Carl Høyer

Fra VejleWiki
Version fra 20. mar 2012, 12:58 af Poupo (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning
Personalet på Vejle Amts Avis. Carl Høyer står til venstre i midterste række

Journalist. Født 20. september 1872. Død 26. maj 1952.

Født og opvokset i Vejle, hvor han tilbragte hele sit liv. Uddannet som typograf i Schweitzers Bogtrykkeri, hvor han arbejdede i nogle år, samtidig med at han skrev i Vejle Amts Avis. I 1929 kom han til Vejle Amts Folkeblad, hvor han foreblev i resten af sit arbejdsliv. Han beskæftigede sig især med personalstoffet, men også som referent ved møder i foreninger og lignende rundt i byen.

I nekrologen i folkebladet betegnes han som glad, charmerende og jovial, vellidt af alle og med et indgående kendskab til familier og forhold i hjembyen.

Fra 1920 til 1939 formand for Forsvarsbroderselskabet for Vejle og Omegn, og også i nogle år formand for De Samvirkende Soldaterforeninger i Vejle. Æresmedlem af Vejle Journalistforening.