Ellen Seligmann

Fra VejleWiki
Version fra 19. jun 2019, 16:45 af WikiSysop (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Ellen Margrethe Seligmann (1868-1947) var søster til Kirstine Seligmann, grundlægger af Kirstine Seligmanns Skole.

Skolen startede som en privatskole for drenge, der skulle forberedes til latinskolen. I starten foregik undervisningen i Seligmann-søstrenes hjem i deres mors bygning ved Sønderbro, hvor deres far garvermester Ludvig Seligmann i sin tid havde grundlagt Vejle Sålelæderfabrik. I 1895 fik skolen sin egen skolebygning i den dengang stort set ubebyggede Herslebsgade.

Ellen var engageret i skolearbejdet næsten fra starten, hvor hun med det voksende elevtal i Kirstines skole begyndte at hjælpe sin søster med undervisningen. Ellen underviste i dansk og var derudover skolens organist og regnskabsfører. Blandt eleverne blev Kirstine betragtet som den lidt strenge og myndige, og Ellen som den mere milde.

Da Kirstine Seligmann i 1934 trak sig tilbage, flyttede hun og Ellen ind i villa ”Åsen” på Agersnapvej i Mølholm.

Ellen Seligmann er begravet på Gamle Kirkegård i Vejle på samme gravsted som søsteren Kirstine Seligmann.


Kilder

Kirstine Seligmanns Skole af 1882, 50-års jubilæumsskrift. Vejle Stadsarkiv. 1882-1932. M573

Kirstine Seligmanns Skoles 100-års jubilæum. Vejle Stadsarkiv. M573