Arbejdet Adler

Fra VejleWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Fredensgade 5, Vejle. Opført 1904 og tegnet af arkitekt Frits Reinhold Jensen.

Tusindvis af omrejsende arbejdssøgende håndværkersvende og mere eller mindre hæderlige vagabonder var et stort problem i Danmark op gennem 1800-tallet og starten af 1900-tallet. For at løse problemet med de omrejsendes tiggeri, druk og natteuorden begyndte man i 1880’erne at oprette svendehjem, som kunne huse de hæderlige svende, indtil de rejste videre til næste by i deres søgen efter arbejde. Særlig i vintertiden, hvor vejret betød stor naturlig arbejdsløshed inden for mange håndværkerfag, var der mange arbejdsløse svende på landevejen. Vejle Svendehjem og Aktieselskabet Kristeligt Svendehjem i Vejle blev grundlagt i henholdsvis 1884 og i 1902/1903. Førstnævnte krævede kontingent af svendene, mens sidstnævnte var et rent velgørende foretagende.

Landsforeningen Arbejde Adler (også kaldet Arbejdet Adler) blev stiftet den 3. februar 1911 i København af daværende præst ved Diakonissestiftelsen på Frederiksberg Nicolai Dalhoff (1843-1927). Foreningens formål var at afhjælpe den udtalte nød, som dengang herskede blandt landets mange arbejdsløse og hjemløse vagabonder, ved at tilbyde dem arbejde i stedet for almisse. Alene i Jylland anslog Dalhoff antallet til at ligge på ca. 8.000 mand. Foreningen havde hollandsk og tysk forbillede og tog sit navn efter ordsproget ”arbejdet adler manden” (jf. ordsproget ”lediggang er roden til alt ondt”).

Dalhoff var en af afholdssagens store foregangsmænd herhjemme, og han arbejdede meget med sindssyge, bl.a. var han 1885-95 medlem af tilsynskomiteen for De Kellerske Aandsvageanstalter. Han anskuede alkohol og usædelighed som værende en væsentlig rod til sindssygen. Den 21. marts 1911 deltog han på Vejle Rådhus i det stiftende møde for Vejle-afdelingen af Arbejdet Adler. Stiftamtmand Bardenfleth indledte mødet hvorefter han gav ordet til Dalhoff. Efter at have opridset sit syn på vagabondsagen nævnte Dalhoff Arbejdet Adlers tre mål: 1. Oprettelsen af forplejningsstationer; 2. Arbejdsanvisningskontorer med fælles- eller centralsted i de store byer; 3. Og oprettelsen af arbejdskolonier, hvor vagabonderne kunne blive sysselsatte. I den efterfølgende diskussion deltog flere af Vejle Købstads ledende figurer: stiftamtmand Bardenfleth, borgmester Peter Theodor Madsen, lærerinde og byrådsmedlem Olga Knudsen og forstander R. J. Holm.

Arbejdet Adler Vejle-Afdelings første bestyrelse bestod af: politiassistent Rasmussen, skovrider Klüwer, byrådsmedlem og gartner Fr. Poulsen, byrådsmedlem Olga Knudsen og fabrikant Bundgaard Andersen. Politiassistent Rasmussen og fabrikant Bundgaard Andersen var i en årrække henholdsvis kasserer og formand for afdelingen.

I juli 1911 henvendte den nystiftede Vejle-afdeling af Arbejdet Adler sig til byrådet for at ansøge om tilladelse til at leje ejendommene i Skolegade nr. 13 og 15 og indrette dem til forplejningsstation for vagabonder den kommende vinter. Et hvert medlem af foreningen, der blev antastet af en tigger, måtte absolut ikke give ham penge, men skulle i stedet udlevere et mærke, der gav tiggeren adgang til forplejningsstationen. Mod at udføre forskelligt arbejde såsom savning af træ o.l. ville tiggeren herefter kunne modtage et måltid mad og nattelogi på forplejningsstationen. Selvom byrådet vedtog at svare imødekommende, kom forplejningsstationen dog af uvisse årsager ikke til at ligge i Skolegade.

I 1911 kunne det kristelige svendehjem i Fredensgade 5 (matr. 36T) ikke længere løbe rundt. Vejle-afdelingen af Arbejdet Adler slog i august 1911 til og købte ejendommen for 4.500 kr. Dermed blev det Fredensgade 5, der kom til at huse Arbejdet Adlers forplejningsstation. Den 8. november 911 ansøgte tømrermester Jens Nielsen stadsingeniør Runge om tilladelse til at måtte opføre et stort skur i Fredensgade 5 til brændesavning og -kløvning for Arbejdet Adler. Fredensgade var den gang en rigtig arbejdergade, men om det var naboerne, der fik glæde af den megen brænde, som husets gæster producerede, eller om det blev afhændet til anden side, vides desværre ikke, da foreningens arkiv ikke er bevaret.

Der må have været en vis søgning fra farende arbejdssøgende og vagabonder, for i 1914 søgte foreningen om tilladelse til at ombygge og tilbygge ejendommen i Fredensgade, så en af de to stuer i stueetagen og en af de to sovesale på første salen kunne udvides. Samme år kunne man i biografteatret Vejlborg se det danske skuespil ”Arbejdet adler” med Valdemar Psilander og Ebba Thomsen i hovedrollerne. Vejle Amts Folkeblad (28.11.1914) kunne berette, at filmen ”indeholder mange gribende Scener; man bliver Vidne til en ung Mands sørgelige Skæbne, idet han mister sin Formue og bliver forladt af den, han elsker; men man ser ogsaa, hvorledes han gennem ihærdigt Arbejde atter finder Lykken”.

I 1918 toppede Arbejdet Adler-bevægelsen herhjemme med 80 herberger landet over. Herefter gik det dog ned ad bakke. To år senere var foreningen nede på 70 herberger. Vejle-afdelingen var blandt de foreninger, der lukkede. Det skete kort efter generalforsamlingen i oktober 1920 på Vejle Rådhus. Overskudet fra salget af ejendommen i Fredensgade blev besluttet uddelt til forskellige velgørende institutioner.

Vejle Social-Demokrat kunne den 19. august 1925 berette, at det var Indre Missions overtagelse af landsledelsen, der lå bag Vejle-afdelingens beslutning om lukning fem år før. Nu havde lokale medlemmer af Indre Mission imidlertid for nogle måneder siden genoplivet Vejle-afdelingen. De havde for 35.000 kr. overtaget Staldgårdsgade nr. 28 og ombygget ejendommen til herberg samt privatbolig for husfaderen (bestyreren) murersvend Olsen og hustru. Herberget husede omkring 10 senge samt en gummiseng til gæster, der måtte medbringe ”Husdyr”. Med ”Husdyr” sigtedes muligvis til lus og lopper, i hvert fald var det påkrævet, at de overnattende afleverede alt tøj til nærmere inspektion, inden de lagde sig nøgne i sengene efter aftensmaden. Formålet hermed kan dog måske også have været at afsløre skjulte brændevinsflasker? Kl. 6.30 næste morgen blev de vækket. Kl. 7.00 var der morgenmad, og dernæst måtte de save og kløve brænde til kl. 10.30 som betaling for nattelogi og mad. Herefter var det ud af vagten. Kun under ganske særlige omstændigheder kunne det komme på tale at overnatte mere end én nat i herberget.

Missionær Michael Laursen (formand), mejeriejer Moltkte Nielsen, grosserer P. Petersen, og telefonmester Jacobsen]] sad i bestyrelsen for den nye indremissionske Vejle-afdeling af Arbejdet Adler. Den nye Vejle-afdeling fik ikke en synderlig lang levetid.

Arbejdet Adler blev i 1923 reduceret til 44 lokalafdelinger, og under 2. Verdenskrig var tallet til blot fem herberger i København, Odense, Silkeborg, Struer og Haslev. Det var en positiv effekt af Socialreformen af 1933. Landsforeningen Arbejde Adler eksisterer dog endnu den dag i dag, hvor foreningen hjælper hjemløse, folk med misbrug og folk ramt af psykisk sygdom.


Litteratur & kilder

Vejle Amts Folkeblad (22.03.1911, 12.07.1911, 31.08.1911, 28.11.1914).

Vejle Social-Demokrat (11.10.1920, 19.08.1925).

www.arbejdeadler.dk

weblager.dk Fredernsgade 5

Vejle Stadsarkiv: U50656 Arbejde Adler 70 års jubilæum.