”Kong Hans’ Eg”, ”Madam Gaarmanns Bøg” og andre særlige træer i Nørreskoven

Fra VejleWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Navngivning af træer

Det er uvist, hvornår man begyndte at navngive udvalgte træer herhjemme. I Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold i 1647 er nævnt, at en Niels Ibsen i Jerlev i 1644 lod rodhugge en stor eg kaldet ”Kongens Eg”. Navnet kan dog i teorien henvise til, at egen var kongens ejendom, da den pågældende skov hørte under kronen. Fra 1800-tallet kendes flere navngivne træer såsom ”Maren Krokone” og ”Svend Grathes Eg” i Silkeborg. Botaniker V.J. Brøndegaard (1919-2014) opsporede i 1969 underretning om ca. 630 nuværende og forhenværende navngivne træer herhjemme.

Ofte er der kun overleveret mere eller mindre pålidelige sagn om årsagen til navngivningerne af de enkelte træer. Før vejskiltenes tidsalder kan iøjnefaldende træer, vandreblokke og gravhøje have været en hjælp, når vejfarende skulle finde vej i tyndtbefolkede området. Man gav så disse ”vejvisere” navne. Begivenheder ved eller i nærheden af et opsigtsvækkende træ kan også have givet navn til træet. Mange træer blev og bliver navngivet efter de royale – enten som en folkehyldest, fordi man f.eks. mente, at træet var fra en bestemt konges levetid, eller fordi et kronet hoved havde lagt vejen forbi.

Der findes ingen kilder til rekreativ brug af Vejles skove før år 1800. I hvert fald i 1600-tallet havde vejlenserne svin på olden om efteråret i Sønder- og Nørreskoven. I 1800-tallet benyttede alle samfundsklasser skovene til rekreativ brug. Turismeindustriens fremkomst i 1800-tallet havde derfor stor fokus på naturseværdigheder. Vejle Forskjønnelses- og Turistforening (stiftet 1893) havde lige fra start opmærksomheden rettet mod de bynære skove. Foreningen fik ryddet, etableret og navngivet flere udsigtspunkter, navngivet skovvejene og -stierne, og foreningen skal have været fortaler for etableringen af Bybækvejen (etableret i begyndelsen af 1900-tallet efter lange politiske forhandlinger) m.m. Der var også lange – i hele landet omtalte – forhandlinger om et udsigtstårn i Nørreskoven, men her havde Vejle Forskjønnelses- og Turistforening ikke held med at få byrådets opbakning (Vejle Amts Folkeblad 27.06.1894 gengav en af byrådets passionerede debatter om udsigtstårnet). Man kunne derfor også godt mistænke Vejle Forskjønnelses- og Turistforening for at stå bag navngivningen af flere af Nørreskovens bemærkelsesværdige træer. Desværre er foreningens ældste forhandlingsprotokoller aldrig blevet afleveret til arkiv. Under alle omstændigheder er det ikke lykkedes at opspore kilder fra før Vejle Forskjønnelses- og Turistforenings tid, hvor der optrådte navngivne træer i Vejles skove. De tre bedste samtidige kilder til Nørreskovens attraktioner og forlystelser i 1800-tallet, nævnte ikke navngivne træer. Der var tale om den anonyme rejseføljeton ”Vejle før og nu. Optegnelser fra en Reise i 1868” bragt i Flyveposten (07.08.1868 m.fl.), Anton Henrik Havemann Smiths (1813-91) Veilie og Omegn. Haandbog for Reisende, Kongsgaards Forlag (1882) og C.E. Flensborgs kort fra 1899 over ”Vejle Kommunes Nörreskov”. De to første kilder beskæftigede sig ellers både med samtidens og fortidens attraktioner og forlystelser i Nørreskoven, mens Flensborgs kort udpegede skovens små og store attraktioner (udsigtspunkter, Helligkilden, Frederik den VII’s Høj m.m.).


"Madam Gaarmanns Bøg" efter fældningen 02.12.1958. Fotograf: Oskar Jensen. Foto: Vejle Stadsarkiv


"Madam Gaarmanns Bøg"

Vejle Købstad og byens skove led hårdt under Svenskekrigene. Under besættelserne i 1629 og 1644-45 fældede fjenden henholdsvis 193 og 620 ege- og bøgetræer alene i Nørreskoven. I starten af 1700-tallet var Nørreskoven kommet sig så vidt, at vejlenserne selv kunne drive rovdrift på skoven. Forhugningen skyldtes bl.a., at man skulle bruge brænde til et nyt teglværk syd for byen. Træ var en uundværlig ressource såvel lokalt som nationalt, derfor førte rovdriften til en langvarig retsstrid fra 1718-30, der sluttede med, at kongen bestemte, at købstadens skove skulle under opsyn af en skovfoged, der skulle have fri bolig og løn af byen. Derudover kom såvel skovfogeden som skovene under opsyn af kongens Ober-Jægermester.

Den 6. oktober 1770 tilbød Rentekammerat, at Vejle Købstad igen måtte få selvbestemmelse over Nørreskoven mod at betale et beløb til den kongelige kasse. Byfoged Hans L. Gaarmann sparede fjordbyen denne ekstra udgift ved at fremlægge afskrifter af købstadens gamle privilegier, hvorved det fremgik, at Nørreskoven rettelig hørte under byen, og dette var ikke blevet ændret ved kongens bestemmelse i 1730.

Den 21. april 1777 døde byfoged Gaarmann. Han efterlod sig hustruen Christine Juliane Marie f. Hernkind samt børnene Georg F. Gaarmann (f. 1757), Christian Hernkind Gaarmann (f. 1759) og Marie Sofie Gaarmann.

Enken Christine Juliane Marie f. Hernkinds søster, Anne Sophie Hernkindt (1740-1813) var i 1767 blevet gift med forstmand Johan Bernhard Baldewien (1736-1802). Han var under 1760’ernes skovrejsning i Danmark blevet hentet til landet fra det tyske fyrstendømme Waldeck. Fra 1770-75 ejede han Grejs Mølle. Herefter flyttede ægteparret til Vejle, hvor Baldewien blev købmand og fændrik i Borgercompagniet. Det kunne se ud som om, at Baldewien var en støtte for sin kones søsters børn. I hvert fald gik Christian Hernkind Gaarmann i Baldewiens fodspor og blev forstmand, mens G.F. Gaarmann blev fuldmægtig ved toldkontoret i Vejle, medlem af den ikke-militære, logeprægede Friderichs Weyle Røde Kohr (se: Alsted, 1911) og forfatter til det første lokale skrift om Vejle Købstads historie.

Senest i 1793 blev Christian Hernkind Gaarmann skovfoged i Vejle. Han flyttede med sin ti år ældre hustru, Anne Marie f. Risum, ind i det nordre skovfogedhus i Nørreskoven. Der hørte et relativt stort jordtilliggende med til ejendommen (grunden blev i 1920’erne omdannet til Vejle Atletikstadion). 7. juni 1805 købte han desuden Hurodde (fra 1860’erne Skyttehushaven). Han fik ingen børn med sin ældre hustru, men de opdrog storebroderen G.F. Gaarmanns søn, Hans, og havde desuden en tjenestekarl og tjenestepige boende.

Syd for den store skovfogedgrund voksede i udkanten af Nørreskoven et prægtigt bøgetræ. Det kunne være et af de træer, der voksede op enten efter fjendens forhugninger i 1600-tallet eller efter vejlensernes egen rovdrift i 1700-tallet. Senest i starten af det 20. århundrede var træet blevet en attraktion, og det havde ry for at være den første bøg, der udsprang i Nørreskoven. Ofte skete dette allerede i april (se f.eks. Vejle Amts Folkeblad 26.04.1930) I denne henseende blev det ofte kun overgået herhjemme af bøgene i Munkebjergskoven. Træet var senest på dette tidspunkt kendt som ”Salig Madam Gaarmanns Træ” eller blot ”Madam Gaarmanns Bøg”. Indskriften ”Sa: Ma: Gaarmann’s Træ” var angiveligt indskåret i træets bark. Student og siden lektor og rektor for Vejle Latin- og Realskole, Jakob Alsted (1866-1957), gav i Vejle Amts Folkeblad (14.05.1921) følgende forklaring på navnet: ”Byfoged Gaarmanns Kone [Christine Juliane Marie f. Hernkind] var vistnok den Madam Gaarmann, efter hvilken »Madam Gaarmanns Bøg« har navn, af deres Sønner var den ene [Christian Hernkind Gaarmann] Skovfoged i Vejle [...]”.

Alsteds forklaring var der langt fra bred enighed om. En langt mere udbredt forklaring på navnet blev givet af Vejle Handelsskoles forstander, C.V. Petersen (1870-1957), i Vejle Bys Historie (1927): ”En Broder til G.F. Gaarmann var Skovfoged Christian Gaarmann, Vejle Nørreskov. Det bekendte »Salig Madam Gaarmanns Træ«, der altid grønnes før nogen anden Bøg i Vejle Nørreskov, skal ifølge Traditionen være opkaldt efter Skovfogdens Hustru, som i mange Aar var sengeliggende og hver Forsommer glædede sig ved fra sit Vindue at kunne se Skovens første grønne Bøg”. C.V. Petersens kilde var formentlig den mundtlige overlevering inden for familien Gaarmann, der endnu på C.V. Petersens tid var talrigt repræsenteret i Vejle.

Samme årti som C.V. Petersen var redaktør og hovedforfatter på Vejle Bys Historie (1927), opførte man Vejle Atletikstadion på den gamle skovfogedgrund. En stor trætribune blev opført på langsiden op mod Nørreskoven.

Tidligere dommerfuldmægtig i Vejle, Einer H. Petersen, da bosat i Stege, skrev den 16. maj. 1942 et længere læserbrev i Vejle Amts Folkeblad om ”Madam Gaarmanns Bøg”: ”[…] I disse Dage tænker jeg med Længsel paa Bøgeskoven i Udspring, og særlig mindes jeg, hvorledes mine Forældre i min Drengetid hvert Aar i Begyndelsen af Maj tog mig med op ad Skovriderstien for at se »Gaarmanns Træ«, der stod grønt med sin smukt formede Krone, medens alle de andre Træer i Nærheden endnu stod med brune Knopper. - Saa længe jeg var i Vejle har jeg hvert Aar set Træet staa saaledes. - Desværre har Stadion ikke været god for Træet, og da jeg sidste Foraar var i Vejle, saa jeg, at ogsaa en anden Fare truer Træet, idet opvoksende unge Træer er i Færd med at ødelægge dets smukke Krone neden fra. Jeg fremkommer derfor med den Bøn til Skovrideren og Skovudvalget, at de vil sørge for at skaane Træet ved at fælde de unge Træer, som truer med langsomt at ødelægge det. Det bør ske snarest muligt” […]”.

På bevarede fotos fra 1940’erne og starten af 1950’erne taget fra stadion og ud mod Nørreskoven kan man se, at man ikke lyttede til dommerfuldmægtig Petersens bøn. Flere ranke bøge skød til vejrs tæt op ad trætribunen på stadion og nedenfor disse voksede flere halvvoksne bøge. ”Madam Gaarmanns Bøg” havde på ingen måde plads omkring sig til at drage øjet og vække beundring.

Allerede den 22. februar 1957 udsprang ”Madam Gaarmanns Bøg” - som sædvanlig som den første bøg i Nørreskoven. Året efter var den endnu ikke udsprunget 1. maj. Skovrider Sigumfeldt fortalte samme dag med begejstring om den gamle bøg og Vejles flotte skove. Der var ellers mørke skyer i horisonten. Vejle Atletikstadion skulle nemlig have udvidet tribunen på langsiden op mod Nørreskoven. Her stod ”Madam Gaarmanns Bøg” i vejen, og så måtte den lade livet som så meget andet kulturhistorisk bevaringsværdigt i Vejle før den.

Om eftermiddagen 2. december 1958 fældede man den gamle kæmpe. Det så vidt vides eneste bevarede foto specifikt af den ranke bøg blev taget samme dag. 10 mand og en dreng poserede stående oppe på den fældede stamme. Rodenden målte 160 cm. Man vurderede, at den var 250 år gammel, men det er uvist, om man baserede dette på en tælling af dens årringe.

”Madam Gaarmanns Bøg” lever videre i Nørreskoven i dag, forstået på den måde, at skovfogeden gennem årene havde sået frø (bog) fra skovens mest berømte bøgetræ.


”Bangs Bøg”

På et udateret kort fra det 20. århundrede fra Vejle Turistforening var der angivet fire navngivne træer i Nørreskoven: ”Bangs Bøg”, ”Madam Gaarmanns Bøg”, ”Kong Hans’ Eg” og Jeppe Jensens Bøg”. ”Bangs Bøg” var placeret lige vest for Helligkildevej, ca. der hvor der i år 2021 er indkørsel til Helligkildevej 60 (Gorillapark, Sneglehuset og Miljøprojektet Nørreskoven). Hvilken Bang der var tale om, er det ikke lykkedes at finde ud af. I 2021 står der flere høje men ikke oldgamle bøge her, og det er uvist, om ”Bangs Bøg” er en af dem.

Vejle Byråd havde i 1908 truffet en principiel beslutning om, at byens skove fortrinsvis skulle drives som lystskove med hovedvægt på rekreative formål. Det betød dog langt fra, at al skovdrift blev indstillet. Det var og er dyrt at vedligeholde en lystskov, og den lever ikke op til menneskenes forestilling om en lystskov, hvis ikke der konstant drives skovdrift. Vejle Kommune tyndede af disse årsager jævnligt ud i skovens ældste træer. Måske røg ”Bangs Bøg” i midten af 1950’erne? I primo 1955 vedtog man i hvert fald at begynde en kraftig udtynding af de ”300-årige bøgetræer” langs primært Helligkildevejen (Frit Folk 04.02.1955). Skovfoged Erik Hoff Siegumfeldt (1916-98) gav i Frit Folk (31.12.1959) følgende forklaring på kommunens skovdrift:

”Skovene drives som lystskov, men alligevel skeler man til det økonomiske. Vi sælger træ for ca. 200.000 kroner om året, uden dog på nogen måde at forringe skovene ved rovhugst eller andre slige ting. - Giver de overskud? - Nej, og det er heller ikke meningen. Vejleborgerne omfatter deres skove med en til tider rørende omhu. Man er stolte af dem og viser dem gerne frem for byens gæster. Langt de fleste behandler dem også godt, men det sker også at borgerne misforstår deres ejerforhold. Til jul f.eks. blev der klippet tæt af prydtræer, ja, flere mindre kulturer blev direkte raseret. Det er jo trods alt ikke meningen. - I øvrigt er foryngelsen et af vore største problemer, fortsætter skovrider Siegumfeldt. Nogle af de ældste træer i Nørreskoven er over 300 år og trænger til at blive udskiftet, men vi går varsomt frem. En udtynding må ikke komme som et slag i ansigtet. Så reagerer folk. Normalt skulle en bøgeskov forynges, når den er 120 år, både af hensyn til kommende vækst og til skovbunden, men også af økonomiske grunde. Flere af de ældste bøge i vore skove er hule og trænger som sagt til udskiftning”.


”Jeppe Jensens Bøg”

Om dette træ oplyste C.V. Petersen (1927): ”[Vejles første havnefoged, senere Dannebrogsmand] Jeppe Jensen [1778-1838] havde mange Aar før Havnens Anlæg mærket sig et lille Træ i Nørreskoven, og da det blev saa stort, at han kunde skære i Barken, anbragte han sit Navn der og udskar desuden følgende Inskription, som siden er bleven vedligeholdt: »1802 var Træet 3 Alen højt«. Afdøde Skibsreder Carl Hansen og forhenv. Skibsbygmester S. Lindtner satte i Forening den Bænk, der staar ved Vejen, lige overfor Træet, og benævnes Jeppe Jensens Bænk”.

Tre alen er ca. 1,9 m. Der var altså tale om en ikke alt for gammel bøg i 1802. Vejle Amts Folkeblad (01.10.1977) skrev da også, at den var spiret omkring år 1780. Et dansk bøgetræ kan hvis lynet, vinden og jordbundsforholdene tillader det blive ca. 35-40 m højt og 350-400 år gammel. ”Jeppe Jensens Bøg” lå et godt stykke øst for Helligkildevejen. Muligvis på den stejle bakke lige nordøst for nutidens (år 2021) foderhus i Dyrehaven. Ingen af de ældste nulevende bøge i Nørreskoven, som vurderes til at være plantet omkring 1780, vokser på denne bakke.


”Soldaterbøgen”

Slaget om Vejle den 8. marts 1864 kostede to vejlensere samt 13 danske og 36 østrigske soldater livet. Det omkring tre timer lange slag endte med, at fjenden stormede kanonstillingerne ved Lille Grundet og Horsensvejen, mens de overlevende danske tropper flygtede mod Horsens. Vejle var atter engang besat. De efterfølgende lange måneder i Vejle slog fjenden tiden ihjel på mange forskellige måder. Den 29. juni skød en østrigsk soldat den 20-årige sypige Elise Frederikke Petersen i hendes hjem på Horsensvej. Skuddet gik igennem hendes hånd og ind i hjertet, så hun straks opgav ånden. Der var angiveligt tale om en ulykke og ikke et bevidst drabsforsøg. ”Han sagde, formodentlig i Spøg, til hende: »Nu skyder jeg Dig!« - »Værs’god!«, svarede hun, og faldt i samme Øieblik, truffen af hans Kugle” (Sydfyenske Tidende 24.08.21864). ”Feldwebelen, der i længere Tid havde ligget i Kvarteer der, hvor Ulykken skete, tog strax Flugten, og fandtes senere nede ved Fjorden, hvor han havde skudt sig” (Horsens Avis 14.07.1864). Det østrigske officerkorps beklagede dybt det passerede og indsamlede en betydelig pengegave til pigens moder, der var enke. Den østrigske soldat blev begravet en aften i al stilhed, mens pigen blev fulgt i graven af et stort følge inkl. mange østrigske officerer og et orkester betalt af de samme østrigske officerer.

De østrigske soldater holdt også fest i Skyttehuset, og måske fandt de også tid til at spadsere i Nørreskoven. I det nordvestlige hjørne ved Store Pytsø i Nørreskoven står en smuk gammel bøg. Nederst på stammen mener man, at en af de østrigske soldater har skåret sit selvportræt under besættelsen. Det minder mest om en stor vase, hvorpå er placeret et ansigt med spids næse og hat set fra siden.

Efterhånden blev portrættet utydeligt. Omkring 1930 forsøgte ukendte gerningsmænd at ridse portrættet op igen. Ifølge en lokal lærerinde førte dette til det kedelige resultat, at det nye portræts former blev mere kantede og spidse end i det gamle. I 2021 er portrættet nederst på stammen stadig synligt, omend det kan være noget svært at identificere, hvis ikke man har set det først på f.eks. https://historiskatlas.dk/@55.7116450,9.5700150,16z. Ukendte gerningsmænd har desværre indridset et stort hjerte i træet.


”Kong Hans’ Eg”

Under overskriften ”En kongelig Gave. - 400 Aars Jubilæum” bragte Vejle Amts Folkeblad den 11. juli 1904 følgende artikel: ”11. Juli 1504 efter gammel Tidsregning udstedte Kong Hans et aabent Brev, hvori det hedder: »Wii Hans … selge, schiøde oc affhende fra os oc wore arfuinger oc effterkommer Koninger i Danmarck oc indtil wore kiere undersaatter borgmester, raad oc menighed udi Wedle oc theris efterkommer Romssgaard liggend uden for Wedle med alle sine tilliggelse alle wegne til markeskiell«. Romsgaard med Tilliggende, som omhandles i Gavebrevet, er formentlig Nørreskoven og en Del af Nørremarken”. Denne tolkning af gavebrevet havde Gaarmann (1794) også givet. Historiker T. A. Becker (»Orion«) & C.V. Petersen (1927) argumenterede derimod overbevisende for, at Nørreskoven og en del af Nørremarken længe før 1504 havde hørt til Vejle Købstad, og at kongebrevet i 1504 alene gjaldt området nord for datidens vej til Bredballe. Her havde engang i Middelalderen ligget Romsgården og landsbyen Roum, som havde givet navn til Roms Hule (hulvejen til Vejle).

Byrådet var vist ikke indstillede på at højtideligholde det, man troede var 400 års jubilæet for Nørreskovens indlemmelse. Det kan dog være her, man først undfangede ideen om at opkalde skovens da ældste træ for ”Kong Hans’ Eg”? Træet var meget passende beliggende ovenfor Roms Hule, så det ligesom var yderligere forbundet med gavebrevet fra 1504.

I primo 1907 forsynede man den gamle eg i Nørreskoven med en plade med navnet ”Kong Hans’ Eg”. Selvom det var så stor en nyhed, at historien gik kongeriget rundt, så ser det ud til, at Vejle Social-Demokrat og Vejle Amts Folkeblad undlod at skrive om begivenheden. Højreavisen Vejle Amts Avis bragte den 6. september 1907 en kort notits: ”Ved Hulvejen i Nærheden af Skovriderboligen findes Nørreskovens ældste Træ. Det er en Eg, der i de sidste Dage, er blevet forsynet med en Plade, der kundgør, at den bærer Navnet »Kong Hans’ Eg«. Oprindelsen til dette Navn maa sikkert søges i den Omstændighed, at det jo, som bekendt, er Kong Hans, der skænkede Nørreskoven til Byen og i, at Egen, som ovenfor nævnt, er det ældste Træ i Skoven. Det er sikkert nok en 3-400 Aar gammelt. Foruden »Kong Hans’ Eg« er der i Forvejen flere døbte Træer i Nørreskoven, saaledes »Bangs Bøg«, »Jeppe Jensens Træ« og »Madam Gaarmanns Træ«”. Desværre oplyste Vejle Amts Avis ikke, om det var Vejle Forskjønnelses- og Turistforening, Skovudvalget eller en helt tredje, der stod bag navngivningen og opsætningen af pladen. Det var i øvrigt ikke landets eneste ”Kong Hans’ Eg”. I Knuthenborg Park stod også en gammel eg, som omkring dette tidspunkt eller før blev tildelt dette navn. Begge disse to ege mente man, stammede helt tilbage fra Kong Hans’ (1455-1513) tid.


"Kong Hans’ Eg" med navneplade og den ene store nabobøg, ca. 1910. Fotograf: Ukendt. Foto: Vejle Stadsarkiv


Ringsted Folketidende forsøgte den 6. marts 1909, at berøve Nørreskovens ældste eg sit navn. Med et omfang på 13 fod og et tværmål lidt over fire fod kunne den dårligt nok være 200 år gammel. Avisens baserede sin datering på botaniker Christian Theodor Vaupelle (1821-62), der havde hævdet, at ”4 Fods tykke Ege er ofte ikke ældre end 150 Aar. - Tohundredaarige Ege er ofte ikke tykkere end 5 Fod”. Avisen havde ikke held med sit forehavende.

”Kong Hans’ Eg” blev et af Vejles vartegn, som også turister lagde vejen forbi. I sommeren 1940 indrykkede en Leopold Rosen, Holbæk, et passioneret læserbrev i Berlingske Tidende, hvor han klagede over den påtænkte fældning af gamle ege i Gribskov. Han tilføjede i denne sammenhæng: ”Medens jeg er ved denne Sag, falder det mig ind, at her ogsaa er en god Lejlighed til at slaa et Slag imod den skandaløse Maade, som Kong Hans’ Eg ved Vejle bliver behandlet paa. Tæt ved Egen er en Fodboldplads, og jeg har selv set, hvorledes Spillerne kaster deres Cykler omkring Egen og paa denne, som naturligvis – dansk Skødesløshed ihukommet – ikke er skærmet ved noget Stakit eller andet Værn. Bliver man ved paa denne Maade er Egens Tilværelse i hvert Fald som et levende Træ snart afsluttet”. Det krævede selvfølgelig en kommentar fra Vejles skovrider Løfting:

”- Det var en ordentlig Omgang; men jeg synes ikke, der er Grund til at tage det særligt højtideligt. Selvfølgelig kan vi sætte Stakit omkring Egen, men det pynter nu aldrig. Og det med Fodboldspillerne er temmeligt haardt. De tager nemlig nu alle deres Cykler med ind paa Stadion. Det er meget sjældent, at der staar Cykler op ad Egen, og den ser jo da ogsaa ret levedygtig ud. Det kan selvfølgelig have været galt tidligere, men det er længe siden. Noget andet er, at Egen maaske nok er lidt trykket af de store Bøge, men af dem har vi i Aar taget en væk, saa det har givet den lidt Luft. Det er jo heller ikke smukt, hvis den kom til at staa helt alene. Affældig er den ingenlunde. Den skal nok overleve Indsenderen – forhaabentlig da. Endelig er Vejlenserne heller ikke slemme til at skære i Træet; i den Retning er det meget værre med Bøgetræerne, af hvilke flere er mærkede, men det er nu heller ikke saa slemt for Tiden. Den Slags plejer at komme i Perioder. - Er der andre store Ege her paa Egnen? […] - Her i Nørreskoven har vi en smuk gammel Eg lige ved Krydset af Bybækdalen og Helligkildevejen samt en i det første Sving ind mod Byen. Desuden staar der et smukt Træ ved de gamle Skydebaner – det har vi hugget lyst for i Aar – samt en stor Eg i Mørkedalen i Sønderskoven og en i den Del af Sønderskoven, som kaldes Vestskoven. Den smukkeste Eg, vi har her omkring og vist ogsaa i hele Vejle Amt, findes i Kjærbøllingskoven, og den er meget livskraftig. I det hele taget synes jeg, at vi her i Vejle passer og plejer vore gamle Træer godt. […]” - Vejle Amts Avis (29.07.1940).

Besættelsen 1940-45 gik hårdt ud over de danske skove. Det gjaldt også Nørreskoven, som besættelsesmagten anvendte til at skjule en del af dens store vognpark. Landbrugsministeriet igangsatte derfor i 1944 en kampagne for at frede Danmarks bevaringsværdige træer. Efter Befrielsen fortsatte Danmarks Naturfredningsforening (stiftet 1911) den gode sag. Statsskovrider V. Halskov Hansen, Randbøldal, blev af foreningen anmodet om at udpege bevaringsværdige træer i Vejle Amt. Han udpegede en halv snes stykker bl.a. en stor bøg ved Engelsholm Sø (ejer: forstander Sune Andresen, Engelsholm) og en kæmpe eg ved indkørslen til Egeland Skov (ejer: godsejer Dahlgreen, Egeland, Gravens). Vejle Amts Folkeblad skrev den 8. januar 1947, at ”Vejlenserne vil maaske undre sig over, at et Træ som f. Eks. Kong Hans’s Eg i Nørreskoven ikke er medtaget i [statsskovriderens fredningsplaner]. Den fortjener det for saa vidt ogsaa, som det er et interessant og gammelt Træ, men Sagen er, at der knytter sig særlige Omstændigheder til Fredningen af det. Det er som bekendt Hensigten at udvide Stadion engang ad Aare. Til den Tid vil man tage Spørgsmaalet om Kong Hans’ Eg og de store Bøge i øvrigt, som staar her, op til nærmere Behandling. Der er ingen Tvivl om, at disse Træer vil blive staaende. Men det bliver altsaa Kommunens Sag at søge gennemført en effektiv Fredning af dem”. Avisen havde ret i, at det var kommunens sag at frede enkeltstående træer i Nørreskoven, for det var ikke statsskov. Derimod var avisen tilsyneladende ikke orienteret om, at byrådet allerede havde fredet ”Kong Hans’ Eg” og de to nærmest stående, gamle bøge. Den 9. og 26. marts 1945 havde byrådet ansøgt Ministeriet for Landbrug og Fiskeri om tilladelse til at rydde et 13.500-14.000 kvadratmeter stort fredskovspligtigt areal (se: Skovforordningen af 1805) af Nørreskoven vest for stadion til opførelse af træningsbaner. Ministeriet gav tilladelse til projektet mod at kommunen lagde ”Fredskovspligt paa et mindst 2 ha stort Areal beliggende i Forbindelse med anden Skov og tilplanter Arealet i Overensstemmelse med den tilsynsførende Skovrider [V. Halskov Hansens] Anvisning senest i Foraaret 1946, samt at Kong Hans’ Eg og den nærmeste Bevoksning omkring denne ved Deklaration undergives Fredning”. Det gik byrådet enstemmigt ind på og borgmester Willy Sørensen kunne derfor den 26. august 1946 underskrive fredningsdeklarationen om at ”frede og værne om den Nord for Vejle Stadion staaende Eg kaldet »Kong Hans’ Eg« samt de i Nærheden staaende to gamle Bøge. Træerne maa ikke fældes, før de dør af Ælde, og da kun efter Samraad med Naturfredningsmyndighederne og Skovtilsynet, hvilken sidste Instans har Tilsynet med Fredningsbestemmelsens Overholdelse”.

Forfatter Karl Bjarnhof havde mange dårlige minder fra barndomsbyen Vejle, derfor var han også noget betænkelig, da han i november 1958 vendte tilbage for at holde et foredrag. Vejlenserne tog imidlertid utrolig godt mod den hjemvendte berømthed (se f.eks. Vejlebogen 2020). Boghandler Munch Christensen havde i dagens anledning smykket talerstolen med løv fra ”Kong Hans’ Eg”. To år før havde Bjarnhof udgivet ”Stjernerne Blegner”, hvor han skrev: ”- Men derhenne står nu et træ, som de kalder ”Kong Hans’ Eg”, - hvad det så kan komme af. - Og der skal være andre træer i skoven, som også bærer på hver sit navn ...”.

Vejle Stadion blev udvidet med en træningsbane (Bane 3) lige syd og sydvest for ”Kong Hans’ Eg”. Dermed var tiden reelt rendt ud for den gamle eg som udflugtsmål og turistattraktion, da den nu ikke længere var en reel del af skoven. Det fredede træ overlevede imidlertid heldigvis også, at man i 2006-2008 opførte et nyt moderne Vejle Stadion. Et solidt betonværn beskyttede kæmpeegen og nabobøgen under byggeriet. Alle de andre træer nær ved blev imidlertid fældet. Flere var bekymrede for, om de to kolossers rodnet ville overleve at nabotræernes rødder blev revet op samt det lange byggearbejde ved siden af. Nabobøgen sygnede da også hen de følgende år, og i sommeren 2011 mistede ”Kong Hans’ Eg” en stor gren.

I marts 2014 var der ingen vej udenom. Den syge nabobøg øst for ”Kong Hans’ Eg” måtte fældes. I 2021 står ”Kong Hans’ Eg” derfor i ensom majestæt i sin lille indhegning og kaster sine skygger ned på den efterladte rod af den fældede kæmpebøg. Det er yderst sjældent, at man ser vejlensere eller udenbyes stå og beundre den gamle kæmpe. Træet udmærker sig ellers ikke kun ved sin alder og kulturhistorie, men det er også et af de træer, hvor der næsten altid uanset tidspunktet på året kan høres og ses fugle.


Moseegen

Ved vedvarende regn forvandles den ellers så fredsommelige og lavvandede Bybæk til en miniatureflod. Vældige vandmasser bruser mod fjorden i bunden af den stejle kløft. Flere steder opstår ca. 30 cm høje vandfald, som hvis man er tålmodig og heldig kan opleve små fisk forsøge at passere ved at hoppe ud af den skumpiskede strøm. I mere rolige perioder spadserer den sky fiskehejre gennem Bybækken. Nørreskovens vildtlevende rådyrbestand holder gerne til ved den lille bæks breder, når publikumstilstrømningen ikke er for stor. Opstrøms ved Polakkerhulen og nedstrøms ved det gamle fiskerhus findes tilgroede moser. Der er i 2021 endnu lidt vand tilbage i den næsten tilgroede mose med øen i midten ved fiskerhuset, hvor fiskeren i gamle dage skal have haft ørreder til at gå.

I sommeren 1918 sluttede nogle entreprenante unge arbejdsløse kontrakt med Trier Rosholm om at udgrave en moseeg i hans mose i Bybæk. Man havde længe haft kendskab til moseegens eksistens, men trods flere forsøg var det hidtil ikke lykkedes at grave den fri. De unge arbejdsløse havde til sidst held med at grave egestammen op. Den målte 18 m i længden og havde en diameter på næsten to meter. Fundet blev omtalt i dagspressen over hele landet, og der var en sådan valfart til mosen, at de unge arbejdsløse begyndte at tage entre. Vejle Amts Folkeblad mente, at ”den flere Tusind Aar gamle Kæmpe-Eg sikkert [var] den største, der nogensinde er vokset i Danmark”. Det lokalpatriotiske postulat havde ikke hold i virkeligheden, men en vældig, flere hundrede år gammel eg var det da. De unge arbejdsløse håbede også at udgrave flere af de mindre egestammer, som de havde lokaliseret i mosen, og sælge dem til møbelfabrikanter. Moseeg var i høj kurs.


Litteratur og kilder

Danish forest experiment station, 1932 (om ”Kong Hans’ Eg” i Knuthenborg Park).

Folk og Flora 2.

Kongelige rescripter, resolutioner og collegialbreve for Danmark og Norge, 02.03.1771 Rentek. Prom. til Stiftamtmanden i Ribe ang. Veile-Byes Nørre-Skov.

Årsberetning for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006 (om anlægsarbejderne ved Vejle Stadion).

Alsted, Jakob: Friderichs Weyle røde Kohr, Vejle Amts Aarbøger, 1911.

Andersen, H.C.: At være eller ikke være, Lindhardt & Ringhof, 2019 – ”Maren Krokone”.

Bjarnhof, Karl: Stjernerne Blegner, Gyldendal, 1956.

Gaarmann, G.F.: Efterretninger om Weile Kiøbstæd samlede af Archiv- og andre paalidelige Documenter, 1794.

Lidegaard, Mads: Danske træer fra sagn og tro, Lindhardt & Ringhof, 2020.

Petersen, C.V.: Vejle Bys Historie, Vejle Kommune, 1927.

Petersen, C.V.: G.T. Gaarmanns Levned, Vejle Amts Aarbøger, 1926.

Ringsted Folketidende (26.06.1918), Vejle Amts Folkeblad (17.06.1918),

Flyveposten (07.08.1868 anonym rejseskildring mlgvis. skrevet af Ludvig Kragballe), Folkets Avis, Kbh. (24.06.1918), Frit Folk (08.11.1958), Jyllandsposten (18.06.1918), Kallundborg Avis (25.06.1918), Landbrugernes Dagblad (14.06.1957 ”Kong Hans’ Eg”, Knuthenborg), Lemvig Avis (25.05.1888 ”Svend Grathes Eg”), Randers Dagblad og Folketidende (05.06.1885 ”Maren Krokone”), Ringsted Folketidende (06.03.1909, 26.06.1918), Vejle Amts Avis (17.06.1918, 29.07.1940), Vejle Amts Folkeblad (17.06.1918, 14.05.1921, 26.04.1930, 16.05.1942, 08.01.1947, 01.05.1958, 03.12.1958, 29.10.1969, 01.10.1977, 21.03.2014), Vejle Social-Demokrat (18.06.1918, 21.06.1918), Vestkysten, Esbjerg (23.08.1918), Viborg Stiftstidende (09.09.1907), Ærø Avis (20.06.1918).

TV-Syd 10.08.2011 Egen skranter i Vejle.

Folketællingen 1801 Vejle Købstad – Skovfoged for Weile Nørre Skov Christian Gaarmann 42 år. Gift med Anne Marie f. Risum 52 år. Brodersønnen Hans Gaarmann 8 år. Samt en tjenestekarl og en tjenestepige.

Vejle Sogns Kirkebog – død 29.06.1864 Elise Frederikke Petersen.

Vejle Stadsarkiv – Matrikeloversigt: matr. 10a Nørreskoven (Hurodde/Skyttehuset) samt matr. 29a Bybækvej 11; Kort over Vejle Nørreskov fra 19xx; Byrådssag 225/1904 Henstilling fra Skovudvalget angaaende Afholdelse af en Festlighed i Anledning af, at der den 11. Juli d. A. er forløbet 400 Aar, siden Kong Hans skænkede Byen dens Skove; Byrådssag 855.3 Fredning af ”Kong Hans’ Eg”; Uddrag af Vejle Byraads Forhandlinger 208/1896 Andragende fra Vejle Forskjønnelses- og Turistforening om navngivning af udsigtshøjen Ørstedshøj efter byens afgåede borgmester & 116/1945 Rydning af fredskovspligtigt areal af Nørreskoven & 208/1946 Deklaration fredning af ”Kong Hans’ Eg”.

brejl.dk/vejle.html – Vejle Skifteuddrag 1625-1821: Hans Lauridsen Gaarmann, by- og herredsfoged i Vejle. 21.4.1777 & [Lorents] Pedersen, løjtnant i Vejle. 27.2.1816 & Margrethe Henriette Hernkind, ugift i Vejle. 1.8.1817.