Forskel mellem versioner af "Dansk Garvekompagni"

Fra VejleWiki
Skift til: Navigation, Søgning
m (WikiSysop flyttede siden Dansk Garvekompani til Dansk Garvekompagni)
 
(Ingen forskel)

Nuværende version fra 15. mar 2018, 09:44

Aktieselskabet Dansk Garvekompagni overtog i 1898 garver O. P. C. Lassons garveri, men allerede otte år senere blev virksomheden overtaget af M.J. Ballins Sønner.

Garver O. P. C. Lasson, der i 1870 havde anlagt et garveri i ejendommen Vestergade 13, samt Staldgaardsgade 7, 9 og 10, afhændede i 1898 sin virksomhed til det nydannede aktieselskab Dansk Garvekompagni, der havde forbindelse til et belgisk foretagende, La Velocitan.

Garvekompagniet besad et patent på lædertilvirkning, kaldet Durio, men trods dansk eneret på denne form for garverivirksomhed og en aktiekapital på 200.000 kr. fik kompagniet ingen lang levetid i Vejle. Det blev i 1906 overtaget af A/S M.J. Ballins Sønner, der foruden afdelinger i flere danske byer havde fabrikker i Sverige og Nordtyskland. Dette firma drev garveriet til 1978.