Givebanen

Fra VejleWiki
Version fra 6. aug 2012, 10:04 af KarinC (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning
Anlæggelse af Vejle-Givebanen gennem Grejsdalen, 1893-94

Banen mellem Vejle og Give blev til i et kapløb mellem Horsens og Vejle, om hvem der skulle være toneangivende købstad i det østjyske. Vejle kom først, og den 8. september 1894 åbnede banen gennem Grejsdalen officielt. Da havde den allerede været åben for "almindelig Benyttelse" siden 2. august.

Banen fungerede som privatbane med egen banegård i Vejle frem til 1914, hvor den blev ført videre til Brande og Herning, og staten overtog driften. Vejle-Give banen var fra begyndelsen en stor succes.

I 1920´erne og 30´erne mærkedes dog den voksende konkurrence fra rutebiler og lastbiltransport, men under 2. verdenskrigs benzinmangel blomstrede banen atter. Også den stigende privatbilisme i 1960´erne satte Givebanen under pres, men den overlevede og oliekrisen i 1973 satte atter fokus på jernbanetransport.

Givebanen moderniseredes i 1960´erne og 70´erne, alligevel anvendte man dampmaskiner på banen helt frem til 1970.


Billeder