Forskel mellem versioner af "Grejs Kirke"

Fra VejleWiki
Skift til: Navigation, Søgning
 
(2 mellemliggende versioner af 2 brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
 +
[[Billede:Grejskirke1.jpg|300px|thumb|right|Grejs Kirke, 1910]]
 
Grejs Kirke er sognekirke for [[Grejs Sogn]], der indgår i [[Sindbjerg-Grejs Pastorat]], som hører under Hedensted Provsti og Haderslev Stift. Grejs Sogn er en del af den nuværende [[Vejle Kommune]].  
 
Grejs Kirke er sognekirke for [[Grejs Sogn]], der indgår i [[Sindbjerg-Grejs Pastorat]], som hører under Hedensted Provsti og Haderslev Stift. Grejs Sogn er en del af den nuværende [[Vejle Kommune]].  
  
Linje 14: Linje 15:
 
* Stavnsbåndsudvalget, Tørring-Uldum Kommune: Rod og Stavn - træk af 10 sognes historie, 1988
 
* Stavnsbåndsudvalget, Tørring-Uldum Kommune: Rod og Stavn - træk af 10 sognes historie, 1988
  
== På Historisk Atlas ==
+
 
[http://historiskatlas.dk/Grejs%20kirke Grejs kirke]
+
==Billeder==
 +
<gallery>
 +
Billede:Grejskirke2.jpg|Grejs Kirke 1984
 +
</gallery>
  
 
[[Kategori:Religiøse huse]]
 
[[Kategori:Religiøse huse]]

Nuværende version fra 6. jun 2016, 09:57

Grejs Kirke, 1910

Grejs Kirke er sognekirke for Grejs Sogn, der indgår i Sindbjerg-Grejs Pastorat, som hører under Hedensted Provsti og Haderslev Stift. Grejs Sogn er en del af den nuværende Vejle Kommune.

Den nuværende Grejs Kirke er fra 1882. Omtrent på det sted, hvor den nuværende kirke ligger, lå oprindeligt en lille romansk kirke fra omkring 1150 bygget i frådsten ligesom mange andre af egnens kirker. Denne kalksten dannes ved kildevæld, og dem er der mange af på skråningerne i Vejledalen og Grejsdalen (klipperne ved Grejs bakke). Midt imellem Grejs og Holtum lå middelalderkirken. Et gammelt sagn er tilknyttet historien om placeringen af kirken. Det fortæller, at kirken skulle have været bygget inde i Grejs på en bakke, men alt, hvad der blev bygget op om dagen, blev væltet om natten af en so med ni røde grise. Man søgte da råd hos en klog mand, som sagde, at to af de trækstude man brugte ved kirkebyggeriet, skulle spændes for en kærre efter endt arbejdstid, og der hvor man fandt dem næste morgen, skulle kirken bygges.

Kirken havde et våbenhus mod syd, og der menes tillige at have været et tårn. I begyndelsen af 1600-tallet fik kirken på nordsiden en tilbygning, som senere altid blev kaldt "Grøns Kapel" efter den daværende sognepræst Jens Grøn, der stod for opførelsen. Kirken var hårdt ramt af svenskekrigene i 1600-tallet. Efter reformationen i 1536 var kirken for en tid krongods, men overgik efterfølgende til skiftende ejere og forpagtere. I 1803 blev kirken overtaget af lokale folk fra Holtum og Grejs mod en betaling på godt 4.000 rigsdaler. Kirken var dog meget forsømt, og i 1880 besluttedes det at nedrive den gamle, forfaldne kirke. Der findes endnu spor af den gamle kirkes fundament under kirkegulvet.

Den nuværende Grejs Kirke stod færdig i 1882, og den blev indviet 3. søndag i advent af biskop Carl Frederik Balslev fra Ribe. Kirken blev i Grejs kaldt for "Den ny kirke", og i datidens blade blev den omtalt som meget vellykket, en pryd for egnen og den smukkeste landsbykirke i Danmark. Arkitekten var Tage Olivarius fra Randers. Kirken er bygget i nygotisk stil af røde mursten med tredelt korparti samt skib med ottekantet tårn, der har spir i spidsbuestil mellem små trekantsgavle. Murermester Th. Olesen fra Lindved samlede en del frådsten sammen fra den gamle kirke. Han huggede dem til, så de passede til opsætning som alterbord. Kirkens alterkalk og alterdisk har også været brugt i den gamle kirke. Altertavlen er, med undtagelse af rammen, fra den gamle kirke, opsat som fløjalter i den omkring år 1500. Det nye alter, dvs. i virkeligheden det gamle, stod færdig i 1953. Den mellem 800 og 900 år gamle dødefont er af granitarbejde og stod oprindeligt i den gamle kirkes kor. Prædikestolen bærer Christian 4.s navnetræk.

Selve kirkerummet i Grejs Kirke er med andre ord mødet mellem det gamle og det nye indenfor dansk kirkekunst.


Litteratur

  • Stavnsbåndsudvalget, Tørring-Uldum Kommune: Rod og Stavn - træk af 10 sognes historie, 1988


Billeder