Bodil Dittmer

Fra VejleWiki
Version fra 19. apr 2019, 13:39 af Totte (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Sangerinden Bodil Dittmer (f. 1952) fra Vejle har optrådt i mange forskellige sammenhænge i løbet af sin karriere. I en årrække havde hun guitaristen Laif Møller Lauridsen som sin faste musikalske makker, og duoen gav talrige koncerter i Vejle og forskellige andre jyske byer. Blandt duoens populæreste koncerter var den årlige julekoncert i Bredballe Kirke, som var begge kunstneres lokale sognekirke. Bodil Dittmer medvirkede i nogle år i den hyggelige sommerkabaret, som violinisten Wandy Tworek havde på sin gård i Sdr. Stenderup ved Kolding. Bodil Dittmer har også været solist ved koncerter med Vejle Symfoniorkester, hvor hendes varme, sødmefyldte sopran altid har vakt genklang.

I nogle år optrådte hun også sammen med sin nu afdøde ægtefælle, tandlægen Claus Schultz ( 1935 - 2017), hvor han akkompagnerede på flygel. Efter nogle års pause har Bodil Dittmer genoptaget sin optræden. Hun medvirkede således med stor succes i Restaurant Skyttehusets julekabaret i 2018.

I 2019 er Bodil Dittmer formand for Vejleegnens Teaterforening og har været det i nogle år. Hun afløste Birgit Johansen på formandsposten. Birgit Johansen er i dag foreningens sekretær.


Litteratur

Vejle Stadsarkiv - U294.