Christian Jacobsen

Fra VejleWiki
Version fra 28. mar 2019, 10:46 af MmhMejer (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning
Redaktør Chr. Jacobsen, 1909-1913

Opvækst og de første år

Morten Christian Jacobsen blev født d. 17.06.1867 i Tjepperup, Grandløse Sogn, Holbæk Amt. Forældrene var fisker Christian Jacobsen og Ane Sørensdatter. I 1872 flyttede Jacobsen til Holbæk Købstad, hvor faderen blev landpost. Her kom børnene Thora (f. 1872), Martha (f. 1877) og Christian Frederik Valdemar (f. 14.11.1879) til verden. En måned efter sidstnævntes fødsel døde faderen 43 år gammel, og efterlod enken i en fortvivlet situation.

På et tidspunkt blev Christian Frederik Valdemar bortadopteret. Den velbegavede Morten Christian Jacobsen gik i Borger- og Realskolen. Han blev tilbudt en friplads for at tage præliminæreksamen, men efter faderens død tillod familiens små kår ikke, at han læste videre efter konfirmationen. Han havde ved siden af sin skoletid arbejdet som bydreng på et bogtrykkeri for at bidrage til familieøkonomien, og nu fik han en læreplads samme sted.

I 1885 blev den 18-årige Morten Christian Jacobsen udlært svend. Samme år drog han på en seks måneders rejse gennem Danmark, Tyskland og Schweiz og var med til at stifte Socialdemokratisk Forbund i Holbæk. I 1888 aftjente han sin værnepligt i København.

Morten Christian Jacobsen fik ansættelse som typograf i Holbæk. Den 26. april 1890 blev han gift med den et år ældre Ane Christine Christensen, datter af en indsidder i Hørby. Den 15. november 1890 fik de sønnen Peter Hjalmar Christian Jacobsen. 1890 var også året, hvor Morten Christian Jacobsen var med til at stifte Arbejdernes Fællesbageri i Holbæk.

I Vejle

Far, mor og søn flyttede i 1892 til Vejle, hvor Morten Christian Jacobsen havde fået stilling som faktor – d.v.s. teknisk leder – på folketingsmand F. Falkenstjernes nystartede radikale avis Vejle Amts Dagblad. Lige fra begyndelsen satte den glødende socialdemokrat sit præg på Vejle. Han påtog sig adskillige hverv bl.a.:


I 1892 var han medstifter og første formand for Socialdemokratisk Forbund i Vejle.

1893-98 formand for Arbejdernes Fællesorganisation. Den talte kun få fag, da han startede, men han fik den udvidet med 16 nye foreninger med ca. 1.000 medlemmer i sin formandstid.

Senest 1894 og mange år frem Vejles repræsentant i Hovedbestyrelsen for Socialdemokratiet.

I 1895 var han medstifter og første formand for Arbejdernes Byggeselskab. Han afstod formandsposten i 1898.

I 1894 bestyrelsesmedlem og fra 1896 formand for socialdemokratiske agitationsdistrikt i Vejle, Horsens og Fredericia inkl. landdistrikterne. Han holdt ofte taler i Horsens og mange byer i Vejle Amt for store forsamlinger af arbejdere.

1896-97 medlem af bestyrelsen for Arbejderforeningen af 1872.

I 1897 blev han medlem af ligningskommissionen.

I 1898 blev han valgt til formand for Arbejdernes Syge- og Begravelseskasse i Vejle.

Arbejdsliv

Vejle Amts Dagblad stod i skarp opposition til højrebladet Vejle Amts Avis og venstrebladet Vejle Amts Folkeblad. Den nærmeste socialdemokratiske avis var Østjyllands Social-Demokrat i Horsens. Der var et paradoks i, at en glødende socialdemokrat som Morten Christian Jacobsen havde fået stilling på den radikale avis. Han må have været meget dygtig til sit håndværk. De radikale og socialdemokraterne i Vejle søgte at samarbejde mod Venstre og Højre. Der var dog også en politisk grøft mellem de to partier. Det kom f.eks. til udtryk i januar 1893, da Vejle Amts Dagblads redaktør Sørensen stillede op til debat på et møde af Arbejdernes Fællesorganisation i Vejle. Det slap han mindre heldigt fra, for hans moddebattør var den knivskarpe og populære Peter Sabroe (1867-1913).

Privat

Morten Christian Jacobsen aflagde sig fornavnet Morten i sin Vejle-tid. Det skabte stor forvirring, når hans navn skulle føres til protokols i Kirkebøger, Folketællinger, Skattemandtalslister Folkeregisterkort m.m. Det blev helt vilkårligt, om han blev opført som Morten eller Martin Christian Jacobsen, og fødselsdatoen blev der også kludret med.

Christian Jacobsen og Ane Christine satte mindst fire børn til verden i Vejle: Hans Vilhelm Sigurd (f. 1893), Erna Kristine (f. 1898), Kamma Susanne (f. 1903) og Ejnar William (f. 1910).

Familien nåede gennem årene at bo til leje flere stedet bl.a. Linnemannsgade 9, Søndergade 22, Dæmningen 3 og til sidst på anden sal i Vedelsgade 59. Økonomisk set kom familien til at tilhøre borgerskabet, og de havde derfor råd til at holde tjenestepiger.

Det politiske arbejde

Fabriksbyen Vejles ledende socialdemokrat havde og påtog sig talløse opgaver i denne organiserings- og arbejdsvilkårskamptid for arbejderne. Christian Jacobsen var f.eks. dybt involveret i flere lock-outer såsom dem i 1896 på Vejle Svineslagteri og Vejle Bomuldsspinderi.

Bladsagen og starten på Vejle Social-Demokrat

Man havde i nogle år diskuteret at oprette en socialdemokratisk avis i Vejle. Christian Jacobsen blev også involveret i dette arbejde. I 1897 deltog han i et stort møde i Fredericia om bladsagen. Ved nytår fratrådte han sin stilling ved Vejle Amts Dagblad og blev i stedet ansat ved Østjyllands Social-Demokrat, Horsens (stiftet 1888 som Horsens Arbejderblad), der var organ for Fredericia, Horsens og Vejle. I oktober 1898 – tiårsdagen for avisens grundlæggelse – var Christian Jacobsen involveret i opsplitningen af Østjyllands Social-Demokrat i dagbladene: Horsens Social-Demokrat, Fredericia Social-Demokrat og Vejle Social-Demokrat. Han blev redaktør for sidstnævnte.

Stiftelse af Arbejdernes Forsamlingsbygning

Højrefløjen i Vejle så med stor modvilje og bekymring på arbejdernes landvindinger i disse år. I september 1897 tog den kongevalgte borgmester P. Th. Madsen et usædvanligt skridt for at komme grus i socialdemokraternes maskineri, i det han gav arbejderpartiet afslag på at afholde et politisk møde på rådhuset. Siden grundlovens indførelse havde der været tradition for politiske møder på rådshuset, så det var et lidet demokratisk tiltag. Borgmester Madsen forbød dog klogeligt alle politiske møder på rådshuset og ikke kun socialdemokraternes møder, ellers ville der sikkert være blevet alvorlig ballade. Socialdemokraterne klarede sig fint uden møder på rådshuset. Året efter åbnede Arbejdernes Forsamlingsbygning – naturligvis med Christian Jacobsen som en af bagmændene.

Byrådsmedlem

Vejles fire avisredaktører affyrede den ene salve efter den anden mod modstanderne. Som erfaren offentlig taler havde Christian Jacobsen ingen problemer med at begå sig.

Han fik også god brug for sine oratoriske evner, da han stillede op til byrådsvalget den 5. januar 1900. Valget blev en stor sejr og vendepunkt for oppositionen (d.v.s. de radikale og socialdemokraterne).

Redaktør Christian Jacobsen blev med 952 stemmer oppositionens femte største stemmesluger ud af de otte opstillede. Af disse otte blev de syv valgt ind. P. Th. Madsen blev dog siddende som kongevalgt borgmester.

Folketingsmedlem

Ved siden af byrådsarbejdet, redaktørstillingen og partiarbejdet var Christian Jacobsen også aktiv i De Samvirkende Centralforeninger af Sygekasser i Danmark frem til i hvert fald 1912. Samme år besluttede De Socialdemokratiske Partiforeninger i Vejle Amts tredje valgkreds enstemmigt at opstille redaktør Jacobsen som Folketingskandidat. Det viste sig at være en god idé, da han ved valget den 20. maj 1913 blev valgt ind som Vejle-kredsens største stemmesluger.

Christian Jacobsen og Ane Christines ældste søn, Peter Hjalmar Christian Jacobsen, gik i faderens fodspor og blev typograf på Vejle Social-Demokrat. Christian Jacobsen fortsatte som redaktør, selvom han nu både var byrådsmedlem og folketingsmand.

Valget af den første folkevalgte borgmester i Vejle 1919

Ved byrådsvalget i 1917 erobrede socialdemokraterne akkurat majoriteten i Vejle Byråd. Året efter var der folketingsvalg d. 22. april. Endnu engang blev Christian Jacobsen igen Vejle-kredsens største stemmesluger.

En ny kommunallov i 1918 betød, at borgmester P. Th. Madsen skulle erstattes af en folkevalgt borgmester udpeget af byrådet. Socialdemokraterne foreslog Christian Jacobsen. Han var ikke grundlægger af arbejderbevægelsen i Vejle, men han var i høj grad arkitekten bag de sidste 30 års resultater, og derudover var han efter P. Th. Madsen den længst siddende i byrådet.

Valget den 17. marts 1919 forløb ikke uden dramatik. Det socialdemokratiske byrådsmedlem Marie Bording var blevet akut syg og mødte derfor ikke op til afstemningen. De borgerlige kunne derfor p.g.a. stemmelighed have krævet lodtrækning om borgmesterposten. De valgte imidlertid at undlade at stemme og i stedet erklære: ”Vi tror og håber, at vi i Jacobsen får en god borgmester. Vor tro er dog ikke så grundfæstet, at vi vil stemme på ham (munterhed). Ved omstændighedernes magt kunne loddet i dag blive afgørende, men vi vil ikke benytte os af det”.

Efter den da rent symbolske afstemning holdt den afgående, kongevalgte borgmester P. Th. Madsen en tale, hvor han bl.a. udtalte:

"Tiden er ikke til at kaste noget Tilbageblik paa, hvad Aarene bragte, men jeg vil blot minde om alle de kommunale Erhvervsvirksomheder, vi har faaet efterhaanden. Da jeg begyndte havde vi kun Vandværket, nu har vi Elektricitetsværk, Gasværk, offentlige Slagtehuse, Badeanstalt osv. I det første Budget, jeg var med til, 1895, lignedes der 136,000 Kr. i Skat paa Formue og Lejlighed, i det sidste 1917-18 lignede vi 340,000 Kr. plus 435,000 Kr. i Dyrtidsskat".

Han rettede derpå en særlig tak til den nye borgmester, ”som jeg har arbejdet længst sammen med”. Christian Jacobsen holdt dernæst en lidt længere tale:


"Jeg skal bestræbe mig paa at forberede og tilrettelægge Sagerne lige saa godt, som det hidtil er gjort, saa tror jeg ogsaa paa et godt Forhold [mellem byrådets politiske fløje]. Jeg har været klar over, at skulde jeg kunne magte Arbejdet, maatte jeg opgive mine andre Virksomheder, og jeg vil derfor meddele, at jeg i Morgen træder tilbage som Redaktør, og at jeg ved det forestaaende næste Valg til Folketinget ikke lader mig opstille. Vi glider nu over i det nye System [med folkevalgt borgmester samt nedlæggelse af byfogedembedet], og vi hilser det med Glæde, fordi vi mener, at vi dermed er naaet til fuld og fri Raadighed over vor Bys Sager. Jeg vil lige sige et Par Ord til min Forgænger, Borgmester Madsen: De kom her i 1895, i den Tid, hvor Vejle begyndte at tage Fart og udvikle sig stærkt. Der var da 11,379 Indbyggere, nu er der næsten dobbelt saa mange. Det siger sig selv, at der var et stort Arbejde at gøre, men De kastede Dem ind i det med Interesse og Energi, og De har haft den Lykke at se gode Resultater deraf. Vi takker Dem i Dag for Deres Arbejde, for Deres udmærkede Tilrettelægning af Sagerne, før de kom paa Byraadets Bord, vi takker Dem for det gode Samarbejde, som De har Lov at tilskrive Dem en Del af Æren for, og vi takker Dem for Deres Ledelse af Forhandlingerne. Og personlig vil jeg takke Dem for vort Samarbejde i Udvalg. Vi var ikke altid enige, vi var ofte helt kontrære, men vi havde altid Ønsket om at gøre det bedste for vor By".


Den nye borgmester sluttede af med mere tak til hans forgænger samt en invitation til en fest til hans ære. Mens politikkerne således holdt den sobre tone, gav Vejle Amts Folkeblad mere bramfrit udtryk for de borgerliges syn på den nye socialdemokratiske borgmester. Det kom sig også til udtryk, da borgmester Jacobsen inviterede til indvielse af det nye Borgmesterkontor:


"Det skete ved en Indvielse af Borgmesterkontoret i Administrationsbygningen. Det er meget betegnende, at det er indrettet i Museets Lokaler – væk med det gamle, det nye rykker frem. Og jeg skal love for, at det nye rykker frem, saa det forslaar noget. Lyse, fine Lokaler med lækkert Inventar – Mahogni det hele. Det skinnede saa det var en Øjnenes Lyst. Og den nye Borgmesters Ansigt skinnede om Kap med Møblementet. Ingen bekymrede Rynker, Mahognismil over det hele. For der blev gjort Stads af ham. Personalet havde pyntet hele Trappen og Gangen saa festligt med Palmer og Laurbærtræer, som nogen Borgmester kunde ønske det. Jeg tror, der var slæbt halvandet Drivhus derhen. Og paa Skrivebordet stod hvide Syrenes. Der burde have været Roser! Men Syrener er også festligt. Og vi fik Kaffe med Kager alle sammen – baade Borgmesteren, Personalet og de uundgaaelige Journalister. Cigarer fik vi også – én i Munden og én i Lommen. Kan det mon være flottere? Borgmesteren holdt Tale. Glad og bevæget. Og ikke Spor af vigtig. Minsandten om han ikke titulerede os ”forhenværende Kolleger”! Var jeg blevet der noget længere, kunde jeg saamænd godt være bleven Dus med ham, saa elskværdig var han. Jeg skal love for, at vi har faaet Borgmester, og jeg undte ham af Hjærtet al den Stads, der blev gjort af ham. Paa Raadhustorvet er der ogsaa Fest i Dag med Kagekoner og Karussel. Det er dog vist ikke til Ære for Borgmester Jacobsen, men det kunde for den Sags Skyld godt være det, og i hvert Fald er der lidt Symbolik i den Karussel. Man kommer til at tænke paa de kønne Ord: Lad bare rulle! Det løber nok rundt i vor Tid alligevel!" – Vejle Amts Folkeblad (20.03.1919).

De sidste år

Familien Jacobsen var i mange år fortsat repræsenteret på Vejle Social-Demokrat ved typograf Peter Hjalmar Christian Jacobsen. Borgmester Jacobsen sad i Folketinget indtil 1920. I september 1920 blev han valgt til Landstinget. Den 15. januar 1921 døde Ane Christine på amtssygehuset. Samme år nedlagde borgmester Jacobsen sit mandat i Landstinget og helligede sig borgmesterhvervet. Næsten præcis et år efter hustruens død og begravelse meldte han sig ud af Folkekirken. Han blev gift igen med Anna Kristine Petersen (f. 1871 i København). Hun gjorde ham selskab i lejligheden på 2. sal i Vedelsgade 59.

Med til hvervet som borgmester fulgte mange bestyrelsesposter, og fra 1924 til 1926 var Christian Jacobsen desuden formand for Sammenslutningen af Danske Havne.

Han var efterhånden godt oppe i årene, og nu begyndte han at blive plaget af alvorlig sygdom. I maj 1927 blev han genindmeldt i Folkekirken. Dette år var en milepæl i byens historie, idet man den 16. august fejrede 600 års købstadsjubilæum, mens byrådet vedtog at finansiere udgivelsen af bogen Vejle Bys Historie. Ikke alle socialdemokrater var glade for Kong Christian X efter hans rolle i Påskekrisen i 1920, men kongens vinken til vejlenserne fra rådhusbalkonnen skabte enorm promovering af byen og købstadsjubilæet i hele landet. Borgmester Jacobsen gik glip af det hele. Sygdommen havde tvunget ham på kurophold.

Han blev afløst på borgmesterposten i 1927 af gartner Frederik Poulsen. Christian Jacobsen døde den 10. juni 1928.


Christian Jacobsens poster som byrådsmedlem

1901

Havnevæsenet

Fattigvæsenet (formand)

Alderdomsunderstøttelse

Skolekommissionen

Bestyrelsen for tvangsarbejds- og forsørgelsesanstalten ved Horsens (valgt 12.03.1901)


1902

Kasse- og Regnskabsvæsenet

Havnevæsenet

Fattigvæsenet (formand)

Skolevæsenet

Alderdomsunderstøttelse

Bestyrelsen for tvangsarbejds- og forsørgelsesanstalten ved Horsens


1903

Kasse- og Regnskabsvæsenet

Havnevæsenet

Fattigvæsenet (formand)

Skolevæsenet

Alderdomsunderstøttelse

Bestyrelsen for tvangsarbejds- og forsørgelsesanstalten ved Horsens

Reservepatruljebetjent (natpoliti)


1904

Kasse- og Regnskabsvæsenet

Havnevæsenet

Fattigvæsenet (formand)

Skolevæsenet

Alderdomsunderstøttele

Bestyrelsen for tvangsarbejds- og forsørgelsesanstalten ved Horsens

Reservepatruljebetjent (natpoliti)

Værgeråd i Søndre kreds (valgt medlem i 6 år fra 01.01.1906)


1905

Kasse- og Regnskabsvæsenet

Havnevæsenet

Skolevæsenet

Alderdomsunderstøttelse (formand)

Revisor af sygehusregnskaberne (valgt 27.02.1906 for 3 år)

Værgeråd (valgt medlem)


1906

Kasse- og Regnskabsvæsenet

Havnevæsenet

Alderdomsunderstøttelse (inkl. udvalget for oprettelsen af ”De Gamles Hjem”.)

Skolevæsenet

Skolekommissionen (valgt 26.11.1907)

Revisor af sygehusregnskaberne

Værgeråd


1907

Kasse- og Regnskabsvæsenet

Havnevæsenet

Alderdomsunderstøttelse (formand)

Oprettelse af et kommunalt elektricitetsværk

Skolevæsenet

Skolekommission

Valgt revisor af sygehusregnskaberne

Værgeråd


1908

Kasse- og Regnskabsvæsenet

Havnevæsenet

Alderdomsunderstøttelse (formand)

Elektricitetsværket, gasværket og den offentlige belysning

Skolevæsenet

Skolekommissionen

Ordningen af overkørselsforholdene ved statsbanegården

Værgeråd


1909

Kasse- og Regnskabsvæsenet

Havnevæsenet

Alderdomsunderstøttelse (formand)

Elektricitetsværket, gasværket og den offentlige belysning

Skolevæsenet

Skolekommissionen

Ordningen af overkørselsforholdene ved statsbanegården

Værgeråd


1910

Kasse- og Regnskabsvæsenet

Havnevæsenet

Alderdomsunderstøttelse (formand)

Elektricitetsværket, gasværket og den offentlige belysning

Skolevæsenet

Skolekommissionen

Ordningen af overkørselsforholdene ved statsbanegården

Værgeråd


1911

Kasse- og Regnskabsvæsenet

Havnevæsenet

Alderdomsunderstøttelse (formand)

Skolevæsenet

Skolekommissionen

Ordningen af overkørselsforholdene ved statsbanegården

Sygehusbestyrelsen

Værgeråd


1912

Kasse- og Regnskabsvæsenet

Havnevæsenet

Alderdomsunderstøttelse (formand)

Skolevæsenet

Skolekommissionen

Ordningen af overkørselsforholdene ved statsbanegården

Sygehusbestyrelsen

Driftsbestyrelsen for Vejle-Vandel jernbaneselskab (Folketingsmand valgt 25.05.1914 indtil 31.03.1918)

Værgeråd


1913

Kasse- og Regnskabsvæsenet

Havnevæsenet

Alderdomsunderstøttelse (formand)

Skolevæsenet

Skolekommissionen

Ordningen af overkørselsforholdene ved statsbanegården

Sygehusbestyrelsen

Driftsbestyrelsen for Vejle-Vandel- Grindsted jernbaneselskab

Værgeråd


1914

Kasse- og Regnskabsvæsenet

Havnevæsenet

Alderdomsunderstøttelse (formand)

Skolevæsenet

Skolekommissionen

Ordningen af overkørselsforholdene ved statsbanegården

Sygehusbestyrelsen

Driftsbestyrelsen for Vejle-Vandel- Grindsted jernbaneselskab

Værgeråd


1915

Kasse- og Regnskabsvæsenet

Havnevæsenet

Alderdomsunderstøttelse (formand)

Ordningen af overkørselsforholdene ved statsbanegården

Driftsbestyrelsen for Vejle-Vandel- Grindsted jernbaneselskab

Værgeråd


1916

Kasse- og Regnskabsvæsenet

Havnevæsenet

Alderdomsunderstøttelse (formand)

Ordningen af overkørselsforholdene ved statsbanegården

Driftsbestyrelsen for Vejle-Vandel- Grindsted jernbaneselskab

Midlertidige udvalg: Landdistrikternes indlemmelse, Udvidelse af sygehuset, Eksportstaldene m.v., Dyrtidsudvalget, Lønningsudvalget


1916

1917

1918

Christian Jacobsens poster som borgmester i Vejle (udvalgte år)

1921-22

Kasse- og Regnskabsvæsenet (formand)

Legatudvalget (formand)

Havnevæsenet (formand)

Alderdomsunderstøttelse (formand)

Jernbaneudvalget

Landdistrikternes indlemmelse (formand)

Udvalget vedr. redningsstationen (formand)

Telefonudvalget (formand)

Udvalget vedr. forretningsordenen (valgt 23.06.1919)

Lønningsudvalget (formand)

Udvalget vedr. Politivedtægten

Udvalget vedr. biltaksterne

Bygningskommissionen (formand)

Bestyrelsen for Råd-, Ting- og Arresthuse (formand)

Bevillingsnævnet (formand)

Tilsyn med varetægtsfangers behandling og forholdene i varetægtsfængslerne (formand)

Driftsbestyrelsen for Vejle-Vandel-Grindsted banen

Medlem af valgbestyrelsen for 5. landstingskreds

Bestyrelsen for A/S Vejle Eksportstalde og Markedshaller

Bestyrelsen for Linnemanns Jomfrukloster

Kommissionen for frivillige svendeprøver (formand)


1922-23

Kasse- og Regnskabsvæsenet (formand)

Legatudvalget (formand)

Havnevæsenet (formand)

Udvalget for aldersrente (formand)

Jernbaneudvalget

Landdistrikternes indlemmelse (formand)

Udvalget vedr. redningsstationen (formand)

Telefonudvalget (formand)

Udvalget vedr. forretningsordenen (valgt 23.06.1919)

Lønningsudvalget (formand)

Udvalget vedr. Politivedtægten

Udvalget vedr. biltaksterne

Bygningskommissionen (formand)

Bestyrelsen for Råd-, Ting- og Arresthuse (formand)

Bevillingsnævnet (formand)

Tilsyn med varetægtsfangers behandling og forholdene i varetægtsfængslerne (formand)

Driftsbestyrelsen for Vejle-Vandel-Grindsted banen

Medlem af valgbestyrelsen for 5. landstingskreds

Bestyrelsen for A/S Vejle Eksportstalde og Markedshaller

Bestyrelsen for Linnemanns Jomfrukloster

Kommissionen for frivillige svendeprøver (formand)


1925-1926

Kasse- og Regnskabsvæsenet (formand)

Legatudvalget (formand)

Havnevæsenet (formand)

Udvalget for aldersrente (formand)

Jernbaneudvalget

Landdistrikternes indlemmelse (formand)

Udvalget vedr. forretningsordenen (valgt 23.06.1919)

Lønningsudvalget (formand)

Udvalget vedr. Politivedtægten

Udvalget vedr. biltaksterne

Bygningskommissionen (formand)

Bestyrelsen for Råd-, Ting- og Arresthuse (formand)

Bevillingsnævnet (formand)

Tilsyn med varetægtsfangers behandling og forholdene i varetægtsfængslerne (formand)

Driftsbestyrelsen for Vejle-Vandel-Grindsted banen

Medlem af valgbestyrelsen for 5. landstingskreds

Bestyrelsen for A/S Vejle Eksportstalde og Markedshaller

Bestyrelsen for Linnemanns Jomfrukloster

Kommissionen for frivillige svendeprøver (formand)


Borgmester indtil 31.12.1927. Ny borgmester blev Frederik Poulsen.


Litteratur og kilder

Vejles Historie 2. Moderne Tider 1786-1970, Schweitzer, 1998.

Petersen, C.V.: Vejle Bys Historie, Schweitzers Bogtrykkeri, 1927.

Vejle Stadsarkiv – Skattemandtal 1900, 1910, 1918. 1925.

Vejle Stadsarkiv – Folkeregisterkort Chr. Jacobsen/Anna Kristine f. Petersen & Peter Hjalmar Chr. Jacobsen.

Vejle Stadsarkiv – Uddrag af Vejle Byråds Forhandlinger.

Folketællingen 1880 Holbæk, Labæksgade 51.

Folketællingen 1901 Vejle Købstad, Søndergade 22.

Folketællingen 1911 Vejle Købstad, Dæmningen 3, Vejle.

Folketællingen 1918 & 1925 Vejle Købstad, Vedelsgade 59, 2. sal.

Kirkebog Holbæk Amt, Grandløse Sogn født 17.6.1867 Morten Christian Jacobsen.

Kirkebog Holbæk Sct. Nicolai Sogn født 27.7.1877 Martha Marie Jacobsen & født 14.11.1879 Chr. Fr. Valdemar Jacobsen & født 15.11.1890 Peter Hjalmar Christian Jacobsen.

Kirkebog Holbæk Sct. Nikolai Sogn død 16.12.1879 landpost Christian Jacobsen.

Kirkebog Holbæk Amt, Hørby Sogn viet 26.4.1890 Morten Christian Jacobsen og Ane Christine Christensen.

Kirkebog Vejle Sogn født 20.2.1893 Hans Vilhelm Sigurd Jacobsen.

Kirkebog Vor Frelsers Sogn død Anne Kristine Christensen.

Kirkebog Vejle Sct. Nikolai Sogn død 10.juni 1928 borgmester Morten Christian Jacobsen.

Vejlewiki.dk - Vejles 600-års købstadsjubilæum i 1927.

Demokraten Aarhus (17.01.1893), Horsens Social-Demokrat (23.04.1918), Kolding Social-Demokrat (09.01.1912), Socialdemokratisk Ugeblad for Kolding og Omegn (02.10.1898), Ugebladet for Vejle og Omegn (04.02.1900), Vejle Amts Folkeblad (07.03.1895, 02.09.1912, 30.04.1918, 18.03-20.03.1919, 29.03.1919, 31.03.1919), Vestsjællands Social-Demokrat (08.01.1900), Østjyllands Social-Demokrat, Horsens (11.04.1897).









Billeder