Niels Lauridsen Amnitsbøl - Versionshistorie

Dbn med 8. jul 2011, 09:36

2011-07-08T09:36:56Z

Dbn med 8. jul 2011, 09:22

2011-07-08T09:22:39Z

Johslind: /* Mordet */

2011-03-01T14:44:03Z

‎Mordet

Poupo med 1. mar 2011, 13:09

2011-03-01T13:09:59Z

Poupo med 1. mar 2011, 13:07

2011-03-01T13:07:02Z

Poupo med 1. mar 2011, 13:00

2011-03-01T13:00:42Z

Poupo med 1. mar 2011, 12:40

2011-03-01T12:40:38Z

Poupo med 1. mar 2011, 07:23

2011-03-01T07:23:10Z

Johslind: /* Fra fredløs til herredsfoged */

2011-02-28T16:52:47Z

‎Fra fredløs til herredsfoged

Johslind: /* Fra fredløs til herredsfoged */

2011-02-28T16:51:36Z

‎Fra fredløs til herredsfoged

@@ Linje 19: / Linje 19: @@
 == Nabostrid ==
-De nygifte skulle ikke komme til at nyde deres hvedebrødsdage længe. Bryderierne var egentlig allerede begyndt. I februar forinden havde [[http://da.wikipedia.org/wiki/Koldinghus Koldinghus']] ridefoged Christian Nielsen fremlagt en klage over Niels Lauridsen fra naboen Laurids Pedersen: Niels havde søndag den 14. februar på kirkevejen truet ham med en fork og skældt ham ud for en tyv og en skælm; og hans kone og datter, som kom lidt bagefter, havde han udskældt for horer, og han havde spyttet på hans kone. Og tirsdagen derefter havde Niels overfaldet en af hans sønner, mens Laurids Pedersen var i Vejle med sin kone, og slået ham et hul i hovedet, så der nu var tvivl, om han kunne overleve.
+De nygifte skulle ikke komme til at nyde deres hvedebrødsdage længe. Bryderierne var egentlig allerede begyndt. I februar forinden havde [http://da.wikipedia.org/wiki/Koldinghus Koldinghus'] ridefoged Christian Nielsen fremlagt en klage over Niels Lauridsen fra naboen Laurids Pedersen: Niels havde søndag den 14. februar på kirkevejen truet ham med en fork og skældt ham ud for en tyv og en skælm; og hans kone og datter, som kom lidt bagefter, havde han udskældt for horer, og han havde spyttet på hans kone. Og tirsdagen derefter havde Niels overfaldet en af hans sønner, mens Laurids Pedersen var i Vejle med sin kone, og slået ham et hul i hovedet, så der nu var tvivl, om han kunne overleve.
 Det er måske værd at bemærke, at det er ridefogeden, der fremmer denne klage. Måske mærker man allerede her en interesse hos myndighederne i at komme Niels Lauridsen til livs.

@@ Linje 19: / Linje 19: @@
 == Nabostrid ==
-De nygifte skulle ikke komme til at nyde deres hvedebrødsdage længe. Bryderierne var egentlig allerede begyndt. I februar forinden havde [[Koldinghus]]' ridefoged Christian Nielsen fremlagt en klage over Niels Lauridsen fra naboen Laurids Pedersen: Niels havde søndag den 14. februar på kirkevejen truet ham med en fork og skældt ham ud for en tyv og en skælm; og hans kone og datter, som kom lidt bagefter, havde han udskældt for horer, og han havde spyttet på hans kone. Og tirsdagen derefter havde Niels overfaldet en af hans sønner, mens Laurids Pedersen var i Vejle med sin kone, og slået ham et hul i hovedet, så der nu var tvivl, om han kunne overleve.
+De nygifte skulle ikke komme til at nyde deres hvedebrødsdage længe. Bryderierne var egentlig allerede begyndt. I februar forinden havde [[http://da.wikipedia.org/wiki/Koldinghus Koldinghus']] ridefoged Christian Nielsen fremlagt en klage over Niels Lauridsen fra naboen Laurids Pedersen: Niels havde søndag den 14. februar på kirkevejen truet ham med en fork og skældt ham ud for en tyv og en skælm; og hans kone og datter, som kom lidt bagefter, havde han udskældt for horer, og han havde spyttet på hans kone. Og tirsdagen derefter havde Niels overfaldet en af hans sønner, mens Laurids Pedersen var i Vejle med sin kone, og slået ham et hul i hovedet, så der nu var tvivl, om han kunne overleve.
 Det er måske værd at bemærke, at det er ridefogeden, der fremmer denne klage. Måske mærker man allerede her en interesse hos myndighederne i at komme Niels Lauridsen til livs.

@@ Linje 141: / Linje 141: @@
 Det var en tid med udbredt brugerbetaling. Det kostede at få foretaget stævninger; og dokumenter, der skulle bruges i retten, skulle være på stemplet papir. Der var rejseudgifter til og fra Viborg og flere andre steder. Sandemænd, der skulle afsige kendelse om skyld, skulle også transporteres frem og tilbage. Det samme skulle vidner.
-En udgiften, hvor der søges tilladelse til den sal. mand af jorden den skyldige hånd at pålægge hentyder sikkert til datidens bestemmelse om, at en mordanklage skulle ske i nærværelse af den dræbtes lig. Man kunne lade den dræbtes grav stå utilkastet i ugevis, måske månedsvis, når det tog tid at finde morderen. Men genen for de kirkesøgende kunne blive så stor, at amtmanden kunne tillade, at graven blev kastet til.
+En udgift, hvor der søges tilladelse til den sal. mand af jorden den skyldige hånd at pålægge hentyder sikkert til datidens bestemmelse om, at en mordanklage skulle ske i nærværelse af den dræbtes lig. Man kunne lade den dræbtes grav stå utilkastet i ugevis, måske månedsvis, når det tog tid at finde morderen. Men genen for de kirkesøgende kunne blive så stor, at amtmanden kunne tillade, at graven blev kastet til.
 Morderens fader, Oluf Mortensen, var en ret betydningsfuld mand; han havde været kongelig delefoged i herredet og var senere skovfoged. Han ejede vist efterhånden en trediedel af jorden i Bølling, foruden at han havde forpagtet gården Røj i Gesten sogn. Det havde interesse for de efterladte, for en morder skulle nok for det første miste livet, men for det andet skulle han også fradømmes sin hovedlod, som skulle fordeles mellem kongen og de efterladte. Niels Lauridsens svigerfar, Jørgen Jensen i Holm, var som formynder for de efterladte gået ind i sagen i den formening, at morderen måtte have en betragtelig hovedlod; men inden han nåede til ende med sin sag, kunne Oluf Mortensen fremvise en kvittering fra Jerlou Lauridsen på nævnte hovedlod, kun 17 rdl., hvoraf de efterladte altså kun skulle have halvdelen. - Det gav nok anledning til nogen bitterhed i familien.

←Ældre version		Versionen fra 1. mar 2011, 13:09
Linje 148:		Linje 148:

	:''Laurids Nielsen Amnitsbøl på egne og svoger Terkel Christensens vegne i Tvigstedholm og på vegne af hans kære hustru Margrethe Nielsdatter og deres arvinger lovbød til 3. ting den gård, som --- sal. fader Niels Lauridsen --- . Laurids Nielsens og Margrethe Nielsdatters stedfader Jep Pedersen af Amnitsbøl, som har deres moder Else Jørgensdatter til ægte, begærede deres anpart af fædrene arv i samme selvejergård til købs. - Jep Pedersen begærede tingsvidne.''		:''Laurids Nielsen Amnitsbøl på egne og svoger Terkel Christensens vegne i Tvigstedholm og på vegne af hans kære hustru Margrethe Nielsdatter og deres arvinger lovbød til 3. ting den gård, som --- sal. fader Niels Lauridsen --- . Laurids Nielsens og Margrethe Nielsdatters stedfader Jep Pedersen af Amnitsbøl, som har deres moder Else Jørgensdatter til ægte, begærede deres anpart af fædrene arv i samme selvejergård til købs. - Jep Pedersen begærede tingsvidne.''
		+
		+	Læs hele historien på [http://geltzer.dk geltzer.dk]

	[[Kategori:Personer\|Amnitsbøl, Niels Lauridsen]]		[[Kategori:Personer\|Amnitsbøl, Niels Lauridsen]]

←Ældre version		Versionen fra 1. mar 2011, 13:07
Linje 134:		Linje 134:

	Konen Gertrud Jørgensdatter er ikke stævnet denne gang. Hun er forsvundet.		Konen Gertrud Jørgensdatter er ikke stævnet denne gang. Hun er forsvundet.
−
−	~~== Tiden derefter ==~~
−
−	Niels Lauridsen havde mistet stort set hele sin rørlige formue. Men han havde trods alt en solid indtægtskilde i al den jord, som han havde i drift; den kunne ingen røver komme og tage fra ham. Der har nok været grundlag for at oparbejde ny rørlig kapital.
−
−	Tiden var barsk, lovløsheden udbredt. Der forekommer adskillige voldsanmeldelser i tingbøgerne, og man har indtryk af, at mænd i almindelighed var bevæbnede. Niels Lauridsen fik jo selv frataget sin degen, da han blev overmandet på herredstinget, og han var tidligere blevet forfugt af den fjendske nabo Søren Lauridsen, der huggede efter ham med en kårde. Også hans broder Niels, der fandt frem til Niels Lauridsens jernbeslagne pengekiste, havde jo brugt sin kårde som redskab.
−
−	En bevæbnet præst havde Niels Lauridsen et ubehageligt møde med en dag i slutningen af 1676. Han havde mindet nogle personer om, at det var på tide at indløse de tingsvidner, de havde begæret, idet tingbogen skulle indleveres i amtet ved årets udgang. En af dem var præsten Niels Lauridsen Fog, der havde afløst den gamle præst, hr. Albert Jacobsen, i Øster Starup sogn og havde forsøgt at bemægtige sig den kirketiende, dem gamle præst ellers skulle nyde til sin død. Nogle tingsvidner, han havde udbedt sig, skulle gerne indløses, inden tingbogen blev indleveret. Det mindede herredsfogeden ham om en dag.
−
−	:''Da svarede Niels Lauridsen Fog forn. herredsfoged Niels Amnitsbøl, "Du skal få din betaling af den, jeg har her i min lomme". Så tog Niels Lauridsen Foeg en poffert (puffert, en slags pistol) op af sin lomme og holdt den lige ud i hans hånd imod Niels Amnitsbøl, truede ham og sagde, "Der er din løsning for vidner". Og slog så Niels Fog sin ... kjole til side. "Her er lad og krudt til dig, og der ligger endnu i min vogn en lang bøsse spændt og klar". Og som Niels Foeg slog sin kjole til side, så vi, et krudthorn og en kuglepung hængte under bem.te hans kjole, og da sagde Niels Amnitsbøl, "Er det lovlige gevær I fører at true folk med?". Så stak Niels Fog pufferten i hans lomme igen og gav Niels Fog Niels Amnitsbøl mange onde ord og truede ham og sagde, "Min puffert er lovlig, den (?) føres til eder og hr. Albert i Starup. I skal dog først få skam (skade?), hvor jeg kan betræffe eder på veje eller sti". Sagde Niels Amnitsbøl, "Her bliver fred til tinget og fra", og satte sig på sin hest og red så hans vej hjem.''
−
−	Det hørte med til tingfreden, at enhver skulle være i fred ikke blot, mens tinget stod på, men også på vej til og fra tinget. Og den regel har præsten nok ikke haft mod på at bryde. Vi hører forresten ikke om, at han senere skulle have forsøgt at gøre alvor af sin trussel.
−
−	Forholdet til Laurids Pedersen var stadigvæk spændt. Naboen førte i 1675 et tingsvidne ved Anst herredsting om, at Niels Lauridsen en dag var kommet til hans gård, havde kaldt ham ud i laden og givet ham prygl. Datteren, der kom sin fader til hjælp, var også blevet slået blå og blodig.
−
−	Der kom tilsyneladende ikke noget ud af den anklage. Der er også kun nævnt et enkelt vidne, en tjenestepige. Med Laurids Pedersen som anklager kan det jo også nemt tænkes, at forløbet har været en hel del anderledes, end han ønskede det fremstillet.
−
−	Men senere kom der en sag, hvor det nok er lidt svært at forsvare vor herredsfoged. Den var foranlediget af Mikkel Ottesen, amtskriverens fuldmægtige. Det var en mand, der ofte måtte møde op ved amtets herredsting, når der var skatterestancer at inddrive, og i grunden synes han at have fungeret upåklageligt. Den 15. november 1676 forekommer i tingbogen følgende overraskende notat.
−
−	:''Mikkel Ottesen, amtskriverens fuldmægtige, fremkom og gjorde megen ulyd for retten med skælden og skændsord på Oluf Mortensen i Bølling og Jes Pedersen i Rugsted uden nogen lovlig årsag. Så råbte herredsfogeden 'Fred og lyd på kongens ting' trende gange. Men Mikkel Ottesen blev fremturende i sin megen skælden og larmeren for retten imod Oluf Mortensen og Jes Pedersen, så de begærede fred på tinget for bem.te Mikkel Ottesen, så herredsfogeden måtte opstå i retten og lyse fred og lyd på tinget, men Mikkel Ottesen det ikke ville lyde. Så kaldte herredsfogeden på sekshøring, de ville dele Mikkel Ottesen. Så fremkom forskr. sekshøring, Christen Jensen i Vork med sine medfølgere, og tilkendte bem.te Mikkel Ottesen ulydsbøder efter loven og recessen, heller og en fuld delemål efter loven tilfunden udi at være. Men Mikkel Ottesen udgik fra retten og ej sine bøder efter recessen ville udlægge efter herredsfogedens advarsel og befaling.''
−
−	En sekshøring var en samling af lægdommere, der kunne udpeges til visse sagstyper og afsige en såkaldt dele, vistnok med henblik på kort proces. Nu skulle Mikkel Ottesen altså betale ulydsbøder. Det gjorde han ikke.
−
−	~~Oluf Mortensen Bøgvad ville følge sagen op. Han ville have nævninge til at dømme Mikkel Ottesen for tingfred. De udpegede nævninge afsagde deres kendelse den 20. december:~~
−
−	:''Oluf Mortensen i Bølling og Jes Pedersen i Rugsted: Stævning til Mikkel Ottesen fra Koldinghus. Begærede, at herredsfogeden ville (gøre) fylding på de opmeldte 12 mænd, som findes indført på blad 19, at de gør deres tov, hvortil blev opmeldt Niels Thomsen i Hjelmdrup og Søren Iversen i Vork; de blev kendt til at sætte fylding på forn. 12 mænd, at de gør deres tov, som forsvarligt er kongen og bonden ret anlangende tingfred for retten. Fremkom de 12 mænd, nemlig (navnene), så her for retten irettelagde et tingsvidne af 29. november (indholdet gengivet). Så eftersom forn. opkaldte mænd havde beråd sig om samme tov, indkom de for retten med sådanne ord, at eftersom her ikke bevises Mikkel Ottesen at have begået håndgerning imod Oluf Mortensen og Jes Pedersen, men ikkun aleneste truet dem, da vidste de ikke derfor at tilkende Mikkel Ottesen tingfred imod Oluf Mortensen og Jes Pedersen at have begået.''
−
−	~~Mikkel Ottesen frikendtes altså med den begrundelse, at han ikke havde 'begået håndgerning', men blot fremsat trusler.~~
−
−	~~Den 28. februar 1677 var det galt igen:~~
−
−	:''Oluf Mortensen Bøgvad i Bølling æskede: Stævning til Mikkel Ottersen, amtskriverens tjener. Jes Sørensen i Horsted, Søren Thomsen i Tudved, Thomas Christensen i Bøgvad, Mikkel Lauridsen i Egtved og Jørgen Mikkelsen i Amhede vidner: Den 28. februar, da var de af de 8 mænd her på Jerlev herredsting, da Oluf Mortensen skovfoged stod for retten og havde at bestille angående vildtbanen og skovene i fred lyse efter Ko. Ma. skovordinance, for retten indkom slotsskriverens tjener Mikkel Ottesen, og da gav Mikkel Ottesen Oluf Mortensen adskillige ubekvems ord, og Oluf Mortensen gav ham ord igen og sagde, at han har (tjent) Ko. Ma. som en ærlig mand, og da antvordet Mikkel Ottesen, 'for en snaphane'. Da sagde Oluf Mortensen, 'Det skal du som en masfodt (?) og en beren hytter (?) sige eller bevise, at jeg har tjent for snaphane, og da begærede herredsfogeden, at de skulle give lyd og respekt på Ko. Ma. adelting eller for at lide, og så gik Mikkel Ottesen ud af tinget og drog et par pistoler uden hylster af en vogn, stod vesten ved tinget, den ene i hans hånd og den anden under hans arm, og kom lige til tinget dermed. Oluf Mortensen råbte da og bad, at vi skulle drages til minde, 'nu kommer han og vil skyde mig med hans pistoler', og så gik Mikkel Ottesen ned til en hest og satte sig på samme hest og red nedts (?) af skoven, kom så straks tilbage igen her op til tinget og vendte sin hest omkring med adskillige ord, som vi ikke kunne høre eller forstå. - Så blev trende gange råbt, om der var nogen, som (i) retten havde at bestille, at de da ville fremkomme, men derefter ingen fremkom.''
−
−	Vidnerne er 'af de 8 mænd', altså de stokkemænd, de sad som vidner den tingdag. - På selve tingdagen er der intet noteret om denne hændelse. Oluf Mortensens vidne kommer først den 4. april! - Om Mikkel Ottesen har besvaret denne anklage, vides ikke. Men hændelsen den 15. november fandt han sig nødsaget til at besvare ved et andet ting, nemlig Anst herredsting:
−
−	:''Mikkel Ottesen har stævnet Niels Amnitsbøl, herredsfoged i Jerlev herred, Børge Christensen, herredsskriver ibidem, Oluf Mortensen i Bølling og Jes Pedersen af Rugsted samt Anders Nielsen i Vesterby og en del flere for at påhøre vidnesbyrd. - Iver Jørgensen i Kolding og Anders Jessen, barnefødt i Seest, vidner: Den 15/11 var de ved Jerlev herredsting, og da så og hørte de, at Mikkel Ottesen for retten indkom og noget på sin husbond amtskriverens vegne havde at forrette. Og derefter førte Oluf Mortensen i Bøgvad et tingsvidne ved Jes Pedersen af Rugsted ... ..., for hvilket vidne varselsmændene afhjemlede at have givet amtskriveren varsel for Koldinghus port, og da Mikkel Ottesen protesterede imod, at amtskriveren ej var given varsel for hans hus og bopæl, eftersom de vel vidste, han boede i byen, og han lod det indprotokollere, stod Jes Pedersen af Rugsted imidlertid for retten og brugte adskillige unyttige ord, hvormed han ville forhindre Mikkel Ottesen sin mening ej ret at få indført, og havde Jes Pedersen en seddel, som han først irede Mikkel Ottesen med, at han skulle se, om det var ret skreven, og om det var smuk skrift, derefter holdt han og herredsfogeden den imellem dem for Mikkel Ottesens øjne, at han ej skulle se, hvad i tingbogen blev indskrevet. Derefter tilspurgte herredsfogeden, om Mikkel Ottesen ville have genpart af samme vidne, hvortil Mikkel Ottesen straks svarede nej. Herredsfogeden sagde, han kunne nok tage en genpart deraf. Mikkel Ottesen svarede nej, at han ingen genpart ville have, og formente, amtskriveren derfor ej var given lovlig varsel, hvorpå han nogle gange bad de 8 mænd drages til minde. Imidlertid blev han var, at herredsskriveren indførte i tingbogen, at Mikkel Ottesen genpart var begærende, og sagde ydermere offentligt(?) for retten, 'enddog jeg nogle gange har nægtet ej at ville have genpart af vidnet, så alligevel indfører herredsskriveren i tingbogen, at jeg det er begærende'. Da straks begyndte Oluf Mortensen Bøgvad med nogle skældsord og sagde til Mikkel Ottesen, 'Hvad er det for karle, som de besegler kamre for?'. Da svarede Mikkel Ottesen, om han eller nogen vidste ham andet end ærligt at påsige. Oluf Mortensen svarede, at hvem de beseglede kammerdøre for, er ikke bedre end skælme. Mikkel Ottesen svarede, at han var en ærlig karl, en skælm skulle ham andet påsige. Men Henrik Kæltrings pak og anhang var skælme. Imidlertid slige ord imellem dem passerede, stod Jes Pedersen for retten og noget havde at forrette. Begyndte straks at ville give sig i klammeri med Mikkel Ottesen og sagde, 'I otte mænd, drages til minde, jeg kan ikke have lyd for den kumpan, her står'. Mikkel Ottesen svarede, at han selv måtte være en kumpan. Imidlertid stod herredsfogeden og begærede lyd. Endelig skrev han en seddel og læste op for de otte mænd, at Mikkel Ottesen skulle have gjort ulyd, skældet på Oluf Mortensen og Jes Pedersen, så og givet herredsfogeden unyttige ord, som dog ingenlunde anderledes passerede, end som vundet er. Og tilspurgte herredsfogeden de 8 mænd, om de ikke det var gestændig. En del af de 8 mænd ville ikke være herredsfogeden imod, men samtykkede, at Mikkel Ottesen gjorde ulyd. Da begærede Mikkel Ottesen, at de ville stå op for retten og ved deres ed aflægge, hvad ulyd han gjorde, og hvad skælden og unyttige ord han havde talt. Men de svarede, at de ikke havde fornøden at stå op for en. Derefter fremæskede herredsfogeden sekshøringer, som dog ikke for retten indkom, men de stod uden for tingstavene og afsagde 'Dersom de 8 mænd vidner, at Mikkel Ottesen gjorde ulyd, bør han derfor at bøde. Dog blev intet af al slig orddeling for retten i tingbogen indført, ej heller hørte de, om herredsfogeden for retten affordrede Mikkel Ottesen nogen bøde. - Mikkel Ottesen begærede tingsvidne. - Derpå blev Christen Smed af Seest 3 gange påråbt for at vidne, men han mødte ikke. I lige måder blev Mikkel Ottesens kontraparter fremæsket, men ingen var til stede på deres vegne.''
−
−	Her får han og de indstævnede altså at høre en helt anden version end deres egen. Dens detaljerigdom er i sig selv et argument for, at den er nærmere sandheden. Det vidner om en kaotisk tingdag, hvor selv herredsfogeden har haft lyst til at genere Mikkel Ottesen.
−
−	~~Denne sag kom helt til højesteret. Kongens stævning (til landsdommerne i Viborg) blev på et tidspunkt indskrevet i tingbogen, og her kom der nogle grimme uhyrlige ting frem.~~
−
−	Alle de implicere blev stævnet til højesteret, også stokkemændene, der oprindeligt havde vidnet om hændelsen, og de seks høringer samt de 12 nævninge. Allerværst er nok det forhold, at tingbogen er blevet forfalsket. Det burde ikke have været muligt; en tingbogs blade var netop numererede og 'gennemdragne': Numereringen kunne forhindre, at enkelte blade blev revet ud. Gennemdragningen bestod i, at hvert blad var forsynet med et hul foroven inderst mod ryggen, og et bånd, der var fastgjort i bindet fortil, gik igennem hullerne og på bindet bagtil var fastgjort med amtmandens laksegl. Men når nogen ligefrem formastede sig til at skære båndet over, kunne alt jo ske. Og det var det, Jerlev herreds tingbog havde været ude for.
−
−	Det er ikke helt klart, hvilken rolle Niels Lauridsen har spillet med hensyn til forfalskningen. I alt fald sker der det, at tingbogen for 1677 bliver inddraget, og en ny bliver autoriseret. Af autorisationen af den nye tingbog fremgår nogle af omstændighederne ved inddragelsen, men ikke alle:
−
−	:''Eftersom herredsfogeden Niels Lauritzen Ambletzbøll haver taget Jerlev herreds tingbog til sig under sin egen forsegling fra herredsskriveren Børge Christensen, hvorfor samme tingbog er indfordret på Koldinghus og lagt på amtstuen under forsegling udi forvaring, da på det retten kan blive administreret, haver jeg denne tingbog igen i den andens sted på hans Kgl. Ma. min allernådigste herree og konges vegne og nådigste behag forordnet til Jerlev herredsting, hvori findes eet hundrede og to numererede igennemdragne og forseglede blade papir, som herredsskr. Børge Christensen fra øverst og til nederst på siderne haver at fuldskrive indtil årets udgang, hvis for ret og dom passerer, og sig ej til at fordriste på noget løst papir at skrive for retten, men straxen udi tingbogen at indføre, hvis for ting og dom angår, samt sig med skriverpenge og i andre måder at forholde efter recessen, som han agter at forsvare. Actum Koldinghus, d. 1. august Anno 1677, (signatur).''
−
−	Måske Niels Lauridsen har inddraget tingbogen, fordi han opdagede fuskeriet. Måske har han bare været nødt til det. I alt fald fortsætter han som herredsfoged, og Børge Christensen fortsætter også som skriver!

	== Mordet ==		== Mordet ==

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-'''Fra fredløs til herredsfoged - beskrevet ud fra Jerlev herreds tingbøger'''
+'''''Fra fredløs til herredsfoged - beskrevet ud fra Jerlev herreds tingbøger'''''
 (NB: De anførte citater er ikke fra selve tingbøgerne, men fra de ekstrakter, jeg har skrevet på [http://geltzer.dk geltzer.dk]).
@@ Linje 107: / Linje 107: @@
 Niels Thomsen, der havde optrådt tyrannisk over for Niels Lauridsen, da han blev sat i fængsel, vil denne have dømt for brud på tingfreden samt voldsbøder. Men han var snu nok til at spørge sættedommeren, om han var autoriseret til at dømme i en sag mellem Niels Lauridsen og ham. Og det var han ikke; han havde kun autorisation til at dømme i sager, der vedrørte den gamle herredsfoged. - Siden ender denne sag med et forlig, hvor Niels Thomsen beder om forladelse og lover aldrig mere i ord eller handling at være Niels Lauridsen imod.
-== Velstand ==
+== Røveriet ==
 Nu fulgte der en tid, som vi ikke ved så meget om. Blot at det økonomisk gik rigtig godt for vor herredsfoged. Foruden sin egen selvejergård havde han længe drevet en af kronens ødegårde, måske to. Senere købte han mere selvejergods til, og dertil kom efterhånden en betragtelig formue i guld, sølv og rede penge. Pudsigt nok ved vi også, at han erhvervede sig en jernkakkelovn. Det var nok ikke almindeligt, at køberen ligefrem fik sin kvittering tinglyst for retten; det skete vel heller ikke i dette tilfælde. Sagen er nok blot kommet i tingbogen, fordi sælgeren ikke havde leveret kakkelovnen til den aftalte tid.
 Som herredsfoged måtte Niels Lauridsen undertiden til landsretten i Viborg for at forsvare sine domme m.m. Det var han også i dagene 11. til 18. april 1675. Da han kom hjem, fandt han huset tomt og plyndret. Kone og børn var væk, og det var også alle hans kostbarheder, ja, nærmest alt af værdi. Straks den 19. april udsendte han en efterlysning:

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-==Fra fredløs til herredsfoged - beskrevet ud fra Jerlev herreds tingbøger==
+'''Fra fredløs til herredsfoged - beskrevet ud fra Jerlev herreds tingbøger'''
 (NB: De anførte citater er ikke fra selve tingbøgerne, men fra de ekstrakter, jeg har skrevet på [http://geltzer.dk geltzer.dk]).
@@ Linje 35: / Linje 35: @@
 Lad os få styr på et par navne mere, øvrighedspersoner, som Niels Lauridsen snart kom til at bide skeer med. Der var Koldinghus' ridefoged Christian Nielsen, amtskriveren Rudolf Faust, dennes underordnede, underskriveren Staffen Christensen samt slotsfogeden Jakob Lauridsen Beck. Vi skal også lægge mærke til herredsfogeden, Thomas Pedersen i Rugsted.
-Den 28. august 1669 indleder ridefogeden en sag mod Niels Lauridsen. Han fremlægger i retten en bekendelse, som Niels Lauridsens tidligere tjenestepige Wusse Madsdatter har gjort:
+Den 28. august 1669 indleder ridefogeden en sag mod Niels Lauridsen. Han fremlægger i retten en bekendelse, som Niels Lauridsens tidligere tjenestepige Wusse Madsdatter har gjort, nemlig at Niels Lauridsen er far til hendes barn:
-:''- som hun bekendte for os i Guds sandhed, at hun ville ikke lyve et ord, og så sandt som Gud skulle hjælpe hende, at hun aldrig bliver forløst med dette, som hun gik og bar på, dersom nogen anden hendes skadesmand til rette barnefader at være som Niels Lauridsen i Amnitsbøl at have gjort. Imidlertid hun tjente og var i hans brød, tvang forn. Niels hende til at allerførste gang med magt at måtte gøre hans vilje, at bedrive skam med ham. Siden det nu åbenbarligen kendes på hende at være frugtsommelig, førte og forsatte Niels Lauridsen hende hen til hans kones broders gård, som hedder Bollund, der skulle hun have gjort barsel. Ellers formanede Niels Lauridsen hende tilforn ved trussel, at hun skulle udlægge til barnefader hvem som hun kunne finde på foruden ham. Videre bekendte hun forn. Wusse, at de var noget nær slægtet på deres faders side med hverandre. Dette, som forskr. står, stadfæster vi med vores egne hænder her neden under. Rudolf Faust, Christian Nielsen, Niels Jensen, egen hånd, Jakob Hansen Knude (?), egen hånd.''
+:''Imidlertid hun tjente og var i hans brød, tvang forn. Niels hende til at allerførste gang med magt at måtte gøre hans vilje, at bedrive skam med ham. Siden det nu åbenbarligen kendes på hende at være frugtsommelig, førte og forsatte Niels Lauridsen hende hen til hans kones broders gård, som hedder Bollund, der skulle hun have gjort barsel. Ellers formanede Niels Lauridsen hende tilforn ved trussel, at hun skulle udlægge til barnefader hvem som hun kunne finde på foruden ham. Videre bekendte hun forn. Wusse, at de var noget nær slægtet på deres faders side med hverandre.''
 'Bollund' er gården Bolund i Nim sogn, som altså en svoger havde i besiddelse. Hvordan øvrigheden havde fået fat i Wusse Madsdatter der, får vi siden indblik i. At Niels Lauridsen skulle have forsøgt at få hende til at udlægge en anden som barnefader, er såmænd ikke så usandsynligt. Det var en udbredt trafik blandt bønder, der havde forset sig på deres tjenestepiger.
@@ Linje 52: / Linje 52: @@
 Niels Lauridsen har nok forsøgt at gøre sig usynlig en tid. Der blev i retten ført et tingsvidne om, at han havde ladet sit kvæg forsvinde og selv tit var væk fra gården.
 Den generelle situation bekræftes af et tingsvidne, der året efter blev ført vedrørende, hvilke gårde i herredet der ikke havde gjort hovning til Koldinghus:
@@ Linje 64: / Linje 62: @@
 Om vi nu er nået frem til den fulde sandhed om Wusses barnefader, kan vi jo ikke vide. Men denne gang har vi i alt fald hendes eget beedigede udsagn for en domstol og ikke blot andres udsagn om, hvad hun skulle have sagt under et forhør på Koldinghus. Og hendes ord om den voldelige bortførsel bliver siden bekræftet så rigeligt. Der rejses nemlig sag mod ridefogeden Christian Nielsen og Niels Thomsen i Bølling samt nogle flere for helligbrøde m.m. Det var efter, at sagen havde været oppe i højesteret og Niels Lauridsen og hans svigerfamilie var ved at få fat i den lange ende.
 == Oprører ==
@@ Linje 83: / Linje 79: @@
 Nu er det ikke helt klart, om svigerfaderen Jørgen Jensen med sine tidligere nævnte tilbud om hårde rigsdaler ville have amtskriveren til at se igennem fingrene med en falsk vidneførsel, eller om han simpelthen ville sikre, at svigersønnen overhovedet kunne få lov til at føre sine vidner. I alt fald viser det sig, at Niels Lauridsen får uhyggeligt svært ved at komme til orde i retten. På tingdagen den 30. september 1669 bliver der skrevet følgende tingsvidne:
-:''Slotsfoged Jakob Lauridsen Beck forbød herredsfoged Thomas Pedersen, at efterdi Niels Lauridsen i Amnitsbøl var en fredløs mand, at han ikke skulle tilstede ham noget beskreven, formedelst han var beskyldt for lejermål, som han har begået med sin egen slægt, og derfor var Jakob Lauridsen Beck her i dag for retten begærende første, anden og tredie gang, at herredsfogeden ville opnævne nogle mand, som kunne føre Niels Lauridsen til Koldinghus efter husfogedens begæring og befaling. Da herredsfogeden for retten anbefalede varselsmændene, at de skulle udføre Niels Lauridsen til Koldinghus, efersom han her i egen person stod for retten. Og havde slotsfogeden ombedet capt. Lydtzømers hans korporal Hans Ryckersen, at han ville følge med de varselsmænd og føre Niels Lauridsen til Koldinghus slot, hvortil han svarede, dersom hans kgl. maj.ts slotsfoged ham ville for hans capt. forsvare, da ville han det gerne gøre. Hvortil Niels Lauridsen svarede, når han fik hans brev ...læst og påskrevet, da ville han følge med dem. Og stod Niels Lauridsen med Jakob Lauridsen Beck og korporal Hans Rychersen og varselsmændene her idag for tings dom og til vedermålsting.''
+:''Slotsfoged Jakob Lauridsen Beck forbød herredsfoged Thomas Pedersen, at efterdi Niels Lauridsen i Amnitsbøl var en fredløs mand, at han ikke skulle tilstede ham noget beskreven, formedelst han var beskyldt for lejermål, som han har begået med sin egen slægt, og derfor var Jakob Lauridsen Beck her i dag for retten begærende første, anden og tredie gang, at herredsfogeden ville opnævne nogle mand, som kunne føre Niels Lauridsen til Koldinghus efter husfogedens begæring og befaling.''
 Det var så sådan, slotsfogeden ønskede virkeligheden beskrevet. Herredsfogeden fandt sig foranlediget til senere på året at få sin version beskrevet:
@@ Linje 113: / Linje 109: @@
 == Velstand ==
-Nu fulgte der en tid, som vi ikke ved så meget om. Blot at det økonomisk gik rigtig godt for vor herredsfoged. Foruden sin egen selvejergård havde han længe drevet en af kronens ødegårde, måske to. Senere købte han mere selvejergods til, og dertil kom efterhånden en betragtelig formue i guld, sølv og rede penge. Pudsigt nok ved vi også, at han erhvervede sig en jernkakkelovn. Det var nok ikke almindeligt, at køberen ligefrem fik sin kvittering tinglyst for retten; det skete vel heller ikke i dette tilfælde. Sagen er nok blot kommet i tingbogen, fordi sælgeren ikke havde leveret kakkelovnen til den aftalte tid. Handelen var nok kommet i stand, da rektor Laurids Alling fra Fredericia havde en sag at føre for Jerlev herredsting.
+Nu fulgte der en tid, som vi ikke ved så meget om. Blot at det økonomisk gik rigtig godt for vor herredsfoged. Foruden sin egen selvejergård havde han længe drevet en af kronens ødegårde, måske to. Senere købte han mere selvejergods til, og dertil kom efterhånden en betragtelig formue i guld, sølv og rede penge. Pudsigt nok ved vi også, at han erhvervede sig en jernkakkelovn. Det var nok ikke almindeligt, at køberen ligefrem fik sin kvittering tinglyst for retten; det skete vel heller ikke i dette tilfælde. Sagen er nok blot kommet i tingbogen, fordi sælgeren ikke havde leveret kakkelovnen til den aftalte tid.
-−
-:''Niels Lauridsen Amnitsbøl, et vidne af Jørgen Nielsen i Ris udstedt. - For dom stod mester Laurids Alling, rektor i Fredericia skole, som foregav og bekendte at have solgt til Niels Lauridsen en hel jern-vindkakkelovn med jernfod, thude, skiner, skruer, dør og hvad dertil hører, for penge 12 slettedaler, og Niels Lauridsen har givet ham straks derfor på hånden i rede penge 7½ slettedaler, og resten at betales, når kakkelovnen blev leveret. Da eftersom mester Laurids formedelst forhindrings skyld samme kakkelovn ikke til sin tid efter løfte og afsked til Niels Lauridsen har kunnet lade levere, så lovede og tilforpligtede han sig samme kakkelovn uden nogen skades tilføjelse inden 8 dages forløb i Niels Lauridsens hus i Amnitsbøl at lade ufejlbarligen levere, så at Niels Lauridsen for sine overleverede penges udgift skal være og blive uden skade og skadesløs i alle måder af mester Laurids og hans arvinger, og kakkelovnen til berørte tid, som før er meldt, at levere helt uden skade i alle måder.''
-−
-Det løfte var blevet givet i februar 1672. Kakkelovnen kom dog ikke i løbet af de lovede 8 dage. Så sent som december samme år sendte Niels Lauridsen en vogn til Fredericia for at hente den. Da påstod rektor, at han havde lånt den ud til andre i byen.
 == Røveriet ==
@@ Linje 137: / Linje 129: @@
 I løbet af den langstrakte sag blev Niels Lauridsen nødt til at skaffe sig Jerlev herredsmænds skudsmål:
-:''- at det var dem i Guds sandhed fuldvitterligt, og ingen med en god samvittighed kunne sige eller påstå forn. herredsfoged Niels Andersen andet end som godt og en ærlig mand vel egner og anstår i alle måder, og har han ellers skikket og forholdt sig imod os menige herredsmænd ærlig, oprigtig og vel i alle måder på tinget og i retten, så og udenfor, og os med retten forsvaret og håndhævet for dem, os eller nogen ville forurette, så vi ikke kan fuld takke Gud og kongen for så oprigtig, retfærdig og trofast en herredsfoged, og ønsker, han fremdeles må leve og være vores herredsfoged, så vi ikke kan give forn. herredsfoged hans oprigtig og ærlig forhold så godt, vi jo med sandfærdighed bør at give ham det bedre og så god, som det kan skrives i alle måder, både af barndom og nu, siden han er blevet herredsfoged i bemeldte Jerlev herred, sogn og by så vel som uden for, skikket og forholdt, som en ærlig mand hør og bør, til denne dag. De fattige har han været en stor hjælp med lann (?) og mag (?) til deres skatter og udgifter, af hans middel tid efter anden dem forstrakt indtil nu forleden år, den ærlige mands middel og formue af slemme mennesker berøvet i hans fraværelse det borttaget, for hvilken gerning Laurids Pedersens hustru i Amnitsbøl, sønner og børn er af os (?) alt for berygtet for samme gerning. - Så alle og enhver, som den dag ting søgte, lydelig råbte, at det var i al sandhed, som de 40 dannemænd vundet havde.''
+:''- at det var dem i Guds sandhed fuldvitterligt, og ingen med en god samvittighed kunne sige eller påstå forn. herredsfoged Niels Andersen andet end som godt og en ærlig mand vel egner og anstår i alle måder, og har han ellers skikket og forholdt sig imod os menige herredsmænd ærlig, oprigtig og vel i alle måder på tinget og i retten, så og udenfor, og os med retten forsvaret og håndhævet for dem, os eller nogen ville forurette, så vi ikke kan fuld takke Gud og kongen for så oprigtig, retfærdig og trofast en herredsfoged, og ønsker, han fremdeles må leve og være vores herredsfoged, så vi ikke kan give forn. herredsfoged hans oprigtig og ærlig forhold så godt, vi jo med sandfærdighed bør at give ham det bedre og så god, som det kan skrives i alle måder, både af barndom og nu, siden han er blevet herredsfoged i bemeldte Jerlev herred, sogn og by så vel som uden for, skikket og forholdt, som en ærlig mand hør og bør, til denne dag. ''
 Men denne opfattelse blev nu ikke delt af nabo Laurids Pedersen med familie: En dag overfaldt de Niels Lauridsen med økse og lange stænger og gav ham nogle prygl.

←Ældre version		Versionen fra 28. feb 2011, 16:52
Linje 1:		Linje 1:
−	==Fra fredløs til herredsfoged==	+	'''Fra fredløs til herredsfoged'''
		+
	'''beskrevet udfra Jerlev herreds tingbøger'''		'''beskrevet udfra Jerlev herreds tingbøger'''