Da fodbolden kom til Vejle 1891-1910 - Versionshistorie

Totte med 1. feb 2023, 14:03

2023-02-01T14:03:31Z

Totte med 1. feb 2023, 14:02

2023-02-01T14:02:16Z

Totte med 31. jan 2023, 17:24

2023-01-31T17:24:00Z

Totte med 29. jan 2023, 17:35

2023-01-29T17:35:48Z

Totte med 29. jan 2023, 10:47

2023-01-29T10:47:17Z

Totte: Oprettede siden med '==Vejle Fodsportsforening== Selv om man så tidligt som i 1802 kunne læse en beskrivelse af kricket (”Portbold”) på dansk i J. Werfel: ”Walter og hans Elever i dere...'

2023-01-29T10:46:20Z

Oprettede siden med '==Vejle Fodsportsforening== Selv om man så tidligt som i 1802 kunne læse en beskrivelse af kricket (”Portbold”) på dansk i J. Werfel: ”Walter og hans Elever i dere...'

Vis ændringer

@@ Linje 23: / Linje 23: @@
 Gymnastik i skytteforeningsregi var i anden halvdel af 1800-tallet den eneste form for organiseret idræt i Vejle og omegn. Det ændrede sig i 1881 og 1885 med stiftelsen af henholdsvis sejlklubben »Neptun« og gymnatiskforeningen »Frejr«. I de følgende år blomstrede foreningsidrætslivet i fjordbyen med stiftelse af tre-fire fodsportsforeninger, Vejle Boldklub, cykelklubber, atletikklub etc. Vejlenserne begyndte nu også at finde morskab i at sparke til en bold.
-Fodbold var dog endnu ikke blevet hverdag herhjemme, da Vejle Amts Folkeblad og mange andre dagblade d. 1. november 1890 bragte et længere læserbrev, hvor Kultusministeriet blev opfordret til at følge det engelske eksempel og indføre kricket og fodbold i samtlige skoler. De fire ugentlige timer med legemsøvelser var langt fra tilstrækkeligt til at sikre ungdommen sunde legemer. Underskriverne var bl.a. flere skoleledere, læger, militærfolk og formanden for de danske skytteforeningers overbestyrelse. Flere af Vejle Latinskoles lærere samt rektor tog opfordringen op og indførte i 1891 fodbold – og desuden hugning – i skoletiden. Ovennævnte Jakob Alsted havde kortvarigt spillet fodbold i Akademisk Boldklub. Han erindrede i sine skoleerindringer fodboldens indførsel i Vejle Latinskole således: "Fr. Weilbach, Søn af den kendte Kunsthistoriker Philip W., cand. mag. Høj, tynd, lidt rundrygget, stort Overskæg, lidt stive Bevægelser, nærsynet, hvilket næppe gjorde Arbejdet i Klassen lettere for ham. I Besiddelse af fin Kultur og med mange Interesser. Han var Lærer ved Skolen fra 1889—97 og øvede i al Stilfærdighed en ikke ringe Indflydelse. Da han hørte, at jeg havde beskæftiget mig lidt med Fodbold i min Regenstid, sørgede han for at faa købt en Bold, og jeg spillede saa Fodbold med de Elever, der havde Lyst, om Eftermiddagen paa »Markedspladsen« ; det var dengang den Plads, som nu optages af Langelinjes Skole og Vor Frelsers Kirke. Baade Eleverne og jeg havde megen Glæde heraf, og det betød sikkert en hel Del for et godt Forhold mellem dem og mig, noget, jeg for øvrigt dengang ikke tænkte paa. Senere var W. med ved Oprettelsen af Kricketklubben og deltog i Begyndelsen selv i Øvelserne, skønt hans Nærsynethed gjorde dette til en vanskelig Sag".
+Fodbold var dog endnu ikke blevet hverdag herhjemme, da Vejle Amts Folkeblad og mange andre dagblade d. 1. november 1890 bragte et længere læserbrev, hvor Kultusministeriet blev opfordret til at følge det engelske eksempel og indføre kricket og fodbold i samtlige skoler. De fire ugentlige timer med legemsøvelser var langt fra tilstrækkeligt til at sikre ungdommen sunde legemer. Underskriverne var bl.a. flere skoleledere, læger, militærfolk og formanden for de danske skytteforeningers overbestyrelse. Flere af Vejle Latinskoles lærere samt rektor tog opfordringen op og indførte i 1891 fodbold – og desuden hugning – i skoletiden. Ovennævnte Jakob Alsted havde kortvarigt spillet fodbold i Akademisk Boldklub. Han erindrede i sine skoleerindringer fodboldens indførsel i Vejle Latinskole således: "Fr. Weilbach, Søn af den kendte Kunsthistoriker Philip W., cand. mag. Høj, tynd, lidt rundrygget, stort Overskæg, lidt stive Bevægelser, nærsynet, hvilket næppe gjorde Arbejdet i Klassen lettere for ham. I Besiddelse af fin Kultur og med mange Interesser. Han var Lærer ved Skolen fra 1889—97 og øvede i al Stilfærdighed en ikke ringe Indflydelse. Da han hørte, at jeg havde beskæftiget mig lidt med Fodbold i min Regenstid, sørgede han for at faa købt en Bold, og jeg spillede saa Fodbold med de Elever, der havde Lyst, om Eftermiddagen paa »Markedspladsen«; det var dengang den Plads, som nu optages af Langelinjes Skole og Vor Frelsers Kirke. Baade Eleverne og jeg havde megen Glæde heraf, og det betød sikkert en hel Del for et godt Forhold mellem dem og mig, noget, jeg for øvrigt dengang ikke tænkte paa. Senere var W. med ved Oprettelsen af Kricketklubben og deltog i Begyndelsen selv i Øvelserne, skønt hans Nærsynethed gjorde dette til en vanskelig Sag".
 Et læserbrev i Vejle Amts Folkeblad (01.04.1891) priste initiativet med fodbold i skolen. Fodbolden fængede dog ikke rigtig an, og efter kort tid skiftede latinskolen til kricket. Vejle Borgerskole tog også kricket til sig, og der blev oprettet en bane ude ved havnen. Den nystiftede kricketklub Vejle Boldklub besluttede også at træne fodbold og langbold.

@@ Linje 18: / Linje 18: @@
 I 1876 stiftedes de første to fodboldklubber herhjemme i København. En anonym borger fik d. 20 april 1882 bragt en længere præsentation af Kjøbenhavns Boldklubs tre praktiserede boldspil: kricket, langbold og fodbold. Borgerens håb var, at få boldspillene mere udbredt i hovedstaden. Han opridsede samtidig reglerne for fodboldspillet, som var noget anderledes end siden hen. Bl.a. måtte man røre – men ikke gribe – bolden med hænderne, når den var oppe i luften, og man byttede side, når det lykkedes et af holdene at score et mål.
 Gymnastik i skytteforeningsregi var i anden halvdel af 1800-tallet den eneste form for organiseret idræt i Vejle og omegn. Det ændrede sig i 1881 og 1885 med stiftelsen af henholdsvis sejlklubben »Neptun« og gymnatiskforeningen »Frejr«. I de følgende år blomstrede foreningsidrætslivet i fjordbyen med stiftelse af tre-fire fodsportsforeninger, Vejle Boldklub, cykelklubber, atletikklub etc. Vejlenserne begyndte nu også at finde morskab i at sparke til en bold.
-Fodbold var dog endnu ikke blevet hverdag herhjemme, da Vejle Amts Folkeblad og mange andre dagblade d. 1. november 1890 bragte et længere læserbrev, hvor Kultusministeriet blev opfordret til at følge det engelske eksempel og indføre kricket og fodbold i samtlige skoler. De fire ugentlige timer med legemsøvelser var langt fra tilstrækkeligt til at sikre ungdommen sunde legemer. Underskriverne var bl.a. flere skoleledere, læger, militærfolk og formanden for de danske skytteforeningers overbestyrelse. Flere af Vejle Latinskoles lærere samt rektor tog opfordringen op og indførte i 1891 fodbold – og desuden hugning – i skoletiden. Et læserbrev i Vejle Amts Folkeblad (01.04.1891) priste initiativet. Fodbolden fængede dog ikke rigtig an, og efter kort tid skiftede latinskolen til kricket. Vejle Borgerskole tog også kricket til sig, og der blev oprettet en bane ude ved havnen. Den nystiftede kricketklub Vejle Boldklub besluttede også at træne fodbold og langbold.
+Fodbold var dog endnu ikke blevet hverdag herhjemme, da Vejle Amts Folkeblad og mange andre dagblade d. 1. november 1890 bragte et længere læserbrev, hvor Kultusministeriet blev opfordret til at følge det engelske eksempel og indføre kricket og fodbold i samtlige skoler. De fire ugentlige timer med legemsøvelser var langt fra tilstrækkeligt til at sikre ungdommen sunde legemer. Underskriverne var bl.a. flere skoleledere, læger, militærfolk og formanden for de danske skytteforeningers overbestyrelse. Flere af Vejle Latinskoles lærere samt rektor tog opfordringen op og indførte i 1891 fodbold – og desuden hugning – i skoletiden. Ovennævnte Jakob Alsted havde kortvarigt spillet fodbold i Akademisk Boldklub. Han erindrede i sine skoleerindringer fodboldens indførsel i Vejle Latinskole således: "Fr. Weilbach, Søn af den kendte Kunsthistoriker Philip W., cand. mag. Høj, tynd, lidt rundrygget, stort Overskæg, lidt stive Bevægelser, nærsynet, hvilket næppe gjorde Arbejdet i Klassen lettere for ham. I Besiddelse af fin Kultur og med mange Interesser. Han var Lærer ved Skolen fra 1889—97 og øvede i al Stilfærdighed en ikke ringe Indflydelse. Da han hørte, at jeg havde beskæftiget mig lidt med Fodbold i min Regenstid, sørgede han for at faa købt en Bold, og jeg spillede saa Fodbold med de Elever, der havde Lyst, om Eftermiddagen paa »Markedspladsen« ; det var dengang den Plads, som nu optages af Langelinjes Skole og Vor Frelsers Kirke. Baade Eleverne og jeg havde megen Glæde heraf, og det betød sikkert en hel Del for et godt Forhold mellem dem og mig, noget, jeg for øvrigt dengang ikke tænkte paa. Senere var W. med ved Oprettelsen af Kricketklubben og deltog i Begyndelsen selv i Øvelserne, skønt hans Nærsynethed gjorde dette til en vanskelig Sag".
@@ Linje 193: / Linje 196: @@
-Den ovenover omtalte lektor Ishøy var løjtnant og lektor ved Vejle Latin- og Realskole (fra 1904 Vejle højere Almenskole), Christian Frederik August Ishøy (1868-1937). Han spillede en absolut hovedrolle i sports- og foreningslivet i Vejle i en lang årrække. Han var blandt mange andre poster formand for Vejle Skyttelav og formand for VB 1904-11 og 1916-21. Han blev æresmedlem af VB, Vejle Gymnastikforening og De Samvirkende Idrætsklubber i Vejle. Lektor Jacob Alsted (1866-1957) var kollega til løjtnant  Ishøy, bestyrelsesmedlem i VB og mangeårig kaptajn for VB’s succesfulde krickethold.  Toldfuldmægtig J.C. Hammerum var veteran fra VB’s krickethold, bestyrelsesmedlem i VB frem til 1918, og han fungerede også som fodbolddommer.
+Den ovenover omtalte lektor Ishøy var løjtnant og lektor ved Vejle Latin- og Realskole (fra 1904 Vejle højere Almenskole), Christian Frederik August Ishøy (1868-1937). Han spillede en absolut hovedrolle i sports- og foreningslivet i Vejle i en lang årrække. Han var blandt mange andre poster formand for Vejle Skyttelav og formand for VB 1904-11 og 1916-21. Han blev æresmedlem af VB, Vejle Gymnastikforening og De Samvirkende Idrætsklubber i Vejle. Lektor Jakob Alsted (1866-1957) var kollega til løjtnant Ishøy, bestyrelsesmedlem i VB og mangeårig kaptajn for VB’s succesfulde krickethold. Toldfuldmægtig J.C. Hammerum var veteran fra VB’s krickethold, bestyrelsesmedlem i VB frem til 1918, og han fungerede også som fodbolddommer.
@@ Linje 238: / Linje 241: @@
 ==Litteratur og kilder==
 *Schoubye, Sigurd: Jubilæumsbog udgivet af Danmarks Storloge af N.I.O.G.T., København MCMXLII.
 *Steptoe, D.G.: Historien om Cricket i Danmark,Virum, 1994.
 *Teglbjærg, Tore: Træk af forenings- og forlystelseslivets historie i Egtved Sognekommune – vejlewiki.dk 07.12.2022.
 *Fredericia Social-Demokrat (23.10.1903), Fredericia Dagblad (26.10.1904), Fyens Stiftstidende (19.05.1866 Cricket), Horsens Folkeblad (01.12.1903), Horsens Social-Demokrat (23.11.1904), VAF (15.06.1901, 19.04.1902, 28.04.1903, 26.09.1903, 20.11.1903, 05.09.1904, 31.10.1904, 14.11.1904, 19.11.1904, 09.09.1905, 15.10.1906), Aalborg Tidende (10.11.1902).

←Ældre version		Versionen fra 31. jan 2023, 17:24
Linje 193:		Linje 193:


−	Den ovenover omtalte lektor Ishøy var løjtnant og lektor ved Vejle Latin- og Realskole (fra 1904 Vejle højere Almenskole), Christian Ishøy (1868-1937). Han spillede en absolut hovedrolle i sports- og foreningslivet i Vejle i en lang årrække. Han var blandt mange andre poster formand for VB 1904-11 og 1916-21. Lektor Jacob Alsted (1866-1957) var kollega til løjtnant Ishøy, bestyrelsesmedlem i VB og mangeårig kaptajn for VB’s succesfulde krickethold. Toldfuldmægtig J.C. Hammerum var veteran fra VB’s krickethold, bestyrelsesmedlem i VB frem til 1918, og han fungerede også som fodbolddommer.	+	Den ovenover omtalte lektor Ishøy var løjtnant og lektor ved Vejle Latin- og Realskole (fra 1904 Vejle højere Almenskole), Christian Frederik August Ishøy (1868-1937). Han spillede en absolut hovedrolle i sports- og foreningslivet i Vejle i en lang årrække. Han var blandt mange andre poster formand for Vejle Skyttelav og formand for VB 1904-11 og 1916-21. Han blev æresmedlem af VB, Vejle Gymnastikforening og De Samvirkende Idrætsklubber i Vejle. Lektor Jacob Alsted (1866-1957) var kollega til løjtnant Ishøy, bestyrelsesmedlem i VB og mangeårig kaptajn for VB’s succesfulde krickethold. Toldfuldmægtig J.C. Hammerum var veteran fra VB’s krickethold, bestyrelsesmedlem i VB frem til 1918, og han fungerede også som fodbolddommer.

←Ældre version		Versionen fra 29. jan 2023, 17:35
Linje 97:		Linje 97:

	I juni 1903 fik Vejle en ny fodboldklub: ”»Fremad« er Navnet paa en ny Fodboldklub, der stiftedes her i Vejle forleden af Byens Ungdom. Klubben tæller ca. 30 Medlemmer” (VAF 19.06.1903). Klubben eksisterede i under fem måneder, men kom alligevel til at spille en vigtig rolle i købstadens fodboldhistorie.		I juni 1903 fik Vejle en ny fodboldklub: ”»Fremad« er Navnet paa en ny Fodboldklub, der stiftedes her i Vejle forleden af Byens Ungdom. Klubben tæller ca. 30 Medlemmer” (VAF 19.06.1903). Klubben eksisterede i under fem måneder, men kom alligevel til at spille en vigtig rolle i købstadens fodboldhistorie.
		+
		+
		+	27. juli 1903 "Fremad" mødte maskineleverne fra Kanonbåden "Falster", der var på besøg i Vejle (VAF 27.07.1903).

←Ældre version		Versionen fra 29. jan 2023, 10:47
Linje 7:		Linje 7:


−	”Fastelavnsskikke. Flere Steder i England, isærdeleshed i Byerne i Omegnen af London, finder paa Hvide-Tirsdag et Slags offentligt Boldspil Sted, hvoraf man har givet denne Dag Navn af ~~�Football~~-Day. Den saakaldte Football (der er en Boldt af langt større Omfang end de hertillands brugelige) bæres af de i Spillet Deeltagende først omkring fra Dør til Dør, hvorhos disse indsamle Penge. Omtrent Klokken 12 løses Boldten, og det gjelder nu at sparke til den, indtil den naaer et vist Maal. Iforveien have Indvaanerne fuldtop at giøre, nogle med at sætte Pilefletninger foran deres Vinduer, og andre med at slaae Bræder for dem, for at sikkre sig for Boldten. Undertiden er der i een og samme By flere forskjellige Boldtpartier i Virksomhed, og nogle Steder holdes ofte Boutikkerne lukkede saalænge Spillet varer, som er i omtrent 4 Timer. Naar det er forbi, begive alle de Deeltagende sig hen paa et Gjæstgiversted, for at holde sig lystige med de Penge, de have indsamlet. I dette Spil deeltage ofte selv anseete Personer, og man har forgjæves søgt at afskaffe det, endogsaa ved at anklage Deeltagerne for den offentlige Rolighedsforstyrrelse, de derved forvolde. Men da Dommerne have tilkjendt de Spillende Ret, og erklæret, at der intet lovstridigt var i deres Forhold, vedvarer det endnu den Dag i Dag”.	+	”Fastelavnsskikke. Flere Steder i England, isærdeleshed i Byerne i Omegnen af London, finder paa Hvide-Tirsdag et Slags offentligt Boldspil Sted, hvoraf man har givet denne Dag Navn af Football-Day. Den saakaldte Football (der er en Boldt af langt større Omfang end de hertillands brugelige) bæres af de i Spillet Deeltagende først omkring fra Dør til Dør, hvorhos disse indsamle Penge. Omtrent Klokken 12 løses Boldten, og det gjelder nu at sparke til den, indtil den naaer et vist Maal. Iforveien have Indvaanerne fuldtop at giøre, nogle med at sætte Pilefletninger foran deres Vinduer, og andre med at slaae Bræder for dem, for at sikkre sig for Boldten. Undertiden er der i een og samme By flere forskjellige Boldtpartier i Virksomhed, og nogle Steder holdes ofte Boutikkerne lukkede saalænge Spillet varer, som er i omtrent 4 Timer. Naar det er forbi, begive alle de Deeltagende sig hen paa et Gjæstgiversted, for at holde sig lystige med de Penge, de have indsamlet. I dette Spil deeltage ofte selv anseete Personer, og man har forgjæves søgt at afskaffe det, endogsaa ved at anklage Deeltagerne for den offentlige Rolighedsforstyrrelse, de derved forvolde. Men da Dommerne have tilkjendt de Spillende Ret, og erklæret, at der intet lovstridigt var i deres Forhold, vedvarer det endnu den Dag i Dag”.