Skideneng - Versionshistorie

Totte med 4. jul 2021, 18:27

2021-07-04T18:27:01Z

Totte med 26. sep 2020, 05:24

2020-09-26T05:24:16Z

Totte med 25. sep 2020, 18:07

2020-09-25T18:07:20Z

Totte med 25. sep 2020, 18:07

2020-09-25T18:07:02Z

Totte: Oprettede siden med 'Brøndboring i Skidenengen, 1970. I baggrunden Søndre Vandværk. Fotograf: H.P. Jensen. Foto: Vejle Stadsarkiv. For at komme ...'

2020-09-25T18:04:48Z

Oprettede siden med 'Brøndboring i Skidenengen, 1970. I baggrunden Søndre Vandværk. Fotograf: H.P. Jensen. Foto: Vejle Stadsarkiv. For at komme ...'

Ny side

[[Billede: Skideneng.JPG|300px|thumb|right|Brøndboring i Skidenengen, 1970. I baggrunden Søndre Vandværk. Fotograf: H.P. Jensen. Foto: Vejle Stadsarkiv.]]

For at komme tørskoet ud til polden, hvorpå man i sin tid havde grundlagt det ældste Vejle, anlagde man syd for [[Sønderbro]] og til foden af ”Bjergene” (nutidens Koldingbakke) en såkaldt stenbro. Denne stenbro bestod af en dæmning opført af sten, grus og sand. Den krævede stadig vedligeholdelse. I 1631 blev der f.eks. ”aget 61 Læs Sand og Steen ud til Steenbroen sønden Byen”. Øst for stenbroen lå den store, våde eng Schiden-Aast/Skidenast/Skidenkjær, der senere blev døbt Skideneng/Skiddeneng. En forte eller tjørnehegnet engvej her blev kaldt for Skidenastgyde.

Skideng tilhørte Vejle Købstad. Ifølge kæmnerregnskabet for 1636 var Schiden-Aast udlejet for 12 daler. Fra 1685 og følgende år var det selveste borgmester [[Claus Svane]], der lejede Schiden-Eng. I 1720 overtog byfogeden lejemålet. Det blev en vigtig del af byfogeden løn til langt op i 1800-tallet. Det var i det mindste en overgang den klart største af de 5 englodder ved byen, der var tilknyttet byfogedembeddet. I det mindste i 1800-tallet var der dog også andre med ret til den kæmpestore Skideneng. En af disse var [[Vejle Havn]].

Ved århundredeskiftet besluttede man at bore efter vand i Skideneng. En tre alen (1,88 m) dyb kildebrønd blev anlagt. Den gav masser af fuldstændig rent vand. ”Skiddeneng er vort Haab” skrev [[Vejle Amts Folkeblad]] (16.08.1900) med henvisning til, at vandet skulle bruges til at vande Vejles gader. I 1902 anlagde man [[Søndre Vandværk]] – byens andet vandværk – ved Skideneng.

I 1906 solgte Vejle Kommune en del af Skidenengen (matr. 19a) i forbindelse med udvidelsen af Vejle Statsbanestation.

I januar 1907 approberede byrådet et indkommet tilbud fra vognmand P. Grahn m.fl. om for 405 kr. at opfylde endnu en del af Skidenengen ved Ørstedsminde.

==Litteratur og kilder==

Vejle Amts Folkeblad (09.05.1878, 26.09.1891, 16.08.1900, 10.10.1900, 16.01.1907).

Uddrag af Vejle Byråds møder 1897 – heri historisk oversigt over Skideneng.

Uddrag af Vejle Byråds møder 1906.

C.V. Petersen m.fl.: Vejle Bys Historie, 1927.

←Ældre version		Versionen fra 4. jul 2021, 18:27
Linje 5:		Linje 5:

	Skideng tilhørte Vejle Købstad. Ifølge kæmnerregnskabet for 1636 var Schiden-Aast udlejet for 12 daler. Fra 1685 og følgende år var det selveste borgmester [[Claus Svane]], der lejede Schiden-Eng. I 1720 overtog byfogeden lejemålet. Det blev en vigtig del af byfogedens løn til langt op i 1800-tallet. Det var i det mindste en overgang den klart største af de 5 englodder ved byen, der var tilknyttet byfogedembeddet. I det mindste i 1800-tallet var der dog også andre med ret til den kæmpestore Skideneng. En af disse var [[Vejle Havn]].		Skideng tilhørte Vejle Købstad. Ifølge kæmnerregnskabet for 1636 var Schiden-Aast udlejet for 12 daler. Fra 1685 og følgende år var det selveste borgmester [[Claus Svane]], der lejede Schiden-Eng. I 1720 overtog byfogeden lejemålet. Det blev en vigtig del af byfogedens løn til langt op i 1800-tallet. Det var i det mindste en overgang den klart største af de 5 englodder ved byen, der var tilknyttet byfogedembeddet. I det mindste i 1800-tallet var der dog også andre med ret til den kæmpestore Skideneng. En af disse var [[Vejle Havn]].
		+
		+	Senest i 1800-tallet var der anlagt en jordvold om Skideneng (Vejle Amts Avis 04.03.1836).

	Ved århundredeskiftet besluttede man at bore efter vand i Skideneng. En tre alen (1,88 m) dyb kildebrønd blev anlagt. Den gav masser af fuldstændig rent vand. ”Skiddeneng er vort Haab” skrev [[Vejle Amts Folkeblad]] (16.08.1900) med henvisning til, at vandet skulle bruges til at vande Vejles støvede og beskidte gader. I 1902 anlagde man [[Søndre Vandværk]] – byens andet vandværk – ved Skideneng.		Ved århundredeskiftet besluttede man at bore efter vand i Skideneng. En tre alen (1,88 m) dyb kildebrønd blev anlagt. Den gav masser af fuldstændig rent vand. ”Skiddeneng er vort Haab” skrev [[Vejle Amts Folkeblad]] (16.08.1900) med henvisning til, at vandet skulle bruges til at vande Vejles støvede og beskidte gader. I 1902 anlagde man [[Søndre Vandværk]] – byens andet vandværk – ved Skideneng.

←Ældre version		Versionen fra 26. sep 2020, 05:24
Linje 2:		Linje 2:


−	For at komme tørskoet ud til ~~polden~~, hvorpå man i sin tid havde grundlagt det ældste Vejle, anlagde man syd for [[Sønderbro]] og til foden af ”Bjergene” (nutidens Koldingbakke) en såkaldt stenbro. Denne stenbro bestod af en dæmning opført af sten, grus og sand. Den krævede stadig vedligeholdelse. I 1631 blev der f.eks. ”aget 61 Læs Sand og Steen ud til Steenbroen sønden Byen”. Øst for stenbroen lå den store, våde eng Schiden-Aast/Skidenast/Skidenkjær, der senere blev døbt Skideneng/Skiddeneng. En forte eller tjørnehegnet engvej her blev kaldt for Skidenastgyde.	+	For at komme tørskoet ud til banken, hvorpå man i sin tid havde grundlagt det ældste Vejle, anlagde man syd for [[Sønderbro]] og til foden af ”Bjergene” (nutidens Koldingbakke) en såkaldt stenbro. Denne stenbro bestod af en dæmning opført af sten, grus og sand. Den krævede stadig vedligeholdelse. I 1631 blev der f.eks. ”aget 61 Læs Sand og Steen ud til Steenbroen sønden Byen”. Øst for stenbroen lå den store, våde eng Schiden-Aast/Skidenast/Skidenkjær, der senere blev døbt Skideneng/Skiddeneng. En forte eller tjørnehegnet engvej her blev kaldt for Skidenastgyde.

	Skideng tilhørte Vejle Købstad. Ifølge kæmnerregnskabet for 1636 var Schiden-Aast udlejet for 12 daler. Fra 1685 og følgende år var det selveste borgmester [[Claus Svane]], der lejede Schiden-Eng. I 1720 overtog byfogeden lejemålet. Det blev en vigtig del af byfogedens løn til langt op i 1800-tallet. Det var i det mindste en overgang den klart største af de 5 englodder ved byen, der var tilknyttet byfogedembeddet. I det mindste i 1800-tallet var der dog også andre med ret til den kæmpestore Skideneng. En af disse var [[Vejle Havn]].		Skideng tilhørte Vejle Købstad. Ifølge kæmnerregnskabet for 1636 var Schiden-Aast udlejet for 12 daler. Fra 1685 og følgende år var det selveste borgmester [[Claus Svane]], der lejede Schiden-Eng. I 1720 overtog byfogeden lejemålet. Det blev en vigtig del af byfogedens løn til langt op i 1800-tallet. Det var i det mindste en overgang den klart største af de 5 englodder ved byen, der var tilknyttet byfogedembeddet. I det mindste i 1800-tallet var der dog også andre med ret til den kæmpestore Skideneng. En af disse var [[Vejle Havn]].

←Ældre version		Versionen fra 25. sep 2020, 18:07
Linje 1:		Linje 1:
−	[[Billede: Skideneng.JPG\|300px\|thumb\|right\|Brøndboring i Skidenengen, ~~1970~~. I baggrunden Søndre Vandværk. Fotograf: H.P. Jensen. Foto: Vejle Stadsarkiv.]]	+	[[Billede: Skideneng.JPG\|300px\|thumb\|right\|Brøndboring i Skidenengen, 1907. I baggrunden Søndre Vandværk. Fotograf: H.P. Jensen. Foto: Vejle Stadsarkiv.]]

@@ Linje 4: / Linje 4: @@
 For at komme tørskoet ud til polden, hvorpå man i sin tid havde grundlagt det ældste Vejle, anlagde man syd for [[Sønderbro]] og til foden af ”Bjergene” (nutidens Koldingbakke) en såkaldt stenbro. Denne stenbro bestod af en dæmning opført af sten, grus og sand. Den krævede stadig vedligeholdelse. I 1631 blev der f.eks. ”aget 61 Læs Sand og Steen ud til Steenbroen sønden Byen”. Øst for stenbroen lå den store, våde eng Schiden-Aast/Skidenast/Skidenkjær, der senere blev døbt Skideneng/Skiddeneng. En forte eller tjørnehegnet engvej her blev kaldt for Skidenastgyde.
-Skideng tilhørte Vejle Købstad. Ifølge kæmnerregnskabet for 1636 var Schiden-Aast udlejet for 12 daler. Fra 1685 og følgende år var det selveste borgmester [[Claus Svane]], der lejede Schiden-Eng. I 1720 overtog byfogeden lejemålet. Det blev en vigtig del af byfogeden løn til langt op i 1800-tallet. Det var i det mindste en overgang den klart største af de 5 englodder ved byen, der var tilknyttet byfogedembeddet. I det mindste i 1800-tallet var der dog også andre med ret til den kæmpestore Skideneng. En af disse var [[Vejle Havn]].
+Skideng tilhørte Vejle Købstad. Ifølge kæmnerregnskabet for 1636 var Schiden-Aast udlejet for 12 daler. Fra 1685 og følgende år var det selveste borgmester [[Claus Svane]], der lejede Schiden-Eng. I 1720 overtog byfogeden lejemålet. Det blev en vigtig del af byfogedens løn til langt op i 1800-tallet. Det var i det mindste en overgang den klart største af de 5 englodder ved byen, der var tilknyttet byfogedembeddet. I det mindste i 1800-tallet var der dog også andre med ret til den kæmpestore Skideneng. En af disse var [[Vejle Havn]].
-Ved århundredeskiftet besluttede man at bore efter vand i Skideneng. En tre alen (1,88 m) dyb kildebrønd blev anlagt. Den gav masser af fuldstændig rent vand. ”Skiddeneng er vort Haab” skrev [[Vejle Amts Folkeblad]] (16.08.1900) med henvisning til, at vandet skulle bruges til at vande Vejles gader. I 1902 anlagde man [[Søndre Vandværk]] – byens andet vandværk – ved Skideneng.
+Ved århundredeskiftet besluttede man at bore efter vand i Skideneng. En tre alen (1,88 m) dyb kildebrønd blev anlagt. Den gav masser af fuldstændig rent vand. ”Skiddeneng er vort Haab” skrev [[Vejle Amts Folkeblad]] (16.08.1900) med henvisning til, at vandet skulle bruges til at vande Vejles støvede og beskidte gader. I 1902 anlagde man [[Søndre Vandværk]] – byens andet vandværk – ved Skideneng.