Afholdsbevægelsen i Danmark og Vejle

Fra VejleWiki
Version fra 5. jan 2024, 11:58 af Totte (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning
Afholdsdemonstration på Jernbanepladsen, 1891


Mådeholdsforeninger og total afholdsforeninger

Overdreven druk var et udbredt samfundsproblem, der i værste fald førte til vold i hjemmet, slagsmål, fængslinger, arbejdsløshed, fallitter m.v. I talløse publikationer, avisartikler, hjemmesider m.m. kan man læse, at den danske afholdsbevægelse blev grundlagt i 1879 i Vejle. Det er noget værre sludder.


Dr. Rudolf Buckhaves (1737-96) ”Afhandling om Brændevin, i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten” blev afsluttet med en opfordring til at afskaffe brændevin herhjemme. Det regnes mange steder for det første danske skrift mod alkohol. I de følgende årtier var der flere borgere rundt i landet, der var fortalere for enten mådehold eller total afholdenhed fra al alkohol. Det kunne dengang være forbundet med livsfare at drikke vand, da det kunne overføre forskellig smitte, men sundt var det bestemt ikke, at selv børn og gravide drak øl og det der var stærkere. Den fremragende læge og videnskabsmand, Daniel Frederik Eschricht (1798-1863), blev i 1822 udnævnt til landphysicus på Bornholm. Han blev øjenvidne til drikkeriet blandt både børn og gravide:


”Ved saadanne Gjæstebud drikkes unægtelig en betydelig Deel Brændevin. Til Snapseglas bruges et af de sædvanlige Vinglas, og dette hører som saadant hjemme ved hvert Maaltid og hver Ret uden Undtagelse. I Begyndelsen vilde den unge Doctor gjerne gjennemføre en radical Reform i denne Retning, men han fandt ikke en eneste Proselyt. Da jeg første Gang sad tilbords med Familien i en Bondegaard og saae, hvorledes først Manden stak sit Glas ud, saa en af de ældre Børn; derpaa en lille Dreng, der netop kunde naae med Hagen over Randen af Bordet, ogsaa fik sin Syp, og nu Moderen, der sad med sit spæde (endnu diende) Barn paa Skjødet, drak sin og - gav hvad der var tilbage i Glasset til Barnet, troede jeg Øieblikket kommet til at prædike Totalafholdenhed. - Men fra Lænestolen i et Hjørne af Stuen reiste sig en høi, graahaaret Olding, lagde Haanden ned paa min Skulder og sagde: Nei, Hr. Doctor, havde jeg ikke faaet Brændevin fra jeg var et lille Barn, saa havde jeg ligget i min Grav for længe siden. Skulde man ville virke imod den paa Bornholm almindelige Brændeviinsdrikken, saa troer jeg at det bedst maatte skee ved at faae indført et godt, nogenlunde stærkt Øl. Aldeles at undvære gjærede Drikke, vil næppe noget Folk finde sig i, som først er vant dertil”.


I første halvdel af 1800-tallet buldrede afholdsbevægelsen frem i Amerika og vores nabolande. De danske aviser bragte jævnligt artikler om udviklingen i udlandet, og alkoholens påståede gode og dårlige egenskaber blev offentligt diskuteret. Særlig fokus var der på, om alkohol kunne bidrage til at give ekstra kræfter til manuelt arbejde. I starten af 1840’erne var der meget fokus på afholdssagen herhjemme. Fire eksempler kan nævnes:


I 1840 besøgte amerikaneren Robert Baird (1798-1863) København og kongehuset. Han havde opholdt sig i Europa siden 1835, hvor han rejste rundt og prædikede for forskellige sager bl.a. afholdssagen. Modsat den prøjsiske og svenske konge ville den danske konge ikke bekoste en oversættelse af Bairds ”Afholdsselskabernes Historie i de forenede Stater i Nordamerika”, men bogen udkom alligevel på dansk året efter.


I 1839 indbød digteren St. St. Blicher til den første Himmelbjergsfest. Det blev fra første år et uhyre populært jysk folkemøde. Avisen Fædrelandet bragte den 12. august 1841 et flere spalter langt referat fra den seneste Himmelbjergsfest. Heri kunne man læse om en sjællandsk skolelærer ved navn Sørensen, der holdt en brandtale imod brændevinsdrikken og som uddelte over 500 ”Smaaskrifter om Maadeholdsforeninger”. NB. mon der kan have været tale om lærer O. Syversen, som to år senere var med til at starte Total Afholdenheds-Selskabet for Danmark?


Under et brutalt røveri i et husmandssted på Ejby Mark i Hornsherred den 16. januar 1842 myrdede Carl Larsen og Christian Jensen en familie på tre. Ifølge Aalborg Stiftstidende (03.04.1843) udspillede der sig følgende scene, da præsten og tilskuere stod og ventede på de to mordere før deres henrettelse:


”Det er bekjendt, at de henrettede Eibyske Mordere, især C. Larsen, havde været meget forfalden til Drik og derved hvppigen styrket sig under Udførelsen af deres Misgjerning. Det var derfor vistnok meget passende, da Præsten, som maatte vente paa Delinqventerne næsten et heelt Qvarteer, og som i denne Mellemtid bemærkede, hvorledes Brændeviinsflasken gik omkring imellem Bønderne i Kredsen, traadte hen til en af dem, der netop tog sig en dvgtig Slurk, og sagde til ham: »Min Ven! dersom de Ulykkelige, som nu skulle døe, havde forsvoret nogensinde at drikke Brændeviin, vare de aldrig kommen her!« Manden, der hændelsesviis var fra Eibykanten selv, blev ligesom lidt forskrækket ved denne uventede Tiltale, men fattede sig dog og svarede: »Nei, det er vistnok!« Da Præsten derpaa gjentog: »Mine Børn! hvorfor forsværge I da ikke at drikke Brændeviin? Saa vare I saa meget sikkrere paa, at I ikke skulle komme i Ulykke« svarede den førstnævnte Bonde: »Ja! man maa dog have Noget, for at faae Mod!« hvorpaa Præsten igjen sagde, »at det var ogsaa for at faae Mod, at Carl Larsen og Christian Jensen havde drukket saa meget den Dag, da de slog Folkene paa Eiby Mark ihjel, men at det Mod, som man skulde søge paa Bunden af Brændeviinsflasken, ikke duede noget«. Til en Tid, da flere offentlige Blade virke for Oprettelsen af en Maadeholdsforening, fortjener dette Træk sikkert at bevares som et Bidrag dertil. Referenten maa tilføie, at de tilstedeværende tydeligen gave deres Bifald tilkjende, og at Flasken, der forgjæves blev tilbudt endnu to eller tre af de nærmest Staaende, kom i Lommen igjen uden at vise sig mere ved denne Lejlighed”.


”I Hempels Avis Nr. 71 læses under Indsendt følgende med Overskrift: »Statistisk Notits om Brændeviin«. Aar 1842 forbrugte 39 Brænderier i Odense 235,365 Lpd., eller 39,227½ Tønder forskjellige Kornsorter, hvoraf Eductet i Brændeviin var 980,730 Kander. Anslaaer man nu Consumenternes Antal til 60,000, det høieste jeg troer man kan antage at der forsynes med Brændeviin fra Odense, da kommer paa hvert Hoved henved 17 Kander aarlig. Men da heri ere indbefattede Børn og Fruentimmer, hvis mindste Part tager Deel i denne Consumtion, saa bliver det aarlige Qvantum for hver Mandsperson over 20 Aar naturligviis endnu langt høiere. Og dette Resultat er saa sørgeligt og forbausende, at det afgiver tilstrækkelig Grund til at ønske, at i vort Samfund maatte oprettes Maadeholds-Selskaber eller Foreninger mod Brærndeviin, som alle vore Nabolande give os efterlignelsesværdigt Exempel paa. Thi om Brærndevinens Skadelighed og dens Gift lignende Virkning, baade i legemlig og moralsk Henseende, er nu til Dags næsten kun een Stemme, og vistnok vil dette ligge enhver upartisk Iagttager klart for Øinene. Odense den 8 Mai 1843. Dr. Helweg, sen.”. Thisted Kongelig allernaadigst privilegerede Amtsavis og Avertissementstidende (14.05.1843).


Tre dage senere indrykkede pastor Møhl følgende indbydelse i bl.a. avisen Fædrelandet:


”Maadeholds-Forening. De, der have tegnet sig paa den, paa dette Blads Contoir henlagte Liste, saavelsom overhovedet Alle, der interessere sig for Oprettelsen af en Maadeholdsforening, bedes at møde i Studenterforeningens Locale, Boldhusgade Nr. 225, 2den Sal, førstkommende Tirsdag, den 23de Mai Kl. 5, for at nærmere Aftale kan træffes angaaende de foreløbige Skridt dertil. Som eet af de væsenligste Puncter for Discussionen tillader man sig at henlede Opmærksomhedcn paa Forskjellen mellem en Afholdenhedsforening, der modarbejder enhver Nydelse af Spirituosa, altsaa selv Nydelsen af Vin, og en Maadeholdsforening, der, uden at negte sine Medlemmer al Nydelse af denne, kun gjør dem strengt Maadehold til Pligt, og hvis Hovedformaal er at ophæve Brugen af Brændevin, Rom, Cognac, Genever, og alle deslige stærkere Drikke: samt hvorvidt den ene eller anden af disse Foreninger fortjener Fortrinnet. Ogsaa vilde det blive et Spørgsmaal, hvorvidt Foreningens Medlemmer skulde antage et udvortes Kjendetegn, hvorpaa de kunde kjendes af Alle, for at undgaae unyttige Opfordringer og paatrængende Nøden til at drikke i Selskaber. Selv de, der ikke ansee Oprettelsen af en saadan Forening som nødvendig, ville dog indrømme, at den kan være nyttig, og at den i intet Tilfælde kan skade. Man tør saaledes forvente, ikke blot en talrig Forsamling, men ogsaa Enighed i det Væsenlige, Eftergivenhed i Bitingene og Velvillie i det Hele. Den danske Correspondent for det britiske Maadeholds-Selskab”.


Aalborg Stiftstidende (03.06.1843) var blandt de aviser, der bragte et længere referat fra mødet den 23. maj i Studenterforeningen. Referater indledtes således:


”Det tidligere omtalte Møde i Anledning af Maadeholdssagen afholdtes i Kiøbenhavn den 23dt Mai, om Aftenen, og indlededes af Pastor Møhl med nogle Bemærkninger om de indvortes Tilskyndelser og udvortes Anledninger, der havde bevæget ham til at tage sig af Maadeholdssagen, saavel under hans Ophold i Indien som tilsøs paa Hiemreisen, samt senere som Sognepræst i Ølstykke, og navnlig som Correspondent af det engelske Maadeholdsselskab siden 1837. Pastor Møhl meente, at der ikke var Grund til at rette sig efter Teatotalisternes Fordring om Afholdelsen ikke blot fra distellerede, men ogsaa fra gjærende drikke: en Mening, som det engelske Maadeholdsselskab ogsaa vedkjender sig, hvorfor det har ladet udgive en meget grundig Afhandling til Beviis for, at maadeholden Brug af Viin, og som en Følge deraf ogsaa af Øl og andre gjærende Drikke, finder Medhold i den hellige Skrift. Referenten omtalte dernæst, at et lidet privat Maadeholdsselskab allerede var stiftet af nogle unge Studerende i Kjøbenhavn, i Begyndelsen af dette Aar, ligesom og at en lignende Maadeholdsforening var oprettet i en Familiekreds, og at begge havde henvendt sig til ham med Forespørgsel, om der ikke kunde foretages noget offentligt Skridt til Sagens Fremme. Efter de statistiske Oplysninger er Forbruget af Brændeviin her i Danmark 19 Millioner Potter eller 15 5/6 Pot paa hvert Individ aarlig […]”.


Opbakningen til Maadeholdenhedsforeningen var ikke stor i begyndelsen. I slutningen af juni var der fortsat kun 54 medlemmer. Medlemmerne var uenige om, hvorvidt det skulle være en mådeholdsforening eller en total afholdsforening. Det kom til udtryk på mødet 28. juni 1843, hvor pastor Møhl var forhindret:


”Maadeholdenhedsforeningen afholdt igaar et Møde i Frimurerlogens Gaard. Da Pastor Møhl var forhindret fra at give Møde, ledede Pastor Visby Forhandlingerne; Cand. Hage førte Protocollen. Referenten underrettede Forsamlingen om, at Selskabets Medlemsantal var siden det foregaaende Møde steget til 54; blandt dem, der vare indtraadte i Selskabet, var Conferensraad Engelstoft, hvis Indmeldelsesskrivelse oplæstes. Han opfordrede derefter Forsamlingen til at erklære sig over, hvad der skulde betragtes som Selskabets Formaal og de Midler, hvorved det maatte kunne virke. Hvad Formaalet angik, ansaae Referenten det vel for bedst, om man kunde fordre af Selskabets Medlemmer streng Afholdenhed fra alle spiritueuse Drikke, men han frygtede dog for, at man ved at sætte sine Fordringer saa høit, vilde støde Mange, der interesserede sig for Sagen, bort, og antog det desaarsag for bedre, ligesom i America og England, at begynde med Afholdenhed fra destillerede Drikke, og først naar det viste sig, at dette ei kunde føre til det ønskede Resultat, da at udvide Selskabets Formaal. Sproglærer Sivertsen opponerede herimod. Efterat have henpeget paa, hvad der hidtil saavel fra Folkets som Regeringens Side var gjort for Maadeholdssagen, fremhævede han de store Vanskeligheder, Selskabet med sit ringe Medlemsantal havde at kæmpe imod, og mente, at deri laae en særlig Opfordring til at sætte streng Afholdenhed som Formaal fra først af. Vinen var vel ei saa skadelig som Brændevinen, men den indeholdt dog omtrent halvt saa megen Gift. Afskaffedes Brændevin og ei Vin, vilde den Rige drikke mere Vin end tidligere, den Fattige vilde efterhaanden vide at skaffe sig den. Forsaavidt det kunde antages umuligt for den Fattige at faae, som den Rige, et Surrogat for Brændevin, da var det Uret at fordre af ham, hvad man ei selv præsterede. Norges og Americas Exempler, hvor man begyndte med at tilstede Brugen af gjærede Drikke, og nu har anseet det nødvendigt at fordre streng Afholdenhed, afgav formentlig Grund for os til strax at kræve total Afholdenhed. Han mente, at flere Steder i Skriften talte imod Brugen af Vinen, men at der paa den anden Side ei kunde være Noget imod, at nyde Vinen ved Herrens Bord, om man end etablerede det strenge Afholdenheds-Princip. Taleren sluttede med, at det neppe var hensigtsmæssigt, at Selskabet søgte at indvirke paa Regeringen for at faae Drankere gjorte umyndige, da de bestaaende Love vare tilstrækkelige, og man ved en slig Virksombed vilde vække Uvillie mod Selskabet, hvorimod man snarere kunde opfordre Regeringen til sjeldnere at meddele Privilegium paa Brændevinsbrænden, Krohold og deslige. Pastor Visby bemærkede, at Skriften, fordi den fordrede maadeholden Brug af Vin, derfor ei erklærede sig mod at nyde den; tvertimod saae man af flere Steder i Bibelen, at Christus anbefalede en maadeholden Nydelse af den, ligesom ogsaa de Ord af Paulus: »Drik Vin for din svage Mave«, vistnok vare benyttede af mangen Dranker som en god Undskyldning. Han fremhævede yderligere, at altfor faa vilde indtræde i Selskabet, naar man vilde fordre total Afholdenhed; Mange vilde ogsaa i saa Fald bryde deres engang givne Løfte og derved skade Sagen meget, thi det var vanskeligt i det selskabelige Liv ganske at afholde sig fra Nydelsen af Vin, der ei heller kunde betragtes, saaledes som Brændevin, nydt med Maade, som skadelig. Hr. Sivertsen tog Feil, naar han mente, at der var halv saa meget Gift i Vin som i Brændevin, der fandtes kun ¼ eller ½ Deel Alcohol i de almindelige Bordvine. Man skulde ei faae Folk til at binde sig til Noget, der for det Første var temmelig ligegyldigt, men nøies med at kræve Afholdenhed med Hensyn til destillerede Drikke, og Maadehold, hvad de andre angaar, hvorefter det i Tiden vilde vise sig, om det var nødvendigt at gaae over til det strenge Afholdenheds-Princip. Efterat endnu nogle Talere havde ytret sig, blev det med stor Majoritet antaget, at man skuldw fastsatte som Selskabets Formaal: Afholdenhed fra destillerede Drikke, Maadehold med Hensyn til Nydelsen af gjærende. Referenten gik derefter over til at angive de Midler, hvorved man formentlig vilde kunne virke for det Formaal, Selskabet havde sat sig. Han fremhævede i saa Henseende, hvorledes man saavel ved Exemplet, Udgivelse af Skrifter, Omvendelse af Drankere, som ogsaa ved Indvirkning paa den offenlige Mening og Lovgivningen, kunde udrette ikke lidet. Han gjorde opmærksom paa, at de fleste Skilsmisser, som han alt forrige Gang havde angivet, foranledigedes ved Drikfældighed, hvorpaa han i sidste Uge havde havt slaaende Bevis, idet af 5 Par, der vare komne til ham for at erholde Skilsmisse, i hvert Tilfælde enten Manden eller Konen var forfalden. De Fleste, der stjal, drak ogsaa, eller nød i det mindste Brændevin, førend de begik Forbrydelsen. Ildebranden paa Holms Plads var en Dranker Skyld i, og den af Politiet mishandlede Person ved Knippelsbro havde begaaet sit Tyveri i Drukkenskab, saa at man ei manglede daglige Beviser paa Drikfældighedens Fordærvelighed. Det blev uden Afstemning vedtaget, at de angivne Midler skulde anføres som dem, hvorved Selskabet fornemmelig skulde virke. Referenten foreslog derpaa at fastsætte Contingentet til 1 Rbd. aarligt, hvilket Hr. Sivertsen fandt for lavt, da Selskabet vilde have ei faa Udgifter, og burde om muligt udgive et Ugeblad; men hertil bemærkede Referenten, at det vilde være bedre at udgive smaa populaire Flvveskrifter, saaledes som man med stort Held havde gjort i England, og ei befatte sig med lærde Afhandlinger, som Menigmand ei læste, og hertil vilde et Bidrag af 1 Rbd. være nok; naturligvis stod det Enhver frit for at give mere. Forsamlingen besluttede, at Bidraget skulde være 1 Rbd., dog skulde det overlades Bestyrelsen at fritage Medlemmer fra at erlægge det. Det vedtoges, at Forskjellen mellem bidragende og virkelige Medlemmer skulde bortfalde, hvorimod det overlodes Folk at sende Bidrag, uden at optages som Medlemmer af Selskabet. Forsamlingen besluttede, at nedsætte en Komitee, bestaaende af 5 Medlemmer, for ay udarbejde Love for Selskabet, og indtil videre forestaae dets Bestyrelse. Til Medlemmer af denne Comitee valgtes: Pastor Visbv, Cand. Hage, Cand. Giødwad, Prof. Otto, Overautiteur O. Müller. De 3, der efter dem havde de fleste Stemmer, vare: Dr. Haugsted, Conferensraad Engelstoft og Bataillonschirurg Petit”. Fædrelandet (29.06.1843).


Lidt over en måned efter dette møde besluttede total afholdenhedstilhængerne at bryde ud og starte deres egen forening:


”Et nyt Maadeholds-Selskab, under Navn af: Total Afholdenheds-Selskab. Da der ved det sidste Møde blev - med Hensyn til Spørgsmaalet om Selskabets Principer skulde gaae ud paa Afholdenhed fra alle spirituose Drikke, med Undtagelse af Viin, eller paa en total Afholdenhed fra alle Slags berusende Drikke, følgelig ogsaa fra Viin - proponeret, at dele Selskabet i tvende Afdelinger, saa tillader man sig at bede saavel de ærede Herrer, der stemte for total Afholdenhed - det eneste rette Middel til at udrydde Drikfældigheds Lasten - som og alle Dem, der maatte hylde de samme Principer, at de ville enten opgive deres Adresse i en Billet, aflagt paa Adressecomptoiret og mrkt. »Total Afholdenhed«, eller tegne sig paa de Lister, som i den Hensigt ere indlagte paa Adressecomptoiret og i Adelgaden Nr. 239, lste Sal tilhøire, for at man derefter nærmere kan bestemme Møde og foretage de fornødne Skridt til at begrunde et saadant nyt Selskab. Dette Selskabs Tendents er: at bevirke en total Afholdenhed fra alle Slags berusende Drikke, hvortil man meest passende troer at kunne virke ved Udgivelsen af et Ugeblad, der, foruden Afhandlinger om Afholdenhed, vil blive af et flersidigt nyttigt, interessant og belærende Indhold. For Ugebladet, som vil udkomme hver Søndag, betales 8 Skilling, men for disse 8 Skilling vil der tillige blive indrettet en Laanekasse fra 20 til 200 Rbd., en Pensionskasse fra 25 til 50 Rbd. aarligen og en Liigkasse paa 20 Rbd. til hvert Liig, hvilket Planen nærmere udviser, tilligemed den Garanti, hvormed denne Kasse skal blive sikkret. Naar Enhver, der nyder spirituose Drikke, vilde ganske afholde sig fra samme og kun henlægge 1 Skilling dagligen af de mange Skillinger, han forødte paa Spirituosa, til stor Skade for sin Sundhed, sin timelige og evige Lyksalighed, - saa kunde han ei alene indtræde i et Selskab, der vil opmuntre og understøtte hans Bestræbelser for at undgaae Drikfældigheds-Lasten, men han erholdt tillige Adgang til en Kasse, hvoraf han i flere Henseender, og navnligen naar Alderdommens mindre blide Dage indtræde, kunde nyde virksom Understøttelse. Til at deeltage i dette Selskab indbyder man derfor, saavel civile og militaire Embedsmænd, som Borgere, Studenter, Comptoirister, Haandværkssvende, Søfarende, Underofficerer og Menige af begge Militairetaterne, Tjenestetyende, Arbejdsfolk, kort sagt, Alle og Enhver, af begge Kjøn, der matte føle og indsee, hvilke velsignelsesrige Følger et saadant Selskab vil føre med sig, saavel for de enkelte Individer, som for hele Staten”. Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger (03.08.1843).


Opbakningen til det nye selskab, der fik navnet Total Afholdenheds-Selskabet for Danmark, var så stor, at det første møde måtte aflyses, da det bookede lokale var for lille. Søndag den 3. sep. fandt det første møde sted i Hofteatrets forsal. Total Afholdenheds-Selskabet for Danmark talte allerede da 192 medlemmer. Den første bestyrelse bestod af P.C.F. Gad, Studiestrædet 96, K.G.C. Holm, Sværtegaden 120, J.P. Lund Nellikegaden 179, O. Petersen, Kjøbmagergade 21, O. Syversen, Adelgaden 230 og H.P. Tøndering, Brogaden 10. Lærer O. Syversen skal ifølge ”Afholdsbevægelsens Verdenshistorie III. Del have været primus motor i stiftelsen af Total Afholdenheds-Selskabet for Danmark, og han blev da også valgt til formand. Selskabets motto lød: ”Maadehold i Nydelse af berusende Drikke er Dørtærskelen til Drukkenskabslasten; Totalafholdenhed med Hensyn til berusende Drikke er derimod en Skanse og et sikkert Værn mod denne ødelæggende Last”. Dette var jo en åben krigserklæring til støtterne af Maadeholdenhedsforeningen.

Total Afholdenheds-Selskabet for Danmark var et selskab, der blev lagt mærke til, men det havde svært ved at opnå pekuniær opbakning fra kommuner, stat og kongehus. I december 1843 gav kongen dog tilladelse til at selskabet blev landsdækkende. Det fik filialer i bl.a. Viborg (1847) og Aarhus (1848). Blandt Total Afholdenheds-Selskabets andre succeser var oprettelsen i 1847 af en Total-Afholdsrestauration på Kultorvet. Samme år den 23. august døde stifteren og formanden lærer O. Syversen. Få måneder efter Syversens død bryggede J.C. Jacobsen for første gang Carlsbergs undergærede bayersk øl, der hurtigt udkonkurrede de overgærede, alkoholsvage øl, som danskernes favorit øl.


Maadeholdenhedsforeningens tidsskrift »Dansk Afholdenhedstidende« ophørte med at udkomme i nov. 1849 og herefter opløstes Maadeholdenhedsforeningen. O. Syversens død samt 1. Slesvigske Krig 1848-50 blev i ”Afholdsbevægelsens Verdenshistorie III. Del” givet en stor del af ansvaret for totalafholdenhedsbevægelsen led samme skæbne. Total Afholdenheds-Selskabet for Danmark blev dog ved med at holde møder i København i 1850’erne. Ribe Stiftstidende (27.11.1852) bragte dette lidet opmuntrende referat fra generalforsamlingen:


”Den danske Afholdenhedsforening i Kjøbenhavn holdt den 14. d. M. sin 9de Generalforsamling, der kun bivaanedes af 15 Medlemmer. Formanden anmældte, at i Aarets Løb kun 2 nye Medlemmer vare indtraadte. Samtlige Filialafdelinger i Provindserne vare opløste eller havde intet Livstegn givet fra sig. Indtægterne vare faldne fra c. 300 Rbd. aarlig til omkr. 90 Rbd. Flere af Foreningens betydeligste Medlemmer havde udmældt sig. Under saadanne Omstændigheder troede Forsamlingen, at Erfaringen kunde antages fuldstændigen at have godtgjort det Frugtesløse i Afholdenhedsforeningens fremtidige Virken, idetmindste efter dens hidtilværende Plan. Man besluttede imidlertid ikke at opløse den, men at lade den bestaae som et sluttet Selskab, der maaske engang igjen kunde føle sig kaldet til at staae frem, hvis Omstændighederne gjorde det fornødent. De regelmæssige maanedlige Sammenkomster maatte høre op, hvorimod det overlodes den hidtilværende Formand at sammenkalde overordentlige Møder til ubestemte Tider, hvis der var anmældt passende Foredrag. Selskabets nuværende Medlemmer maatte vedblivende ansees forpligtede til at holde deres Løvte; derimod maatte det aarlige Kontingent, der egentlig var bestemt til Lønning af et Bud og Omkostningerne ved Møderne, bortfalde. Den opsamlede Kassebeholdning af omtrent 150 Rbd. besluttedes gjort frugtbringende og sukcessive anvendt til Udgivelse af Smaaskrivter, der kunne bevare Sagen fra aldeles at gaae i Glemme; hvorhos det overdroges de nuværende Bestyrere at have Indseende med Udførelsen af denne Beslutning. […]”.


Det sidste møde, det er lykkedes at opspore, fandt sted året efter. Der blev indkaldt til mødet i Fædrelandet 12. februar 1853.


Afholdsbevægelsen i Danmark genoplives

Afholdsbevægelsen trivedes fortsat i Nordamerika og i vores nabolande, og i 1870’erne fik afholdsbevægelsen herhjemme nyt liv i sejlene. I 1874 udkom dr. Claus Jacob Emil Hornemanns (1810-90) ”Hygieniske Meddelelser og Betragtninger”, 8. Bind, 2. Hæfte. Den kendte læge havde heri en længere afhandling med titlen ”Bemærkninger om den acute Alkoholforgiftning”, hvor han advarede mod de potentielt dødelige skadevirkninger af overdreven druk.

Den 10. februar 1875 stiftedes en totalafholdenhedsforening på Nørrebro i København med det formål ”at forebygge den ved Destillation forekommende Misbrug af Jordens Produkter, modarbejde Laster og Forbrydelser og hvad andet, som staar i Forbindelse med en umaadelig Nydelse af berusende Drikke”. Primus motor skulle være en bonde fra Holbækegnen ved navn Hans Christensen, der havde boet otte år i Australien, hvor afholdsbevægelsen var i fuld blomst.


I 1877 og 1878 blev der arrangeret afholdsmøder flere steder i Danmark og der blev bragt læserbreve om stiftelse af mådeholds- og totalafholdsforeninger (se bl.a. Aarhus Amtstidende 05.11.1877 & 12.12.1877).


Den 7. februar 1878 indrykkede en Felberg følgende annonce i Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger: ”Et Forsvarsskrift mod Vantro og Gudsfornægtelse samt Indbydelse til en total Afholdenheds-Forening kan gratis afhentes, men ikke af Børn. Korsgade 29, 1ste Sal hos Felberg”. Det vides ikke om denne religiøse afholdsforening blev stiftet.


Pastor Carl F. Eltzholtz (1840-1929) kom i 1878 hjem fra Amerika og blev metodistpræst i Vejle. Afholdssagen stod hans hjerte nær, og den 4. juni 1878 bragte Bornholms Tidende dette lange læserbrev af Eltzholtz:


”Kong Alkohol. (Af C.F Eltsholt.) Kære Læser! Hvad enten Du er ung eller gammel, saa afstaa fra Nydelsen af Spiritus. Om de brusende Bægre end vare kransede med Blomster og trykkede til dine Læber af den skønneste Haand, eller om de end var fyldt med den dejligste og lifligste Drik, saa lad Dig dog alligevel ikke bedaare. Naar Medgang smiler til Dig, da behøver Du det ikke, naar Modgang og Sorg er Din Lod, da vil det i Længden ikke lindre, men kun forøge dine Smerter, det vil stikke friske Torne i den Pude, paa hvilken Du forsøger al hvile Dit trætte Hoved. Du kan lige saa lidt drukne dine Sorger i Brændevinsglasset, som Du kan drukne en Fisk i Havet. Det er meget uforstandigt at tage sin Tilflugt til det berusende Bæger, fordi det gaar smaat med Forretningen, fordi man er i trange Kaar eller fordi man er bleven skuffet paa en eller anden Maade, ti det er just da, man behøver Brugen af alle Sjæls- og Legemskræfter for at bæres oppe under Trykket, det er just da, man behøver et sundt Omdømme for lig en forstandig Lods at kunne styre vort lille Tilværelses Skib lykkeligt og sikkert mellem de rædsomme Skær, der true med Undergang. O, lad Dig ikke bedaare af den, Din bitre Fjende - stærk Drik, som stjæler Dine Penge, undergraver Din Helbred og til intet gør Din Lykke, forhærder Din Samvittighed og ødelægger Din Sjæl. En af Nutidens største Kemisker har bemærket, at der i 9 Kvarts Alkohol ikke findes saa megen Føde, som man kan sprede ud paa Enden af en Bordkniv. Den Mand, der ikke nyder Spiritus kan bedre taale Kulde og Hede, end den, der nyder det, og han er en mere udholdende Arbejder saavel i fysisk som i aandelig Henseende. Nogle mene, at Spiritus er for Sundhedens Skyld, men det er en Kændsgærning, at den er en Ødelægger af Menneskets Sundhed. Spørg Præsidenten i Livsforsikrings-Selskabet, hvorfor han hellere vil assurere afholdende eller maadeholdende Mænd i sit Selskab end Drankere? Dr. Benjamin Ward Rikardson, en af Londons fremragende Læger, siger om England, at Antallet af Englands Sygdomme har sin Oprindelse fra Alkohol. Det Hjærte, som banker 106,000 Gange, naar der kun drikkes rent Vand, vil slaa 131,000 Gange, naar der kun nydes 6 Unzer Alkohol om Dagen. Dette vil sige det samme, som at det Hjærte, der i første Plads løftede 122 Tons en Fod i Vejret om Dagen, var nødsaget til at løfte 24 Tons mere, fordi det var pisket dertil af 6 Unzer Alkohol. Paa Grund af dette unaturlige Tryk blive Blodkarrene udspændte paa en unaturlig Maade og deraf kommer den vel kændte Rødme, som man faar i Ansigtet, efter at have nydt et Glas Vin. Den, som nyder Spiritus stadigen, vil snart faa den ægte røde Brændevinsfarve i Ansigtet. Den Tanke, at man erholder Styrke ved Nydelsen af berusende Drikke, er en Fejltagelse. Man forbruger fremtidig Styrke. Tilbagefald og Svækkelse vil nødvendigvis paafølge. Alkohol forvolder en Tørst, som leder Mennesket til at forbruge en ualmindelig Mængde Vand og andre Drikkevarer, der opfylder Cellevævet med en overflødig og unaturlig Vædske og giver Mennesket det vattersottige og opblæste Udseende. Præsident Jefferson ytrede en Gang disse mindeværdige Ord: »Jeg skælver for mit Land, naar jeg tænker paa, at Gud er retfærdig«”.


Der var flere i Vejle, der gik ind for afholdssagen i disse år. En klodsmager M. Ravn, Grønnegade, arrangerede et afholdsmøde i gymnastiksalen den 5. marts 1878 (Vejle Amts Avis 04.03.1878). Kort efter, nemlig anden påskedag, fandt der et meget omtalt afholdsmøde sted i Alstrup Forsamlingshus. Det trak tilskuere og talere fra bl.a. Vejle, Aalborg, Tylstrup, Stenum m.fl. Guldsmed og kvæker Guldbrand Guldbrandsen (1829-1916) fra Vejle var blandt talerne.


I 1879 blev der stiftet flere afholdsforeninger herhjemme. Stiftelsen af den lokale afholdsforening i Vejle skyldtes ikke kun pastor C.F. Eltzholtz, som man ellers kan læse mange steder. Det var en rodet affære med involvering af bl.a. flere trossamfund:


”Afholdenhedsforening. Der er ifl. Vejle Fkbl. oprettet en Total Afholdenhedsforening i Vejle, efter at Sagen i længere Tid har været forberedt, først ved Medlemmer af Religionssamfundet Kvækerne og senere ved en Række Foredrag af Metodistpræst Eltzholtz. Foreningen har dog Intet med det nævnte Troessamfund at gjøre, og det er derfor Pastor Eltzholtz' Ønske at blive fri for dens Ledelse. Foreningen agter at lade afholde en Række Møder i Gymnastiksalen til Befæstelse af Tanken, og det første holdtes i Søndags Aftes. Paa dette blev det gjort gjældende, navnlig af Hr. Stationsinspektor Rejnholdt Jensen, at det var urigtig, at Foreningen kaldte sig den evangeliske Afholdenhedsforening. Afholdenheden er jo nemlig ikke alene en kristelig Sag, men ogsaa en ren menneskelig og borgerlig, saa Folk, som slet ikke har Noget med Kristendom at gjøre, godt kan se Drukkenskabens Fordærvelse”. Horsens Folkeblad (24.04.1879).


Der var ikke enighed om foreningens forbindelse med ét trossamfund, men metodisterne døbte den Evangelisk Afholdsforening.


Den 24. februar 1880 indrykkedes en annonce i Berlingske Tidende, hvor man indbød til diskussion om afholdssagen og oprettelse af Independent Order of Good Templars (I.O.G.T.) i Danmark. 13. marts 1880 blev Tempelherren loge nr. 1 stiftet i Kbh. Den 21. april 1880 indrykkedes en annonce i Vejle Amts Folkeblad for stiftelse af en vejlensisk afdeling af I.O.G.T. Den 23. maj 1880 stiftedes logen, der fik navnet Jacob Molay loge nr. 2. Ovennævnte Guldsmed og kvæker Guldbrand Guldbrandsen var blandt stifterne. I de følgende år blev der stiftet et hav af afholdsforeninger for både børn, unge, kvinder og mænd i Vejle – og i resten af Danmark. Til en afholdsfest i Mølholm i sommeren 1909 deltog f.eks. ”Ungdommens Haab” (stiftet 1898 af I.O.G.T), ”Hjemmets Lys” (stiftet 1901 af I.O.G.T), ”Daggry”, Vejle Metodistmenigheds Søndagsskole, ”Ungdommens Hjerte” og Danmarks Good Templar-Ordens Børneloge. Udviklingen var den samme i resten af landet, og i flere årtier blev det nu besværligt for restauratører m.fl. at få alkoholbevillinger.


De indremissionske organistdøtre Jakobine og Lene Christine Blauenfeldt (f. 1832 i Vejle-1922) grundlagde i 1860’erne privatskolen Frøknerne Blauenfeldts Institut i Vejle. Efter Jakobines giftemål drev Lene Blauenfeldt privatskolen videre indtil 1877. Samme år blev hun, trods sin status som ueksamineret lærerinde, ansat ved Vejles kommunale skolevæsen på Indre Missions anbefaling. I 1870’erne og 1880’erne var hun med til at organisere flere missionsbazarer i Vejle. I 1880 skal hun have været primus motor bag stiftelsen af I.O.G.T. Jacob Molay loge nr. 2. I 1886 blev hun gift til efternavnet Silfverberg og flyttede til København, hvor hun fortsatte med at være en betydningsfuld kvinde indenfor I.O.G.T. Hun ydede en særlig indsat indenfor arbejdet med afholdssagen samt logens kvinde- og børneorganisationer. Aarhus Stiftstidende bragte den 24. december 1886 følgende artikel: ”Efter hvad vi erfare vil Fru L. Silfverberg, født Blauenfeldt, paa Tirsdag Aften holde et offentligt Foredrag om Afholdssagen. Fru Silfverberg, der er en af Good Templar-Ordenens ældste Medlemmer, har i snart 7 Aar med stor Iver og Nidkjærhed arbejdet for Ordenens Fremme her i Landet og er fordeelagtig bekjendt som Taler. Hidtil har hun imidlertid ikke fremtraadt offentlig, men indskrænket sig til at holde Foredrag for Ordenens Medlemmer. Idet vi henlede Opmærksomheden paa Foredraget og haabe det vil faae talrige Tilhørere, skulle vi bemærke, at det er første Gang, at en Kvinde taler offentlig for Afholdssagen her i Landet”. Inden- og udendørs afholdsmøder og afholdsfester var fra slutningen af 1870’erne igen blevet en alvorlig konkurrent til tidens uhyre populære skovballer, skiveskydninger, politiske møder etc. Det er ikke verificeret om Aarhus Stiftstidende havde ret i, at Lene Silfverberg var den første kvindelige taler ved et afholdsmøde herhjemme. Sikkert er det dog, at mandlige talere var altdominerende på afholdsmøderne i de første år. Til rigtig mange afholdsmøder var der også klart flest mandlige deltagere til stor fortrydelse for arrangørerne, der gerne så flere kvinder blandt deltagerne. Det ville gå for vidt her at opremse navnene på de mange mandlige afholdssagstalere fra Vejle i de første år, men ovennævnte guldsmed Guldbrandsen kan fremhæves som en af dem, der rejste rigtigt meget rundt og holdt taler.


Litteratur og kilder

Bornholms Tidende (07.10.1875 Hans Christensen), Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger (02.09.1843 & 09.09.1843 Total Afholdenheds-Selskabet for Danmark), Kiøbenhavnsposten (28.08.1847 O. Syversens død), Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger (14.04.1875 Totalafholdsforening i Kbh.), Lolland Falsters Tidende (03.08.1856 D.F. Eschricht om bornholmernes drikkeri), VAF 06.10.1875 Totalafholdsforening i Kbh.), Aarhus Amtstidende (01.03.1876 Erindring om totalafholdsforeningen i Viborg), Aarhus Stiftstidende 18.04.1875 Totalafholdsforening i Kbh.).


Udvalgte afholdsforeninger og -loger i Vejle