Rådhustorvet - Versionshistorie

WikiSysop med 22. feb 2021, 11:06

2021-02-22T11:06:47Z

WikiSysop med 17. dec 2020, 11:13

2020-12-17T11:13:18Z

WikiSysop med 16. dec 2020, 08:38

2020-12-16T08:38:52Z

WikiSysop med 16. dec 2020, 08:32

2020-12-16T08:32:10Z

WikiSysop med 16. dec 2020, 08:21

2020-12-16T08:21:34Z

WikiSysop: /* Torvet i det 20. århundrede */

2020-12-15T14:19:16Z

‎Torvet i det 20. århundrede

WikiSysop med 15. dec 2020, 14:18

2020-12-15T14:18:17Z

WikiSysop med 15. dec 2020, 13:16

2020-12-15T13:16:21Z

WikiSysop: Oprettede siden med 'Området foran rådhuset har været gennem store forandringer i tidens løb. Torvet har spillet en central rolle siden 1500-tallet og også i dag lægger det centrale torv p...'

2020-12-15T13:15:43Z

Oprettede siden med 'Området foran rådhuset har været gennem store forandringer i tidens løb. Torvet har spillet en central rolle siden 1500-tallet og også i dag lægger det centrale torv p...'

Ny side

Området foran rådhuset har været gennem store forandringer i tidens løb. Torvet har spillet en central rolle siden 1500-tallet og også i dag lægger det centrale torv plads til mange forskellige aktiviteter i det vejlensiske bybillede.

=Torvets historie indtil 1900=
Fra 1320’erne til Reformationen var området en del af [[Dominikanerklostret]]s store kompleks. Da munkene havde forladt Vejle i 1530 blev en af bygningerne omdannet til rådhus. En del af det nedlagte klosters kirkegård blev til byens centrale torv med tingsted og Kag - en pæl til offentlig afstraffelse af personer der havde ført et uskikkeligt levned. I torvets sydøstlige hjørne var bybrønden placeret.

I 1868 blev der anlagt et springvand på torvet som en hyldets til kammerherre Lüttichau, på hvis jorder man havde fundet kilderne til Vejles første vandværk. Dets noget bastante udformning - efterligning af et klippeparti - dominerede torvet foran det ret beskedne rådhus, der i 1780 havde afløst den faldefærdige klosterbygning. Da byens nuværende rådhus blev bygget i 1878 betød det samtidig en omlægning af torvet og fjernelse af springvandet.

=Torvet i det 20. århundred=
Herefter henlå torvet uden nogen særlig anlægsplan, men med den stigende bilisme i første halvdel af 1900-tallet blev det en meget anvendt parkeringsplads. Det var imidlertid i Byrådets øjne ikke nogen tilfredsstillende udvikling og i 1942 blev der arbejdet intenst med en plan for regulering af Rådhustorvet. Det var arkitekt Steen Møller, der sammen med den islandske billedhugger [[Sigurdjón Olafsson]] stod bag, og arkitekten udtalte i den anledning, at pladsen foran Rådhuset er præget af uorden, idet den dels anvendes til parkering, dels er lidet karakteristisk i sin linieføring og sine materialevirkninger. En flisebelagt plads og [[to skulpturer|Sigurjòn Olafssòns skulpturer på Rådhustorvet]] skulle gøre det til en fredet og rolig plet midt i byen.

Besættelsen 1940-45 og Efterkrigstidens materialemangel kom i første omgang på tværs af planerne og siden vakte den islandske billedhugger Sigurdjón Olafssons to statuer en voldsom debat. De var blevet færdiggjort i 1944, men kom ud for en længere opmagasinering hos Falck, indtil Byrådet i midten af 1950’erne fandt på den løsning at opstille dem på prøve. Det viste sig dog, at vejlenserne hurtigt vænende sig til synet.

Siden er Rådhustorvet blevet en del af gågadeforløbet, og det er ofte et livligt indslag i bybilledet når demonstrationer, musik eller anden underholdning udfolder sig og rådhuset.

=Renovering i 2020=
I 2020

@@ Linje 26: / Linje 26: @@
 [[Kongeligt guldbryllup i Vejle 1892]]
-=Referencer=
+=Kilder=
 ==Vejle Stadsarkivs samlinger==
 [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=R%C3%A5dhustorv*&valgtearkiverids=321| Link til Vejle Stadsarkivs registreringer vedrørende Rådhustorvet]
-[[Kategori:Gader & veje|Rådhustorvet]]
+[[Kategori:Gader & veje]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Området foran rådhuset har været gennem store forandringer i tidens løb. Torvet har spillet en central rolle siden 1500-tallet og også i dag lægger det centrale torv plads til mange forskellige aktiviteter i det vejlensiske bybillede.
+Området foran [[rådhus|rådhuset]] har været gennem store forandringer i tidens løb. Torvet har spillet en central rolle siden 1500-tallet og også i dag lægger det centrale torv plads til mange forskellige aktiviteter i det vejlensiske bybillede.
 =Torvets historie=
 ==Torvets historie indtil 1900==
-Fra 1320’erne til Reformationen var området en del af [[Dominikanerklostret]]s store kompleks. Da munkene havde forladt Vejle i 1530 blev en af bygningerne omdannet til rådhus. En del af det nedlagte klosters kirkegård blev til byens centrale torv med tingsted og Kag - en pæl til offentlig afstraffelse af personer der havde ført et uskikkeligt levned. I torvets sydøstlige hjørne var bybrønden placeret.
+Fra 1320’erne til Reformationen var området en del af [[Dominikanerklostret]]s store kompleks. Da munkene havde forladt Vejle i 1530 blev en af bygningerne omdannet til [[rådhus]]. En del af det nedlagte klosters kirkegård blev til byens centrale torv med tingsted og Kag - en pæl til offentlig afstraffelse af personer der havde ført et uskikkeligt levned. I torvets sydøstlige hjørne var bybrønden placeret.
 I 1868 blev der anlagt et springvand på torvet som en hyldets til kammerherre Lüttichau, på hvis jorder man havde fundet kilderne til Vejles første vandværk. Dets noget bastante udformning - efterligning af et klippeparti - dominerede torvet foran det ret beskedne rådhus, der i 1780 havde afløst den faldefærdige klosterbygning. Da byens nuværende rådhus blev bygget i 1878 betød det samtidig en omlægning af torvet og fjernelse af springvandet.

@@ Linje 20: / Linje 20: @@
 =Begivenheder på torvet=
 [[Studenterdans i Vejle]]
 =Referencer=

@@ Linje 20: / Linje 20: @@
 =Begivenheder på torvet=
+[[Studenterdans i Vejle]]
 =Referencer=

←Ældre version		Versionen fra 16. dec 2020, 08:21
Linje 18:		Linje 18:
	Derfor kommer det nye torv til at være en jævn, hældende flade belagt med brosten, som strækker sig fra facade til facade. Det er desuden besluttet, at vandkunst skal pryde den midterste del af torvet.		Derfor kommer det nye torv til at være en jævn, hældende flade belagt med brosten, som strækker sig fra facade til facade. Det er desuden besluttet, at vandkunst skal pryde den midterste del af torvet.
	Renoveringsarbejdet forløb fra midten af 2019 til udgang af 2020, og inkluderede også renovering af belægningen i dele af [[Kirkegade]]. Gravearbejdet gav [[Vejlemuseerne]]s arkæologer rig mulighed for at interessante fund, som er kan være med til at afdække torvets historie.		Renoveringsarbejdet forløb fra midten af 2019 til udgang af 2020, og inkluderede også renovering af belægningen i dele af [[Kirkegade]]. Gravearbejdet gav [[Vejlemuseerne]]s arkæologer rig mulighed for at interessante fund, som er kan være med til at afdække torvets historie.
		+
		+	=Begivenheder på torvet=
		+
		+
		+	=Referencer=
		+	==Vejle Stadsarkivs samlinger==
		+	[https://arkiv.dk/soeg?searchstring=R%C3%A5dhustorv*&valgtearkiverids=321\| Link til Vejle Stadsarkivs registreringer vedrørende Rådhustorvet]
		+
		+	[[Kategori:Gader & veje\|Rådhustorvet]]

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 ==Torvet i det 20. århundrede==
-Herefter henlå torvet uden nogen særlig anlægsplan, men med den stigende bilisme i første halvdel af 1900-tallet blev det en meget anvendt parkeringsplads. Det var imidlertid i Byrådets øjne ikke nogen tilfredsstillende udvikling og i 1942 blev der arbejdet intenst med en plan for regulering af Rådhustorvet. Det var arkitekt Steen Møller, der sammen med den islandske billedhugger [[Sigurdjón Olafsson]] stod bag, og arkitekten udtalte i den anledning, at pladsen foran Rådhuset er præget af uorden, idet den dels anvendes til parkering, dels er lidet karakteristisk i sin linieføring og sine materialevirkninger. En flisebelagt plads og [[to skulpturer|Sigurjòn Olafssòns skulpturer på Rådhustorvet]] skulle gøre det til en fredet og rolig plet midt i byen.
+Herefter henlå torvet uden nogen særlig anlægsplan, men med den stigende bilisme i første halvdel af 1900-tallet blev det en meget anvendt parkeringsplads. Det var imidlertid i Byrådets øjne ikke nogen tilfredsstillende udvikling og i 1942 blev der arbejdet intenst med en plan for regulering af Rådhustorvet. Det var arkitekt Steen Møller, der sammen med den islandske billedhugger [[Sigurdjón Olafsson]] stod bag, og arkitekten udtalte i den anledning, at pladsen foran Rådhuset er præget af uorden, idet den dels anvendes til parkering, dels er lidet karakteristisk i sin linieføring og sine materialevirkninger. En flisebelagt plads og [[Sigurjòn Olafssòns skulpturer på Rådhustorvet|to skulpturer]] skulle gøre det til en fredet og rolig plet midt i byen.
 Besættelsen 1940-45 og Efterkrigstidens materialemangel kom i første omgang på tværs af planerne og siden vakte den islandske billedhugger Sigurdjón Olafssons to statuer en voldsom debat. De var blevet færdiggjort i 1944, men kom ud for en længere opmagasinering hos Falck, indtil Byrådet i midten af 1950’erne fandt på den løsning at opstille dem på prøve. Det viste sig dog, at vejlenserne hurtigt vænende sig til synet.