Forskel mellem versioner af "Krigen 1864"

Versionen fra 28. mar 2011, 10:59

Krigen 1864 Den 1. februar 1864 overskred preussiske og østrigske tropper Ejderen, og efter den danske hærs rømning af Dannevirke bevægede de sig op gennem Jylland, hvor Kolding blev besat den 18. februar. I de følgende uger var der spredte kampe syd for Vejle, og den 8. marts om morgenen brød en større østrigsk troppestyrke under anførsel af Feltmarskalløjtnant von Gablenz op fra Kolding og rykkede frem mod Vejle. Her var der syd for Sønderbro - op ad Møllebakken placeret danske forposter i løbegrave og interimistiske skanser, medens hovedstyrken, bestående af kompagnier fra 11. regiment under ledelse af helten fra Sankelmark, oberst Max Müller, befandt sig i selve byen og tillige bemandede kanonstillinger i den nordlige udkant ved Lille Grundet og Horsensvejen. På tværs af Sønderbroen var anbragt en barrikade af sammenbundne grantræer med en smal åbning i midten, så de danske forposter kunne slippe igennem under en eventuel retræte. Bag barrikaden holdt vogne med flere grantræer, der efterfølgende kunne lukke åbningen.

Midt på eftermiddagen kom østrigske dragoner og infanteri ud af skoven ved Pedersholm og stormede ned ad Møllebakken. De danske forposter blev løbet over ende og måtte tage flugten gennem åbningen i barrikaden, så skarpt forfulgt af de østrigske tropper, at det ikke lykkedes at lukke hullet. Umiddelbart efter broen lå et dampbrænderi, og her havde nogle danske soldater forskanset sig, men de kunne heller ikke dæmme op for angrebsbølgen og måtte tage flugten gennem en bagudgang til Fiskergade. De indtrængende østrigere stormede herefter op gennem Søndergade uden at møde yderligere modstand, og de danske tropper retirerede efterhånden til kanonstillingerne mod nord, der var engagerede i en heftig artilleriduel med et østrigsk brigadebatteri på Møllebakken. Den voldsomme kanonade over byen betød, at mange granater ramte husene, knuste vinduer og rev stykker af gavlene, og Vejles borgere befandt sig pludselig midt i kamphandlingerne. Endnu i dag er der et synligt spor efter kampen om Vejle den 8. marts 1864 – en kanonkugle indmuret i facaden på huset Nørrebrogade 45.

Sidst på eftermiddagen stormede østrigerne kanonstillingerne ved Lille Grundet og Horsensvejen, og efter en kort kamp trak de danske tropper sig tilbage mod Horsens. Slaget om Vejle havde varet omkring tre timer, og foruden de faldne danske og østrigske soldater kostede kamphandlingerne to af byens borgere, Larsine Dorthea Weiss og musiker Martin Cristopher Adolph Hartmann, livet. Der var desuden et stort antal sårede, der blev indlagt på det nye sygehus ved Kirketorvet eller på interimistiske lazaretter rundt omkring i byen. Da kamphandlingerne ved aftenstid var stilnet af, begyndte den næsten endeløse indmarch af fjendens tropper – omkring 10.000 soldater, der fordelte sig således, at officererne fik privat indkvartering, medens mange af de menige måtte overnatte i kældre eller under åben himmel. Selvom halvdelen efter kort tid igen forlod Vejle, blev de mange ubudne gæster en voldsom belastning for en by med under 6.000 indbyggere.

De følgende dage lød der adskillige høje brag, når granater, der under artilleriduellen den 8. marts var faldet rundt om i byen uden at detonere, pludseligt eksploderede. Den alvorlige stemning blev også forstærket af adskillige begravelsesoptog for østrigske og danske soldater, der ikke overlevede de sår, de havde pådraget sig under kamphandlingerne. Der var imidlertid også enkelte mere muntre indslag i gadebilledet, når et stort østrigsk musikkorps næsten dagligt spillede på Rådhustorvet. Det samlede mange tilhørere, og især Radetzky March blev noget af et ”hit” blandt det vejlensiske publikum. Efterretningerne om Dybbøls fald gjorde dog den 18. april til en særdeles dyster dag, og det berørte vejlenserne dybt, da preussiske tropper et par dage senere marcherede gennem byen med nogle erobrede danske faner. Samtidig overtog den 80 årige preussiske Generalfeltmarskal F.H.E. Wrangel kommandoen i Vejle, og apoteker H.E. Friis, Løveapoteket, hos hvem han blev indlogeret, beskrev ham som en ”ikke høj mand med stram holdning, hvidt hår og skæg, barske ansigtstræk og stikkende ingenlunde godlidende øjne. Man skulle være bange for ham, når han blev vred.”

Straks efter sin ankomst pålagde han den allerede stærkt udplyndrede købstad en bod på 50.000 preussiske daler for den danske blokade af tyske havne, og da de ansvarlige kommunale embedsmænd nægtede at betale, blev de arresterede og sendt til fængslet i Rendsborg. Som der senere stod i Vejle Amts Avis, ”gik næppe en dag til ende, uden at situationen var skiftet, Der var en uro og en spænding i sindene. Og hvis der et par timer ingen nye tilfælde var af overfald, plyndringstogter eller arrestationer af kendte borgere, så havde man jo under alle omstændigheder de stive prøjsiske officerer spankulerende op og ned af byens hovedgade eller stående i klynger på torvet – altid flot udhalede.” Først den 24. november, godt tre uger efter den endelige fredsslutning, forlod de sidste fjendtlige tropper Vejle. Den over otte måneder lange besættelse havde taget hårdt på vejlenserne både fysisk og psykisk, og flere beskrev mange år senere deres dramatiske oplevelser i erindringsartikler i Vejle Amts Aarbøger.

På Gamle Kirkegård ved Langelinie står en sandstensobelisk, der på forsiden har indskriften: HERUNDER HVILER 13 BRAVE DANSKE KRIGERE, SOM FALDT FOR FÆDRELANDET I KAMPEN VED VEILE D. 8. MARTS 1864. Mindesmærket blev indviet ved en højtidelighed den 6. oktober 1865. Også de faldne østrigere – en officer og 35 menige - fik en fællesgrav på kirkegården. Den blev på foranledning af en østrigsk soldaterforening i 1920 forsynet med en granitsten med indskrift og et jernkors.

Litteratur

Vejle Bys Historie, 1927 Vejles historie bd. 2, 1998 Søren Brunbech: Billeder fra Vejle i 1864. Vejlebogen 2001 Christian Poulsen: Kanonkuglehuset – beretningen om min familie i Vejle, 2006 Vejle Amts Aarbøger: Julius Jørgensen: Erindringer om skansegravningen ved Vejle. (1905), H. Rosendal: Erindringer fra Vejle i Krigsaaret 1864. (1905), Cathrine Fogtmann: Minder fra Vejle 1864. (1907), F. Klem: Vejleminder fra Krigsaaret 1864. (1917), Chr. H. Møller: Personlige Erindringer fra Vejle i Krigsaaret 1864. (1937)