinger, koncerter, oplæsninger, foredrag, baller m.v., som det lykkedes ægteparret Iversen at arrangere lige fra begyndelsen. Dertil kom et stort antal besøg fra foreninger, selskaber og i særlig grad skoler. I forordet til sin bog skriver Munch Sørensen (2003), at Frederik Iversen ”ikke var til børn”. Et ganske andet billede tegnes i VAF (03.08.1918): ”Især er han Børnenes Ven. De faar Lov at tumle sig frit paa hans Enemærker. Taalmodig sætter han sig til at spille for dem, saa de kan faa en lille Svingom i hans store Sal. Han kan ogsaa godt fortælle en lille Historie for dem. De kan faa hans Blindtarm at se i Spiritus, og de kan faa et Stykke »aa æ Grammofon« osv. i det uendelige”. I samtidens aviser kan man se, at skoler fra store dele af Vejle Amt strømmede til Gadbjerg i disse år. Sidenhen på Trædballehus målrettede han også sin markedsføring til skoler: ”Vejledalens Forlystelses-Etablissement (Trædballehus) modtager Foreninger, Selskaber og Skoler. 4 Sale. Gratis Musik til større Selskabet. Fr. Iversen” (Horsens Social-Demokrat 19.07.1929 og mange flere).

Under 1. Verdenskrig var det ikke nemt at drive kro i Gadbjerg. Kolding Folkeblad (26.08.1918) kunne meddele, at Frederik Iversen havde solgt kroen til enkefru Mønster, Givskudlund, for 60.000 kr. Sognerådet havde vedtaget at give hende gæstgiverbevilling. Handlen blev af ikke-undersøgte årsager ikke gennemført. Først i december 1921 afhændede ægteparret Iversen Gadbjerg Kro.

Lise Kirstine så måske frem til sit otium, nu hvor hun havde passeret de 75 år. Frederik Iversen var endnu i sin bedste alder, og han kunne desuden ikke holde sit forretningstalent i ro. Han købte straks Vejle Missionshotel og omdøbte det til Provinshotellet. I første omgang blev ægteparret boende i Gadbjerg, hvor Frederik Iversen drev sine tidligere erhvervede landejendomme Sorgenfri og Søhalen. I 1923 solgte ægteparret disse landejendomme og flyttede ind på deres nyerhvervede landejendom Gludsminde på Vejle Søndermark.

Den 17. marts 1925 forlod Lise Kirstine denne verden, så Frederik Iversen blev enkemand for anden gang. Skønt den aldrende spillemands grav lå betydelig nærmere end hans vugge, så besluttede han at sælge Gludsminde og i stedet overtage Trædballehus. Han flyttede ind den 12. oktober og blev samtidig tildelt alkoholbevilling. Det nye forretningseventyr skulle hurtigt lede til berømmelse og en plads i Danmarkshistorien.

Som Frederik Iversen havde for vane med sine erhvervede traktørsteder, så omdøbte han også senest 1929 Trædballehus til Veiledalen-Etablissement (Veiledalens Restaurant). For første gang viste navneskiftet sig at være uheldigt. Trædballehus var et veletableret forlystelsesnavn – nævnt i alle turistguider. Det nye navn skulle ikke vare ved.

Frederik Iversen ejede også den nærtliggende villa Enggård i Trædballe, hvortil der hørte koholderi og gartneri (VAF 04.02.1939). Det er uvist, om han lejlighedsvis boede her. Officielt havde han og storebroderen, enkemand og fhv. smed Niels Albert Christian Iversen (f. 1861), adresse på Trædballehus. Det var ikke første gang i deres voksenliv, at brødrene boede sammen. De synes at have haft et meget tæt sammenhold gennem hele livet. Niels gik til hånde på Trædballehus som altmuligmand. De to herrer delte i Folketællingen 1930 hjem med husbestyrerinde Laursine Kirstine Iversen (f. 1885 i Nørup Sogn) og serveringsjomfru Kristiane Andersen (f. 1892). Der var i årenes løb også ansat meget andet personale, som ikke havde bopæl på Trædballehus. Den erfarne tjener Christian Edvard Størner (f. 1881 i Blokhus), Vindingland, var f.eks. fra 1931 overtjener. I sommersæsonen kunne der være ansat op til 40 personer.

Lige fra begyndelsen begyndte Frederik Iversen at modernisere/omdanne restaurationen og haven samt foretage kostbare udvidelser og nybygninger. Det fortsatte i stort set hele hans tid som ejer. Den folkelige kunstner Christian Winther fremstillede de talrige skulpturer i haven og stod for malerierne indenfor. Måske stammede nogle af malerierne tilbage fra tiden med Gadbjerg Kro? Det var også Christian Winther, der fik lov til at lave de mange skulpturer til de nye stensætninger og stengrotter i den nye park på skråningen af Himmelpind. Kunstværkerne var sikkert Christian Winthers betaling for at bo på Trædballehus i lange perioder. Han havde ”træffetid” om formiddagen. Om eftermiddagen var han beruset. Det sagt, så var han bestemt hverken en dårlig kunstner eller et utilnærmeligt menneske. Han udsmykkede også Astoria i Kolding, Gråsten Hotel m.fl., så hans kunst blev hvert år beundret af mange tusinder. På hans 75 års fødselsdag betegnede Vejle Amts Folkeblad (02.02.1961) ham som ”en jovial og velset mand, der ikke mindst i navernes kreds udfolder megen lune og er en udmærket fortæller”.

Frederik Iversen erhvervede matr.nr. 2Q Kølholt By/Skibet Sogn i 1928 (Horsens Social-Demokrat 27.07.1928), der bl.a. omfattede toppen af Himmelpind. Den gl. ejer, Christen Hopballe Christensen, var død i 1926, og sønnen Lauritz Peter Lind Christensen ville gerne sælge. Året efter købte Frederik Iversen matr.nr. 2U og i 1940 de resterende matr.nr. 2R og 2T, så han ejede hele udsigtsbakken. Skråningen på Himmelpind måtte også lægge jord til lysthuse, en stor dansesal, en keglebane, en kiosk kaldet Fuglereden, fra 1931 en pavillon med eget bageri samt ikke mindst en dyrepark med påfugle, fasaner, grævlinger, vaskebjørne, aber, papegøjer m.v. På toppen af Himmelpind fik han i 1932 sønnen Iver Marius Iversens cementstøberfirma til at opføre en kolossal ”vandreblok/bautasten” ved siden af flagstangen. Som den geniale markedsføringsmand han var, så udskrev han en national konkurrence om et vers til stenen. Næsten 1.500 forslag kom ind fra nær og fjern – karakteristisk for Frederik Iversens enorme popularitet indeholdt mange af forslagene en hyldest til ham. Toldkontrollør I.C. Hammerum vandt konkurrencen for et digt uden omtale af spillemanden. Det snart vidt berømte digt blev indhugget i stenen: ”Vil du kvæge sjæl og sind / Se dig ud fra Himmelpind / Eng og skov og by og fjord / Dejlig er Guds grønne jord”. Digtet var muligvis inspireret af Hans Vilhelm Kaalunds digt Naar du er træt fra ca. 1858 (”Det kvæger Øie, Sjæl og Sind, / At se i Himmeldybet ind [...]”). Den prægtige sten med dannebrog vejrende fra flagstangen på den nøgne bakketop gjorde sig utrolig godt på postkort. Souvenirpostkort havde siden 1800-tallet været en vigtig del af ikke-mindst markedsføringen af hele forlystelsesbranchen. Munch Sørensen (2003) har nærmere beskrevet bygningerne, haven, dyreparken og Himmelpind-parken, og der er også bevaret mange fotos samt souvenirpostkort med motiver herfra.

Der gik kun kort tid efter Frederik Iversens overtagelse, før det blev obligatorisk for inden- og udenlandske turister, selskaber, skoler, virksomheder og foreninger at gæste Trædballehus og Himmelpinden, ligesom det var obligatorisk at besøge Munkebjerg Badehotel. Restaurationen, haven og udsigtsbakken dannede nu også ramme om store folkebegivenheder med mange hundrede deltagere (f.eks. Vejle Amts Husmandsforenings sommerstævne juni 1930 med taler af bl.a. folketingsmand Oluf Steen og landstingsmand Mads Jensen-Aale; 7. juli 1930 462 gamle fra Horsens transporteret hertil i 156 biler o.s.v.). Det lykkedes Frederik Iversen at få arrangeret, at Vandelbanen standsede ved Trædballehus, når større selskaber på forhånd meldte deres ankomst. I 1931 fik Trædballe eget trinbræt, og der begyndte også at køre særtog med gæster til Trædballehus – d.v.s. statsbanevogne trukket af Vandelbanens lokomotiver. Frederik Iversen tjente tykt med penge på de talløse besøg – og sine andre forretninger. I 1931 valgte han dog at sælge Provinshotellet, og han sagde – sikkert ikke uden vemod – nej tak til at overtage sit elskede Engelsholm Gods, da Trædballehus gav ham rigeligt at se til.

Frederik Iversen og Jens Andersens spillemandsmusik og de populære statsradioudsendelser fra Trædballehus spillede en veldokumenteret rolle i, at det nu blev et af Skandinaviens mest hyldede forlystelsessteder. Jens Andersen var ligesom Frederik Iversen elev af musikdirektør Hans Gade i Vejle.


Danske og udenlandske aviser kunne i dagene omkring 1. april 1937 berette, at Frederik Iversen havde solgt Trædballehus for 150.000 kr. til et konsortium repræsenteret ved Alfred From og Chr. Nissen i Krusaa. Overtagelsen fandt sted 1. maj.

Før, under og efter at salget fandt sted var Frederik Iversen involveret i en langstrakt retssag med principiel betydning for alle landets restaurationer. Fabriksinspektøren havde klaget til Direktoratet for Arbejds- og Fabrikstilsynet over, at Trædballehus drev bageri. Såvel Kriminalretten, Landsretten og Højesteret frikendte Frederik Iversen, fordi det hjemmebagte brød og kager udelukkende var til brug i restaurationen, og derfor ikke faldt ind under Bageriloven.


Alfred From, Anna Catharine From og Christian Andersen Nissen

Det må ikke have været let at skulle overtage et forlystelsessted, hvor den forrige vært var selve stedets hovedattraktion. Man kan i den bevarede gæstebog fra Frederik Iversens tid som vært se, at gæsterne ikke forsøgte at skjule deres skuffelse – nogle ligefrem vrede – når værten ikke var at træffe.

Alfred From var født 1902 i Spandet. Han blev gift i november 1926 med Anna Catharina Nissen (f. 1900 i Hajstrup). Lidt over to måneder senere fødte hun datteren Elvira Carina From i Haderslev. Alfred From var uddannet ved handel og restaurationsfaget. Han havde været ansat ved postvæsenet i seks år og været indehaver af en vognmandsforretning i Krusaa i ca. ti år. Ægteparret flyttede den 12. maj 1937 ind på Trædballehus sammen med deres to døtre.

Christian Andersen Nissen (f. 1898 i Øsby Sogn) var storebror til Anna Catharina. Han flyttede ind på Trædballehus tre uger efter svogeren og lillesøsteren.

Skibet Sogneråd, politimesteren i Vejle og Vejle Amtsråd havde fornyet Frederik Iversens alkoholbevilling gældende fra 1. december 1935. Alfred From og Chr. Nissen kunne ikke bare overtage Frederik Iversens tilladelse, men i efteråret 1937 sagde myndighederne god for, at de måtte servere stærke drikke i Trædballehus.

Frederik Iversen nåede ikke at melde ny adresse til Folkeregisteret, før de nyere ejere den 16. juli 1938 flyttede til Bybæk Hotel. Her blev Alfred From, Anna Catharine, deres to døtre samt Christian Andersen Nissen frem til 1. april 1939, hvorefter de flyttede til Langelinie. Noget tid efter skiltes deres veje.

Det er ikke nærmere undersøgt, men muligvis var det Frederik Iversen, der krævede Trædballehus tilbage? I hvert fald var Alfred From og Christian Andersen Nissen involveret i en længerevarende retssag mod Frederik Iversen, hvor sidstnævnte anklagede de to førstnævnte for at have misligholdt ejendomshandlen.


Harald Kristian Vilhelm Eriksen og Ane Rebekka f. Iversen

Frederik Iversens to overlevende børn fik begge flotte karrierer. Sønnen Iver Marius Iversen grundlagde cementstøberfirmaet Marius Iversen & Sønner, mens datteren Ane Rebekka Iversen fik en lang karriere indenfor restaurationsbranchen. Ane Rebekka blev i maj 1907 gift i Daugård med musiker Hans Carl Møller. Han var ansat ved musikdirektør Niels John. Nielsens orkester i Vejle, som flere gange i årenes løb havde optrådt på Frederik Iversens forlystelsessteder. Den 1. marts 1912 løste Hans Carl Møller borgerskab som gæstgiver for Den folkelige Forsamlingsbygning i Nakskov. Hjemmet i Vejlegade 50 blev den 7. september samme år velsignet med ægteparrets tredje barn, sønnen Herluf. Lykken varede dog kort. Den 18. december gjorde sygdom det af med Hans Carl Møller.

Skønt enemor til tre besluttede Ane Rebekka at drive forsamlingsbygningen videre. Sommerferierne blev tilbragt hjemme hos faderen i Jylland, hvor Ane Rebekka ofte spillede klaver til faderens violinspil. En aften på dansestedet Svinglen i Nakskov mødte hun værkmestersønnen fra Roskilde, Harald Kristian Vilhelm Eriksen (f. 1884). Han havde som smedelærling og montør levet en omskiftelig tilværelse med talrige bopæle. Med ægteskabet med Ane Rebekka blev han restauratør. Først i forsamlingsbygningen i Nakskov, så på Grand Café i Frederikssund, dernæst på Onsevig Kro og til sidst fra 1928 i Frimurerlogen i Smallegade 33 i København. Ægteparret fik tre børn, men de oplevede også den store sorg i 1932 at miste Ane Rebekka og Hans Carl Møllers første barn, Inger, til tuberkulose. Selvom Vilhelm Eriksen var frimurer, og derfor passede godt som vært i frimurerlogen, så kunne ægteparret ikke sige nej, da muligheden for at overtage Trædballehus bød sig til.

Frederik Iversen sendte den 25. december 1934 sin datter Ane Rebekka er brev med en medfølgende bankbog på 10.000 kr. I brevet skrev han, at han ikke ønskede at opgive pengene til skat, samt at sønnen og Ane Rebekkas broder, Iver Marius Iversen, ikke trængte til dem. Han foreslog nogle måder pengene kunne investeres, og han luftede tanken om at hun kunne overtage Trædballehus (M417 Vejle Stadsarkiv – bemærk at Fr. Iversen fortsat kaldte hende for Anne Iversen). Først den 25. maj 1938 flyttede Ane Rebekka og Vilhelm Eriksen ind hos Frederik Iversen på Trædballehus. I oktober samme år optrådte Frederik Iversen og vennen Jens Andersen live i tysk radio (Flensborg Avis 30.10.1938). 11 måneder senere flyttede Frederik Iversen fra Trædballehus til Christianshøj, Fredericiavej 4. Han blev fortsat ved med at besøge datteren, svigersønnen og broderen Niels på Trædballehus. Officielt annoncerede han først sin pensionering i begyndelsen af 1943 (Social-Demokraten 02.02.1943). I de sidste år af hans liv fandt han tid til at lege mæcen med sin store formue – ikke mindst til glæde for Mølholm Kirke (indviet 1952). Den 9. september 1948 trak han vejret for sidste gang.


Skønt Ane Rebekka havde mest erfaring var det officielt og meget traditionelt hendes mand Harald Kristian Vilhelm Eriksen, der tegnede forretningen udadtil. Ane Rebekka passede restaurationskøkkenet – og fik sikkert hjælp fra sine to hjemmeboende, voksne døtre. Sønnen Vilhelm Eriksen (f. 1918) var i Folketællingen 1940 kontorassistent og indkaldt som soldat.

Der er skrevet betydelig mere om Vejle under Besættelsen 1940-45 end om de to foregående besættelser under 1. og 2. Slesvigske Krig. Forfatterne har dog ikke haft tilnærmelsesvis adgang til hele det omfattende kildemateriale. Når det store værk om Vejle under Besættelsen 1940-45 en dag bliver skrevet, så bør man også inkludere forlystelseslivet. De store folkebegivenheder i Vejle-egnen under de fem hårde år var alsang, algang og Vejle Amts Skytte-, Gymnastik og Idrætsforenings stævner. Der blev dog også holdt liv i det sædvanlige forlystelsesliv, selvom byen og omegnens restauratører måtte kæmpe en hård kamp om at skaffe forsyninger og holde forretningerne kørende. Værnemagten beslaglagde mange ejendomme i Vejle og omegn. ”Treteballehus” vurderede de til at kunne huse hele 300 mand. De præcise omstændigheder omkring tyskernes beslaglæggelse af Trædballehus inkl. datoen er ikke undersøgt. Hele det enorme forlystelsesetablissement blev ikke beslaglagt. Ægteparret Eriksen fik lov til at drive traktørstedet videre – til sidst dog kun i bondestuen. Familien Eriksen blev ikke selv boende her i alle fem år. Den 1. marts 1943 flyttede de til Villa Gyvelhøj, Vardevej 192, i Hover Sogn. Ejer af Villa Gyvelhøj, gartner Laurits Nissen, og siden hans enke, Inga Viola Nissen, drev i en årrække en kiosk ved Trædballehus.


Trædballehus var af to grunde et af de mest omtalte forlystelsesetablissementer herhjemme under Besættelsen. Den ene grund var Frederik Iversen. Han optrådte stadig lejlighedsvis på traktørstedet i ådalen f.eks. sammen med Statsradiofoniens Pigekor (Nordjyllands Social-Demokrat 03.08.1941). Anekdoter om den berømte spillemands liv passede desuden perfekt til danskernes eskapistiske længsel efter en svunden tid – som naturligvis blev forstærket af besættelsesmagtens tilstedeværelse (se f.eks. Lolland-Falster Social-Demokrat 09.09.1944 og mange flere). Den anden årsag var også beslægtet hermed nemlig danskens længsel efter kaffe. Det var et af Besættelsestidens helt store samtaleemner, som jo i bund og grund ikke kun handlede om kaffe men om længslen efter fred og frihed. Derfor blev det af to omgange i 1942 og 1944 landsdækkende historier, at man på Trædballehus fortsat serverede rigtig kaffe.


Ligesom i 1924-sæsonen fandt der i slutningen af juni 1941 et cykelløb sted med start i Trædballe. Det blev vundet af Chr. Petersen, Horsens. Han cyklede de 100 km på 2 timer 24 min. og 8 sek. Social-Demokraften (01.07.1941).


18.09.1942 Der serveredes rigtig kaffe da 300 af Skibet Sogns beboere tog afsked med pastor Andersen på Trædballehus. Ærø Venstreblad (22.09.1942).


I november 1943 anbefalede Vejle Amtsråd at forny Harald Kristian Vilhelm Eriksens alkoholbevilling. Fredericia Social-Demokrat (26.11.1943).


”Trædballehus (Bondestuen). Pinsemorgen serverer vi som sædvanlig rigtig Kaffe med hjemmebagt Brød. Ærb. V. Eriksen”. VAF (26.05.1944). Grejsdals Hotel, Munkebjerg, Bybæk Hotel, Ulbækhus Badehotel, Moulin Rouge o.s.v. holdt også fortsat forretningen kørende – dog ikke med rigtig kaffe. Til pressen forklarede Harald Kristian Vilhelm Eriksen, at Trædballehus ”ikke under Krigen har serveret Erstatningskaffe, men udelukkende ægte Kaffe, selv om det har været med Tilsætning i”. Lageret var anskaffet før verdenskrigens importvanskeligheder (Sydvestjylland 03.06.1944, Roskilde Avis 27.05.1944 m.fl.).


”Trædballehus (Bondestuen) aabner Skærtorsdag. Vi serverer som sædvanlig vor bekendte Kaffe med hjemmebagt Brød. V. Eriksen”. VAF (27.03.1945).


I Dansk Efterretningstjeneste nr. 8 af 05.04.1945 blev Trædballehus benævnt: ”Sanitäts Materiel Ausgabe-Stelle 5: Trædballehus. Feldpostnr. 30769”. Efter befrielsen fik frihedskæmperne i jernbanekommandoen til opgave at bevogte dette kæmpedepot af medicinalvarer, der forsynede flygtningelejrene samt de syge tyske soldater, der endnu ikke var blevet sendt hjem (VAF 17.07.1945). Først den 26. september 1946 oprandt dagen, hvor ægteparret Eriksen kunne flytte tilbage på Trædballehus.

I det store retsopgør efter Befrielsen spillede Trædballehus ikke nogen stor national rolle. Det er kun fundet nævnt i forbindelse med Fru Martha Hansen og datter samt kantinebestyrer Carlo Pedersen (Fredericia Social-Demokrat 24.01.1946, Horsens Avis 27.02.1946, 18.03.1946 m.fl.). Martha Hansen skulle have angivet, at en pige, der arbejdede for tyskerne på Trædballehus, var kommunist. Carlo Pedersen og hustru skulle have plejet omgang med tysken siden juni 1940. En overgang skulle han have været kantinebestyrer for værnemagten på Trædballehus. Familien Eriksen blev ikke forbundet med samarbejde med værnemagten. Der er som tidligere nævnt ikke foretaget dybdegående research i Vejle og omegn under Besættelsen, og derfor skal der ikke her drages nogen konklusioner.


Gæsterne strømmede i efterkrigsårene ikke til Trædballehus i samme høje grad, som da Frederik Iversen var det store trækplaster. Ægteparret Eriksen drog konsekvensen og frasolgte bygningen kaldet Store Sal til sønnen af bager Kjær, Trædballe Bageri. Sønnen indrettede her Kjærs Småkager. Bygningen nedbrændte 1968.


En af de store begivenheder på Trædballehus i efterkrigstidsårene var en stor Genforenings- og Valdemarsfest arrangeret af Sønderjysk Forening for Vejle og Omegn sammen med andre lokale grænseforeninger (VAF 03.06.1949).

Den 20. maj 1950 flyttede ægteparret Eriksen til Villa Hvidøre, Sdr. Strandvej 22, Vindingland. Trædballehus blev overtaget af Torkild Johannes Jensen og hustru Dagmar Kristine Margrete. Ægteparret Eriksen flyttede til Aagade 68 den 30. december 1953. Den 18. december 1954 døde Harald Kristian Vilhelm Eriksen.


Torkild Johannes Jensen og Dagmar Kristine Margrethe f. Jørgensen

Ægteparret Jensens liv var en spillefilm værdig. Boelsmand og landbrugskandidat Rasmus Jensen og hustru bragte d. 26. februar 1900 sønnen Torkild Johannes Jensen til verden i Finderup Sogn, Holbæk Amt. I 1925 blev Torkild Jensen gift med gårdejerdatter Dagmar Jørgensen (f. 1899 i Føllenslev Sogn). Mens ægteparret var forpagtere på Kokkedal Avlsgård, Hørsholm, fik de sønnen Jørgen Roel Jensen (f. 1928). Den lille familie flyttede i okt. 1932 til Kolding Landevej i Vejle. Da sønnen Torben Roel Jensen i juli 1934 kom til verden, var familien midlertidig bosat i Nørrebrogade 53, hvorefter familien få måneder senere flyttede til Trædballe. Fra 1937-40 levede far, mor og børn i Skyttehusgade 19, inden de flyttede til Kolding. I denne første tid i Vejle og Trædballe havde Torkild Jensen forsørget sin familie som hhv. mælkehandler, landmand og mejeriejer.

Den 21. maj 1950 flyttede familien Jensen ind på Trædballehus. Torkild og Dagmar kunne fem måneder senere fejre deres sølvbryllup. Alt kildemateriale vedr. ægteparrets godt fem år på Trædballehus er endnu ikke offentligt tilgængeligt, derfor skal her kun gives en ganske kort skildring af deres bedrifter.

Ægteparret Jensens forhold til Skibet Sogneråd var fra start af anstrengt. Således skal et enstemmigt sogneråd være gået ind for at nægte ægteparret en spiritusbevilling. Sognets indvånere stemte imidlertid spiritusbevillingen igennem.

Grundlovsmødet i 1952 bragte Trædballehus national pressedækning som i de gode gamle dage. Det var nemlig lykkedes, at få selveste statsminister Erik Eriksen (1902-72) til at holde tale. Emnet for talen var de nye grundlovsændringer (opløsning af Landstinget og sænkning af valgretsalderen), som det trods modstand fra egne rækker lykkedes ham at få vedtaget året efter.

Under Besættelsen havde algang, alsang og idrætsstævner under åben himmel bragt de udendørs sociale begivenheder til helt nye højder. Måske inspireret heraf så ægteparret Jensen et uudnyttet potentielle i Himmelpind. De besluttede derfor at opføre en af landets største friluftsscener på det svagt skrånende terræn nord for ”bautastenen”. Friluftsteater havde længe før Besættelsen og også i efterkrigsårene været populært. Det var dog en risikabel forretning. Tilskuerne krævede at se berømte skuespillere og professionelle opsætninger – helst fra Det Kgl. Teater. Vejlenserne var i forvejen forvænte med at se store stjerner optræde på Moulin Rouge (Røde Mølle, grundlagt 1929 i Koncertsalen Varietés gamle sal i Orla Lehmannsgade). Det kostede store summer at tiltrække stjernerne, og dårligt vejr kunne få folk til blive hjemme. Dertil kom, at forlystelses- og fritidstilbuddene blev ved at vokse. Ungdommen ville nok hellere til sport, dans, koncerter, biografen m.v. end til friluftsteater, og ikke alle ældre borgere kunne kæmpe sig op ad den stejle bakke til scenen. Den nye friluftsscene blev indviet sankthans 1952 af et guttemusikkorps fra Norge. Det var forståeligt ikke noget, der kunne trække skarer af tilskuere til. Så gik det bedre en uge senere, hvor Aarhus Teater opførte ”Jeppe på Bjerget” med Karl Stegger i hovedrollen. Ægteparret Jensen havde måttet kæmpe en sej kamp for at stille garantikapitalen.

Takket være friluftsscenen overgik besøgstallene under ægteparret Jensen selv legenden Frederik Iversens besøgstal. Populære skuespillere såsom Poul Reumert, Lise Ringheim, Axel Strøbye, Poul Richardt, Frits Helmuth, Osvald Helmuth o.s.v. optrådte 1952-55 på toppen af Himmelpind. Der var ikke altid udsolgt, og der gik lang tid mellem de store skuespil. I mellemtiden fandt der mindre forestillinger sted samt udlejning til private arrangementer såsom Landbrugernes Sammenslutnings stævne. Alligevel må den sikkert dyrt opførte friluftsscene have voldt ægteparret Jensen mange økonomiske sorger.


På Trædballehus forsøgte ægteparret Jensen sig både med forgængernes traditionelle restaurationsdrift og med et nyt tiltag. Traktørstedet kunne stadig i ny og næ tiltrække store udenbys besøg f.eks. 180 medlemmer af Odder Aldersrenteforening (Aarhus Amtstidende 11.06.1954). Der blev engageret bands og skuespillere til at optræde såsom Erich Sauermilchs orkester. I juli 1954 forulykkede skuespiller Henning Schram og pianist Robert Jørgensen med to kvinder på vej til Trædballehus (Demokraten 15.07.1954). Det var dog præmiewhist, der bragte Trædballehus i alle landets avisspalter. Den 25. marts 1954 strømmede kortspillere ”saa langt borte fra som Tønder og Thy” (Demokraten 27.03.1954) til Trædballehus. I døren lod de sig indmelde i Vejle Whistklub, hvorefter de kunne deltage i klubbens præmiewhistdyst om en Ford Popular og pengepræmier. Arbejdsmand Søren Christensen, Varde, løb med bilen, skønt han efter de indledende omgange blev åndet tungt i nakken af kontrollører, fordi han lige havde vundet en bil ved et andet præmiewhiststævne. Efter hasardspillet blev formanden for Vejle Whistklub, murerformand Kristen Skaarup Knudsgaard, anholdt, fordi han ikke havde fået politiets tilladelse til hasardspillet. Justitsminister Hækkerup gav politimester Schmidt, Vejle, tilladelse til at prøve præmiewhistens lovlighed for retten. Udfaldet ville have præcedens for hele landet, og derfor blev retssagen dækket tæt. Kriminalretten kendte Knudsgaard skyldig, men straffen bortfaldt p.g.a. hans undskyldende uvidenhed om spillets ulovlighed. Ved Landsretten blev Knudsgaard helt frikendt. Justitsministeriet appellerede sagen til Højesteret. I ultimo august 1955 stadfæstede Højesteret Landsrettens dom, fordi kapitlet i Politivedtægten for Vejle Amt kun forbød kort- og terningespil i visse kommuner, og blandt disse var ikke Skibet Sognekommune.

Mens den langstrakte retssag gik sin gang arrangerede Trædballe og Omegns Whistklub præmiewhistturnering på Trædballehus (Frit Folk 13.01.1955). Måske var det en af årsagerne til, at sognerådet senere på året enstemmigt afslog at forny ægteparrets spiritusbevilling. Ligesom for fem år siden måtte ægteparret derfor ud for at få mindst 35% af sognets stemmeberettigede beboere til at underskrive en liste om en folkeafstemning om alkoholbevillingen. Det lykkedes uden problemer, omend nogle af underskriverne underskrev uden at være på traktørstedets side. De Samvirkende Afholdsselskaber i Vejle gik meget aktivt ind i sagen, og de proklamerede i Frit Folk (03.06.1955), at de ville rundsende en pjece til alle husstande i Skibet Sognekommune. 397 af 821 stemmeberettigede valgte at stemme – hvilket skal have været meget for en afstemning af denne art. Et overvældende flertal var for en spiritusbevilling til Trædballehus, men et stort flertal var imod at spiritusbevillingen blev tildelt ægteparret Jensen i form af Dagmar Jensen. I selve Trædballe var stemmeprocenten 60%, og her var 125 mod 24 for spiritusbevillingen, mens et lille flertal var imod at den gik til ægteparret Jensen. Da ægteparret ikke besad en afholdsbevilling, betød dette reelt, at de måtte lukke forretningen. Så få dage efter, at Osvald Helmuth havde givet den i rollen som ”Jeppe på Bjerget” på Himmelpind, i en af de største forlystelsesbegivenheder i Vejles historie, stod ægteparret Jensen i deres livs krise.

Her fem år efter salget var Ane Rebekka Eriksen fortsat panthaver i Trædballehus. For ikke at lide et stort økonomisk tab meldte hun sig med et uopfyldt krav, begærede fogedudlæg og søgte bevilling til Trædballehus. Hun fik straks en midlertid bevilling af sognerådet. Samtidig tog Torkild Johannes Jensen sit eget liv.

Alle kilder er som nævnt ikke frit tilgængelige endnu, men det er svært ud fra det foreliggende kildemateriale ikke at føle med ægteparret Jensen. Deres store sats med friluftsscenen gør, at de har fortjent at blive erindret på lige fod med Vejle-egnens andre legendariske gæstgivere såsom Johannes Lieder, Ole Thomsen, Anne Marie Bertelsen, Jens Hansen, Ole Nielsen, O.D. Kongsted, Jens Christian Jensen Bindslev, Anders Sørensen Vedel, H.E.P. Strøier, Frederik Iversen m.fl. Enkefru Dagmar Jensen måtte nu begynde forfra. Den 30. september flyttede hun til Fredericiagade 21 i Vejle. Takket være hendes fine CV fik hun arbejde på ambassaden i Bern i Schweiz og på den islandske ambassade i København. Her ledede hun husholdningen og større selskaber. Angiveligt boede hun også i Norge og Sverige. I 1963 boede hun kortvarigt i Vejle. Noget tid efter flyttede hun tilbage til Trædballe. Her boede hun Kjærgaardsvej 7 sammen med sønnen hovmester Torben Roel Jensen. Hendes anden søn var major i Haderslev. Den 14. marts 1972 var hun ombord på Sterling Airways Flight 296 fra Sri Lanka til København. Ved mellemlandingen i Dubai ramte flyet et bjerg, hvorved alle 112 passagerer og besætningsmedlemmer omkom.


Ane Rebekka Eriksen f. Iversen

Tvangsauktionen over Trædballehus var en stor nyhedshistorie i hele landet. Aviserne anslog på forhånd forlystelsesetablissementet til at være 200.000 kr. værd. Ane Rebekka Eriksen blev højeste bydende med et bud på blot 20.000 kr., hvorfor hun efterfølgende måtte ud i pressen og forklare sig. Hun kunne oplyse, at hun som ufyldestgjort panthaver havde et tilgodehavende på hele 110.000 kr., og desuden androg udgifterne til toldafgifter samt et tilgodehavende for et års leje hen mod 15.000 kr.

Som 68-årig havde hun intet ønske om at vende tilbage til restaurationsbranchen. Hun var dog tvunget til at køre stedet videre, indtil hun kunne finde en ny køber. På sognerådsmødet 26. august 1955 stemte alle sognerådsmedlemmer for, at Fru Eriksens midlertidige beværterbevilling blev vekslet til en fuldgyldig.


Vejle Motorklub og Vejle Amts Motorklub var blevet stiftet i 1920. Førstnævnte forening arrangerede fra begyndelsen pålidelighedsløb, fra 1924 motorløb på isen på Vejle Fjord samt fra 1930 bakkeløb i Roms Hule. Vejle Motorklub skiftede flere gange gennem årene navn. Den 21. juni 1931 åbnede foreningen Vejle Dirt Track-bane på Nørremarken. Over 5.000 tilskuere var mødt frem til præmieren – en understregning af at fjordbyen var blevet et af landets motorsportsmekkaer. Vejle Dirt Track-bane lukkede dog allerede i 1933, og Besættelsen og siden Vejle Byråd satte en stopper for bakkeløbet i Roms Hule.

Frit Folk kunne den 11. sep. 1953 berette: ”Vejle og Omegns Motorklub har på en mark, tilhørende gårdejer Carl Åge Sørensen, Trædballe, indrettet en 800 m lang, cirkelformet cross-bane. Den nye bane er beset af en repræsentant for Danmarks Motorunion, som har godkendt den. Banen indvies ved et løb søndag den 18. oktober med deltagelse af nogle af Jyllands bedste ryttere”. Ud fra Vejle Amts Folkeblads reportage fra løbet skulle man næsten tro, at der var tale om et løb på kryds og tværs på de stejle skråninger ved Trædballe. Det var der ikke. På Royal Air Forces luftfoto fra 1954 kan man se, at den ovale bane lå lige nordvest for Himmelpind. Det var Danmarks utvivlsomt mest spektakulært beliggende bane.

Den primitive bane i Trædballe var ikke en varig løsning for Vejle og Omegns Motorklubs mange medlemmer. På flere generalforsamlinger diskuterede medlemmerne en ny bane. Der kunne ikke opnås enighed om dens beliggenhed. I julen 1954 førte banespørgsmålet til en opsplitning af foreningen. Udbrydergruppen Motorklubben Speed gik ind for en bane tæt ved Vejle, mens Vejle Motor-Sport – som Vejle og Omegns Motorklub nu blev omdøbt – ville anlægge en bane helt ude i Riis nordøst for Givskud. Motorklubben Speed lejede jorden i Trædballe, hvor man i oktober 1953 havde kunnet tiltrække ca. 5.000 tilskuere. Uden at skæve til janteloven drømte man om at skaffe plads til 20-30.000. En sådan bane ville få betydning for byen både turist- og erhvervsmæssigt. Drømmen blev aldrig realiseret i denne vilde skala, omend nogle af løbene trak op mod 5-6.000 tilskuere. Banen eksisterede kun fra juni 1955 til juni 1957. Der blev afviklet i alt otte løb i perioden. Støj- og trafikmæssigt blev indbyggerne i Trædballe sat på noget af en prøve, når der var motorløb med efterfølgende fest på Trædballehus. I forvejen var der så stor trafik på den smalle amtsvej gennem Trædballe af bl.a. brunkulsbiler, at sognerådet søgte Justitsministeriet om at få hastighedsbegrænsning på vejen. Det afslog ministeriet (Frit Folk 16.12.1957).

Ved det første bakkeløb i Roms Hule i 1930 havde Trædballehus lagt lokaler til den efterfølgende fest. Motorklubben Speed arrangerede også fester på forlystelsesetablissementet efter løbene på Trædballe-banen. Derudover udlejede Fru Eriksen et Shell-flaskegasanlæg til motorklubbens bod ved banen. Det blev stjålet natten til 26. september 1955.


Præmiewhist var fortsat en af tidens helt store hasardspil. Vejle Whistklub og Tipsklubben-Travsporten arrangerede flere præmiewhistdyster på Trædballehus. Dansant med bl.a. Kr. Schultz’ orkester var naturligvis fortsat populær, og derudover husede lokalerne AOF og Socialdemokratisk Forening i Skibets foredragsrække om aktuelle økonomiske og politiske problemstillinger. I ny og næ lagde større selskaber også vejen forbi såsom Rask Mølle Lytterforening og Socialdemokratiske Forening. En ny guldalder for det gamle forlystelsessted var der dog ikke just tale om.

I sommeren 1956 lykkedes det Fru Eriksen at sælge Trædballehus. Hun blev i 1972 det nyopførte plejehjem Lindegårdens første indflytter, og hun døde her i 1986.


Karen Marie Petersen Agerskov

Karen Agerskov var ved fødslen d. 2. oktober 1905 i Over Feldborg vest for Holstebro murer Andreas Petersen Agerskov og hustrus niende hjemmeboende barn. VAF (17.07.1956) fik nys om hendes overtagelse af Trædballehus, dagen inden hun flyttede ind: ”Trædballehus har skiftet Ejer i disse Dage, idet Fru Anna Eriksen, Vejle, har solgt Etablissementet til Familjen Agerskov, Feldborg ved Holstebro. Den daglige Ledelse forestaaes af Fru K.M. Agerskov, hidtil København, der netop har søgt Skibet Sogneraad om en Spiritusbevilling”. På Skibet Sogneråds møde i august 1956 foretog medlemmerne en skriftlig afstemning om Karen Agerskovs ansøgning. Der var enstemmig opbakning til at bevillige hende ret til udskænkning af stærke drikke. Noget nævneværdigt aftryk nåede hun ikke at sætte på etablissementet. Hun boede her kun til d. 20. januar 1958, hvorefter hun returnerede til hovedstaden.


Tage Jacob Hansen og Anne Margrethe

Restauratør Otto Pielfelt, København, var interesseret i at overtage Trædballehus. I slutningen af 1957 ansøgte han Skibet Sogneråd om ”tilladelse til at holde etablissementet åbent fra Kl. 24 til Kl. 5 morgen med adgang for særlige medlemmer af en selskabsklub” (Frit Folk 16.12.1957). Sognerådet kunne ikke imødekomme ansøgningen.


Landmand Tage Jacob Hansen (f. 1919) fra Stubbekøbing overtog i 1947 Nykøbing F. Zoologiske Have. Den var stiftet i 1933, men havde fra 1942-47 fungeret som kaninfarm. Efter at have gjort sig mange erfaringer som zoo-ejer erhvervede han ved indgangen til 1958 Trædballehus og Himmelpind. Ved siden af at drive restaurationen anlagde han Danmarks smukkeste og mest vanvittig beliggende zoologiske have på skråningen op mod Himmelpind. Det blev øjeblikket en turistmagnet, der fik besøgstallene på alle hidtidige forlystelsessteder i Vejle-egnen til at blegne. Tusinder og atter tusinder strømmede hvert år til fra ind- og udland for at se på løver, aber, pingviner, elefanter etc. Dyrene levede under kummerlige pladsforhold. Der var tale om en ”klappezoo”, hvor publikum måtte røre og fodre de ufarlige dyr. Jacob Hansen havde stor succes med at få sine dyr til at parre sig. Det kom der et nærmest uhørt antal dyreunger ud af – som naturligvis var rent markedsføringsguld. Dertil kom, at nye eksotiske dyrearter konstant blev erhvervet for at sikre presseomtale. Ofte måtte de mest værdifulde dyr leve uden artsfæller i lange perioder/altid. Det var også muligt at låne/leje dyr til events udenfor zoo. De med moderne briller dyreetisk uforsvarlige forhold var ikke unormale for zoologiske haver i det 20. århundrede.

Manglende muligheder for udvidelse, parkeringsproblemer, ønske om en løvepark m.v. betød, at Jacob Hansen i 1969 åbnede en ny zoo i Givskud. Skræddermester Aksel Petersen havde drevet zoo i Givskud fra 1930 til efteråret 1942. En måned efter Danmark var blevet besat af tysken havde Givskud Zoo været i alle aviser med en hårrejsende historie om en løssluppen løve, der måtte ombringes af den lokale smed og møller. De vanskelige vilkår under Besættelsen fik Aksel Petersen til at sælge forehavendet til Ansgar J. Evers. Den nye ejer havde store planer om at udvide dyrebestanden efter krigen, indrette et zoologisk museum samt et badebassin. Trods dyremangel holdt han endnu haven med restaurant kørende i sommeren 1944. Det er ikke undersøgt, hvornår han måtte dreje nøglen rundt.

Selvom det betød en betragtelig arbejdsbyrde, valgte Jacob Hansen efter etableringen af Givskud Løvepark at vedblive med også at holde Vejle Zoo åben. Den 1. februar 1970 flyttede ægteparret dog til Vesterlund i Givskud.

Jacob Hansen døde pludseligt 4. april 1971. Enken Anne Margrethe og sønnen Karl Erik Folke Hansen overtog Givskud Løvepark og Vejle Zoo. De traf en aftale med konsulent K. Schmidt, Havrebakken 4, Grejs, om salg af Trædballehus. Schmidt stillede som krav, at han fik lov til at indrette et bogtrykkeri i tilbygningerne. Vejle Byplanudvalg gav afslag på dette 24. august 1971. Salget gik derfor i vasken.

Samme år bød Dansk Real Invest A/S på Vejle Zoo på Himmelpinden og ansøgte om tilladelse til at drive en dyre- og forlystelsespark her. Den skulle indeholde zoo, skydebaner, lykkehjul, minibiler, cafeteria, minigolf m.v. Statens Skovtilsyn i Vejle Amt udtalte sig imod projektet, og det blev ikke realiseret. Enke Anne Margrethe og sønnen Karl Erik Folke Hansen lukkede Vejle Zoo den 1. november.

I 1972 lykkedes det Anne Margrethe og sønnen Karl Erik Folke Hansen at finde en køber til Trædballehus. Der var tale om Niels Henrik Hesthaven, der tillige ejede Grædstrup Kro. Himmelpind blev angiveligt købt af en kaptajn fra Juelsminde (VAF 30.06.1979).


Niels Henrik Hesthaven

Niels Henrik Hesthaven havde store planer med Trædballehus. Han fik Tørring Arkitekt og Ingeniørkontor til at udarbejde tegninger til en ambitiøs ombygning af traktørstedet. Projektet krævede dog, at han kunne finde penge og få tilladelse til at genåbne restaurationen. I oktober 1973 påbød Vejle Byplanudvalg den nye ejer at vedligeholde bygningerne. Måneden efter klagede Trædballe Grundejerforening over, at ejeren lod Trædballehus stå og forfalde til skændsel for bydelen. Det følgende år blev der bragt en artikel i VAF med samme beskyldning. Hesthaven forsikrede nu og igen i januar 1975, at restaureringen ville begynde lige om lidt. Intet skete.

Den 3. august 1975 bragte DR et 33.51 minutter langt, fremragende indslag om Trædballehus og Frederik Iversen. Der var livemusik optaget inde i ruinen og på Himmelpind, interview med Fru Ane Eriksen på Plejehjemmet Lindegården, interview med borgmester Willy Sørensen i ruinen o.s.v.

Den 10. okt. 1975 kom Trædballehus på tvangsauktion begæret af dødsboet efter advokat Karl Jørgensen, Brædstrup, der havde 1. og 2. prioritet i ejendommen med pantebreve på 151.500 kr. Vejle Kommune bød ved tvangsauktionen 152.000 kr. Hesthavens advokat begærede en ny tvangsauktion. Tre uger efter tvangsauktionen legede nogle børn med tændstikker i ruinen. Lokale nåede at få slukket branden. Den 14. november brød Trædballehus i brand igen, og denne gang blev de faldefærdige bygninger totalskadede. Vejle Kommune sikrede sig brandtomten og grunden ved den efterfølgende anden tvangsauktion for deres oprindelige tilbud på 152.000 kr. Borgmester Willy Sørensen forklarede, at kommunen købte grunden, fordi naboerne i Trædballe var trætte af ruinen. Willy Sørensen var enig: ”Enhver har kunnet se det forfald, der er sket på stedet, og det var nærmest også en rædsel at se på og i hvert fald ikke nogen pryd for byen”. Hesthaven var meget utilfreds med kommunen. Han hævdede, at det var den første brand i de over 100 ejendomme og 3000 biler, han havde ejet. Nu måtte han så se på, at kommunen sikrede sig en gratis grund, da brandforsikringen ville dække købsprisen på 152.000 kr.

Lektor ved Rosborg Amtsgymnasium, Vigand Dann Rasmussen (f. 1947), affotograferede d. 5. oktober 1975 flere af Christian Winthers flotte vægmalerier i ruinen. Kun tre af malerierne overlevede desværre branden. De endte på Vejle Museum. Det drejede sig om: 1. Engelsholm Gods, 2. Frijsenborg Gods ved Hammel og 3. et dobbelt maleri forestillende Provinshotellet og Trædballehus før Fr. Iversens tid.

Den 7. januar 1976 kunne Vejle Amts Folkeblad meddele, at ruinerne af Trædballehus nu ville blive revet ned. Der blev opført enfamiliehuse, der hvor det berømte traktørsted og dets have havde ligget.


Kulturselskabet Himmelpind

Enten i forbindelse med salget i starten af 1970'erne eller kort efter blev Himmelpind erklæret for fredskov helt ned til Vardevej. Skovstyrelsen påbød den nye ejer at fjerne ruinerne af Vejle Zoo og plante træer istedet. Det gjorde han ikke. Han tilbød angiveligt Vejle Kommune, at de kunne overtaget de syv tønder land, men det var kommunen ikke interesseret i. I juni 1978 købte lærer Thomas Nielsen og hustru, Saturnvej 41, det nu tilgroede vildnis. I foråret 1979 lod ægteparret ruinerne fra Vejle Zoo fjerne med undtagelse af fundamenterne. Årets efter blev de også beordret til at fjerne resterne af Frederik Iversen og Christian Winthers betonanlæg og -figurer. Tre af ”skæggemændene” var Vejle Museum meget interesserede i at erhverve.

Der kom stadig enkelte besøgende på Himmelpind. Det var Thomas Nielsen kun glad for. Han ville gerne sælge grunden til en gruppe vejlensere, der ville etablere et bofællesskab, eller alternativt genetablere udsigtspunktet, men begge dele var særdeles vanskelige at opnå tilladelse til, efter at området var blevet erklæret fredskov.

Thomas Nielsen skiftede erhverv til ejendomshandler. I 1980 satte han Himmelpind til salg for en kvart million. Vejle Kommune havde skov stødende op til samt forkøbsret til Himmelpind, men de ville ikke betale udbudsprisen. Himmelpind røg på tvangsauktion i 1981.

Økonomidirektør hos Ingadane Cookie Co., Erik Andersen, Højen, købte Himmelpind. Han ville også gerne genetablere udsigtspunktet og restaurere ”bautastenen”. Det lykkedes ham aldrig.

I 1996 solgte Erik Andersen Himmelpind til det nystiftede Kulturselskabet Himmelpind A.M.B.A., hvis historie og held med at genetablere to ”udsigtssluser” mod øst og vest samt restaurere ”bautastenen” man kan læse om i Munch Sørensens bog fra 2003 samt på selskabets hjemmeside: himmelpind-vejle.dk.

Litteratur og kilder

  • Højesteretstidende, 3. April 1940. Nr. 32/1940: Overretssagfører F. Knudsen påkærer en af Vestre Landsret den 18. December 1939 i Sagen restauratør Fr. Iversen mod restauratørerne Chr. A. Nissen og Alfred From truffet bestemmelse om det ham for hans udførelse af sagen for Nissen og From tillagte salær samt godtgørelse for udlæg.
  • Vejle Amtsrådstidende nr. 474/1913 alokoholbevilling Jens Peter Madsen & nr. 40/1936 fornyelse alkoholbevilling Frederik Iversen & nr. 360/1937 alkoholbevilling Alfred From og Chr. Nissen.

Vejle Amts Skytteforening 1868-1918, Konrad Jørgensens Bogtrykkeri, 1918.


  • Adamsen, Th. (red.): Hotelværter og Restauratører, Bd. 2, Andersen & Pedersen, 1938.
  • Bøcher, Steen B.: Vandmøller og andre vandkraftsudnyttelser i Vejle Amt, »Vejle Amts Aarbøger«, 1950.
  • Eeg, Bjarne H.: Slægten Eeg fra Daugaard Sogn, 1998 – vedr. violinist Jens Andersen.
  • Galschiødt, M: Danmark i Skildringer og Billeder af Danske Forfattere og Kunstnere, P.G. Philipsens, 1887.
  • Grove, P.V.: Danmark. Illustreret Reisehaandbog, Foreningen ”Fremtiden”, 2. udgave, 1871.
  • Jensen, Poul Ulrich: Pionéren Jacob Hansen - Vejle Zoos skaber, »Vejlebogen«, Byhistorisk Selskab, 2008.
  • Jensen, Poul Ulrich: De første 50 år. Fra Løvepark til Givskud Zoo - Zootopia, Givskud Zoo Zootopia, 2019.
  • Hedin, Niels: Familien L. Schiøtz-Christensens Slægtebog, 1933 (vedr. Stockholm og Sofiesminde).
  • Kragballe, Ludvig: Gamle Minder, Schønberg, 1904.
  • Lebech, Mogens: Et stykke landbohistorie, Fredericia og Omegns Landboforening, 1960 (heri: om Himmelpind på Studsdal Mark, Taulov Sogn).
  • Leopold, Svend: Erindringer fra min barndom, H. Aschehoug & Co., 1927.
  • Porskær-Poulsen, Poul: Fra Vejle Klub til Moulin Rouge, Byhistorisk Forlag, 2010.
  • Selmer, Frederik: Om Endelsen -løse i Nordiske Stednavne, »Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie«, 1884.
  • Sørensen, Erik Munch: Frederik Iversen. Trædballehus & Himmelpind, Byhistorisk Forlag, 2003.
  • Trap, Jens Peter: Statistisk-topographisk Beskrivelse Af Kongeriget Danmark, Bind 5, G.E.C. Gad, 1858.


Aftenbladet (17.09.1955 Trædballehus tvangsauktion), Bornholms Avis (01.09.1955), Bornholms Social-Demokrat (07.06.1917 Ove Rode i Grejsdalen), Demokraten (15.05.1955 Sognerådet imod Trædballehus), Flensborg Avis (20.06.1936 Fr. Iversen, 30.10.1938 Fr. Iversen, 19.07.1944 Fr. Iversen, 06.06.1952 Grundlovsmøde Trædballehus, 01.08.1969 Fr. Iversen), Flyveposten (21.01.1868 Trædballehus), Fredericia Social-Demokrat (24.06.1930 Husmandsmøde Himmelpind), Frit Folk (13.01.1955 & 19.03.1955 & 29.04.1955 & 28.05.1955 & 03.06.1955 & 15.07.1955 & 27.09.1955 & 06.10.1955 & 11.10.1955 & 10.11.1955 & 15.02.1956 & 03.05.1956 Trædballehus), Horsens Avis (08.07.1930 De gamles udflugt til Trædballehus, 27.07.1955 Trædballehus), Horsens Social-Demokrat (12.07.1956 Trædballehus Rask Mølle Lytterforening m.fl.), Lolland-F. Social-Demokrat (22.05.1912 Hans Carl Møller løst borgerskab), Lolland-F. Stiftstidende (11.05.1940 Løvejagt Givskud, 14.01.1958 Trædballehus solgt), Ribe Stiftstidende (30.04.1930 Fr. Iversens planer med Trædballehus), Social-Demokraten (02.09.1955 Præmiewhist), Sorø Amtstidende (01.06.1880 Vestbanen stoppested i Trædballe), Sønderjyden (18.11.1954 Trædballehus præmiewhist), VAF (23.12.1897 Chr. Hopballe Christensen og fader lægdsmænd, 11.11.1898 Skibet pavillon, 12.08.1910 Chr. R. Mortensen død, 01.07.1911 Sommerevy, 15.08.1914 Restauratør J.P. Madsen død, 13.10.1914 Trædballehus solgt, 22.10.1915 Kafé Westend, 22.03.1917 Kjolesyning Trædballehus, 02.09.1918 Æblesalg Trædballehus, 07.09.1917 Æblerov Trædballehus, 30.08.1920 Ove Rode i Grejsdalen, 09.06.1943 Givskud Zoo, 14.07.1944 Givskud Zoo, 05.10.1950 Torkild Joh. Jensen og hustrus sølvbryllup, 17.08.1956 K.M.P. Agerskov, 15.03.1972 Dagmar Jensen død, 30.06.1979 & 06.12.1980 & 23.07.1996 Th. Nielsen og Himmelpind, 25.07.1986 Himmelpind, 19.10.2011 Vigand Rasmussen om Trædballehus), Viborg Stiftstid. (10.04.1954 Trædballehus præmiewhist), Aalborg Stiftstidende (23.03.1868 Nis Jepsen Møller), Aarhus Amtstidende (11.06.1954 Trædballehus).


Brande Sogns Kirkebog

Død 25.08.1944 Enkemand og forhenværende frugthandler Thomas Peter Damgaard, boende på De gamles Hjem i Esbjerg.


Bredsten Sogns Kirkebog

Født 27.08.1887 Ane Rebekka Iversen.

Død 09.09.1889 Mads Peter Iversen.

Død 11.05.1890 Kirsten Kirstine Iversen.

Død 11.12.1890 Alma Charlotte f. Anderson.


Daugård Sogns Kirkebog

Viet 10.05.1907 Hans Carl Møller og Ane Rebekka Iversen.


Gesten Sogns Kirkebog

Født 14.03.1834 Nis Jepsen Møller. Søn af Christian Christensen Møller og hustru Enna Maria.


Hornstrup Sogns Kirkebog

Født 03.03.1872 Hansine Christine Hansen.

Død 06.06.1928 Henrik Henriksen.


Jordrup Sogns Kirkebog

Viet 16.12.1893 Enkemand Frederik Iversen og Lise Kirstine Hansen.


Kølstrup Sogns Kirkebog

Født udenfor ægteskab d. 15.12.1844 Lise Kirstine Hansen.


Nakskov Sct. Nicolai Sogns Kirkebog

Født 07.09.1912 Herluf Møller (fra 1931 Eriksen).

Død 18.12.1912 Hans Carl Møller.


Nørup Sogns Kirkebog

Født 01.06.1885 Laurine Kirstine Iversen.

Død 11.08.1924 Bengt Hasselstrøm.


Randbøl Sogns Kirkebog

Født 30.03.1870 Thomas Peter Damgaard.


Skarrild Sogns Kirkebog

Født 03.12.1828 Ellen Kristine Hans Christiansdatter.


Skibet Sogns Kirkebog

Født 21.03.1852 Christian Rudolf Mortensen.

Afgang til Kollerup 18.03.1868 Nis Jepsen Møller (34 år).

Død 19.09.1885 Husmand og værtshusholder i Trædballe Morten Hansen.

Født 24.04.1892 Axel Johan nikolai Mortensen. Søn af Kristian R. Mortensen og hustru, Trædballe.

Død 15.08.1914 Jens Peter Madsen.

Død 15.0.1926 Fhv. sognefoged Christen Hopballe Christensen.

Død 26.07.1955 Torkild Johannes Jensen.


Undløse Sogns Kirkebog

Født 14.12.1850 Maren Kirstine Carlsen Nielsen.


Vejle Sogns Kirkebog

Født 02.03.1825 Morten Hansen.

Død 11.03.1836 daglejer Hans Andersen, Petersholm.

Død på Vejle Sygehus 21.08.1890 enkemand, arbejdsmand på Vinding Mark Hans Nielsen Ørum (55 år).

Viet 08.02.1895 Christian Hasselstrøm og Dorthea Christensen.

Viet 25.05.1895 Thomas Peter Damgaard og Hansine Christine Hansen.


Vejle Sct. Nicolai Sogns Kirkebog

Død 17.03.1925 Lise Kirstine Iversen f. Hansen, gift med landmand Frederik Iversen, Gludsminde, Søndermarken.

Død 24.06.1931 Andrea Augusta Magdalene Madsen.


Vinding Sogns Kirkebog

Født 04.06.1835 Hans Nielsen Ørum. Søn af gårdmand Niels Hansen Ørum og hustru Anne Bendictsdatter på Eskholt.

Født 06.01.1865 Johannes Mortensen.

Død 09.09.1948 Frederik Iversen.


Øsby Sogns Kirkebog

Født 22.10.1898 Christian Andersen Nissen.

Født 25.10.1900 Anna Cathrine Nissen.


Folketællinger

Folketællingen 1860 Skibet Sogn, Knabberup – Gdr. Hans Nielsen Ørum (f. 1835 Vinding Sogn). Gift med Mette Nielsen (f. 1829 Gauerslund Sogn). Udøbt datter f. 1859. 4 tjenestefolk.

Folketællingen 1840 Andst Sogn – Gårdmand Christian Møllers familie. Nis Jepsen Møller (6 år) er en af de syv børn.

Folketællingen 1850 Skibet, Trædablle – Husmand og dagler Peter Christensens familie. Stedsønnen Morten Hansen er indkaldt til krigstjeneste.

Folketællingen 1860 Andst Sogn – ugifte Nis Jepsen Møller (f. 1834 Gesten Sogn, Ribe Amt) tjener hos farbroderen gårdejer Christen Peder Møller.

Folketællingen 1860 Skibet Sogn, Knabberup – Søren Peter Christensens familie.

Folketællingen 1870 Skibet Sogn – Hans Nielsen Ørums familie.

Folketællingen 1880 Egtved Sogn, Oustrup – Skræddersvend Jens Peter Jensen.

Folketællingen 1880 Kollerup Sogn, gården Mariendahl i Lureby By – Nis Jepsen Møller (f. 1835 Gesten Sogn). Gift med Kirstine Maria f. Pedersen (f. 1844 i Kollerup). 6 børn født 1870-1880. 1 Tjenestepige.

Folketællingen 1880 Nørup Sogn, Engelsholms Mark – Bengt Hasselstrøms familie.

Folketællingen 1880 Randbøl Sogn – Poul Zachariasens hustand inkl. tjenestekarl Kristian Hasselstrøm.

Folketællingen 1880 Skibet Sogn, Trædballe, opsl. 7-8 – Morten Hansen med familie & enkemand, forpagter af værtshus Jens Madsen med familie.

Folketællingen 1880 Vejle, Staldgaardsgade - Peter Madsen Nielsen Damgaards familie.

Folketællingen 1890 Nørup Sogn, Sødover – Iver Marius Iversen bor hos bedsteforældrene.

Folketællingen 1890 Vinding Sogn – Vilhelm Adolfsens husstand inkl. enkemand Hans Nielsen Ørum.

Folketællingen 1901 Hasle, Aarhus Købstad Sogn – Thomas Peter Damgaards familie.

Folketællingen 1901 Skibet Sogn, Trædballe matr.nr. 8A – Christian Rudolf Mortensens familie.

Folketællingen 1901 Skibet Sogn, Trædballe – Aftægtskone, enke Ellen Kirstine Hansen (f. 11828 i Skarrild Sogn) og ugift slægtning Helga Mortensen (f. 1894).

Folketællingen 1901 Vejle Sogn – Høker Jens Peter Madsens familie.

Folketællingen 1901 Vejle Sogn – Restauratør Christian Hasselstrøms familie.

Folketællingen 1906 Roskilde – Værkmester H.P.P. Eriksen inkl. sønnen Harald Kr. Vilh. Eriksen.

Folketællingen 1911 Skibet Sogn, Neder Knabberup opsl. 24 – Landmand Chr. Hopballe Christensens familie.

Folketællingen 1911 Skibet Sogn, matr.nr. 8A – Restauratør Jens Peter Jensens familie.

Folketællingen 1911 Vejle, Vedelsgade 59 – Restauratør Christian Hasselstrøms familie.

Folketællingen 1921 Skibet, Trædballe opsl. 81 – Restauratør Th. Damgaards familie.

Folketællingen 1925 Skibet opsl. 33 – Landmand Chr. Christensens familie.

Folketællingen 1925 Vejle, Søndermarken, Gludsminde – Landmand Thomas Damgaard og hustru Christine. Samt sønnen tømrer Niels og medhjælper Thorvald Jacobsen.

Folketællingen 1925 og 1930 Thyregod Sogn – Købmand Eskild Christian Pedersens (f. 1866 i Brande) familie.

Folketællingen 1930 Skibet, Trædballe, opsl. 68 – Enkemand og restauratør Frederik Iversens husstand.

Folketællingen 1940 Skibet, Trædballe, matr.nr. 8A opsl. 206 – Restauratør Harald Kr. Vilm. Eriksens familie.


Politiets Registerblade – Montør Harald Christian Vilhelm Eriksen & Hans Eriksen Pedersen Strøier.


Vejle Skattemandtal 1910 – Musiker Hans Carl Møllers familie, Vedelsgade 38.


Vejle Skattemandtal 1918 & 1925 – Restauratør Christian Hasselstrøm med familie, Tønnesgade 6.


Vejle Skattemandtal 1925, Søndermarken – Landmand Thomas Peter Damgaard og hustru Christine. Samt sønnen Niels og medhjælper Thorvald Jacobsen.


Skibet Folkeregistorkort – Karen M.P. Agerskov, Alfred From, Christian Andersen Nissen, Frederik Iversen og Tage Jacob Hansen.


Vejle Stadsarkiv – A2879 Traktørstedet Trædballehus; M417 Frederik Iversen; M10049 Trædballehus; B56633 & N8546 & N16379 m.fl. Trædballehus; U51598 Trædballehus; Æ9506070 (27) Inga Viola Nissen.


  • eba.esbjergkommune.dk – Esbjerg Borgerdatabase 1914 Thomas Peter Damgaard.

’danskkulturarv.dk - DR-udsendelse (03.08.1975) om Trædballehus og Frederik Iversen.

  • guldborgsundzoo.dk/sites/default/files/mediearkiv/pdf/havenshistorie.pdf – Nykøbing F. Zoo.
  • kulturarv.dk/mussam – Christian Winthers vægmalerier Trædballehus.
  • vejlewiki.dk – Teglbjærg, Tore: Bakkeløb gennem Roms Hule (2021) & Trædballe-banen (2021).
  • weblager.dk - Byggesager matr.nr. 8A Kølholt, Trædballehus.


Cand.mag. Tore Teglbjærg, 17.10.2022