http://www.vejlewiki.dk/api.php?action=feedcontributions&user=Flemming+Meng+S%C3%B8rensen&feedformat=atomVejleWiki - Brugerbidrag [da]2024-03-29T08:13:25ZBrugerbidragMediaWiki 1.22.6http://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Sct._Johannes_KirkeSct. Johannes Kirke2022-03-15T12:01:34Z<p>Flemming Meng Sørensen: /* Litteratur */</p>
<hr />
<div>[[Billede:Johannes1.jpg|300px|thumb|right|Vestbyens nye kirke, 1941-42]]<br />
Beliggende i Vejles nordvestlige del mellem [[Boulevarden]], [[Svendsgade]], [[Haraldsgade]] og [[Johannesgade]]. <br />
<br />
Kirken blev indviet 1941. Arkitekt H. Lønborg-Jensen. Kirken rummer flere stilelementer, såvel romanske som gotiske. Kirkens første præst var [[Haldor Hald]] (1941-46), der i 1944 blev arresteret af besættelsesmagten og ført først til Frøslev og derefter koncentrationslejren Neuengamme, hvor han var interneret i 14 dage. <br />
<br />
Ved kirken står en mindesten for befrielsen 5. maj 1945 med tekst af digteren [[Anton Berntsen]]. Kirkens klokke kaldes Vejles fredsklokke, taget i brug 6. april 1946.<br />
<br />
== Historie ==<br />
[[Sct. Johannes Sogn]] er udskilt fra Vejle [[Vor Frelsers Sogn]] og Vejle [[Sct. Nicolai Sogn]]. Fra [[Menighedshuset]], Vesterbrogade var der - allerede adskillige år før Sct. Johannes Kirke blev bygget blevet grundlagt - et kirkeligt arbejde i Vestbyen v.h.a. præsterne ved [[Sct. Nicolai Kirke]]. Menighedshuset fungerede i denne periode som kapel, og én af præsterne ved Sct. Nicolai Kirke (C. O. Tscherning-Møller) var distriktspræst for Vestbyen. I øvrigt var der et vist modsætningsforhold mellem de to bysogne i forhold til Vestbyen. Vor Frelsers Sogn ønskede primært at bruge kræfterne på menighedshuset, mens Sct. Nicolai Sogn arbejdede for, at der skulle bygges en decideret kirke i bydelen.<br />
<br />
Kirken er tegnet af arkitekt H. Lønborg-Jensen og bygget i en pastiche-stil, der omfatter såvel romanske som gotiske islæt. Grundstenen nedlagdes 1939, kirken blev indviet i september 1941. Kirkens indre er gennemgribende renoveret i 1991 - 1992.<br />
<br />
== Udsmykning ==<br />
Af kirkens inventar kan nævnes altertavle og prædikestol. Altertavlen er udsmykket af kunstneren Ole Søndergaard. Den er trefløjet og fremstiller korsfæstelsen og nogle personer i nutids-dragter. Derudover kalkmaleri på kirkens korvæg forestillende Kristus på Dommedag, ligeledes malet af Ole Søndergaard.<br />
<br />
I kirken er som kirkeskib ophængt skoleskibet "København". Der findes derudover et kors, der oprindelig anvendtes som alterudsmykning, inden altertavlen blev opstillet, samt Ole Søndergaards skitse til alterudsmykningen. Kirkens oprindelige barokorgel bygget af fa. [[Frobenius]] i 1956 - udvidet og ombygget af fa. Bruno Christensen & sønner, Terkelsbøl i 1983. <br />
I dag findes der i øvrigt også et mindre flytbart orgel samt et flygel i kirkerummet.<br />
I forbindelse med lukningen af Østre Kapel 2011, kom orglet til sct. Johannes Kirke<br />
Kirkens messeklæder: En hvid/gylden festhagel fra 1941, taget ud af brug i løbet af 1970'erne, en grøn messehagel (Dansk Paramenthandel) fra 1971, en violet messehagel (Dansk Paramenthandel) fra 1980, en rød messehagel (fremstillet af lærer Kitta Andersen, lærer Maria Sørensen og magister Nina Damsgaard fra menigheden) i 1981 og en ny hvid / gylden hagel, hvor dele af den gamle festhagel er genanvendt som patchwork (fremstillet af samme kreds fra menigheden) i 1981. Derudover råder kirken over to stolaer: en hvid/violet og en <br />
rød/grøn.<br />
<br />
== Kirkebogsførende sognepræster ved Sct. Johannes Kirke ==<br />
* Haldor Hald: 1941 - 1946 (flyttet, død i embedet som biskop over Lolland Falster Stift 1969) <br />
* Børge Mosumgaard: 1948 - 1978 (pensioneret)<br />
* Gunnar Andreassen: 1978 - 1986 (derefter sognepræst i Resen-Humlum sogn)<br />
* Leif Johan Linnemann Arffmann: 1987 - 2018 (fra 1989 tillige provst over Vejle Provsti)<br />
* Dorte Volck Paulsen: 2018 - (fra 2018 tillige provst over Vejle Provsti)<br />
<br />
== Kaldskapellaner / Residerende kapellaner fra 1984 benævnt "sognepræster" ved kirken ==<br />
* Marius Lauridsen 1944 - 1953 (derefter res. kap. ved Timotheus Kirke, Valby)<br />
* Oluf Jørgensen 1953 - 1956 (derefter sp. i Sønder Asmindrup sogn)<br />
* Svend Christian H. Thorning 1956 - 1965 (fratrådt - ansat som seminarielektor i Skive)<br />
* Knud Grønning Kjærgaard 1965 - 1974 (derefter sp. i Henne og Lønne sogne)<br />
* Olaf Willumsen 1974 - 1978 (opr. udd. ingeniør, særudd. pensioneret fra stillingen)<br />
* Leif Johan Linnemann Arffmann 1978 - 1987 (derefter kirkebogsførende sognepræst og provst - se ovenfor)<br />
* Øyvind Foss 1987 - 1994 (fratrådt - ansat som vicerektor i Kristianssand, Norge)<br />
* Lone Klok 1995 - 2018 (ansat i kombinationsstilling med Sct. Maria Hospice) <br />
* Lisbeth Frøkjær Smed 2001 -<br />
* Sarah Kragh Dedieu 2018 -<br />
<br />
== Præsteboliger ==<br />
Den kirkebogsførende sognepræst har embedsbolig Jellingvej 39.<br />
<br />
Sognet har vedr. den øvrige præstestilling indtil 1962 disponeret over en af AABs lejligheder på adressen Svendsgade 28 som embedsbolig. Efter 1962 tjente denne bolig som bolig for kirkens kordegn. Fra 1962 har sognet haft en præstebolig på adressen Skjoldsgade 4. Da pastor Olaf Willumsen var den sidste præst, der beboede denne, blev den solgt i begyndelsen af 1990'erne.<br />
<br />
== Organister ==<br />
* Mary Andersen: 1941 - 1956<br />
* Knud Erik Haahr: 1956 - 1980<br />
* Jens Gjørtsvang Lauridsen: 1980 - 2016<br />
* Matthias Geiger: 2016 -<br />
<br />
== Reference ==<br />
* http://www.sct-johannes-vejle.dk/ - Kirkens hjemmeside<br />
* http://www.sogn.dk/sanktjohannes-vejle/ - Sogneportalen<br />
* http://da.wikipedia.org/wiki/Sankt_Johannes_Sogn_(Vejle_Kommune) - Dansk Wikipedia<br />
<br />
--[[Bruger:Flemming Meng Sørensen|FMS]] 29. mar 2011, 16:23 (UTC)<br />
<br />
<br />
==Litteratur==<br />
Arfmann, L. (red) m. fl.: Træk af Johannes Kirkes historie K, 1991<br />
<br />
==Billeder==<br />
<gallery><br />
Billede:Johannes2.jpg|Præsteindsættelse i kirken søndag den 19. maj 1947<br />
Billede:Johannes3.jpg|Sct. Johannes Kirke i Vejle, ca. 1965<br />
</gallery><br />
<br />
[[Kategori:Religiøse huse]]</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Sct._Johannes_KirkeSct. Johannes Kirke2022-03-15T12:00:51Z<p>Flemming Meng Sørensen: /* Kaldskapellaner / Residerende kapellaner fra 1984 benævnt "sognepræster" ved kirken */</p>
<hr />
<div>[[Billede:Johannes1.jpg|300px|thumb|right|Vestbyens nye kirke, 1941-42]]<br />
Beliggende i Vejles nordvestlige del mellem [[Boulevarden]], [[Svendsgade]], [[Haraldsgade]] og [[Johannesgade]]. <br />
<br />
Kirken blev indviet 1941. Arkitekt H. Lønborg-Jensen. Kirken rummer flere stilelementer, såvel romanske som gotiske. Kirkens første præst var [[Haldor Hald]] (1941-46), der i 1944 blev arresteret af besættelsesmagten og ført først til Frøslev og derefter koncentrationslejren Neuengamme, hvor han var interneret i 14 dage. <br />
<br />
Ved kirken står en mindesten for befrielsen 5. maj 1945 med tekst af digteren [[Anton Berntsen]]. Kirkens klokke kaldes Vejles fredsklokke, taget i brug 6. april 1946.<br />
<br />
== Historie ==<br />
[[Sct. Johannes Sogn]] er udskilt fra Vejle [[Vor Frelsers Sogn]] og Vejle [[Sct. Nicolai Sogn]]. Fra [[Menighedshuset]], Vesterbrogade var der - allerede adskillige år før Sct. Johannes Kirke blev bygget blevet grundlagt - et kirkeligt arbejde i Vestbyen v.h.a. præsterne ved [[Sct. Nicolai Kirke]]. Menighedshuset fungerede i denne periode som kapel, og én af præsterne ved Sct. Nicolai Kirke (C. O. Tscherning-Møller) var distriktspræst for Vestbyen. I øvrigt var der et vist modsætningsforhold mellem de to bysogne i forhold til Vestbyen. Vor Frelsers Sogn ønskede primært at bruge kræfterne på menighedshuset, mens Sct. Nicolai Sogn arbejdede for, at der skulle bygges en decideret kirke i bydelen.<br />
<br />
Kirken er tegnet af arkitekt H. Lønborg-Jensen og bygget i en pastiche-stil, der omfatter såvel romanske som gotiske islæt. Grundstenen nedlagdes 1939, kirken blev indviet i september 1941. Kirkens indre er gennemgribende renoveret i 1991 - 1992.<br />
<br />
== Udsmykning ==<br />
Af kirkens inventar kan nævnes altertavle og prædikestol. Altertavlen er udsmykket af kunstneren Ole Søndergaard. Den er trefløjet og fremstiller korsfæstelsen og nogle personer i nutids-dragter. Derudover kalkmaleri på kirkens korvæg forestillende Kristus på Dommedag, ligeledes malet af Ole Søndergaard.<br />
<br />
I kirken er som kirkeskib ophængt skoleskibet "København". Der findes derudover et kors, der oprindelig anvendtes som alterudsmykning, inden altertavlen blev opstillet, samt Ole Søndergaards skitse til alterudsmykningen. Kirkens oprindelige barokorgel bygget af fa. [[Frobenius]] i 1956 - udvidet og ombygget af fa. Bruno Christensen & sønner, Terkelsbøl i 1983. <br />
I dag findes der i øvrigt også et mindre flytbart orgel samt et flygel i kirkerummet.<br />
I forbindelse med lukningen af Østre Kapel 2011, kom orglet til sct. Johannes Kirke<br />
Kirkens messeklæder: En hvid/gylden festhagel fra 1941, taget ud af brug i løbet af 1970'erne, en grøn messehagel (Dansk Paramenthandel) fra 1971, en violet messehagel (Dansk Paramenthandel) fra 1980, en rød messehagel (fremstillet af lærer Kitta Andersen, lærer Maria Sørensen og magister Nina Damsgaard fra menigheden) i 1981 og en ny hvid / gylden hagel, hvor dele af den gamle festhagel er genanvendt som patchwork (fremstillet af samme kreds fra menigheden) i 1981. Derudover råder kirken over to stolaer: en hvid/violet og en <br />
rød/grøn.<br />
<br />
== Kirkebogsførende sognepræster ved Sct. Johannes Kirke ==<br />
* Haldor Hald: 1941 - 1946 (flyttet, død i embedet som biskop over Lolland Falster Stift 1969) <br />
* Børge Mosumgaard: 1948 - 1978 (pensioneret)<br />
* Gunnar Andreassen: 1978 - 1986 (derefter sognepræst i Resen-Humlum sogn)<br />
* Leif Johan Linnemann Arffmann: 1987 - 2018 (fra 1989 tillige provst over Vejle Provsti)<br />
* Dorte Volck Paulsen: 2018 - (fra 2018 tillige provst over Vejle Provsti)<br />
<br />
== Kaldskapellaner / Residerende kapellaner fra 1984 benævnt "sognepræster" ved kirken ==<br />
* Marius Lauridsen 1944 - 1953 (derefter res. kap. ved Timotheus Kirke, Valby)<br />
* Oluf Jørgensen 1953 - 1956 (derefter sp. i Sønder Asmindrup sogn)<br />
* Svend Christian H. Thorning 1956 - 1965 (fratrådt - ansat som seminarielektor i Skive)<br />
* Knud Grønning Kjærgaard 1965 - 1974 (derefter sp. i Henne og Lønne sogne)<br />
* Olaf Willumsen 1974 - 1978 (opr. udd. ingeniør, særudd. pensioneret fra stillingen)<br />
* Leif Johan Linnemann Arffmann 1978 - 1987 (derefter kirkebogsførende sognepræst og provst - se ovenfor)<br />
* Øyvind Foss 1987 - 1994 (fratrådt - ansat som vicerektor i Kristianssand, Norge)<br />
* Lone Klok 1995 - 2018 (ansat i kombinationsstilling med Sct. Maria Hospice) <br />
* Lisbeth Frøkjær Smed 2001 -<br />
* Sarah Kragh Dedieu 2018 -<br />
<br />
== Præsteboliger ==<br />
Den kirkebogsførende sognepræst har embedsbolig Jellingvej 39.<br />
<br />
Sognet har vedr. den øvrige præstestilling indtil 1962 disponeret over en af AABs lejligheder på adressen Svendsgade 28 som embedsbolig. Efter 1962 tjente denne bolig som bolig for kirkens kordegn. Fra 1962 har sognet haft en præstebolig på adressen Skjoldsgade 4. Da pastor Olaf Willumsen var den sidste præst, der beboede denne, blev den solgt i begyndelsen af 1990'erne.<br />
<br />
== Organister ==<br />
* Mary Andersen: 1941 - 1956<br />
* Knud Erik Haahr: 1956 - 1980<br />
* Jens Gjørtsvang Lauridsen: 1980 - 2016<br />
* Matthias Geiger: 2016 -<br />
<br />
== Reference ==<br />
* http://www.sct-johannes-vejle.dk/ - Kirkens hjemmeside<br />
* http://www.sogn.dk/sanktjohannes-vejle/ - Sogneportalen<br />
* http://da.wikipedia.org/wiki/Sankt_Johannes_Sogn_(Vejle_Kommune) - Dansk Wikipedia<br />
<br />
--[[Bruger:Flemming Meng Sørensen|FMS]] 29. mar 2011, 16:23 (UTC)<br />
<br />
<br />
==Litteratur==<br />
Arfmann, L. (red) m. fl.: Træk af Johanneskirkens historie K, 1991<br />
<br />
==Billeder==<br />
<gallery><br />
Billede:Johannes2.jpg|Præsteindsættelse i kirken søndag den 19. maj 1947<br />
Billede:Johannes3.jpg|Sct. Johannes Kirke i Vejle, ca. 1965<br />
</gallery><br />
<br />
[[Kategori:Religiøse huse]]</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Sct._Johannes_KirkeSct. Johannes Kirke2022-03-15T12:00:06Z<p>Flemming Meng Sørensen: /* Udsmykning */</p>
<hr />
<div>[[Billede:Johannes1.jpg|300px|thumb|right|Vestbyens nye kirke, 1941-42]]<br />
Beliggende i Vejles nordvestlige del mellem [[Boulevarden]], [[Svendsgade]], [[Haraldsgade]] og [[Johannesgade]]. <br />
<br />
Kirken blev indviet 1941. Arkitekt H. Lønborg-Jensen. Kirken rummer flere stilelementer, såvel romanske som gotiske. Kirkens første præst var [[Haldor Hald]] (1941-46), der i 1944 blev arresteret af besættelsesmagten og ført først til Frøslev og derefter koncentrationslejren Neuengamme, hvor han var interneret i 14 dage. <br />
<br />
Ved kirken står en mindesten for befrielsen 5. maj 1945 med tekst af digteren [[Anton Berntsen]]. Kirkens klokke kaldes Vejles fredsklokke, taget i brug 6. april 1946.<br />
<br />
== Historie ==<br />
[[Sct. Johannes Sogn]] er udskilt fra Vejle [[Vor Frelsers Sogn]] og Vejle [[Sct. Nicolai Sogn]]. Fra [[Menighedshuset]], Vesterbrogade var der - allerede adskillige år før Sct. Johannes Kirke blev bygget blevet grundlagt - et kirkeligt arbejde i Vestbyen v.h.a. præsterne ved [[Sct. Nicolai Kirke]]. Menighedshuset fungerede i denne periode som kapel, og én af præsterne ved Sct. Nicolai Kirke (C. O. Tscherning-Møller) var distriktspræst for Vestbyen. I øvrigt var der et vist modsætningsforhold mellem de to bysogne i forhold til Vestbyen. Vor Frelsers Sogn ønskede primært at bruge kræfterne på menighedshuset, mens Sct. Nicolai Sogn arbejdede for, at der skulle bygges en decideret kirke i bydelen.<br />
<br />
Kirken er tegnet af arkitekt H. Lønborg-Jensen og bygget i en pastiche-stil, der omfatter såvel romanske som gotiske islæt. Grundstenen nedlagdes 1939, kirken blev indviet i september 1941. Kirkens indre er gennemgribende renoveret i 1991 - 1992.<br />
<br />
== Udsmykning ==<br />
Af kirkens inventar kan nævnes altertavle og prædikestol. Altertavlen er udsmykket af kunstneren Ole Søndergaard. Den er trefløjet og fremstiller korsfæstelsen og nogle personer i nutids-dragter. Derudover kalkmaleri på kirkens korvæg forestillende Kristus på Dommedag, ligeledes malet af Ole Søndergaard.<br />
<br />
I kirken er som kirkeskib ophængt skoleskibet "København". Der findes derudover et kors, der oprindelig anvendtes som alterudsmykning, inden altertavlen blev opstillet, samt Ole Søndergaards skitse til alterudsmykningen. Kirkens oprindelige barokorgel bygget af fa. [[Frobenius]] i 1956 - udvidet og ombygget af fa. Bruno Christensen & sønner, Terkelsbøl i 1983. <br />
I dag findes der i øvrigt også et mindre flytbart orgel samt et flygel i kirkerummet.<br />
I forbindelse med lukningen af Østre Kapel 2011, kom orglet til sct. Johannes Kirke<br />
Kirkens messeklæder: En hvid/gylden festhagel fra 1941, taget ud af brug i løbet af 1970'erne, en grøn messehagel (Dansk Paramenthandel) fra 1971, en violet messehagel (Dansk Paramenthandel) fra 1980, en rød messehagel (fremstillet af lærer Kitta Andersen, lærer Maria Sørensen og magister Nina Damsgaard fra menigheden) i 1981 og en ny hvid / gylden hagel, hvor dele af den gamle festhagel er genanvendt som patchwork (fremstillet af samme kreds fra menigheden) i 1981. Derudover råder kirken over to stolaer: en hvid/violet og en <br />
rød/grøn.<br />
<br />
== Kirkebogsførende sognepræster ved Sct. Johannes Kirke ==<br />
* Haldor Hald: 1941 - 1946 (flyttet, død i embedet som biskop over Lolland Falster Stift 1969) <br />
* Børge Mosumgaard: 1948 - 1978 (pensioneret)<br />
* Gunnar Andreassen: 1978 - 1986 (derefter sognepræst i Resen-Humlum sogn)<br />
* Leif Johan Linnemann Arffmann: 1987 - 2018 (fra 1989 tillige provst over Vejle Provsti)<br />
* Dorte Volck Paulsen: 2018 - (fra 2018 tillige provst over Vejle Provsti)<br />
<br />
== Kaldskapellaner / Residerende kapellaner fra 1984 benævnt "sognepræster" ved kirken ==<br />
* Marius Lauridsen 1944 - 1953 (derefter res. kap. ved Timotheus Kirke, Valby)<br />
* Oluf Jørgensen 1953 - 1956 (derefter sp. i Sønder Asmindrup sogn)<br />
* Svend Christian H. Thorning 1956 - 1965 (fratrådt - ansat som seminarielektor i Skive)<br />
* Knud Grønning Kjærgaard 1965 - 1974 (derefter sp. i Henne og Lønne sogne)<br />
* Olaf Willumsen 1974 - 1978 (opr. udd. ingeniør, særudd. pensioneret fra stillingen)<br />
* Leif Johan Linnemann Arffmann 1978 - 1987 - 2018 (derefter kirkebogsførende sognepræst og provst)<br />
* Øyvind Foss 1987 - 1994 (fratrådt - ansat som vicerektor i Kristianssand, Norge)<br />
* Lone Klok 1995 - 2018 (ansat i kombinationsstilling med Sct. Maria Hospice) <br />
* Lisbeth Frøkjær Smed 2001 -<br />
* Sarah Kragh Dedieu 2018 -<br />
<br />
== Præsteboliger ==<br />
Den kirkebogsførende sognepræst har embedsbolig Jellingvej 39.<br />
<br />
Sognet har vedr. den øvrige præstestilling indtil 1962 disponeret over en af AABs lejligheder på adressen Svendsgade 28 som embedsbolig. Efter 1962 tjente denne bolig som bolig for kirkens kordegn. Fra 1962 har sognet haft en præstebolig på adressen Skjoldsgade 4. Da pastor Olaf Willumsen var den sidste præst, der beboede denne, blev den solgt i begyndelsen af 1990'erne.<br />
<br />
== Organister ==<br />
* Mary Andersen: 1941 - 1956<br />
* Knud Erik Haahr: 1956 - 1980<br />
* Jens Gjørtsvang Lauridsen: 1980 - 2016<br />
* Matthias Geiger: 2016 -<br />
<br />
== Reference ==<br />
* http://www.sct-johannes-vejle.dk/ - Kirkens hjemmeside<br />
* http://www.sogn.dk/sanktjohannes-vejle/ - Sogneportalen<br />
* http://da.wikipedia.org/wiki/Sankt_Johannes_Sogn_(Vejle_Kommune) - Dansk Wikipedia<br />
<br />
--[[Bruger:Flemming Meng Sørensen|FMS]] 29. mar 2011, 16:23 (UTC)<br />
<br />
<br />
==Litteratur==<br />
Arfmann, L. (red) m. fl.: Træk af Johanneskirkens historie K, 1991<br />
<br />
==Billeder==<br />
<gallery><br />
Billede:Johannes2.jpg|Præsteindsættelse i kirken søndag den 19. maj 1947<br />
Billede:Johannes3.jpg|Sct. Johannes Kirke i Vejle, ca. 1965<br />
</gallery><br />
<br />
[[Kategori:Religiøse huse]]</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Sct._Norberts_KirkeSct. Norberts Kirke2021-11-19T15:32:37Z<p>Flemming Meng Sørensen: </p>
<hr />
<div>Beliggende på [[Blegbanken]]. <br />
<br />
Katolsk kirke indviet 1924. Tegnet af arkitekt F. Wipfler. Treskibet bygning i gotisk stil. Ved den østlige ende er indrettet præstebolig.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
== Sct. Norberts Kirke ==<br />
[[Fil:400px-Sctnfront.jpg|thumb|right|400px|Sct. Norberts Kirke, Påskedag 2003]]<br />
<br />
'''Sct. Norberts Kirke''' er sognekirke for Vejles katolske menighed. Den er indviet i 1924 som afløser for menighedens kapel, der var indrettet i apoteker Daugaards tidligere hestestald på [[Blegbanken]]. Den er tegnet af Odense-arkitekten F. Wipfler i nygotisk stil. Siden grundlæggelsen af menigheden i 1904 har Vejle været betjent af præster, der samtidig var ordensbrødre fra præmonstratenserklostret i Averbode i Belgien, det var derfor naturligt, at kirken fik sit navn efter Den hellige Norbert, præmonstratenserordenens grundlægger. Kirken er her fotograferet påskedag i 2003. De tre flag foran kirken er (fra venstre): Vatikanstatens flag, Dannebrog og præmonstratenserordenens flag. Ved siden af kirken ses [[Sct. Norberts Skole]], grundlagt 1905.<br />
<br />
== Den katolske kirke i Vejle indtil 1536 ==<br />
Fra Den hellige Ansgar begyndte sit virke i Danmark og frem til 1536, var Danmark et katolsk land. I Vejle var der således et [[Sortebrødrekloster]], der lå omtrent dér, hvor Rådhuset ligger i dag. Sortebrødrenes virke i Vejle har efterladt sig flere synlige og hørlige spor: I midten af 1920'erne fandt man ved [[Jagtvej]] munkenes teglovn, som de havde benyttet til fremstilling af mursten til deres bygningsværker i byen. Det var især folkemindesamleren [[Evald Tang Kristensen]]s store fortjeneste, at ovnen blev fritlagt. I dag er teglovnen synlig for publikum men dog forsynet med en tagbygning, der skåner den mod vejr og vind. Sortebrødrenes gamle klosterklokke hænger i dag i tårnet i [[Vejle Rådhus]] og slår sine timeslag over byen, og når man i kvarteret omkring rådhuset har måttet lave gravearbejder, er man næsten hver gang stødt på gravsteder fra klostrets kirkegård. <br />
<br />
<br />
== Den katolske kirke i Vejle efter 1536 ==<br />
Da den danske konge Christian III i 1536 besluttede at kirken i hans rige(r) skulle ordnes efter reformatoren Martin Luthers teologi, randt den katolske kirkes æra i Danmark i første omgang ud. I modsætning til Sverige og England, hvor bispekollegierne gik over til "den nye tro", sendtes de danske katolske biskopper i fængsel, og Luthers ven Burgenhagen kom til Danmark for at vie de nye lutherske "superintendenter", som de lutherske biskopper hed i starten. Dermed satte den lutherske kirke sig udenfor den apostolske succession. I Vejle forstummede således den gregorianske kirkesang - ja faktisk var den næsten forstummet i forvejen, idet klostret i Vejle var lille og ikke havde omfattet mange brødre i de sidste år af klostrets eksistens. Byens borgere fik lov til at plyndre klostret for mursten og andre anvendelige bygningsdele, idet dog én fløj af klostret indeholdende munkenes kapitelsal fik lov til at blive stående nu som byens rådhus. Byens borgere - som andre af kongens undersåtter - skyndte sig at bekende sig til den nye lære, idet det var strafbart at være andet end evangelisk-luthersk efter reformationen. <br />
<br />
<br />
== Den katolske kirke efter 1849 - Præmonstratenserne ==<br />
Med junigrundloven af 5. juni 1849 indførtes der religionsfrihed i Danmark. Indtil 1849 havde der været en katolsk kirke i København (af hensyn til udenlandske katolske gesandtskaber) og én i Fredericia, der var erklæret "åben by", hvorfor der fandtes såvel en katolsk som en reformert kirke i byen samt en synagoge. Langsomt vendte den katolske kirke herefter tilbage til Danmark. Til Vejle kom den 2. februar 1904, hvor de to belgiske præster Simon Eyckens og Josef Brems læste den første messe. Det foregik i et værelse over [[Løve Apoteket]], idet apoteker Daugaard, der ikke selv var katolik, havde givet præsterne logi. <br />
<br />
<br />
== Sct. Norberts Kirke og den katolske bydel ==<br />
[[Fil:180px-Sctnint.jpg|thumb|center|200px|Interiør fra kirken]]<br />
Præsterne købte nu af apotekeren det stykke land, der afgrænses af [[Omløbsåen]] mod vest og syd, Blegbanken mod nord og [[Fjellegade]] mod øst. Området skulle blive kendt som "den katolske bydel" i Vejle. Skole og hospital fik man hurtigt bygget, og apotekerens tidligere hestestald lod sig indrette til kapel. I 1922 - midt under arbejdet med at bygge en egentlig kirke i Vejle, blev Josef Brems kaldet som "apostolisk vikar" eller biskop for den katolske kirke i Danmark. Han måtte således forlade Vejle, og hans yngre broder Adolf Brems måtte tage over som sognepræst. Kirken stod færdig i 1924 og kompletterer sammen med skolebygningen fra 1937 og Sct. Maria Hospitalet (1913) den "katolske bydel". <br />
<br />
Ændringerne i den katolske messe som følge af 2. Vatikanerkoncil i 1964, satte sit præg på kirkens indre: <br />
<br />
Det gamle højalter måtte vige pladsen for et fritstående alterbord, idet præsterne nu skulle forrette størstedelen af messen vendt mod menigheden. Samtidig fjernede man kommunionsbænkene (afskærmningen, der "hegnede" koret af fra selve kirkeskibet). Det oprindelige fritstående alterbord er i 90'erne blevet erstattet af et nyt, fremstillet af de oprindelige smukt udskårne kommunionsbænke. I 1974 fik kirken nye glasmosaikruder udfærdiget af kunstmaleren Nis Schmidt, der tilhører menigheden.<br />
<br />
<br />
<br />
== Farverige præmonstratensere ==<br />
[[Fil:Stappers.jpg|thumb|right|180px|p. Stappers]]<br />
Byen har altid set med venlige øjne på de socialt engagerede Mariasøstre og de livskloge, humoristiske og ganske ofte også kreative præster fra Averbode. Én af kirkens senere sognepræster Frans Vervoort opretholdt sideløbende en lille karriere som kunstmaler, en anden præst, Raymond Minnaert, har ved flere lejligheder demonstreret sin smukke sangstemme i gregoriansk sang - endda på CD - og i duet med rock-sangeren Lars Muhl! <br />
<br />
Blandt kirkens mange farverige præster kan også nævnes Edward Stappers (1922 - 1999) <br />
<br />
Stappers fik som ung præst besked på at tage til Danmark i 1948, og som sine ordensbrødre ankom han hertil uden at kende sproget. Efter sigende var hans hjemve så stærk, at han om aftenen stod og stirrede længselsfuldt efter de tog, som kørte sydpå. Så traf han en beslutning og fordanskede sig. Han fik venner mange steder i byen langt udover katolske kredse. Byens socialdemokratiske borgmester satte ham højt, og det samme gjorde en stor gruppe folkekirkepræster - også dem, der ikke stod den katolske kirke nær teologisk. I 1967 blev han kaldet som Abbed for klostret i Averbode, og han kunne vende hjem. Men nu var det med vemod, at han måtte forlade "sit" Vejle, så han betingede sig, dels at afgangsklasserne på Sct. Norberts Skole hvert år skulle komme til Averbode på ekskursion, så han kunne holde kontakten med Vejle på den måde, dels at han efter 20 år som abbed, når han havde nået en normal "pensionsalder" kunne vende "hjem" til Vejle igen. Det gjorde han, og han fik 12 gode år ved kirken og i Sct. Norberts Skoles bestyrelse, og han blev kendt af hvert eneste barn på skolen som "skolens morfar". <br />
<br />
Willem Wuyts, Stappers' efterfølger som sognepræst, kunne nævnes. En karismatisk person, der med den livskloge humor, af samme støbning som også den nuværende sognepræst Jan Ophoff. De har især været væsentlige drivkræfter i den katolske kirkes åbning mod andre kristne trossamfund i byen. I godt 20 år var Willem Wuyts også redaktør af "Katolsk Orientering". <br />
<br />
I juli 2021 rejste pastor Henri Kerkhofs og diakon Baudouin Willocx tilbage til klostret i Averbode efter endt embedsperiode i Vejle og Kolding, og 1. november fulgte pastor Jan Ophoff efter. Hermed ophører Averbodes tilstedeværelse i Vejle, men præmonstratenserne er her stadig, idet præsterne Michael (Gregor) Pahl, o.praem, Jakob Johannes Mannheimer, o.praem og Julian Rainer Backe, o.praem. fra præmonstratenserabbediet Duisburg-Hamborn i Tyskland har overtaget ansvaret for menighederne i Vejle og Fredericia.<br />
<br />
<br />
== Sognepræster ved Sct. Norberts Kirke ==<br />
*p. Josef Brems, o.præm. 1904 - 1922 (Derefter katolsk biskop til 1938) <br />
*p. Adolf Brems, o.præm. 1922 - 1929 <br />
*p. Theo Op de Coul, o.præm. 1929 - 1936 <br />
*p. August Druyts, o.præm. 1936 - 1937 <br />
*p. Frans Vervoort, o.præm. 1937 - 1956 <br />
*p. Edward Stappers, o.præm. 1956 - 1967 (Derefter abbed i Averbode) <br />
*p. Willem Wuyts, o.præm. 1967 - 1976 <br />
*p. Henri Kerkhofs, o.præm. 1976 - 1990 <br />
*p. Jan Ophoff, o.præm. 1990 - 2021<br />
*p. Michael (Gregor) Pahl o.praem. 2021<br />
<br />
==Litteratur==<br />
Følgende jubilæumsskrifter:<br />
*Skt. Norberts Menighed, Vejle 1904 - 1954 (Vejle, 1954) <br />
*Skt. Norberts Menighed, Vejle - 75 år (Vejle, 1979) <br />
*Sct. Norberts Menighed, Vejle 1904 - 2004 (Vejle, 2004) <br />
*Sankt Norberts Skole, Vejle - 75 år (Vejle, 1980) <br />
*Sct. Norberts Skole 1905 - 2005 (Vejle, 2005) <br />
*- kærlighed - tryghed -tillid -glæde (om Mariasøstrenes Børnehave, Vejle, 2002) <br />
Hjemmesider <br />
*[http://www.sct-norberts-bornehave.dk/ Sct. Norberts Børnehave]<br />
*[http://www.sct-norberts-skole.dk/ Sct. Norberts Skole]<br />
*[http://www.sct-norberts-kirke.dk/ Sct. Norberts Kirke] <br />
*[http://www.katolsk.dk/ Den katolske kirke i Danmark] <br />
*[http://www.abdijaverbode.be/intro.php Klostret i Averbode, Belgien]<br />
<br />
--[[Bruger:Flemming Meng Sørensen|FMS]] 22. mar 2011, 23:02 (UTC)<br />
<br />
==Billeder==<br />
<gallery><br />
Billede:SctNorberts1.jpg|Procession uden for kirken ved indvielsen, 20. juli 1924<br />
Billede:SctNorberts2.jpg|Sct. Norberts Kirke, ca. 1940<br />
Billede:SctNorberts3.jpg|Interiør i Sct. Norberts Kirke, 1987<br />
</gallery><br />
<br />
[[Kategori:Religiøse huse]]</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Sct._Norberts_KirkeSct. Norberts Kirke2021-11-19T15:31:27Z<p>Flemming Meng Sørensen: </p>
<hr />
<div>Beliggende på [[Blegbanken]]. <br />
<br />
Katolsk kirke indviet 1924. Tegnet af arkitekt F. Wipfler. Treskibet bygning i gotisk stil. Ved den østlige ende er indrettet præstebolig.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
== Sct. Norberts Kirke ==<br />
[[Fil:400px-Sctnfront.jpg|thumb|right|400px|Sct. Norberts Kirke, Påskedag 2003]]<br />
<br />
'''Sct. Norberts Kirke''' er sognekirke for Vejles katolske menighed. Den er indviet i 1924 som afløser for menighedens kapel, der var indrettet i apoteker Daugaards tidligere hestestald på [[Blegbanken]]. Den er tegnet af Odense-arkitekten F. Wipfler i nygotisk stil. Siden grundlæggelsen af menigheden i 1904 har Vejle været betjent af præster, der samtidig var ordensbrødre fra præmonstratenserklostret i Averbode i Belgien, det var derfor naturligt, at kirken fik sit navn efter Den hellige Norbert, præmonstratenserordenens grundlægger. Kirken er her fotograferet påskedag i 2003. De tre flag foran kirken er (fra venstre): Vatikanstatens flag, Dannebrog og præmonstratenserordenens flag. Ved siden af kirken ses [[Sct. Norberts Skole]], grundlagt 1905.<br />
<br />
== Den katolske kirke i Vejle indtil 1536 ==<br />
Fra Den hellige Ansgar begyndte sit virke i Danmark og frem til 1536, var Danmark et katolsk land. I Vejle var der således et [[Sortebrødrekloster]], der lå omtrent dér, hvor Rådhuset ligger i dag. Sortebrødrenes virke i Vejle har efterladt sig flere synlige og hørlige spor: I midten af 1920'erne fandt man ved [[Jagtvej]] munkenes teglovn, som de havde benyttet til fremstilling af mursten til deres bygningsværker i byen. Det var især folkemindesamleren [[Evald Tang Kristensen]]s store fortjeneste, at ovnen blev fritlagt. I dag er teglovnen synlig for publikum men dog forsynet med en tagbygning, der skåner den mod vejr og vind. Sortebrødrenes gamle klosterklokke hænger i dag i tårnet i [[Vejle Rådhus]] og slår sine timeslag over byen, og når man i kvarteret omkring rådhuset har måttet lave gravearbejder, er man næsten hver gang stødt på gravsteder fra klostrets kirkegård. <br />
<br />
<br />
== Den katolske kirke i Vejle efter 1536 ==<br />
Da den danske konge Christian III i 1536 besluttede at kirken i hans rige(r) skulle ordnes efter reformatoren Martin Luthers teologi, randt den katolske kirkes æra i Danmark i første omgang ud. I modsætning til Sverige og England, hvor bispekollegierne gik over til "den nye tro", sendtes de danske katolske biskopper i fængsel, og Luthers ven Burgenhagen kom til Danmark for at vie de nye lutherske "superintendenter", som de lutherske biskopper hed i starten. Dermed satte den lutherske kirke sig udenfor den apostolske succession. I Vejle forstummede således den gregorianske kirkesang - ja faktisk var den næsten forstummet i forvejen, idet klostret i Vejle var lille og ikke havde omfattet mange brødre i de sidste år af klostrets eksistens. Byens borgere fik lov til at plyndre klostret for mursten og andre anvendelige bygningsdele, idet dog én fløj af klostret indeholdende munkenes kapitelsal fik lov til at blive stående nu som byens rådhus. Byens borgere - som andre af kongens undersåtter - skyndte sig at bekende sig til den nye lære, idet det var strafbart at være andet end evangelisk-luthersk efter reformationen. <br />
<br />
<br />
== Den katolske kirke efter 1849 - Præmonstratenserne ==<br />
Med junigrundloven af 5. juni 1849 indførtes der religionsfrihed i Danmark. Indtil 1849 havde der været en katolsk kirke i København (af hensyn til udenlandske katolske gesandtskaber) og én i Fredericia, der var erklæret "åben by", hvorfor der fandtes såvel en katolsk som en reformert kirke i byen samt en synagoge. Langsomt vendte den katolske kirke herefter tilbage til Danmark. Til Vejle kom den 2. februar 1904, hvor de to belgiske præster Simon Eyckens og Josef Brems læste den første messe. Det foregik i et værelse over [[Løve Apoteket]], idet apoteker Daugaard, der ikke selv var katolik, havde givet præsterne logi. <br />
<br />
<br />
== Sct. Norberts Kirke og den katolske bydel ==<br />
[[Fil:180px-Sctnint.jpg|thumb|center|200px|Interiør fra kirken]]<br />
Præsterne købte nu af apotekeren det stykke land, der afgrænses af [[Omløbsåen]] mod vest og syd, Blegbanken mod nord og [[Fjellegade]] mod øst. Området skulle blive kendt som "den katolske bydel" i Vejle. Skole og hospital fik man hurtigt bygget, og apotekerens tidligere hestestald lod sig indrette til kapel. I 1922 - midt under arbejdet med at bygge en egentlig kirke i Vejle, blev Josef Brems kaldet som "apostolisk vikar" eller biskop for den katolske kirke i Danmark. Han måtte således forlade Vejle, og hans yngre broder Adolf Brems måtte tage over som sognepræst. Kirken stod færdig i 1924 og kompletterer sammen med skolebygningen fra 1937 og Sct. Maria Hospitalet (1913) den "katolske bydel". <br />
<br />
Ændringerne i den katolske messe som følge af 2. Vatikanerkoncil i 1964, satte sit præg på kirkens indre: <br />
<br />
Det gamle højalter måtte vige pladsen for et fritstående alterbord, idet præsterne nu skulle forrette størstedelen af messen vendt mod menigheden. Samtidig fjernede man kommunionsbænkene (afskærmningen, der "hegnede" koret af fra selve kirkeskibet). Det oprindelige fritstående alterbord er i 90'erne blevet erstattet af et nyt, fremstillet af de oprindelige smukt udskårne kommunionsbænke. I 1974 fik kirken nye glasmosaikruder udfærdiget af kunstmaleren Nis Schmidt, der tilhører menigheden.<br />
<br />
<br />
<br />
== Farverige præmonstratensere ==<br />
[[Fil:Stappers.jpg|thumb|right|180px|p. Stappers]]<br />
Byen har altid set med venlige øjne på de socialt engagerede Mariasøstre og de livskloge, humoristiske og ganske ofte også kreative præster fra Averbode. Én af kirkens senere sognepræster Frans Vervoort opretholdt sideløbende en lille karriere som kunstmaler, en anden præst, Raymond Minnaert, har ved flere lejligheder demonstreret sin smukke sangstemme i gregoriansk sang - endda på CD - og i duet med rock-sangeren Lars Muhl! <br />
<br />
Blandt kirkens mange farverige præster kan også nævnes Edward Stappers (1922 - 1999) <br />
<br />
Stappers fik som ung præst besked på at tage til Danmark i 1948, og som sine ordensbrødre ankom han hertil uden at kende sproget. Efter sigende var hans hjemve så stærk, at han om aftenen stod og stirrede længselsfuldt efter de tog, som kørte sydpå. Så traf han en beslutning og fordanskede sig. Han fik venner mange steder i byen langt udover katolske kredse. Byens socialdemokratiske borgmester satte ham højt, og det samme gjorde en stor gruppe folkekirkepræster - også dem, der ikke stod den katolske kirke nær teologisk. I 1967 blev han kaldet som Abbed for klostret i Averbode, og han kunne vende hjem. Men nu var det med vemod, at han måtte forlade "sit" Vejle, så han betingede sig, dels at afgangsklasserne på Sct. Norberts Skole hvert år skulle komme til Averbode på ekskursion, så han kunne holde kontakten med Vejle på den måde, dels at han efter 20 år som abbed, når han havde nået en normal "pensionsalder" kunne vende "hjem" til Vejle igen. Det gjorde han, og han fik 12 gode år ved kirken og i Sct. Norberts Skoles bestyrelse, og han blev kendt af hvert eneste barn på skolen som "skolens morfar". <br />
<br />
Willem Wuyts, Stappers' efterfølger som sognepræst, kunne nævnes. En karismatisk person, der med den livskloge humor, af samme støbning som også den nuværende sognepræst Jan Ophoff. De har især været væsentlige drivkræfter i den katolske kirkes åbning mod andre kristne trossamfund i byen. I godt 20 år var Willem Wuyts også redaktør af "Katolsk Orientering". <br />
<br />
I juli 2021 rejste pastor Henri Kerkhofs og diakon Baudouin Willocx tilbage til klostret i Averbode efter endt embedsperiode i Vejle og Kolding, og 1. november fulgte pastor Jan Ophoff efter. Hermed ophører Averbodes tilstedeværelse i Vejle, men præmonstratenserne er her stadig, idet præsterne Michael (Gregor) Pahl, o.praem, Jakob Johannes Mannheimer, o.praem og Julian Rainer Backe fra præmonstratenserabbediet Duisburg-Hamborn i Tyskland har overtaget ansvaret for menighederne i Vejle og Fredericia.<br />
<br />
<br />
== Sognepræster ved Sct. Norberts Kirke ==<br />
*p. Josef Brems, o.præm. 1904 - 1922 (Derefter katolsk biskop til 1938) <br />
*p. Adolf Brems, o.præm. 1922 - 1929 <br />
*p. Theo Op de Coul, o.præm. 1929 - 1936 <br />
*p. August Druyts, o.præm. 1936 - 1937 <br />
*p. Frans Vervoort, o.præm. 1937 - 1956 <br />
*p. Edward Stappers, o.præm. 1956 - 1967 (Derefter abbed i Averbode) <br />
*p. Willem Wuyts, o.præm. 1967 - 1976 <br />
*p. Henri Kerkhofs, o.præm. 1976 - 1990 <br />
*p. Jan Ophoff, o.præm. 1990 - 2021<br />
*p. Michael (Gregor) Pahl o.praem. 2021<br />
<br />
==Litteratur==<br />
Følgende jubilæumsskrifter:<br />
*Skt. Norberts Menighed, Vejle 1904 - 1954 (Vejle, 1954) <br />
*Skt. Norberts Menighed, Vejle - 75 år (Vejle, 1979) <br />
*Sct. Norberts Menighed, Vejle 1904 - 2004 (Vejle, 2004) <br />
*Sankt Norberts Skole, Vejle - 75 år (Vejle, 1980) <br />
*Sct. Norberts Skole 1905 - 2005 (Vejle, 2005) <br />
*- kærlighed - tryghed -tillid -glæde (om Mariasøstrenes Børnehave, Vejle, 2002) <br />
Hjemmesider <br />
*[http://www.sct-norberts-bornehave.dk/ Sct. Norberts Børnehave]<br />
*[http://www.sct-norberts-skole.dk/ Sct. Norberts Skole]<br />
*[http://www.sct-norberts-kirke.dk/ Sct. Norberts Kirke] <br />
*[http://www.katolsk.dk/ Den katolske kirke i Danmark] <br />
*[http://www.abdijaverbode.be/intro.php Klostret i Averbode, Belgien]<br />
<br />
--[[Bruger:Flemming Meng Sørensen|FMS]] 22. mar 2011, 23:02 (UTC)<br />
<br />
==Billeder==<br />
<gallery><br />
Billede:SctNorberts1.jpg|Procession uden for kirken ved indvielsen, 20. juli 1924<br />
Billede:SctNorberts2.jpg|Sct. Norberts Kirke, ca. 1940<br />
Billede:SctNorberts3.jpg|Interiør i Sct. Norberts Kirke, 1987<br />
</gallery><br />
<br />
[[Kategori:Religiøse huse]]</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Flemming_Hundevad_MengFlemming Hundevad Meng2021-01-08T14:57:18Z<p>Flemming Meng Sørensen: </p>
<hr />
<div>Født 1. juli 1957 i Vejle som søn af Maskinassistent Poul Erik Sørensen og hustru Rita. Gift siden 1980 med (pensioneret) overlærer Maria. <br />
<br />
Nysproglig student, Rosborg Gymnasium 1976. Cand.mag. (musikvidenskab Aarhus Universitet) 1982. Private sangstudier hos lektor Morten Slæbo, Lystrup (1983-86). Det blev især mødet med den kompetente og utraditionelle lektor i musik på Rosborg Gymnasium, Gustav Jahn, der blev bestemmende for valg af livsbane.<br />
<br />
Lærer ved Vejle Kommunes Musikskole 1978-1991, konst. leder samme sted 1991-92, musikskoleleder Vejle 1992-2007, musikskolechef, Musikskolen Vejle Kommune 2007-2020, derefter pensioneret.<br />
<br />
Har opretholdt en lille men konstant karriere som barytonsanger sammen m. bl.a. pianisterne Tove Frederiksen og Willy Stolarczyk.<br />
<br />
Komponist til en række sange og salmer bl.a. sammen med lektor Niels Stengaard, Nivå, provst Leif Arffmann, Vejle og sognepræst Karsten H. Petersen, Sct. Nicolai Kirke, Vejle.<br />
<br />
'''Aktiv inden for den lokale (musik)historie med udgivelser som:'''<br />
*Musiklivet i Vejle, byhistorisk forlag 1977<br />
*Viseekspeditioner fra Vejle - Percy Grainger og Evald Tang Kristensen og deres samarbejde" redigeret af Fredy Jensen, forlaget Humilitas 1982.<br />
*25 år for fuld musik (red.), Vejle Kommunes Musikskole 2000<br />
*Musik kan føre til så meget" - redaktion, Musikskolen Vejle Kommune 2016<br />
*Musikhistoriske Byvandringer (sammen med Jørgen Gram Christensen), byhistorisk forlag 2018.<br />
'''Derudover bidrag til forskellige udgivelser som bl.a.:''' <br />
*"En helt ny begyndelse" (1973-1998 - Rosborg 25 år i udvikling, Rosborg Amtsgymnasium & HF)<br />
*"Vejles musikliv i trediverne" (Vejle Kunstmuseum, 1989)<br />
*Spil! Studér!! Undervis!!!" Lise Stolarczyk, forlaget VejleMus 2005 ("Den ideelle musikskoleledelse" s. 106).<br />
*"Festskrift til Willy Stolarczyk" red. sammen m. Lise Stolarczyk (Musikskolen Vejle Kommune 2011)<br />
* Lokkemad - Musik for store og små maver", Willy Stolarczyk (red.), Willys eget forlag 2012. sammen m. Christoffer Meng.<br />
'''Artikler i "Vejlebogen":'''<br />
*1992: "Musikdirektørernes indtogsmarch"<br />
*1996: "De røde bybusser - historien om Vejle Byomnibusser 1922-1974"<br />
*1999: "Komponisten Percy Grainger - og hans arbejde i Vejle"<br />
*2003: "Husrum og hjerterum. Oplandskrig og nødgymnasium - starten på Rosborg Gymnasium. (Sammen med rektor Erling Kristensen).<br />
*2013: "Orpheline Olsen - en vejlensisk/københavnsk musikpionér<br />
*2018: "Fra Vejle over Frederikssund til Stubbekøbing" - om ingeniør Jørn Berg<br />
*2020: "En høj, krøllet litterat fra Vejle" - om lektor Ove Elmer Ancker<br />
<br />
'''Har haft sæde i:'''<br />
*Dansk Musikpædagogisk Forenings bestyrelse, 1983-1987<br />
*Bestyrelsen for Vejle Musikforening af 1983, 1983-1985<br />
*Bestyrelsen for Sct. Norberts Skole, Vejle (forældrevalgt), 1998-2004<br />
*Bestyrelsen for Sct. Norberts Skole, Vejle (valgt af den katolske menighed), 2009-<br />
*Bestyrelsen for Rosborg Amtsgymnasium og HF, 2003-2006<br />
<br />
Leverer i samarbejde med bibliotekar Jørgen Gram Christensen artikler om litteratur ("Flemming Mengs Reol") fra 2020 på Vejle Bibiliotekernes hjemmeside.<br />
<br />
'''Navneændringer:'''<br />
*Flemming Sørensen 1957-1997<br />
*Flemming Meng Sørensen 1997-2011<br />
*Flemming Hundevad Meng Sørensen 2011-2013<br />
*Flemming Hundevad Meng 2013-<br />
Navneændringerne er begrundet i tilknytningen på mødrene (mormoderens) side til de sønderjyske Meng- og Hundevad-slægter.</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Flemming_Hundevad_MengFlemming Hundevad Meng2021-01-08T14:55:17Z<p>Flemming Meng Sørensen: </p>
<hr />
<div>Født 1. juli 1957 i Vejle som søn af Maskinassistent Poul Erik Sørensen og hustru Rita. Gift siden 1980 med (pensioneret) overlærer Maria. <br />
<br />
Nysproglig student, Rosborg Gymnasium 1976. Cand.mag. (musikvidenskab Aarhus Universitet) 1982. Private sangstudier hos lektor Morten Slæbo, Lystrup (1983-86). Det blev især mødet med den kompetente og utraditionelle lektor i musik på Rosborg Gymnasium, Gustav Jahn, der blev bestemmende for valg af livsbane.<br />
<br />
Lærer ved Vejle Kommunes Musikskole 1978-1991, konst. leder samme sted 1991-92, musikskoleleder Vejle 1992-2007, musikskolechef, Musikskolen Vejle Kommune 2007-2020, derefter pensioneret.<br />
<br />
Har opretholdt en lille men konstant karriere som barytonsanger sammen m. bl.a. pianisterne Tove Frederiksen og Willy Stolarczyk.<br />
<br />
Komponist til en række sange og salmer bl.a. sammen med lektor Niels Stengaard, Nivå, provst Leif Arffmann, Vejle og sognepræst Karsten H. Petersen, Sct. Nicolai Kirke, Vejle.<br />
<br />
'''Aktiv inden for den lokale (musik)historie med udgivelser som:'''<br />
*Musiklivet i Vejle, byhistorisk forlag 1977<br />
*Viseekspeditioner fra Vejle - Percy Grainger og Evald Tang Kristensen og deres samarbejde" redigeret af Fredy Jensen, forlaget Humilitas 1982.<br />
*25 år for fuld musik (red.), Vejle Kommunes Musikskole 2000<br />
*Musik kan føre til så meget" - redaktion, Musikskolen Vejle Kommune 2016<br />
*Musikhistoriske Byvandringer (sammen med Jørgen Gram Christensen), byhistorisk forlag 2018.<br />
'''Derudover bidrag til forskellige udgivelser som bl.a.:''' <br />
*"En helt ny begyndelse" (1973-1998 - Rosborg 25 år i udvikling, Rosborg Amtsgymnasium & HF)<br />
*"Vejles musikliv i trediverne" (Vejle Kunstmuseum, 1989)<br />
*Spil! Studér!! Undervis!!!" Lise Stolarczyk, forlaget VejleMus 2005 ("Den ideelle musikskoleledelse" s. 106.<br />
*"Festskrift til Willy Stolarczyk" red. sammen m. Lise Stolarczyk (Musikskolen Vejle Kommune 2011)<br />
* Lokkemad - Musik for store og små maver", Willy Stolarczyk (red.), Willys eget forlag 2012. <br />
'''Artikler i "Vejlebogen":'''<br />
*1992: "Musikdirektørernes indtogsmarch"<br />
*1996: "De røde bybusser - historien om Vejle Byomnibusser 1922-1974"<br />
*1999: "Komponisten Percy Grainger - og hans arbejde i Vejle"<br />
*2003: "Husrum og hjerterum. Oplandskrig og nødgymnasium - starten på Rosborg Gymnasium. (Sammen med rektor Erling Kristensen).<br />
*2013: "Orpheline Olsen - en vejlensisk/københavnsk musikpionér<br />
*2018: "Fra Vejle over Frederikssund til Stubbekøbing" - om ingeniør Jørn Berg<br />
*2020: "En høj, krøllet litterat fra Vejle" - om lektor Ove Elmer Ancker<br />
<br />
'''Har haft sæde i:'''<br />
*Dansk Musikpædagogisk Forenings bestyrelse, 1983-1987<br />
*Bestyrelsen for Vejle Musikforening af 1983, 1983-1985<br />
*Bestyrelsen for Sct. Norberts Skole, Vejle (forældrevalgt), 1998-2004<br />
*Bestyrelsen for Sct. Norberts Skole, Vejle (valgt af den katolske menighed), 2009-<br />
*Bestyrelsen for Rosborg Amtsgymnasium og HF, 2003-2006<br />
<br />
Leverer i samarbejde med bibliotekar Jørgen Gram Christensen artikler om litteratur ("Flemming Mengs Reol") fra 2020 på Vejle Bibiliotekernes hjemmeside.<br />
<br />
'''Navneændringer:'''<br />
*Flemming Sørensen 1957-1997<br />
*Flemming Meng Sørensen 1997-2011<br />
*Flemming Hundevad Meng Sørensen 2011-2013<br />
*Flemming Hundevad Meng 2013-<br />
Navneændringerne er begrundet i tilknytningen på mødrene (mormoderens) side til de sønderjyske Meng- og Hundevad-slægter.</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Flemming_Hundevad_MengFlemming Hundevad Meng2021-01-08T14:50:29Z<p>Flemming Meng Sørensen: </p>
<hr />
<div>Født 1. juli 1957 i Vejle som søn af Maskinassistent Poul Erik Sørensen og hustru Rita. Gift siden 1980 med (pensioneret) overlærer Maria. <br />
<br />
Nysproglig student, Rosborg Gymnasium 1976. Cand.mag. (musikvidenskab Aarhus Universitet) 1982. Private sangstudier hos lektor Morten Slæbo, Lystrup (1983-86). Det blev især mødet med den kompetente og utraditionelle lektor i musik på Rosborg Gymnasium, Gustav Jahn, der blev bestemmende for valg af livsbane.<br />
<br />
Lærer ved Vejle Kommunes Musikskole 1978-1991, konst. leder samme sted 1991-92, musikskoleleder Vejle 1992-2007, musikskolechef, Musikskolen Vejle Kommune 2007-2020, derefter pensioneret.<br />
<br />
Har opretholdt en lille men konstant karriere som barytonsanger sammen m. bl.a. pianisterne Tove Frederiksen og Willy Stolarczyk.<br />
<br />
Komponist til en række sange og salmer bl.a. sammen med lektor Niels Stengaard, Nivå, provst Leif Arffmann, Vejle og sognepræst Karsten H. Petersen, Sct. Nicolai Kirke, Vejle.<br />
<br />
'''Aktiv inden for den lokale (musik)historie med udgivelser som:'''<br />
*Musiklivet i Vejle, byhistorisk forlag 1977<br />
*Viseekspeditioner fra Vejle - Percy Grainger og Evald Tang Kristensen og deres samarbejde" redigeret af Fredy Jensen, forlaget Humilitas 1982.<br />
*25 år for fuld musik (red.), Vejle Kommunes Musikskole 2000<br />
*Musik kan føre til så meget" - redaktion, Musikskolen Vejle Kommune 2016<br />
*Musikhistoriske Byvandringer (sammen med Jørgen Gram Christensen), byhistorisk forlag 2018.<br />
'''Derudover bidrag til forskellige udgivelser som bl.a.:''' <br />
*"En helt ny begyndelse" (1973-1998 - Rosborg 25 år i udvikling, Rosborg Amtsgymnasium & HF)<br />
*"Vejles musikliv i trediverne" (Vejle Kunstmuseum, 1989)<br />
*Spil! Studér! Undervis!!!" Lise Stolarczyk, forlaget VejleMus 2005<br />
*"Festskrift til Willy Stolarczyk" red. sammen m. Lise Stolarczyk (Musikskolen Vejle Kommune 2011)<br />
* Lokkemad - Musik for store og små maver", Willy Stolarczyk (red.), Willys eget forlag 2012. <br />
'''Artikler i "Vejlebogen":'''<br />
*1992: "Musikdirektørernes indtogsmarch"<br />
*1996: "De røde bybusser - historien om Vejle Byomnibusser 1922-1974"<br />
*1999: "Komponisten Percy Grainger - og hans arbejde i Vejle"<br />
*2003: "Husrum og hjerterum. Oplandskrig og nødgymnasium - starten på Rosborg Gymnasium. (Sammen med rektor Erling Kristensen).<br />
*2013: "Orpheline Olsen - en vejlensisk/københavnsk musikpionér<br />
*2018: "Fra Vejle over Frederikssund til Stubbekøbing" - om ingeniør Jørn Berg<br />
*2020: "En høj, krøllet litterat fra Vejle" - om lektor Ove Elmer Ancker<br />
<br />
'''Har haft sæde i:'''<br />
*Dansk Musikpædagogisk Forenings bestyrelse, 1983-1987<br />
*Bestyrelsen for Vejle Musikforening af 1983, 1983-1985<br />
*Bestyrelsen for Sct. Norberts Skole, Vejle (forældrevalgt), 1998-2004<br />
*Bestyrelsen for Sct. Norberts Skole, Vejle (valgt af den katolske menighed), 2009-<br />
*Bestyrelsen for Rosborg Amtsgymnasium og HF, 2003-2006<br />
<br />
Leverer i samarbejde med bibliotekar Jørgen Gram Christensen artikler om litteratur ("Flemming Mengs Reol") fra 2020 på Vejle Bibiliotekernes hjemmeside.<br />
<br />
'''Navneændringer:'''<br />
*Flemming Sørensen 1957-1997<br />
*Flemming Meng Sørensen 1997-2011<br />
*Flemming Hundevad Meng Sørensen 2011-2013<br />
*Flemming Hundevad Meng 2013-<br />
Navneændringerne er begrundet i tilknytningen på mødrene (mormoderens) side til de sønderjyske Meng- og Hundevad-slægter.</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Flemming_Hundevad_MengFlemming Hundevad Meng2021-01-08T14:49:55Z<p>Flemming Meng Sørensen: </p>
<hr />
<div>Født 1. juli 1957 i Vejle som søn af Maskinassistent Poul Erik Sørensen og hustru Rita. Gift siden 1980 med (pensioneret) overlærer Maria. <br />
<br />
Nysproglig student, Rosborg Gymnasium 1976. Cand.mag. (musikvidenskab Aarhus Universitet) 1982. Private sangstudier hos lektor Morten Slæbo, Lystrup (1983-86). Det blev især mødet med den kompetente og originale lektor i musik på Rosborg Gymnasium, Gustav Jahn, der blev bestemmende for valg af livsbane.<br />
<br />
Lærer ved Vejle Kommunes Musikskole 1978-1991, konst. leder samme sted 1991-92, musikskoleleder Vejle 1992-2007, musikskolechef, Musikskolen Vejle Kommune 2007-2020, derefter pensioneret.<br />
<br />
Har opretholdt en lille men konstant karriere som barytonsanger sammen m. bl.a. pianisterne Tove Frederiksen og Willy Stolarczyk.<br />
<br />
Komponist til en række sange og salmer bl.a. sammen med lektor Niels Stengaard, Nivå, provst Leif Arffmann, Vejle og sognepræst Karsten H. Petersen, Sct. Nicolai Kirke, Vejle.<br />
<br />
'''Aktiv inden for den lokale (musik)historie med udgivelser som:'''<br />
*Musiklivet i Vejle, byhistorisk forlag 1977<br />
*Viseekspeditioner fra Vejle - Percy Grainger og Evald Tang Kristensen og deres samarbejde" redigeret af Fredy Jensen, forlaget Humilitas 1982.<br />
*25 år for fuld musik (red.), Vejle Kommunes Musikskole 2000<br />
*Musik kan føre til så meget" - redaktion, Musikskolen Vejle Kommune 2016<br />
*Musikhistoriske Byvandringer (sammen med Jørgen Gram Christensen), byhistorisk forlag 2018.<br />
'''Derudover bidrag til forskellige udgivelser som bl.a.:''' <br />
*"En helt ny begyndelse" (1973-1998 - Rosborg 25 år i udvikling, Rosborg Amtsgymnasium & HF)<br />
*"Vejles musikliv i trediverne" (Vejle Kunstmuseum, 1989)<br />
*Spil! Studér! Undervis!!!" Lise Stolarczyk, forlaget VejleMus 2005<br />
*"Festskrift til Willy Stolarczyk" red. sammen m. Lise Stolarczyk (Musikskolen Vejle Kommune 2011)<br />
* Lokkemad - Musik for store og små maver", Willy Stolarczyk (red.), Willys eget forlag 2012. <br />
'''Artikler i "Vejlebogen":'''<br />
*1992: "Musikdirektørernes indtogsmarch"<br />
*1996: "De røde bybusser - historien om Vejle Byomnibusser 1922-1974"<br />
*1999: "Komponisten Percy Grainger - og hans arbejde i Vejle"<br />
*2003: "Husrum og hjerterum. Oplandskrig og nødgymnasium - starten på Rosborg Gymnasium. (Sammen med rektor Erling Kristensen).<br />
*2013: "Orpheline Olsen - en vejlensisk/københavnsk musikpionér<br />
*2018: "Fra Vejle over Frederikssund til Stubbekøbing" - om ingeniør Jørn Berg<br />
*2020: "En høj, krøllet litterat fra Vejle" - om lektor Ove Elmer Ancker<br />
<br />
'''Har haft sæde i:'''<br />
*Dansk Musikpædagogisk Forenings bestyrelse, 1983-1987<br />
*Bestyrelsen for Vejle Musikforening af 1983, 1983-1985<br />
*Bestyrelsen for Sct. Norberts Skole, Vejle (forældrevalgt), 1998-2004<br />
*Bestyrelsen for Sct. Norberts Skole, Vejle (valgt af den katolske menighed), 2009-<br />
*Bestyrelsen for Rosborg Amtsgymnasium og HF, 2003-2006<br />
<br />
Leverer i samarbejde med bibliotekar Jørgen Gram Christensen artikler om litteratur ("Flemming Mengs Reol") fra 2020 på Vejle Bibiliotekernes hjemmeside.<br />
<br />
'''Navneændringer:'''<br />
*Flemming Sørensen 1957-1997<br />
*Flemming Meng Sørensen 1997-2011<br />
*Flemming Hundevad Meng Sørensen 2011-2013<br />
*Flemming Hundevad Meng 2013-<br />
Navneændringerne er begrundet i tilknytningen på mødrene (mormoderens) side til de sønderjyske Meng- og Hundevad-slægter.</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Flemming_Hundevad_MengFlemming Hundevad Meng2021-01-08T11:07:15Z<p>Flemming Meng Sørensen: </p>
<hr />
<div>Født 1. juli 1957 i Vejle som søn af Maskinassistent Poul Erik Sørensen og hustru Rita. Gift siden 1980 med (pensioneret) overlærer Maria. <br />
<br />
Nysproglig student, Rosborg Gymnasium 1976. Cand.mag. (musikvidenskab Aarhus Universitet) 1982. Private sangstudier hos lektor Morten Slæbo, Lystrup. Det blev især mødet med den kompetente og originale lektor i musik på Rosborg Gymnasium, Gustav Jahn, der blev bestemmende for valg af livsbane.<br />
<br />
Lærer ved Vejle Kommunes Musikskole 1978-1991, konst. leder samme sted 1991-92, musikskoleleder Vejle 1992-2007, musikskolechef, Musikskolen Vejle Kommune 2007-2020, derefter pensioneret.<br />
<br />
Har opretholdt en lille men konstant karriere som barytonsanger sammen m. bl.a. pianisterne Tove Frederiksen og Willy Stolarczyk.<br />
<br />
Komponist til en række sange og salmer bl.a. sammen med lektor Niels Stengaard, Nivå, provst Leif Arffmann, Vejle og sognepræst Karsten H. Petersen, Sct. Nicolai Kirke, Vejle.<br />
<br />
'''Aktiv inden for den lokale (musik)historie med udgivelser som:'''<br />
*Musiklivet i Vejle, byhistorisk forlag 1977<br />
*Viseekspeditioner fra Vejle - Percy Grainger og Evald Tang Kristensen og deres samarbejde" redigeret af Fredy Jensen, forlaget Humilitas 1982.<br />
*25 år for fuld musik (red.), Vejle Kommunes Musikskole 2000<br />
*Musik kan føre til så meget" - redaktion, Musikskolen Vejle Kommune 2016<br />
*Musikhistoriske Byvandringer (sammen med Jørgen Gram Christensen), byhistorisk forlag 2018.<br />
'''Derudover bidrag til forskellige udgivelser som bl.a.:''' <br />
*"En helt ny begyndelse" (1973-1998 - Rosborg 25 år i udvikling, Rosborg Amtsgymnasium & HF)<br />
*"Vejles musikliv i trediverne" (Vejle Kunstmuseum, 1989)<br />
*Spil! Studér! Undervis!!!" Lise Stolarczyk, forlaget VejleMus 2005<br />
*"Festskrift til Willy Stolarczyk" red. sammen m. Lise Stolarczyk (Musikskolen Vejle Kommune 2011)<br />
* Lokkemad - Musik for store og små maver", Willy Stolarczyk (red.), Willys eget forlag 2012. <br />
'''Artikler i "Vejlebogen":'''<br />
*1992: "Musikdirektørernes indtogsmarch"<br />
*1996: "De røde bybusser - historien om Vejle Byomnibusser 1922-1974"<br />
*1999: "Komponisten Percy Grainger - og hans arbejde i Vejle"<br />
*2003: "Husrum og hjerterum. Oplandskrig og nødgymnasium - starten på Rosborg Gymnasium. (Sammen med rektor Erling Kristensen).<br />
*2013: "Orpheline Olsen - en vejlensisk/københavnsk musikpionér<br />
*2018: "Fra Vejle over Frederikssund til Stubbekøbing" - om ingeniør Jørn Berg<br />
*2020: "En høj, krøllet litterat fra Vejle" - om lektor Ove Elmer Ancker<br />
<br />
'''Har haft sæde i:'''<br />
*Dansk Musikpædagogisk Forenings bestyrelse, 1983-1987<br />
*Bestyrelsen for Vejle Musikforening af 1983, 1983-1985<br />
*Bestyrelsen for Sct. Norberts Skole, Vejle (forældrevalgt), 1998-2004<br />
*Bestyrelsen for Sct. Norberts Skole, Vejle (valgt af den katolske menighed), 2009-<br />
*Bestyrelsen for Rosborg Amtsgymnasium og HF, 2003-2006<br />
<br />
Leverer i samarbejde med bibliotekar Jørgen Gram Christensen artikler om litteratur ("Flemming Mengs Reol") fra 2020 på Vejle Bibiliotekernes hjemmeside.<br />
<br />
'''Navneændringer:'''<br />
*Flemming Sørensen 1957-1997<br />
*Flemming Meng Sørensen 1997-2011<br />
*Flemming Hundevad Meng Sørensen 2011-2013<br />
*Flemming Hundevad Meng 2013-<br />
Navneændringerne er begrundet i tilknytningen på mødrene (mormoderens) side til de sønderjyske Meng- og Hundevad-slægter.</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Flemming_Hundevad_MengFlemming Hundevad Meng2021-01-08T10:53:22Z<p>Flemming Meng Sørensen: </p>
<hr />
<div>Født 1. juli 1957 i Vejle som søn af Maskinassistent Poul Erik Sørensen og hustru Rita. Gift siden 1980 med (pensioneret) overlærer Maria. <br />
<br />
Nysproglig student, Rosborg Gymnasium 1976. Cand.mag. (musikvidenskab Aarhus Universitet) 1982. Private sangstudier hos lektor Morten Slæbo, Lystrup. Det blev især mødet med den kompetente og originale lektor i musik på Rosborg Gymnasium, Gustav Jahn, der blev bestemmende for valg af livsbane.<br />
<br />
Lærer ved Vejle Kommunes Musikskole 1978-1991, konst. leder samme sted 1991-92, musikskoleleder Vejle 1992-2007, musikskolechef, Musikskolen Vejle Kommune 2007-2020, derefter pensioneret.<br />
<br />
Har opretholdt en lille men konstant karriere som barytonsanger sammen m. bl.a. pianisterne Tove Frederiksen og Willy Stolarczyk.<br />
<br />
Komponist til en række sange og salmer bl.a. sammen med lektor Niels Stengaard, Nivå, provst Leif Arffmann, Vejle og sognepræst Karsten H. Petersen, Sct. Nicolai Kirke, Vejle.<br />
<br />
'''Aktiv inden for den lokale (musik)historie med udgivelser som:'''<br />
*Musiklivet i Vejle, byhistorisk forlag 1977<br />
*Viseekspeditioner fra Vejle - Percy Grainger og Evald Tang Kristensen og deres samarbejde" redigeret af Fredy Jensen, forlaget Humilitas 1982.<br />
*25 år for fuld musik (red.), Vejle Kommunes Musikskole 2000<br />
*Musik kan føre til så meget" - redaktion, Musikskolen Vejle Kommune 2016<br />
*Musikhistoriske Byvandringer (sammen med Jørgen Gram Christensen), byhistorisk forlag 2018.<br />
'''Derudover bidrag til forskellige udgivelser som bl.a.:''' <br />
*"En helt ny begyndelse" (1973-1998 - Rosborg 25 år i udvikling, Rosborg Amtsgymnasium & HF)<br />
*"Vejles musikliv i trediverne" (Vejle Kunstmuseum, 1989)<br />
*"Festskrift til Willy Stolarczyk" red. sammen m. Lise Stolarczyk (Musikskolen Vejle Kommune 2011)<br />
* Lokkemad - Musik for store og små maver", Willy Stolarczyk (red.), Willys eget forlag 2012. <br />
'''Artikler i "Vejlebogen":'''<br />
*1992: "Musikdirektørernes indtogsmarch"<br />
*1996: "De røde bybusser - historien om Vejle Byomnibusser 1922-1974"<br />
*1999: "Komponisten Percy Grainger - og hans arbejde i Vejle"<br />
*2003: "Husrum og hjerterum. Oplandskrig og nødgymnasium - starten på Rosborg Gymnasium. (Sammen med rektor Erling Kristensen).<br />
*2013: "Orpheline Olsen - en vejlensisk/københavnsk musikpionér<br />
*2018: "Fra Vejle over Frederikssund til Stubbekøbing" - om ingeniør Jørn Berg<br />
*2020: "En høj, krøllet litterat fra Vejle" - om lektor Ove Elmer Ancker<br />
<br />
'''Har haft sæde i:'''<br />
*Dansk Musikpædagogisk Forenings bestyrelse, 1983-1987<br />
*Bestyrelsen for Vejle Musikforening af 1983, 1983-1985<br />
*Bestyrelsen for Sct. Norberts Skole, Vejle (forældrevalgt), 1998-2004<br />
*Bestyrelsen for Sct. Norberts Skole, Vejle (valgt af den katolske menighed), 2009-<br />
*Bestyrelsen for Rosborg Amtsgymnasium og HF, 2003-2006<br />
<br />
Leverer i samarbejde med bibliotekar Jørgen Gram Christensen artikler om litteratur ("Flemming Mengs Reol") fra 2020 på Vejle Bibiliotekernes hjemmeside.<br />
<br />
'''Navneændringer:'''<br />
*Flemming Sørensen 1957-1997<br />
*Flemming Meng Sørensen 1997-2011<br />
*Flemming Hundevad Meng Sørensen 2011-2013<br />
*Flemming Hundevad Meng 2013-<br />
Navneændringerne er begrundet i tilknytningen på mødrene (mormoderens) side til de sønderjyske Meng- og Hundevad-slægter.</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Flemming_Hundevad_MengFlemming Hundevad Meng2021-01-08T10:52:53Z<p>Flemming Meng Sørensen: </p>
<hr />
<div>Født 1. juli 1957 i Vejle som søn af Maskinassistent Poul Erik Sørensen og hustru Rita. Gift siden 1980 med (pensioneret) overlærer Maria. <br />
<br />
Nysproglig student, Rosborg Gymnasium 1976. Cand.mag. (musikvidenskab Aarhus Universitet) 1982. Private sangstudier hos lektor Morten Slæbo, Lystrup. Det blev især mødet med den kompetente og originale lektor i musik på Rosborg Gymnasium, Gustav Jahn, der blev bestemmende for valg af livsbane.<br />
<br />
Lærer ved Vejle Kommunes Musikskole 1978-1991, konst. leder samme sted 1991-92, musikskoleleder Vejle 1992-2007, musikskolechef, Musikskolen Vejle Kommune 2007-2020, derefter pensioneret.<br />
<br />
Har opretholdt en lille men konstant karriere som barytonsanger sammen m. bl.a. pianisterne Tove Frederiksen og Willy Stolarczyk.<br />
<br />
Komponist til en række sange og salmer bl.a. sammen med lektor Niels Stengaard, Nivå, provst Leif Arffmann, Vejle og sognepræst Karsten H. Petersen, Sct. Nicolai Kirke, Vejle.<br />
<br />
'''Aktiv inden for den lokale (musik)historie med udgivelser som:'''<br />
*Musiklivet i Vejle, byhistorisk forlag 1977<br />
*Viseekspeditioner fra Vejle - Percy Grainger og Evald Tang Kristensen og deres samarbejde" redigeret af Fredy Jensen, forlaget Humilitas 1982.<br />
*25 år for fuld musik (red.), Vejle Kommunes Musikskole 2000<br />
*Musik kan føre til så meget" - redaktion, Musikskolen Vejle Kommune 2016<br />
*Musikhistoriske Byvandringer (sammen med Jørgen Gram Christensen), byhistorisk forlag 2018.<br />
'''Derudover bidrag til forskellige udgivelser som bl.a.:''' <br />
*"En helt ny begyndelse" (1973-1998 - Rosborg 25 år i udvikling, Rosborg Amtsgymnasium & HF)<br />
*"Vejles musikliv i trediverne" (Vejle Kunstmuseum, 1989)<br />
*"Festskrift til Willy Stolarczyk" red. sammen m. Lise Stolarczyk (Musikskolen Vejle Kommune 2011)<br />
* Lokkemad - Musik for store og små maver", Willy Stolarczyk (red.), Willys eget forlag 2012. <br />
'''Artikler i "Vejlebogen":'''<br />
*1992: "Musikdirektørernes indtogsmarch"<br />
*1996: "De røde bybusser - historien om Vejle Byomnibusser 1922-1974"<br />
*1999: "Komponisten Percy Grainger - og hans arbejde i Vejle"<br />
*2003: "Husrum og hjerterum. Oplandskrig og nødgymnasium - starten på Rosborg Gymnasium. (Sammen med rektor Erling Kristensen).<br />
*2013: "Orpheline Olsen - en vejlensisk/københavnsk musikpionér<br />
*2018: "Fra Vejle over Frederikssund til Stubbekøbing" - om ingeniør Jørn Berg<br />
*2020: "En høj, krøllet litterat fra Vejle" - om lektor Ove Elmer Ancker<br />
<br />
Har haft sæde i:<br />
*Dansk Musikpædagogisk Forenings bestyrelse, 1983-1987<br />
*Bestyrelsen for Vejle Musikforening af 1983, 1983-1985<br />
*Bestyrelsen for Sct. Norberts Skole, Vejle (forældrevalgt), 1998-2004<br />
*Bestyrelsen for Sct. Norberts Skole, Vejle (valgt af den katolske menighed), 2009-<br />
*Bestyrelsen for Rosborg Amtsgymnasium og HF, 2003-2006<br />
<br />
Leverer i samarbejde med bibliotekar Jørgen Gram Christensen artikler om litteratur ("Flemming Mengs Reol") fra 2020 på Vejle Bibiliotekernes hjemmeside.<br />
<br />
Navneændringer:<br />
*Flemming Sørensen 1957-1997<br />
*Flemming Meng Sørensen 1997-2011<br />
*Flemming Hundevad Meng Sørensen 2011-2013<br />
*Flemming Hundevad Meng 2013-<br />
Navneændringerne er begrundet i tilknytningen på mødrene (mormoderens) side til de sønderjyske Meng- og Hundevad-slægter.</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Flemming_Hundevad_MengFlemming Hundevad Meng2021-01-08T10:51:39Z<p>Flemming Meng Sørensen: </p>
<hr />
<div>Født 1. juli 1957 i Vejle som søn af Maskinassistent Poul Erik Sørensen og hustru Rita. Gift siden 1980 med (pensioneret) overlærer Maria. <br />
<br />
Nysproglig student, Rosborg Gymnasium 1976. Cand.mag. (musikvidenskab Aarhus Universitet) 1982. Private sangstudier hos lektor Morten Slæbo, Lystrup. Det blev især mødet med den kompetente og originale lektor i musik på Rosborg Gymnasium, Gustav Jahn, der blev bestemmende for valg af livsbane.<br />
<br />
Lærer ved Vejle Kommunes Musikskole 1978-1991, konst. leder samme sted 1991-92, musikskoleleder Vejle 1992-2007, musikskolechef, Musikskolen Vejle Kommune 2007-2020, derefter pensioneret.<br />
<br />
Har opretholdt en lille men konstant karriere som barytonsanger sammen m. bl.a. pianisterne Tove Frederiksen og Willy Stolarczyk.<br />
<br />
Komponist til en række sange og salmer bl.a. sammen med lektor Niels Stengaard, Nivå, provst Leif Arffmann, Vejle og sognepræst Karsten H. Petersen, Sct. Nicolai Kirke, Vejle.<br />
<br />
Aktiv inden for den lokale (musik)historie med udgivelser som:<br />
*Musiklivet i Vejle, byhistorisk forlag 1977<br />
*Viseekspeditioner fra Vejle - Percy Grainger og Evald Tang Kristensen og deres samarbejde" redigeret af Fredy Jensen, forlaget Humilitas 1982.<br />
*25 år for fuld musik (red.), Vejle Kommunes Musikskole 2000<br />
*Musik kan føre til så meget" - redaktion, Musikskolen Vejle Kommune 2016<br />
*Musikhistoriske Byvandringer (sammen med Jørgen Gram Christensen), byhistorisk forlag 2018.<br />
*Derudover bidrag til forskellige udgivelser som bl.a.: <br />
*"En helt ny begyndelse" (1973-1998 - Rosborg 25 år i udvikling, Rosborg Amtsgymnasium & HF)<br />
*"Vejles musikliv i trediverne" (Vejle Kunstmuseum, 1989)<br />
*"Festskrift til Willy Stolarczyk" red. sammen m. Lise Stolarczyk (Musikskolen Vejle Kommune 2011)<br />
* Lokkemad - Musik for store og små maver", Willy Stolarczyk (red.), Willys eget forlag 2012. <br />
Artikler i "Vejlebogen":<br />
*1992: "Musikdirektørernes indtogsmarch"<br />
*1996: "De røde bybusser - historien om Vejle Byomnibusser 1922-1974"<br />
*1999: "Komponisten Percy Grainger - og hans arbejde i Vejle"<br />
*2003: "Husrum og hjerterum. Oplandskrig og nødgymnasium - starten på Rosborg Gymnasium. (Sammen med rektor Erling Kristensen).<br />
*2013: "Orpheline Olsen - en vejlensisk/københavnsk musikpionér<br />
*2018: "Fra Vejle over Frederikssund til Stubbekøbing" - om ingeniør Jørn Berg<br />
*2020: "En høj, krøllet litterat fra Vejle" - om lektor Ove Elmer Ancker<br />
<br />
Har haft sæde i:<br />
*Dansk Musikpædagogisk Forenings bestyrelse, 1983-1987<br />
*Bestyrelsen for Vejle Musikforening af 1983, 1983-1985<br />
*Bestyrelsen for Sct. Norberts Skole, Vejle (forældrevalgt), 1998-2004<br />
*Bestyrelsen for Sct. Norberts Skole, Vejle (valgt af den katolske menighed), 2009-<br />
*Bestyrelsen for Rosborg Amtsgymnasium og HF, 2003-2006<br />
<br />
Leverer i samarbejde med bibliotekar Jørgen Gram Christensen artikler om litteratur ("Flemming Mengs Reol") fra 2020 på Vejle Bibiliotekernes hjemmeside.<br />
<br />
Navneændringer:<br />
*Flemming Sørensen 1957-1997<br />
*Flemming Meng Sørensen 1997-2011<br />
*Flemming Hundevad Meng Sørensen 2011-2013<br />
*Flemming Hundevad Meng 2013-<br />
Navneændringerne er begrundet i tilknytningen på mødrene (mormoderens) side til de sønderjyske Meng- og Hundevad-slægter.</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Flemming_Hundevad_MengFlemming Hundevad Meng2021-01-08T10:14:37Z<p>Flemming Meng Sørensen: </p>
<hr />
<div>Født 1. juli 1957 i Vejle som søn af Maskinassistent Poul Erik Sørensen og hustru Rita. Gift siden 1980 med (pensioneret) overlærer Maria. <br />
<br />
Nysproglig student, Rosborg Gymnasium 1976. Cand.mag. (musikvidenskab Aarhus Universitet) 1982. Private sangstudier hos lektor Morten Slæbo, Lystrup. Det blev især mødet med den kompetente og originale lektor i musik på Rosborg Gymnasium, Gustav Jahn, der blev bestemmende for valg af livsbane.<br />
<br />
Lærer ved Vejle Kommunes Musikskole 1978-1991, konst. leder samme sted 1991-92, musikskoleleder Vejle 1992-2007, musikskolechef, Musikskolen Vejle Kommune 2007-2020, derefter pensioneret.<br />
<br />
Har opretholdt en lille men konstant karriere som barytonsanger sammen m. bl.a. pianisterne Tove Frederiksen og Willy Stolarczyk.<br />
<br />
Komponist til en række sange og salmer bl.a. sammen med lektor Niels Stengaard, Nivå, provst Leif Arffmann, Vejle og sognepræst Karsten H. Petersen, Sct. Nicolai Kirke, Vejle.<br />
<br />
Aktiv inden for den lokale (musik)historie med udgivelser som:<br />
Musiklivet i Vejle, byhistorisk forlag 1977<br />
25 år for fuld musik (red.), Vejle Kommunes Musikskole 2000<br />
Musikhistoriske Byvandringer (sammen med Jørgen Gram Christensen), byhistorisk forlag 2018.<br />
Artikler i "Vejlebogen":<br />
*1992: "Musikdirektørernes indtogsmarch"<br />
*1996: "De røde bybusser - historien om Vejle Byomnibusser 1922-1974"<br />
*1999: "Komponisten Percy Grainger - og hans arbejde i Vejle"<br />
*2003: "Husrum og hjerterum. Oplandskrig og nødgymnasium - starten på Rosborg Gymnasium. (Sammen med rektor Erling Kristensen).<br />
*2013: "Orpheline Olsen - en vejlensisk/københavnsk musikpionér<br />
*2018: "Fra Vejle over Frederikssund til Stubbekøbing" - om ingeniør Jørn Berg<br />
*2020: "En høj, krøllet litterat fra Vejle" - om lektor Ove Elmer Ancker<br />
<br />
Har haft sæde i:<br />
*Dansk Musikpædagogisk Forenings bestyrelse, 1983-1987<br />
*Bestyrelsen for Vejle Musikforening af 1983, 1983-1985<br />
*Bestyrelsen for Sct. Norberts Skole, Vejle (forældrevalgt), 1998-2004<br />
*Bestyrelsen for Sct. Norberts Skole, Vejle (valgt af den katolske menighed), 2009-<br />
*Bestyrelsen for Rosborg Amtsgymnasium og HF, 2003-2006<br />
<br />
Leverer i samarbejde med bibliotekar Jørgen Gram Christensen artikler om litteratur ("Flemming Mengs Reol") fra 2020 på Vejle Bibiliotekernes hjemmeside.<br />
<br />
Navneændringer:<br />
*Flemming Sørensen 1957-1997<br />
*Flemming Meng Sørensen 1997-2011<br />
*Flemming Hundevad Meng Sørensen 2011-2013<br />
*Flemming Hundevad Meng 2013-<br />
Navneændringerne er begrundet i tilknytningen på mødrene (mormoderens) side til de sønderjyske Meng- og Hundevad-slægter.</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Flemming_Hundevad_MengFlemming Hundevad Meng2021-01-08T10:12:53Z<p>Flemming Meng Sørensen: </p>
<hr />
<div>Født 1. juli 1957 i Vejle som søn af Maskinassistent Poul Erik Sørensen og hustru Rita. Gift siden 1980 med (pensioneret) overlærer Maria. <br />
<br />
Nysproglig student, Rosborg Gymnasium 1976. Cand.mag. (musikvidenskab Aarhus Universitet) 1982. Private sangstudier hos lektor Morten Slæbo, Lystrup. Det blev især mødet med den kompetente og originale lektor i musik på Rosborg Gymnasium, Gustav Jahn, der blev bestemmende for valg af livsbane.<br />
<br />
Lærer ved Vejle Kommunes Musikskole 1978-1991, konst. leder samme sted 1991-92, musikskoleleder Vejle 1992-2007, musikskolechef, Musikskolen Vejle Kommune 2007-2020, derefter pensioneret.<br />
<br />
Har opretholdt en lille men konstant karriere som barytonsanger sammen m. bl.a. pianisterne Tove Frederiksen og Willy Stolarczyk.<br />
<br />
Komponist til en række sange og salmer bl.a. sammen med lektor Niels Stengaard, Nivå, provst Leif Arffmann, Vejle og sognepræst Karsten H. Petersen, Sct. Nicolai Kirke, Vejle.<br />
<br />
Aktiv inden for den lokale (musik)historie med udgivelser som:<br />
Musiklivet i Vejle, byhistorisk forlag 1977<br />
25 år for fuld musik (red.), Vejle Kommunes Musikskole 2000<br />
Musikhistoriske Byvandringer (sammen med Jørgen Gram Christensen), byhistorisk forlag 2018.<br />
Artikler i "Vejlebogen":<br />
*1992: "Musikdirektørernes indtogsmarch"<br />
*1996: "De røde bybusser - historien om Vejle Byomnibusser 1922-1974"<br />
*1999: "Komponisten Percy Grainger - og hans arbejde i Vejle"<br />
*2003: "Husrum og hjerterum. Oplandskrig og nødgymnasium - starten på Rosborg Gymnasium. (Sammen med rektor Erling Kristensen).<br />
*2013: "Orpheline Olsen - en vejlensisk/københavnsk musikpionér<br />
*2018: "Fra Vejle over Frederikssund til Stubbekøbing" - om ingeniør Jørn Berg<br />
*2020: "En høj, krøllet litterat fra Vejle" - om lektor Ove Elmer Ancker<br />
<br />
Har haft sæde i:<br />
*Dansk Musikpædagogisk Forenings bestyrelse, 1983-1987<br />
*Bestyrelsen for Vejle Musikforening af 1983, 1983-1985<br />
*Bestyrelsen for Sct. Norberts Skole, Vejle (forældrevalgt), 1998-2004<br />
*Bestyrelsen for Sct. Norberts Skole, Vejle (valgt af den katolske menighed), 2009-<br />
*Bestyrelsen for Rosborg Amtsgymnasium og HF, 2003-2006<br />
<br />
Leverer i samarbejde med bibliotekar Jørgen Gram Christensen artikler om litteratur ("Flemming Mengs Reol") fra 2020 på Vejle Bibiliotekernes hjemmeside.<br />
<br />
Navneændringer:<br />
*Flemming Sørensen 1957-1997<br />
*Flemming Meng Sørensen 1997-2011<br />
*Flemming Hundevad Meng Sørensen 2011-2013<br />
*Flemming Hundevad Meng 2013-<br />
Navneændringerne er begrundet i tilknytningen til de sønderjyske Meng- og Hundevad-slægter.</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Flemming_Hundevad_MengFlemming Hundevad Meng2021-01-08T10:11:27Z<p>Flemming Meng Sørensen: Oprettede siden med 'Født 1. juli 1957 i Vejle. Nysproglig student, Rosborg Gymnasium 1976. Cand.mag. (musikvidenskab Aarhus Universitet) 1982. Private sangstudier hos lektor Morten Slæbo, L...'</p>
<hr />
<div>Født 1. juli 1957 i Vejle. <br />
<br />
Nysproglig student, Rosborg Gymnasium 1976. Cand.mag. (musikvidenskab Aarhus Universitet) 1982. Private sangstudier hos lektor Morten Slæbo, Lystrup. Det blev især mødet med den kompetente og originale lektor i musik på Rosborg Gymnasium, Gustav Jahn, der blev bestemmende for valg af livsbane.<br />
<br />
Lærer ved Vejle Kommunes Musikskole 1978-1991, konst. leder samme sted 1991-92, musikskoleleder Vejle 1992-2007, musikskolechef, Musikskolen Vejle Kommune 2007-2020, derefter pensioneret.<br />
<br />
Har opretholdt en lille men konstant karriere som barytonsanger sammen m. bl.a. pianisterne Tove Frederiksen og Willy Stolarczyk.<br />
<br />
Komponist til en række sange og salmer bl.a. sammen med lektor Niels Stengaard, Nivå, provst Leif Arffmann, Vejle og sognepræst Karsten H. Petersen, Sct. Nicolai Kirke, Vejle.<br />
<br />
Aktiv inden for den lokale (musik)historie med udgivelser som:<br />
Musiklivet i Vejle, byhistorisk forlag 1977<br />
25 år for fuld musik (red.), Vejle Kommunes Musikskole 2000<br />
Musikhistoriske Byvandringer (sammen med Jørgen Gram Christensen), byhistorisk forlag 2018.<br />
Artikler i "Vejlebogen":<br />
*1992: "Musikdirektørernes indtogsmarch"<br />
*1996: "De røde bybusser - historien om Vejle Byomnibusser 1922-1974"<br />
*1999: "Komponisten Percy Grainger - og hans arbejde i Vejle"<br />
*2003: "Husrum og hjerterum. Oplandskrig og nødgymnasium - starten på Rosborg Gymnasium. (Sammen med rektor Erling Kristensen).<br />
*2013: "Orpheline Olsen - en vejlensisk/københavnsk musikpionér<br />
*2018: "Fra Vejle over Frederikssund til Stubbekøbing" - om ingeniør Jørn Berg<br />
*2020: "En høj, krøllet litterat fra Vejle" - om lektor Ove Elmer Ancker<br />
<br />
Har haft sæde i:<br />
*Dansk Musikpædagogisk Forenings bestyrelse, 1983-1987<br />
*Bestyrelsen for Vejle Musikforening af 1983, 1983-1985<br />
*Bestyrelsen for Sct. Norberts Skole, Vejle (forældrevalgt), 1998-2004<br />
*Bestyrelsen for Sct. Norberts Skole, Vejle (valgt af den katolske menighed), 2009-<br />
*Bestyrelsen for Rosborg Amtsgymnasium og HF, 2003-2006<br />
<br />
Leverer i samarbejde med bibliotekar Jørgen Gram Christensen artikler om litteratur ("Flemming Mengs Reol") fra 2020 på Vejle Bibiliotekernes hjemmeside.<br />
<br />
Navneændringer:<br />
*Flemming Sørensen 1957-1997<br />
*Flemming Meng Sørensen 1997-2011<br />
*Flemming Hundevad Meng Sørensen 2011-2013<br />
*Flemming Hundevad Meng 2013-<br />
Navneændringerne er begrundet i tilknytningen til de sønderjyske Meng- og Hundevad-slægter.</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Percy_GraingerPercy Grainger2021-01-08T09:31:57Z<p>Flemming Meng Sørensen: </p>
<hr />
<div>'''Percy Aldrige Grainger''': Australsk pianist, komponist, dirigent og folklorist. Født 1882 i Melbourne, Australien. Død 1961 i White Plains, NY, USA. Havde gennem flere et samarbejde med [[Evald Tang Kristensen]] om indsamlingen af gamle folkeviser. Grainger skabte flere kompositioner på baggrund af folkeviserne.<br />
<br />
Studerede musik på Hochs Konservatorium i Frankfurt - bl.a. sammen med den danske cellist Herman Sandby (1881 - 1965), som blev hans ven for livet. P.g.a Sandby opholdt Grainger sig meget i Danmark fra 1900 og frem.<br />
<br />
Grainger er især kendt som fortolker af Edv. Griegs (1843 - 1907) klaverkoncert i a-mol, som han havde indstuderet under komponisten selv i årene 1905 - 1907, for kompositioner baseret på dansk, engelsk og maori-indiansk folkemusik, for en særlig partiturteknik kaldet "Elastic Scoring" og for sit virtuose klaverspil, samt eksperimenter med en tidlig form for elektronisk musik kaldet "Free Music" sent i livet.<br />
<br />
Grainger var fra naturens hånd en stor sprogbegavelse. Han lærte sig selv oldnordisk, norsk, dansk og svensk (og fik brug for alle sprogene qua kontakterne med Grieg, Dansk musikliv og hans - fra 1928 - svenskfødte hustru Ella Viola Ström (1889 - 1979), maori-indiansk og adskillige - herunder jyske - dialekter, som han lærte sig for at kunne tale med Tang Kristensens gamle meddelere.<br />
<br />
--[[Bruger:Flemming Meng Sørensen|FMS]] 22. mar 2011, 22:55 (UTC)<br />
<br />
[[Kategori:Musikere|Grainger, Percy]]</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Niels_Johannes_NielsenNiels Johannes Nielsen2021-01-08T09:28:06Z<p>Flemming Meng Sørensen: </p>
<hr />
<div>[[Billede:JohannesNielsen1.jpg|200px|thumb|right|Musikdirektør Johannes Nielsen, ca. 1920]]<br />
Vejlensisk komponist, dirigent og violinist, søn af klodsmager og landsbyspillemand J. P. Nielsen. Født 1875. Død 1932<br />
<br />
Fik sin musikalske start som 7-årig i faderens spillemandsensemble. To år senere blev hans talent opdaget af fru [[Orpheline Olsen]] (1846 - 1910), som i 1883 var flyttet til Vejle sammen med sin mand, proprietær [[William Olsen]], [[Lille Grundet]]. Samtidig kom den unge Johannes Nielsen også hos førstelæreren Krarup-Hansen i dennes musikalske hjem i Vinding. Orpheline Olsen skulle have foræret Johannes Nielsen en kostbar italiensk violin, ligesom hun også understøttede hans uddannelse på Det kgl. Danske Musikkonservatorium i København, hvor Nielsen modtog undervisning fra 1889 - 1991 hos lærere som Valdemar Tofte (violin), Henrik Rung (klaver / teori) og Otto Malling (komposition). Der skulle have eksisteret planer om, at Nielsen skulle have været videreuddannet ved konservatoriet i Paris, men allerede på dette tidlige tidspunkt syntes det som om, at det skulle blive Nielsens lidt triste skæbne på den ene side at have løfterige evner både som komponist, dirigent og organisator, men på den anden side aldrig rigtigt at kunne indfrie løfterne.<br />
<br />
Nielsen vendte i 1893 tilbage til Vejle og blev hurtigt en af byens førende musikdirektører - en ildfuld og kompetent dirigent, tilmed udstyret med en ikke ringe folkelig gennemslagskraft. <br />
<br />
Som komponist var Nielsen uhyre produktiv og hans værker omfatter alt fra symfonisk musik, korværker til enkle sange komponeret i en stil, der først og fremmest er præget af romantikken og ikke påvirket af samtidens nye og originale strømninger. <br />
<br />
I 1912 flyttede Johannes Nielsen til København, hvor han bl.a. spillede på "National Scala". Ca. et år senere flyttede han til Ålborg, hvor han primært ernærede sig som restaurationsmusiker, men også lejlighedsvis stod i spidsen for større orkesterkoncerter. Igen led planerne - både om en central placering i fødebyens musikliv og en karriere i hovedstaden - skibbrud. Den undertiden barske tilværelse som restaurationsmusiker endte med at ødelægge Nielsens helbred.<br />
<br />
I 1929 vendte han hjem til Vejle som en dødsmærket mand. Det lykkedes dog for ham - i samarbejde med organisten ved [[Sct. Nicolai Kirke]], [[Johs. Wolthers]] - at etablere "[[Koncertforeningen Odeon]]", der tegnede sig for nogle velbesøgte og vellykkede semi-professionelle symfonikoncerter, der dog ophørte med Nielsens død i 1932. Nielsens efterladte hustru, sangerinden og komponisten [[Gudrun Saxtorph]] (1885 - 1964) udgav med stor ihærdighed mandens værker på sit eget forlag, og hans kompositioner er derfor tilgængelige på en del biblioteker og i en del nodesamlinger i Danmark. De opføres næppe længere.<br />
<br />
--[[Bruger:Flemming Meng Sørensen|FMS]] 22. mar 2011, 22:50 (UTC)<br />
<br />
<br />
==Billeder==<br />
<gallery><br />
Billede:JohannesNielsen2.jpg|Musikdirektør Johannes Nielsens Orkester, ca. 1908. Nielsen stående til højre<br />
Billede:JohannesNielsen3.jpg|Musikdirektør Johannes Nielsens Orkester, ca. 1900. I midten med violinen under armen Johannes Nielsen<br />
</gallery><br />
<br />
<br />
[[Kategori:Musikere|Nielsen, Niels Johannes]]</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Musikskolen_Vejle_KommuneMusikskolen Vejle Kommune2021-01-08T09:21:16Z<p>Flemming Meng Sørensen: </p>
<hr />
<div>Musikskole i den nye Vejle Kommune efter kommunesammenlægningerne i 2007.<br />
<br />
Musikskolen er sammenlagt af:<br />
<br />
*[[Vejle Kommunes Musikskole]] (1975 - 2007)<br />
*[[Egtved Kommunes Musikskole]] (1976 - 2007)<br />
*[[Give Musik- og Kulturskole]] (1986 - 2007)<br />
*[[MUSA, Jelling]] (1986 - 2007)<br />
*[[Børkop Kommunale Musikskole]] (1995 - 2007)<br />
<br />
Musikskolens hovedafdeling ligger i [[Domus]], [[Ved Sønderåen]] 1 i Vejle, og der er derudover centralt beliggende musikskoleafdelinger på [[Gauerslund Skole]], [[Egtved Skole]], [[Ikærskolen]] og [[Bredagerskolen]]. Der undervises derudover på en række folke- og friskoler i Vejle Kommune.<br />
<br />
Musikskolen tilbyder undervisning til kommunens børn og unge mellem 0 og 25 år i en lang række instrumentalfag og genrer. Der findes derudover en del større og mindre ensembler med hjemsted på skolen.<br />
<br />
Ved sammenlægningen blev den hidtidige leder af [[Vejle Kommunes Musikskole]], Flemming Meng Sørensen musikskolechef, den hidtidige leder af Børkop Kommunale Musikskole, Michael Brock Pedersen, blev vicechef, den hidtidige leder af Egtved Kommunes Musikskole, Tanja Sigsgaard Schmidt, blev afdelingsleder ligesom Jens Bloch, Give Musik- og Kulturskole (fra 2008 Musikskolechef i Kolding Kommune) og Niels Møller, MUSA (fra 2010 leder af Kulturskolen i Vejle Kommune).<br />
<br />
Musikskolechefer:<br />
Flemming Hundevad Meng 2007-2020<br />
<br />
Sten Byriel 2020-2020<br />
<br />
Souschefer:<br />
Michael Brock Pedersen 2007-<br />
<br />
--[[Bruger:Flemming Meng Sørensen|FMS]] 22. mar 2011, 22:54 (UTC)<br />
<br />
[[Kategori:Skole & uddannelse]]</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Gustav_JahnGustav Jahn2021-01-08T09:20:27Z<p>Flemming Meng Sørensen: </p>
<hr />
<div>Født 17. februar 1929 i København, som søn af translatør Konrad Rige Jahn (1888 - 1970) og hustru Harriet (født Jansen). Død den 20. oktober 2017 i Aalsgaarde.<br />
<br />
Gustav Jahn var student fra Christianshavns Gymnasium, cand. mag. i musikvidenskab og engelsk, Københavns Universitet, årsvikar v/ Nykøbing Mors Gymnasium 1958 - 59, adjunkt v/ Odense Katedralskole 1959 - 1966, v/ Christianshavns Gymnasium 1966 - 1969, lektor v/ Maribo Gymnasium 1969 - 1973, v/ Rosborg Amtsgymnasium, Vejle 1973 - 1978, v/ Helsingør Gymnasium 1978 - 1996. Gift med Maria (1928 - 1994). Gustavs farfar, der også hed Konrad Jahn (en navneskik, familien har holdt i hævd, Gustavs 10 år ældre storebror hedder også sådan, og er jvf. Gustav Konrad IV - så vidt jeg ved eksisterer såvel Konrad V som Konrad VI også) var læge på Mors - og altså Konrad II. Konrad I bragte som militærperson Jahn-familien fra Norge til Danmark engang i 1840'erne. Konrad IIs hustru Margrethe (Datter af syngemester Theodor Peder (Per) Thielemann ) repræsenterer for alvor familiens musikalske linie, idet hun var kgl. kammersangerinde, men stillede karrieren i bero for at følge med manden til Mors. Margrethes far, Peter Thielemann (1819 - 1869) markerede sig i 1800-tallets København som komponist til bl.a. en række sange til Bjørnson-tekster i typisk dansk højromantisk stil. Nogle ganske smukke ting, som godt kunne fortjene en større udbredelse. Bjørnson-familien var i øvrigt forbundet med Jahn-slægten (gennem hustruen til Konrad I). <br />
<br />
Gustav Jahn blev ansat som “alderspræsident” i [[Rosborg Gymnasium og HF|Rosborgs]] første lærerkollegium i 1973. Sammen med kollegaen [[Tine Sejersen Lützen]] grundlagde han et helt særligt musikmiljø på stedet, der satte sig spor i byen. Overalt, hvor Gustav har været ansat har han samlet musikinteresserede omkring sit virke. Dirigenten Jesper Grove Jørgensen, Den tidligere musikskolekonsulent i Statens Musikråd, musikskoleleder [[Otto Laust Hansen]], organisten Bine Bryndorf, jazzmusikeren Fredrik Lundin er nogle af de navne, som på et tidpunkt har passeret igennem Gustav Jahns musiklokaler, hvor han nu har virket. <br />
<br />
<br />
<br />
<br />
FMS</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Tove_FrederiksenTove Frederiksen2021-01-08T09:16:24Z<p>Flemming Meng Sørensen: </p>
<hr />
<div>Tove Frederiksen (f. Olsen) født i Ringsted den 17. november 1925, død i Skærup 4. oktober 2007.<br />
<br />
Hun blev efter endt skolegang optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med hovedfag i klaver (Johanne Stockmarr) og bifag i kirkeorgel (P. Rung Keller). Selv om hun således studerede klassisk klaver, blev det inden for jazzen og underholdningsmusikken, som hun især skulle gøre sig gældende. Hun kom tidligt med i Saaby-koret - senere Radioens Underholdningskor, hvor hun optrådte side om side med sangere som Grethe Mogensen og Kirsten Hermansen. I samme periode fra 1951 var hun aktiv som jazzpianist og sammen med sangerinderne (ligeledes fra førnævnte kor) Inger Staus, Birthe Buch og Nete Schreiner var hun med til at etablere “Lørdagspigerne” hvis akkompagnatør hun var på langt de fleste af gruppens indspilninger. Hun var blevet gift Addemos (ægteskabet opløst sidst i tresserne), og som Tove Addemos træffer vi hende som pianist på plader med Tove Reinau, og barnestjernerne søskendeparret Anisette og Rudi Hansen bl.a. <br />
<br />
I midten af tresserne skiftede Tove Addemos karriere og blev håndarbejdsredaktør på ugebladet “Flittige Hænder” senere “Hendes Verden”, udgivet af Gutenberghus. <br />
<br />
I 1970 blev Tove Addemos ansat som håndarbejds- og musiklærer på [[Den Jyske Idrætsskole]] i Vejle. 1973 flyttede hun til Albertslund for at blive gift med postmester Erik Frederiksen, der døde i 1974. Tove Frederiksen flyttede i 1975 tilbage til Vejle, hvor hun var med blandt det første lærerkollegium på den nyoprettede [[Vejle Kommunes Musikskole]] som lærer i klaver og ensemblesang. <br />
<br />
I 1977 blev hun leder af musikskolen efter Poul Lisberg Møller. Sideløbende med dette hverv, spillede hun klaver i en række lokale big bands, i [[Visens Venner]] og ved [[Vejle Amatørscene|Vejle Amatørscenes]] årlige Vejle Kabaret. Hun gjorde også sammen med sin gode kollega og ven, percussionisten Tage Lykke en indsats for latinamerikansk musik i forbindelse med sambaoptogene ved det lokale karneval i midtfirserne. Tove Frederiksen sad også i Amtsmusikudvalget for Vejle Amt sidst i halvfjerdserne, Vejle Musikråd og bestyrelsen for Vejle Musikforening af 1983, som hun var med til at danne. <br />
<br />
Tove Frederiksen fratrådte som leder af musikskolen i juni 1992, men forblev musikalsk aktiv frem til sin død. <br />
<br />
<br />
FMS</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Tove_FrederiksenTove Frederiksen2021-01-08T09:15:04Z<p>Flemming Meng Sørensen: </p>
<hr />
<div>Tove Frederiksen (f. Olsen) født i Ringsted den 17. november 1925, død i Skærup<br />
<br />
Hun blev efter endt skolegang optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med hovedfag i klaver (Johanne Stockmarr) og bifag i kirkeorgel (P. Rung Keller). Selv om hun således studerede klassisk klaver, blev det inden for jazzen og underholdningsmusikken, som hun især skulle gøre sig gældende. Hun kom tidligt med i Saaby-koret - senere Radioens Underholdningskor, hvor hun optrådte side om side med sangere som Grethe Mogensen og Kirsten Hermansen. I samme periode fra 1951 var hun aktiv som jazzpianist og sammen med sangerinderne (ligeledes fra førnævnte kor) Inger Staus, Birthe Buch og Nete Schreiner var hun med til at etablere “Lørdagspigerne” hvis akkompagnatør hun var på langt de fleste af gruppens indspilninger. Hun var blevet gift Addemos (ægteskabet opløst sidst i tresserne), og som Tove Addemos træffer vi hende som pianist på plader med Tove Reinau, og barnestjernerne søskendeparret Anisette og Rudi Hansen bl.a. <br />
<br />
I midten af tresserne skiftede Tove Addemos karriere og blev håndarbejdsredaktør på ugebladet “Flittige Hænder” senere “Hendes Verden”, udgivet af Gutenberghus. <br />
<br />
I 1970 blev Tove Addemos ansat som håndarbejds- og musiklærer på [[Den Jyske Idrætsskole]] i Vejle. 1973 flyttede hun til Albertslund for at blive gift med postmester Erik Frederiksen, der døde i 1974. Tove Frederiksen flyttede i 1975 tilbage til Vejle, hvor hun var med blandt det første lærerkollegium på den nyoprettede [[Vejle Kommunes Musikskole]] som lærer i klaver og ensemblesang. <br />
<br />
I 1977 blev hun leder af musikskolen efter Poul Lisberg Møller. Sideløbende med dette hverv, spillede hun klaver i en række lokale big bands, i [[Visens Venner]] og ved [[Vejle Amatørscene|Vejle Amatørscenes]] årlige Vejle Kabaret. Hun gjorde også sammen med sin gode kollega og ven, percussionisten Tage Lykke en indsats for latinamerikansk musik i forbindelse med sambaoptogene ved det lokale karneval i midtfirserne. Tove Frederiksen sad også i Amtsmusikudvalget for Vejle Amt sidst i halvfjerdserne, Vejle Musikråd og bestyrelsen for Vejle Musikforening af 1983, som hun var med til at danne. <br />
<br />
Tove Frederiksen fratrådte som leder af musikskolen i juni 1992, men forblev musikalsk aktiv frem til sin død den 4. oktober 2007. <br />
<br />
<br />
FMS</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Rosborg_Gymnasium_og_HFRosborg Gymnasium og HF2021-01-08T09:13:24Z<p>Flemming Meng Sørensen: </p>
<hr />
<div>Rosborg Gymnasium og HF er et gymnasium i Vejle opført af [[Vejle Amtsråd]] i perioden 1973 - 1976. Navn før 1. 1. 2007 var: Rosborg Amtsgymnasium og Rosborg Gymnasium.<br />
[[Fil:rosb06.jpg|thumb|right|180px|Rosborg Gymnasium 2006.]]<br />
<br />
Fra det gamle [[Vejle Gymnasium]] (nu: [[Rødkilde Gymnasium]]) voksede ud af sine rammer i Vejles midtby i 1963, gik der otte år, indtil man kunne indvie de nye bygninger på Rødkildevej. I den tid måtte man til stadighed fragte flere og flere unge mennesker fra Vejle til gymnasier andre steder i området, og da den nye bygning endelig stod klar, var udviklingen også her løbet fra det stigende pres, der var på gymnasieskolerne.<br />
<br />
Med kommunalreformen af 1970 overtog de nye amtskommuner driften af de fleste af landets gymnasier (statsskolerne fulgte efter i 1985), og Vejle Amtsråds undervisnings- og kulturudvalg besluttede sig hurtigt for at bygge endnu et gymnasium i Vejle. <br />
<br />
Den beslutning skulle det samlede amtsråd dog underkende, idet man dér mente, at tiden nu var inde til områdets første "landkommune-gymnasium", og at det derfor skulle ligge i [[Tørring]] nord for Vejle. Diskussionen af denne disposition bølgede nu frem og tilbage, indtil undervisningsminister Knud Heinesen skar igennem og forlangte, at gymnasiet - med henvisning til elevernes tilgængelighed med offentlig traffik - skulle ligge i Vejle.<br />
<br />
Vejle Amtsråd købte nu en grund af Vejle Kommune på [[Vestre Engvej]] bag [[Idrættens Hus]] og begyndte opførelsen af det nye gymnasium i foråret 1973. Den 1. maj ansatte man den hidtidige kun 35-årige inspektor på Vallensbæk Statsskole, [[Erling Kristensen]] som rektor, og han fik nu nogle måneder til at ansætte et lærerkollegium ved skolen.<br />
<br />
Gymnasiet var p.g.a. tidnød således nødt til at starte uden egne bygninger. Da Vejle Kommune i samme tidsrum byggede på sin nyeste skole, [[Hældagerskolen]] i [[Bredballe]], lånte amtet en blok her i skoleåret 1973/74 og endnu en halv i skoleåret 1974/75, så man kunne slå dørene op til gymnasiet i august 1973 og starte med 4 1.g-klasser (2 sproglige og 2 matematiske).<br />
[[Fil:rosb73.jpg|thumb|right|180px|Udgravninger til Rosborg Gymnasium, oktober 1973.]]<br />
<br />
Skoleåret 1975/76 havde man foden under eget bord i Vejle Enge. Den endelige indvielse af gymnasiet fandt sted 23. januar 1976, hvor idrætshallen som det sidste var færdigbygget. De første 4 klasser dimitteredes i juni 1976.<br />
[[Fil:rosb75.jpg|thumb|right|180px|Rosborg Gymnasium kort efter ibrugtagningen sommeren 1975.]]<br />
<br />
Rosborgs bygninger fremstår i dag ændrede efter en række gennemgribende om- og tilbygninger i årene 2011 - 2013.<br />
<br />
Rosborg har formået at slå sit navn som uddannelsesinstitution fast i et sådan omfang, at først det nu hedengangne Vejle Amtsråds og nu Regionsrådets fordelingsudvalg hvert år har måttet overføre mellem 30 og 80 elever, der har ønsket gymnasiet, til andre gymnasier i området. Der er gode rammer for såvel naturvidenskabelige fag (med sciencegymnasium), sprog (med "sprog på Rosborg") og de kreative fag, med musikken helt i front og med to studieretninger med musik på højt niveau trods det faktum, at gymnasiereformen af 2005 ellers har været hård ved netop musikfaget på mange gymnasieskoler.<br />
<br />
Pr. 1. januar 2006 overgik Rosborg Gymnasium i lighed med landets øvrige gymnasier til statslig selveje og skiftede i den forbindelse navn fra "Rosborg Amtsgymnasium og HF-kursus" til "Rosborg Gymnasium og HF<br />
<br />
== Rektorer ==<br />
* '''[[Erling Kristensen]]''' (1973 - 1981) - derefter rektor for Sorø Akademis Skole, pension 2003, død i København 2013.<br />
* '''Knud Erik Kensmark''' (1981 - 1998) - pension, afgået ved døden 2004<br />
* '''Mads Peter Villadsen''' (1998 - 2015)<br />
* '''Hanne Hautop''' (2015 - )<br />
<br />
==Litteratur==<br />
Erling Kristensen og Flemming Meng Sørensen: Husrum og hjerterum. Oplandskrig og nødgymnasium - starten på Rosborg Gymnasium. Vejlebogen 2003 s. 25 ff<br />
* http://www.rosborg-gym.dk - Skolens hjemmeside<br />
<br />
--[[Bruger:Flemming Meng Sørensen|FMS]] 22. mar 2011, 22:58 (UTC)<br />
<br />
[[Kategori:Skole & uddannelse]]</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Sct.Norberts_SkoleSct.Norberts Skole2021-01-08T09:11:55Z<p>Flemming Meng Sørensen: /* Skoleledere ved Sct. Norberts Skole */</p>
<hr />
<div>== Sct. Norberts Skole ==<br />
[[Fil:Skolegaard.jpg|thumb|right|200px|Fra en skolegårdsfest]] <br />
Blev påbegyndt af Sct. Josefsøstrene i 1905 (se artikel om [[Sct. Norberts Kirke]]). Skolens bygninger ejedes af Sct. Norberts Stiftelse i første række ved præmonstratenserkommunitetet i Vejle, men klostret i Averbode var den egentlige ejer. I 1908 stod en ny skolebygning vest for Sct. Maria Hospital færdig, og skolen fik navnet Sct. Hermann-Josephs Skole (dels opkaldt efter en præmonstratenserhelgen, dels valgt for også at ære Sct Josefsøstrene). Denne bygning indgår i dag i hospitalet. <br />
<br />
1924 ændrer skolen navnet til Sct. Norberts Skole, og i 1937 tages en ny skolebygning (som ses på billedet øverst) øst for hospitalet i brug. 20 år senere indvies første del af en ny skolefløj bag kirken langs Fjellegade, denne fløj forlænges yderligere i 1977, og samtidig får skolen overbygning med ét spor fra bh-klasse til 10. klasse. I 1984 bygges en ny fløj med lokaler til idræt og praktisk / musiske fag, og 6 år senere stiller Sct. Norberts Stiftelse én af sine ejendomme i Fjellegade til rådighed for skolen til indrettelse af SFO og indskolingsklasser. I 1999 køber Sct. Norberts Stiftelse Mariasøstrenes tidligere vaskehus, der sammen med en ny tilbygning året efter tages i brug som klasselokaler. Samtidig vedtager skolens bestyrelse, at skolen skal være tosporet på 7., 8., og 9. årgang, samt at 10. klasse også skal forefindes på skolen. I 2004 køber Sct. Norberts Stiftelse den tidligere politigård af Vejle Kommune og skolen lejer kælderetagen samt 1. og 2. sal, mens menigheden disponerer over stueetagen. Samtidig besluttes det at gøre skolen tosporet i alle årgange undtagen 10. klasse. Året efter køber skolen ejendommene af Sct. Norberts Stiftelse og bliver dermed selvejende institution.<br />
<br />
== Skoleledere ved Sct. Norberts Skole ==<br />
[[Fil:Skolegaard2.jpg|thumb|right|180px|Skolegården. På billedet ses p. Jan Ophoff i præmonstratensernes hvide ordensdragt.]] <br />
*p. Josef Brems, o.præm. 1905 - 1922 <br />
*p. Adolf Brems, o.præm, 1922 - 1931 <br />
*p. Theo Op de Coul, o.præm 1931 - 1936 <br />
*p. August Druyts, o.præm 1936 - 1937 <br />
*p. Frans Vervoort, o.præm 1937 - 1956 <br />
*p. Edward Stappers, o.præm 1956 - 1959 <br />
*Erling Tiedemann 1959 - 1974 (Derefter amtsborgmester i Vejle Amtskommune) <br />
*Laurits Larsen (konst.) 1974 - 1976 <br />
*Tove Holtkamp 1976 - 1976 <br />
*Svenning Ravn 1976 - 1995 (Derefter viceborgmester, Vejle Kommune, senere ejer af rest. "Bredehus") <br />
*Mogens Kjærgaard (konst.) 1995 - 1995 <br />
*Henrik W. Bech 1995 - 2020<br />
*Dorte Svane Peschardt 2020 -<br />
<br />
== Reference ==<br />
Følgende jubilæumsskrifter:<br />
*Sankt Norberts Skole, Vejle - 75 år (Vejle, 1980) <br />
*Sct. Norberts Skole 1905 - 2005 (Vejle, 2005) <br />
*- kærlighed - tryghed -tillid -glæde (om Mariasøstrenes Børnehave, Vejle, 2002) <br />
Hjemmesider <br />
*Sct. Norberts Skole[http://www.sct-norberts-skole.dk/] <br />
*Sct. Norberts Kirke [http://www.sct-norberts-kirke.dk/]<br />
<br />
[[Kategori:Skole & uddannelse]]</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Sct.Norberts_SkoleSct.Norberts Skole2021-01-08T09:11:22Z<p>Flemming Meng Sørensen: /* Skoleledere ved Sct. Norberts Skole */</p>
<hr />
<div>== Sct. Norberts Skole ==<br />
[[Fil:Skolegaard.jpg|thumb|right|200px|Fra en skolegårdsfest]] <br />
Blev påbegyndt af Sct. Josefsøstrene i 1905 (se artikel om [[Sct. Norberts Kirke]]). Skolens bygninger ejedes af Sct. Norberts Stiftelse i første række ved præmonstratenserkommunitetet i Vejle, men klostret i Averbode var den egentlige ejer. I 1908 stod en ny skolebygning vest for Sct. Maria Hospital færdig, og skolen fik navnet Sct. Hermann-Josephs Skole (dels opkaldt efter en præmonstratenserhelgen, dels valgt for også at ære Sct Josefsøstrene). Denne bygning indgår i dag i hospitalet. <br />
<br />
1924 ændrer skolen navnet til Sct. Norberts Skole, og i 1937 tages en ny skolebygning (som ses på billedet øverst) øst for hospitalet i brug. 20 år senere indvies første del af en ny skolefløj bag kirken langs Fjellegade, denne fløj forlænges yderligere i 1977, og samtidig får skolen overbygning med ét spor fra bh-klasse til 10. klasse. I 1984 bygges en ny fløj med lokaler til idræt og praktisk / musiske fag, og 6 år senere stiller Sct. Norberts Stiftelse én af sine ejendomme i Fjellegade til rådighed for skolen til indrettelse af SFO og indskolingsklasser. I 1999 køber Sct. Norberts Stiftelse Mariasøstrenes tidligere vaskehus, der sammen med en ny tilbygning året efter tages i brug som klasselokaler. Samtidig vedtager skolens bestyrelse, at skolen skal være tosporet på 7., 8., og 9. årgang, samt at 10. klasse også skal forefindes på skolen. I 2004 køber Sct. Norberts Stiftelse den tidligere politigård af Vejle Kommune og skolen lejer kælderetagen samt 1. og 2. sal, mens menigheden disponerer over stueetagen. Samtidig besluttes det at gøre skolen tosporet i alle årgange undtagen 10. klasse. Året efter køber skolen ejendommene af Sct. Norberts Stiftelse og bliver dermed selvejende institution.<br />
<br />
== Skoleledere ved Sct. Norberts Skole ==<br />
[[Fil:Skolegaard2.jpg|thumb|right|180px|Skolegården. På billedet ses p. Jan Ophoff i præmonstratensernes hvide ordensdragt.]] <br />
*p. Josef Brems, o.præm. 1905 - 1922 <br />
*p. Adolf Brems, o.præm, 1922 - 1931 <br />
*p. Theo Op de Coul, o.præm 1931 - 1936 <br />
*p. August Druyts, o.præm 1936 - 1937 <br />
*p. Frans Vervoort, o.præm 1937 - 1956 <br />
*p. Edward Stappers, o.præm 1956 - 1959 <br />
*Erling Tiedemann 1959 - 1974 (Derefter amtsborgmester i Vejle Amtskommune) <br />
*Laurits Larsen (konst.) 1974 - 1976 <br />
*Tove Holtkamp 1976 - 1976 <br />
*Svenning Ravn 1976 - 1995 (Derefter viceborgmester, Vejle Kommune, senere ejer af rest. "Bredehus") <br />
*Mogens Kjærgaard (konst.) 1995 - 1995 <br />
*Henrik W. Bech 1995 - 2020<br />
Dorte Svane Peschardt 2020 -<br />
<br />
== Reference ==<br />
Følgende jubilæumsskrifter:<br />
*Sankt Norberts Skole, Vejle - 75 år (Vejle, 1980) <br />
*Sct. Norberts Skole 1905 - 2005 (Vejle, 2005) <br />
*- kærlighed - tryghed -tillid -glæde (om Mariasøstrenes Børnehave, Vejle, 2002) <br />
Hjemmesider <br />
*Sct. Norberts Skole[http://www.sct-norberts-skole.dk/] <br />
*Sct. Norberts Kirke [http://www.sct-norberts-kirke.dk/]<br />
<br />
[[Kategori:Skole & uddannelse]]</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Tove_FrederiksenTove Frederiksen2020-06-16T11:39:59Z<p>Flemming Meng Sørensen: </p>
<hr />
<div>Tove Frederiksen (f. Olsen) blev født i Ringsted den 17. november 1925. <br />
<br />
Hun blev efter endt skolegang optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med hovedfag i klaver (Johanne Stockmarr) og bifag i kirkeorgel (P. Rung Keller). Selv om hun således studerede klassisk klaver, blev det inden for jazzen og underholdningsmusikken, som hun især skulle gøre sig gældende. Hun kom tidligt med i Saaby-koret - senere Radioens Underholdningskor, hvor hun optrådte side om side med sangere som Grethe Mogensen og Kirsten Hermansen. I samme periode fra 1951 var hun aktiv som jazzpianist og sammen med sangerinderne (ligeledes fra førnævnte kor) Inger Staus, Birthe Buch og Nete Schreiner var hun med til at etablere “Lørdagspigerne” hvis akkompagnatør hun var på langt de fleste af gruppens indspilninger. Hun var blevet gift Addemos (ægteskabet opløst sidst i tresserne), og som Tove Addemos træffer vi hende som pianist på plader med Tove Reinau, og barnestjernerne søskendeparret Anisette og Rudi Hansen bl.a. <br />
<br />
I midten af tresserne skiftede Tove Addemos karriere og blev håndarbejdsredaktør på ugebladet “Flittige Hænder” senere “Hendes Verden”, udgivet af Gutenberghus. <br />
<br />
I 1970 blev Tove Addemos ansat som håndarbejds- og musiklærer på [[Den Jyske Idrætsskole]] i Vejle. 1973 flyttede hun til Albertslund for at blive gift med postmester Erik Frederiksen, der døde i 1974. Tove Frederiksen flyttede i 1975 tilbage til Vejle, hvor hun var med blandt det første lærerkollegium på den nyoprettede [[Vejle Kommunes Musikskole]] som lærer i klaver og ensemblesang. <br />
<br />
I 1977 blev hun leder af musikskolen efter Poul Lisberg Møller. Sideløbende med dette hverv, spillede hun klaver i en række lokale big bands, i [[Visens Venner]] og ved [[Vejle Amatørscene|Vejle Amatørscenes]] årlige Vejle Kabaret. Hun gjorde også sammen med sin gode kollega og ven, percussionisten Tage Lykke en indsats for latinamerikansk musik i forbindelse med sambaoptogene ved det lokale karneval i midtfirserne. Tove Frederiksen sad også i Amtsmusikudvalget for Vejle Amt sidst i halvfjerdserne, Vejle Musikråd og bestyrelsen for Vejle Musikforening af 1983, som hun var med til at danne. <br />
<br />
Tove Frederiksen fratrådte som leder af musikskolen i juni 1992, men forblev musikalsk aktiv frem til sin død den 4. oktober 2007. <br />
<br />
<br />
FMS</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Gustav_JahnGustav Jahn2020-06-15T16:39:29Z<p>Flemming Meng Sørensen: </p>
<hr />
<div>Født 17. februar 1929 i København, som søn af translatør Konrad Rige Jahn (1888 - 1970) og hustru Harriet (født Jansen), student fra Christianshavns Gymnasium, cand. mag. i musikvidenskab og engelsk, Københavns Universitet, årsvikar v/ Nykøbing Mors Gymnasium 1958 - 59, adjunkt v/ Odense Katedralskole 1959 - 1966, v/ Christianshavns Gymnasium 1966 - 1969, lektor v/ Maribo Gymnasium 1969 - 1973, v/ Rosborg Amtsgymnasium, Vejle 1973 - 1978, v/ Helsingør Gymnasium 1978 - 1996. Gift med Maria (1928 - 1994). Gustavs farfar, der også hed Konrad Jahn (en navneskik, familien har holdt i hævd, Gustavs 10 år ældre storebror hedder også sådan, og er jvf. Gustav Konrad IV - så vidt jeg ved eksisterer såvel Konrad V som Konrad VI også) var læge på Mors - og altså Konrad II. Konrad I bragte som militærperson Jahn-familien fra Norge til Danmark engang i 1840'erne. Konrad IIs hustru Margrethe (f. Thielemann) repræsenterer for alvor familiens musikalske linie, idet hun var kgl. kammersangerinde, men stillede karrieren i bero for at følge med manden til Mors. Margrethes far, Peter Thielemann (1819 - 1869) markerede sig i 1800-tallets København som komponist til bl.a. en række sange til Bjørnson-tekster i typisk dansk højromantisk stil. Nogle ganske smukke ting, som godt kunne fortjene en større udbredelse. Bjørnson-familien var i øvrigt forbundet med Jahn-slægten. <br />
<br />
Gustav Jahn blev ansat som “alderspræsident” i Rosborgs første lærerkollegium i 1973. Sammen med kollegaen Tine Sejerse. Lützen grundlagde han et helt særligt musikmiljø på stedet, der satte sig spor i byen. Overalt, hvor Gustav har været ansat har han samlet musikinteresserede omkring sit virke. Dirigenten Jesper Grove Jørgensen, Den tidligere musikskolekonsulent i Statens Musikråd, musikskoleleder Otto Laust Hansen, organisten Bine Bryndorf, jazzmusikeren Fredrik Lundin er nogle af de navne, som på et tidpunkt har passeret igennem Gustav Jahns musiklokaler, hvor han nu har virket. <br />
<br />
Gustav Jahn døde den 20. oktober 2017.<br />
<br />
<br />
FMS</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Gustav_JahnGustav Jahn2020-06-15T16:38:50Z<p>Flemming Meng Sørensen: </p>
<hr />
<div>Født 17. februar 1929 i København, som søn af translatør Konrad Rige Jahn (1888 - 1970) og hustru Harriet (født Jansen), student fra Christianshavns Gymnasium, cand. mag. i musikvidenskab og engelsk, Københavns Universitet, årsvikar v/ Nykøbing Mors Gymnasium 1958 - 59, adjunkt v/ Odense Katedralskole 1959 - 1966, v/ Christianshavns Gymnasium 1966 - 1969, lektor v/ Maribo Gymnasium 1969 - 1973, v/ Rosborg Amtsgymnasium, Vejle 1973 - 1978, v/ Helsingør Gymnasium 1978 - 1996. Gift med Maria (1928 - 1994). Gustavs farfar, der også hed Konrad Jahn (en navneskik, familien har holdt i hævd, Gustavs 10 år ældre storebror hedder også sådan, og er jvf. Gustav Konrad IV - så vidt jeg ved eksisterer såvel Konrad V som Konrad VI også) var læge på Mors - og altså Konrad II. Konrad I bragte som militærperson Jahn-familien fra Norge til Danmark engang i 1840'erne. Konrad IIs hustru Margrethe (f. Thielemann) repræsenterer for alvor familiens musikalske linie, idet hun var kgl. kammersangerinde, men stillede karrieren i bero for at følge med manden til Mors. Margrethes far, Peter Thielemann (1819 - 1869) markerede sig i 1800-tallets København som komponist til bl.a. en række sange til Bjørnson-tekster i typisk dansk højromantisk stil. Nogle ganske smukke ting, som godt kunne fortjene en større udbredelse. Bjørnson-familien var i øvrigt forbundet med Jahn-slægten. <br />
<br />
Gustav Jahn blev ansat som “alderspræsident” i Rosborgs første lærerkollegium i 1973. Sammen med kollegaen Tine Sejerse. Lützen grundlagde han et helt særligt musikmiljø på stedet, der satte sig spor i byen. Overalt, hvor Gustav har været ansat har han samlet musikinteresserede omkring sit virke. Dirigenten Jesper Grove Jørgensen, Den tidligere musikskolekonsulent i Statens Musikråd, musikskoleleder Otto Laust Hansen, organisten Bine Bryndorf, jazzmusikeren Fredrik Lundin er nogle af de navne, sompå et tidpunkt har passeret igennem Gustav Jahns musiklokaler, hvor han nu har virket. <br />
<br />
Gustav Jahn døde den 20. oktober 2017.<br />
<br />
<br />
FMS</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Gustav_JahnGustav Jahn2020-06-15T16:38:17Z<p>Flemming Meng Sørensen: Gustav Jahn</p>
<hr />
<div>Født 17. februar 1929 i København, som søn af translatør Konrad Rige Jahn (1888 - 1970) og hustru Harriet (født Jansen), student fra Christianshavns Gymnasium, cand. mag. i musikvidenskab og engelsk, Københavns Universitet, årsvikar v/ Nykøbing Mors Gymnasium 1958 - 59, adjunkt v/ Odense Katedralskole 1959 - 1966, v/ Christianshavns Gymnasium 1966 - 1969, lektor v/ Maribo Gymnasium 1969 - 1973, v/ Rosborg Amtsgymnasium, Vejle 1973 - 1978, v/ Helsingør Gymnasium 1978 - 1996. Gift med Maria (1928 - 1994). Gustavs farfar, der også hed Konrad Jahn (en navneskik, familien har holdt i hævd, Gustavs 10 år ældre storebror hedder også sådan, og er jvf. Gustav Konrad IV - så vidt jeg ved eksisterer såvel Konrad V som Konrad VI også) var læge på Mors - og altså Konrad II. Konrad I bragte som militærperson Jahn-familien fra Norge til Danmark engang i 1840'erne. Konrad IIs hustru Margrethe (f. Thielemann) repræsenterer for alvor familiens musikalske linie, idet hun var kgl. kammersangerinde, men stillede karrieren i bero for at følge med manden til Mors. Margrethes far, Peter Thielemann (1819 - 1869) markerede sig i 1800-tallets København som komponist til bl.a. en række sange til Bjørnson-tekster i typisk dansk højromantisk stil. Nogle ganske smukke ting, som godt kunne fortjene en større udbredelse. Bjørnson-familien var i øvrigt forbundet med Jahn-slægten. <br />
<br />
Gustav Jahn blev ansat som “alderspræsident” i Rosborgs første lærerkollegium i 1973. Sammen med kollegaen Tine Sejerse. Lützen grundlagde han et helt særligt musikmiljø på stedet, der satte sig spor i byen. Overalt, hvor Gustav har været ansat har han samlet musikinteresserede omkring sit virke. Dirigenten Jesper Grove Jørgensen, Den tidligere musikskolekonsulent i Statens Musikråd, musikskoleleder Otto Laust Hansen, organisten Bine Bryndorf, jazzmusikeren Fredrik Lundin er nogle af de navne, sompå et tidpunkt har passeret igennem Gustav Jahns musiklokaler, hvor han nu har virket. <br />
<br />
Gustav Jahn døde den 20. oktober 2017.</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Tove_FrederiksenTove Frederiksen2020-06-14T22:07:26Z<p>Flemming Meng Sørensen: </p>
<hr />
<div>Tove Frederiksen (f. Olsen) blev født i Ringsted den 17. november 1925. <br />
<br />
Hun blev efter endt skolegang optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med hovedfag i klaver (Johanne Stockmarr) og bifag i kirkeorgel (P. Rung Keller). Selv om hun således studerede klassisk klaver, blev det inden for jazzen og underholdningsmusikken, som hun især skulle gære sig gældende. Hun kom tidligt med i Saaby-koret - senere Radioens Underholdningskor, hvor hun optrådte side om side med sangere som Grethe Mogensen og Kirsten Hermansen. I samme periode fra 1951 var hun aktiv som jazzpianist og sammen med sangerinderne Inger Staus, Birthe Buch og Nete Schreiner var hun med til at etablere “Lørdagspigerne” hvis akkompagnatør hun var på langt de fleste af gruppens indspilninger. Hun var blevet gift Addemos (ægteskabet opløst sidst i tresserne), og som Tove Addemos træffer vi hende som pianist på plader med Tove Reinau, og barnestjernerne søskendeparret Anisette og Rudi Hansen bl.a. <br />
<br />
I midten af tresserne skiftede Tove Addemos karriere og blev håndarbejdsredaktør på ugebladet “Flittige Hænder” senere “Hendes Verden”, udgivet af Gutenberghus. <br />
<br />
I 1970 blev Tove Addemos ansat som håndarbejds- og musiklærer på Den Jyske Idrætsskole i Vejle. 1973 flyttede hun til Albertslund for at blive gift med postmester Erik Frederiksen, der døde i 1974. Tove Frederiksen flyttede i 1975 tilbage til Vejle, hvor hun var med blandt det første lærerkollegium på den nyoprettede Vejle Kommunes Musikskole som lærer i klaver og ensemblesang. <br />
<br />
I 1977 blev hun leder af musikskolen efter Poul Lisberg Møller. Sideløbende med dette hverv, spillede hun klaver i en række lokale big bands, i Visens Venner og ved Vejle Amatørscenes årlige Vejle Kabaret. Hun gjorde også sammen med sin gode kollega og ven, percussionisten Tage Lykke en indsats for latinamerikansk musik i forbindelse med sambaoptogene ved det lokale karneval i midtfirserne. Tove Frederiksen sad også i Amtsmusikudvalget for Vejle Amt sidst i halvfjerdserne, Vejle Musikråd og bestyrelsen for Vejle Musikforening af 1983, som hun var med til at danne. <br />
<br />
Tove Frederiksen fratrådte som leder af musikskolen i juni 1992, men forblev musikalsk aktiv frem til sin død den 4. oktober 2007. <br />
<br />
<br />
FMS</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Tove_FrederiksenTove Frederiksen2020-06-14T21:49:45Z<p>Flemming Meng Sørensen: </p>
<hr />
<div>Tove Frederiksen (f. Olsen) blev født i Ringsted den 17. november 1925. <br />
<br />
Hun blev efter endt skolegang optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med hovedfag i klaver (Johanne Stockmarr) og bifag i kirkeorgel (P. Rung Keller). Selv om hun således studerede klassisk klaver, blev det inden for jazzen og underholdningsmusikken, som hun især skulle gære sig gældende. Hun kom tidligt med i Saaby-koret - senere Radioens Underholdningskor, hvor hun optrådte side om side med sangere som Grethe Mogensen og Kirsten Hermansen. I samme periode fra 1951 var hun aktiv som jazzpianist og sammen med sangerinderne Inger Staus, Birthe Buch og Nete Schreiner var hun med til at etablere “Lørdagspigerne” hvis akkompagnatør hun var på langt de fleste af gruppens indspilninger. Hun var blevet gift Addemos (ægteskabet opløst sidst i tresserne), og som Tove Addemos træffer vi hende som pianist på plader med Tove Reinau, og barnestjernerne søskendeparret Anisette og Rudi Hansen bl.a. <br />
<br />
I midten af tresserne skiftede Tove Addemos karriere og blev håndarbejdsredaktør på ugebladet “Flittige Hænder” senere “Hendes Verden”, udgivet af Gutenberghus. <br />
<br />
I 1970 blev Tove Addemos ansat som håndarbejds- og musiklærer på Den Jyske Idrætsskole i Vejle. 1973 flyttede hun til Albertslund for at blive gift med postmester Erik Frederiksen, der døde i 1974. Tove Frederiksen flyttede i 1975 tilbage til Vejle, hvor hun var med blandt det første lærerkollegium på den nyoprettede Vejle Kommunes Musikskole som lærer i klaver og ensemblesang. <br />
<br />
I 1977 blev hun leder af musikskolen efter Poul Lisberg Møller. Sideløbende med dette hverv, spillede hun klaver i en række lokale big bands, i Visens Venner og ved Vejle Amatørscenes årlige Vejle Kabaret. Hun gjorde også sammen med sin gode kollega og ven, percussionisten Tage Lykke en indsats for latinamerikansk musik i forbindelse med sambaoptogene ved det lokale karneval i midtfirserne. Tove Frederiksen sad også i Amtsmusikudvalget for Vejle Amt sidst i halvfjerdserne, Vejle Musikråd og bestyrelsen for Vejle Musikforening af 1983, som hun var med til at danne. <br />
<br />
Tove Frederiksen fratrådte som leder af musikskolen i juni 1992, men forblev musikalsk aktiv frem til sin død i oktober 2008.<br />
<br />
<br />
FMS</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Tove_FrederiksenTove Frederiksen2020-06-14T21:49:13Z<p>Flemming Meng Sørensen: Tove Frederiksen, musikskoleleder 1977-1992</p>
<hr />
<div>Tove Frederiksen (f. Olsen) blev født i Ringsted den 17. november 1925. <br />
<br />
Hun blev efter endt skolegang optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med hovedfag i klaver (Johanne Stockmarr) og bifag i kirkeorgel (P. Rung Keller). Selv om hun således studerede klassisk klaver, blev det inden for jazzen og underholdningsmusikken, som hun især skulle gære sig gældende. Hun kom tidligt med i Saaby-koret - senere Radioens Underholdningskor, hvor hun optrådte side om side med sangere som Grethe Mogensen og Kirsten Hermansen. I samme periode fra 1951 var hun aktiv som jazzpianist og sammen med sangerinderne Inger Staus, Birthe Buch og Nete Schreiner var hun med til at etablere “Lørdagspigerne” hvis akkompagnatør hun var på langt de fleste af gruppens indspilninger. Hun var blevet gift Addemos (ægteskabet opløst sidst i tresserne), og som Tove Addemos træffer vi hende som pianist på plader med Tove Reinau, og barnestjernerne søskendeparret Anisette og Rudi Hansen bl.a. <br />
<br />
I midten af tresserne skiftede Tove Addemos karriere og blev håndarbejdsredaktør på ugebladet “Flittige Hænder” senere “Hendes Verden”, udgivet af Gutenberghus. <br />
<br />
I 1970 blev Tove Addemos ansat som håndarbejds- og musiklærer på Den Jyske Idrætsskole i Vejle. 1973 flyttede hun til Albertslund for at blive gift med postmester Erik Frederiksen, der døde i 1974. Tove Frederiksen flyttede i 1975 tilbage til Vejle, hvor hun var med blandt det første lærerkollegium på den nyoprettede Vejle Kommunes Musikskole som lærer i klaver og ensemblesang. <br />
<br />
I 1977 blev hun leder af musikskolen efter Poul Lisberg Møller. Sideløbende med dette hverv, spillede hun klaver i en række lokale big bands, i Visens Venner og ved Vejle Amatørscenes årlige Vejle Kabaret. Hun gjorde også sammen med sin gode kollega og ven, percussionisten Tage Lykke en indsats for latinamerikansk musik i forbindelse med sambaoptogene ved det lokale karneval i midtfirserne. Tove Frederiksen sad også i Amtsmusikudvalget for Vejle Amt sidst i halvfjerdserne, Vejle Musikråd og bestyrelsen for Vejle Musikforening af 1983, som hun var med til at danne. <br />
<br />
Tove Frederiksen fratrådte som leder af musikskolen i juni 1992, men forblev musikalsk aktiv frem til sin død i oktober 2008.</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Musikskolen_Vejle_KommuneMusikskolen Vejle Kommune2020-06-14T21:17:20Z<p>Flemming Meng Sørensen: </p>
<hr />
<div>Musikskole i den nye Vejle Kommune efter kommunesammenlægningerne i 2007.<br />
<br />
Musikskolen er sammenlagt af:<br />
<br />
*[[Vejle Kommunes Musikskole]] (1975 - 2007)<br />
*[[Egtved Kommunes Musikskole]] (1976 - 2007)<br />
*[[Give Musik- og Kulturskole]] (1986 - 2007)<br />
*[[MUSA, Jelling]] (1986 - 2007)<br />
*[[Børkop Kommunale Musikskole]] (1995 - 2007)<br />
<br />
Musikskolens hovedafdeling ligger i [[Domus]], [[Ved Sønderåen]] 1 i Vejle, og der er derudover centralt beliggende musikskoleafdelinger på [[Gauerslund Skole]], [[Egtved Skole]], [[Ikærskolen]] og [[Bredagerskolen]]. Der undervises derudover på en række folke- og friskoler i Vejle Kommune.<br />
<br />
Musikskolen tilbyder undervisning til kommunens børn og unge mellem 0 og 25 år i en lang række instrumentalfag og genrer. Der findes derudover en del større og mindre ensembler med hjemsted på skolen.<br />
<br />
Ved sammenlægningen blev den hidtidige leder af [[Vejle Kommunes Musikskole]], Flemming Meng Sørensen musikskolechef, den hidtidige leder af Børkop Kommunale Musikskole, Michael Brock Pedersen, blev vicechef, den hidtidige leder af Egtved Kommunes Musikskole, Tanja Sigsgaard Schmidt, blev afdelingsleder ligesom Jens Bloch, Give Musik- og Kulturskole (fra 2008 Musikskolechef i Kolding Kommune) og Niels Møller, MUSA (fra 2010 leder af Kulturskolen i Vejle Kommune).<br />
<br />
Musikskolechefer:<br />
Flemming Hundevad Meng 2007-2020<br />
<br />
Sten Byriel 2020-<br />
<br />
Souschefer:<br />
Michael Brock Pedersen 2007-<br />
<br />
--[[Bruger:Flemming Meng Sørensen|FMS]] 22. mar 2011, 22:54 (UTC)<br />
<br />
[[Kategori:Skole & uddannelse]]</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Musikskolen_Vejle_KommuneMusikskolen Vejle Kommune2020-06-14T21:16:27Z<p>Flemming Meng Sørensen: </p>
<hr />
<div>Musikskole i den nye Vejle Kommune efter kommunesammenlægningerne i 2007.<br />
<br />
Musikskolen er sammenlagt af:<br />
<br />
*[[Vejle Kommunes Musikskole]] (1975 - 2007)<br />
*[[Egtved Kommunes Musikskole]] (1976 - 2007)<br />
*[[Give Musik- og Kulturskole]] (1986 - 2007)<br />
*[[MUSA, Jelling]] (1986 - 2007)<br />
*[[Børkop Kommunale Musikskole]] (1995 - 2007)<br />
<br />
Musikskolens hovedafdeling ligger i [[Domus]], [[Ved Sønderåen]] 1 i Vejle, og der er derudover centralt beliggende musikskoleafdelinger på [[Gauerslund Skole]], [[Egtved Skole]], [[Ikærskolen]] og [[Bredagerskolen]]. Der undervises derudover på en række folke- og friskoler i Vejle Kommune.<br />
<br />
Musikskolen tilbyder undervisning til kommunens børn og unge mellem 0 og 25 år i en lang række instrumentalfag og genrer. Der findes derudover en del større og mindre ensembler med hjemsted på skolen.<br />
<br />
Ved sammenlægningen blev den hidtidige leder af [[Vejle Kommunes Musikskole]], Flemming Meng Sørensen musikskolechef, den hidtidige leder af Børkop Kommunale Musikskole, Michael Brock Pedersen, blev vicechef, den hidtidige leder af Egtved Kommunes Musikskole, Tanja Sigsgaard Schmidt, blev afdelingsleder ligesom Jens Bloch, Give Musik- og Kulturskole (fra 2008 Musikskolechef i Kolding Kommune) og Niels Møller, MUSA (fra 2010 leder af Kulturskolen i Vejle Kommune).<br />
<br />
Musikskolechefer:<br />
Flemming Hundevad Meng 2007-2020<br />
Sten Byriel 2020-<br />
<br />
Souschefer:<br />
Michael Brock Pesersen 2007-<br />
<br />
--[[Bruger:Flemming Meng Sørensen|FMS]] 22. mar 2011, 22:54 (UTC)<br />
<br />
[[Kategori:Skole & uddannelse]]</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Erling_KristensenErling Kristensen2019-11-22T09:23:33Z<p>Flemming Meng Sørensen: </p>
<hr />
<div>[[Billede:erlingkr.jpg|thumb|200px|Erling Krisensen]]<br />
'''Erling Kristensen''' født 13. februar 1938 i København. Død 22. april 2013 i København.<br />
<br />
Erling Kristensen blev 1. maj 1973 ansat som rektor for det nye [[Rosborg Gymnasium og HF|amtsgymnasium]] i Vejle. Gymnasiet fik 29. 6. 1973 navnet Rosborg Gymnasium efter sin kommende beliggenhed i Vejle Enge (gymnasiet lånte lokaler på [[Hældagerskolen]] i Bredballe 1973-75, mens det egentlige gymnasium byggedes tæt ved voldstedet omkring det gamle [[Rosborg]]). <br />
<br />
Erling Kristensen var en socialdemokratisk skolemand, med høje tanker om elevdemokrati, og disse tanker skulle vise sig at vinde genklang i gymnasiets første årgange. I disse første år af Erling Kristensens rektorat grundlagdes den senere såkaldte "Rosborgånd", der handler om medindflydelse og ansvarlighed.<br />
<br />
Erling Kristensen satte et solidt præg på gymnasiet, inden han 1. maj 1981 rejste til Sorø for at tiltræde rektorposten på Sorø Akademis Skole.<br />
<br />
== Uddannelse ==<br />
* 1955 - 1961 Handelsuddannet i Ø.K og derefter ansat i Rederiet Lauritzen.<br />
* 1968 Cand. scient. i matematik og fysik fra Københavns Universitet.<br />
<br />
== Erhverv ==<br />
* 1968 - 1971 adjunkt ved Statens og Hovedstadskommunernes Kursus.<br />
* 1971 - 1973 administrativ inspector ved Vallensbæk Statsskole.<br />
* 1970 - 1974 pædagogisk udviklingsarbejde for GL.<br />
* 1973 - 1981 Rektor for [[Rosborg Amtsgymnasium og HF kursus]] i Vejle.<br />
* 1981 - 2003 Rektor for Sorø Akademis Skole.<br />
* 2004 - efor for Soranernes Hus i København.<br />
* 2007 - udgiver erindringsbogen "Aldrig færdig, altid på vej" - om udviklingsarbejdet ved Sorø Akademis Skole.<br />
* 2013 - død 22. april i København. <br />
==Litteratur==<br />
* ''Erling Kristensen - Rektor på Sorø Akademis Skole 1981 - 2003''. Udgivet af Sorø Akademis Skole, 2003<br />
* "Aldrig færdig - altid på vej - Sorø Akademis Skole 1981 - 2003" Poul Kristensens Forlag 2007. <br />
<br />
--[[Bruger:Flemming Meng Sørensen|FMS]] 22. mar 2011, 22:57 (UTC)<br />
<br />
[[Kategori:Lærere|Kristensen, Erling]]</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Erling_KristensenErling Kristensen2019-11-21T14:30:52Z<p>Flemming Meng Sørensen: </p>
<hr />
<div>[[Billede:erlingkr.jpg|thumb|200px|Erling Krisensen]]<br />
'''Erling Kristensen''' født 13. februar 1938 i København. Død 22. april 2013 i København.<br />
<br />
Erling Kristensen blev 1. maj 1973 ansat som rektor for det nye amtsgymnasium i Vejle. Gymnasiet fik 29. 6. 1973 navnet Rosborg Gymnasium efter sin kommende beliggenhed i Vejle Enge (gymnasiet lånte lokaler på Hældagerskolen i Bredballe 1973-75, mens det egentlige gymnasium byggedes tæt ved voldstedet omkring det gamle Rosborg. <br />
<br />
Erling Kristensen var en socialdemokratisk skolemand, med høje tanker om elevdemokrati, og disse tanker skulle vise sig at vinde genklang i gymnasiets første årgange. I disse første år af Erling Kristensens rektorat grundlagdes den senere såkaldte "Rosborgånd", der handler om medindflydelse og ansvarlighed.<br />
<br />
Erling Kristensen satte et solidt præg på gymnasiet, inden han 1. maj 1981 rejste til Sorø for at tiltræde rektorposten på Sorø Akademis Skole.<br />
<br />
== Uddannelse ==<br />
* 1955 - 1961 Handelsuddannet i Ø.K og derefter ansat i Rederiet Lauritzen.<br />
* 1968 Cand. scient. i matematik og fysik fra Københavns Universitet.<br />
<br />
== Erhverv ==<br />
* 1968 - 1971 adjunkt ved Statens og Hovedstadskommunernes Kursus.<br />
* 1971 - 1973 administrativ inspector ved Vallensbæk Statsskole.<br />
* 1970 - 1974 pædagogisk udviklingsarbejde for GL.<br />
* 1973 - 1981 Rektor for [[Rosborg Amtsgymnasium og HF kursus]] i Vejle.<br />
* 1981 - 2003 Rektor for Sorø Akademis Skole.<br />
* 2004 - efor for Soranernes Hus i København.<br />
* 2007 - udgiver erindringsbogen "Aldrig færdig, altid på vej" - om udviklingsarbejdet ved Sorø Akademis Skole.<br />
* 2013 - død 22. april i København. <br />
==Litteratur==<br />
* ''Erling Kristensen - Rektor på Sorø Akademis Skole 1981 - 2003''. Udgivet af Sorø Akademis Skole, 2003<br />
* "Aldrig færdig - altid på vej - Sorø Akademis Skole 1981 - 2003" Poul Kristensens Forlag 2007. <br />
<br />
--[[Bruger:Flemming Meng Sørensen|FMS]] 22. mar 2011, 22:57 (UTC)<br />
<br />
[[Kategori:Lærere|Kristensen, Erling]]</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Erling_KristensenErling Kristensen2019-11-21T14:28:43Z<p>Flemming Meng Sørensen: </p>
<hr />
<div>[[Billede:erlingkr.jpg|thumb|200px|Erling Krisensen]]<br />
'''Erling Kristensen''' født 13. februar 1938 i København. Død 22. april 2013 i København.<br />
<br />
Erling Kristensen blev 1. maj 1973 ansat som rektor for det nye amtsgymnasium i Vejle. Gymnasiet fik 29. 6. 1973 navnet Rosborg Gymnasium efter sin kommende beliggenhed i Vejle Enge, tæt ved voldstedet fra det gamle Rosborg. <br />
<br />
Erling Kristensen var en socialdemokratisk skolemand, med høje tanker om elevdemokrati, og disse tanker skulle vise sig at vinde genklang i gymnasiets første årgange. I disse første år af Erling Kristensens rektorat grundlagdes den senere såkaldte "Rosborgånd", der handler om medindflydelse og ansvarlighed.<br />
<br />
Erling Kristensen satte et solidt præg, inden han 1. maj 1981 rejste til Sorø for at overtage rektorposten på Sorø Akademis Skole.<br />
<br />
== Uddannelse ==<br />
* 1955 - 1961 Handelsuddannet i Ø.K og derefter ansat i Rederiet Lauritzen.<br />
* 1968 Cand. scient. i matematik og fysik fra Københavns Universitet.<br />
<br />
== Erhverv ==<br />
* 1968 - 1971 adjunkt ved Statens og Hovedstadskommunernes Kursus.<br />
* 1971 - 1973 administrativ inspector ved Vallensbæk Statsskole.<br />
* 1970 - 1974 pædagogisk udviklingsarbejde for GL.<br />
* 1973 - 1981 Rektor for [[Rosborg Amtsgymnasium og HF kursus]] i Vejle.<br />
* 1981 - 2003 Rektor for Sorø Akademis Skole.<br />
* 2004 - efor for Soranernes Hus i København.<br />
* 2007 - udgiver erindringsbogen "Aldrig færdig, altid på vej" - om udviklingsarbejdet ved Sorø Akademis Skole.<br />
* 2013 - død 22. april i København. <br />
==Litteratur==<br />
* ''Erling Kristensen - Rektor på Sorø Akademis Skole 1981 - 2003''. Udgivet af Sorø Akademis Skole, 2003<br />
* "Aldrig færdig - altid på vej - Sorø Akademis Skole 1981 - 2003" Poul Kristensens Forlag 2007. <br />
<br />
--[[Bruger:Flemming Meng Sørensen|FMS]] 22. mar 2011, 22:57 (UTC)<br />
<br />
[[Kategori:Lærere|Kristensen, Erling]]</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Orpheline_OlsenOrpheline Olsen2016-09-22T10:11:54Z<p>Flemming Meng Sørensen: /* Proprietærfrue på Lille Grundet, pædagog og mæcen */</p>
<hr />
<div>Orpheline Johanne Frederikke Olsen født Wexschall-Schram (1846 - 1910). 1883 g. m. proprietær på [[Lille Grundet]], [[William Olsen]] (1835 - 1890), udd. som pianist i København, studier i Tyskland hos Clara Schumann (1819 - 1896).<br />
<br />
Orpheline Olsen var datter af Frederik T. Wexschall (1798-1845) en ganske betydelig violinist og violinpædagog i København. Efter hans død i 1845 - og hustruens tre år senere - adopteredes Orpheline af sangeren Peder Schram (1819 - 1895), idet Schram var Wexschalls søstersøn. Schram var en betydende basbaryton i sin tid, og han blev i 1866 udnævnt til Kgl. Kammersanger. Han nåede inden sin død at blive den første operasanger, der indsang Mozart på fonografvalser.<br />
<br />
<br />
== Proprietærfrue på Lille Grundet, pædagog og mæcen ==<br />
<br />
Orpheline blev i 1883 gift med proprietær William Olsen, der på det tidspunkt ejede Hevringholm på Djursland. Kort efter købte han dog Lille Grundet, og på dét sted opstod der hurtigt et markant musikliv i 1800-tallets anden halvdel. Den danske mezzosopran [[Johanne Krarup-Hansen]] (1870 - 1958) - født i Vinding - fik sin første musikuddannelse hos Orpheline Olsen, ligesom hun også understøttede konservatorieuddannelsen af den vejlensiske komponist og symfoniker [[Niels Johannes Nielsen]] (1875 - 1932). Orpheline Olsen synes også at have spillet en rolle som mæcen for sangeren Vilhelm Herold (1865 - 1937), der startede som lærerstuderende på [[Jelling Statsseminarium]].<br />
<br />
<br />
William Olsen var blandt den kreds af borgere, der - efter det nye teater på [[Borgvold]] var blevet opført - i 1884 stiftede [[Vejle Musikforening]] (der virkede frem til 1958). Der er ingen tvivl om, at Orpheline, der ikke fra starten sad i musikforeningens bestyrelse, alligevel spillede rollen som "grå eminence" og formidlede mange vigtige kontakter til kunstnere. <br />
<br />
<br />
Orpheline Olsens forbindelse i musiklivet i hovedstaden førte bl.a. til, at den kendte norske komponsit Edvard Grieg og dennes hustru, sangerinden Nina Grieg, gav koncert på [[Vejle Teater]] den 22. marts 1886. Orpheline Olsen spillede ved den lejlighed uddrag af musikken til Ibsens "Peer Gynt" firhændigt med komponisten selv.<br />
<br />
En del førende kulturpersonligheder besøgte med jævne mellemrum Lille Grundet i disse år. Bl.a. ferierede fruens far, kammersanger Peder Schram ofte på stedet om sommeren. Han var aktiv endnu og benyttede ofte ferierne til mindre koncerter i Vejle og omliggende byer. Endda kongefamilien besøgte Lille Grundet i 1890.<br />
<br />
<br />
Efter proprietær Olsens pludselige død i 1890 overtog Orpheline Olsen en tid formandsposten i Vejle Musikforening. Året efter flyttede hun til København - først med bolig i St. Kongensgade, senere i Bredgade, hvor hun døde i 1910. Hun fortsatte dog fra København med at følge og støtte Vejle Musikforening. Komponisten Carl Nielsen, som hun støttede på forskellig vis, har tilegnet sine 5 klaverstykker op 3 Orpheline Olsen. I forbindelse med den store kvindeudstilling i København i sommeren 1895, var Orpheline Olsen en central person på musikområdet - både som pianist og dirigent.<br />
<br />
--[[Bruger:Flemming Meng Sørensen|FMS]] 22. mar 2011, 22:51 (UTC)<br />
[[Kategori:Musikere|Olsen, Orpheline]]</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Rosborg_Gymnasium_og_HFRosborg Gymnasium og HF2016-09-22T10:09:49Z<p>Flemming Meng Sørensen: </p>
<hr />
<div>Rosborg Gymnasium og HF er et gymnasium i Vejle opført af [[Vejle Amtsråd]] i perioden 1973 - 1976. Navn før 1. 1. 2007 var: Rosborg Amtsgymnasium og Rosborg Gymnasium.<br />
[[Fil:rosb06.jpg|thumb|right|180px|Rosborg Gymnasium 2006.]]<br />
<br />
Fra det gamle [[Vejle Gymnasium]] (nu: [[Rødkilde Gymnasium]]) voksede ud af sine rammer i Vejles midtby i 1963, gik der otte år, indtil man kunne indvie de nye bygninger på Rødkildevej. I den tid måtte man til stadighed fragte flere og flere unge mennesker fra Vejle til gymnasier andre steder i området, og da den nye bygning endelig stod klar, var udviklingen også her løbet fra det stigende pres, der var på gymnasieskolerne.<br />
<br />
Med kommunalreformen af 1970 overtog de nye amtskommuner driften af de fleste af landets gymnasier (statsskolerne fulgte efter i 1985), og Vejle Amtsråds undervisnings- og kulturudvalg besluttede sig hurtigt for at bygge endnu et gymnasium i Vejle. <br />
<br />
Den beslutning skulle det samlede amtsråd dog underkende, idet man dér mente, at tiden nu var inde til områdets første "landkommune-gymnasium", og at det derfor skulle ligge i [[Tørring]] nord for Vejle. Diskussionen af denne disposition bølgede nu frem og tilbage, indtil undervisningsminister Knud Heinesen skar igennem og forlangte, at gymnasiet - med henvisning til elevernes tilgængelighed med offentlig traffik - skulle ligge i Vejle.<br />
<br />
Vejle Amtsråd købte nu en grund af Vejle Kommune på [[Vestre Engvej]] bag [[Idrættens Hus]] og begyndte opførelsen af det nye gymnasium i foråret 1973. Den 1. maj ansatte man den hidtidige kun 35-årige inspektor på Vallensbæk Statsskole, [[Erling Kristensen]] som rektor, og han fik nu nogle måneder til at ansætte et lærerkollegium ved skolen.<br />
<br />
Gymnasiet var p.g.a. tidnød således nødt til at starte uden egne bygninger. Da Vejle Kommune i samme tidsrum byggede på sin nyeste skole, [[Hældagerskolen]] i [[Bredballe]], lånte amtet en blok her i skoleåret 1973/74 og endnu en halv i skoleåret 1974/75, så man kunne slå dørene op til gymnasiet i august 1973 og starte med 4 1.g-klasser (2 sproglige og 2 matematiske).<br />
[[Fil:rosb73.jpg|thumb|right|180px|Udgravninger til Rosborg Gymnasium, oktober 1973.]]<br />
<br />
Skoleåret 1975/76 havde man foden under eget bord i Vejle Enge. Den endelige indvielse af gymnasiet fandt sted 23. januar 1976, hvor idrætshallen som det sidste var færdigbygget. De første 4 klasser dimitteredes i juni 1976.<br />
[[Fil:rosb75.jpg|thumb|right|180px|Rosborg Gymnasium kort efter ibrugtagningen sommeren 1975.]]<br />
<br />
Rosborgs bygninger står - bortset fra nogle ændringer af tagkonstruktionen fra starten af 90'erne - stort set uændrede i dag.<br />
<br />
Rosborg har formået at slå sit navn som uddannelsesinstitution fast i et sådan omfang, at først det nu hedengangne Vejle Amtsråds og nu Regionsrådets fordelingsudvalg hvert år har måttet overføre mellem 30 og 80 elever, der har ønsket gymnasiet, til andre gymnasier i området. Der er gode rammer for såvel naturvidenskabelige fag (med sciencegymnasium), sprog (med "sprog på Rosborg") og de kreative fag, med musikken helt i front og med to studieretninger med musik på højt niveau trods det faktum, at gymnasiereformen af 2005 ellers har været hård ved netop musikfaget på mange gymnasieskoler.<br />
<br />
Pr. 1. januar 2006 overgik Rosborg Gymnasium i lighed med landets øvrige gymnasier til statslig selveje og skiftede i den forbindelse navn fra "Rosborg Amtsgymnasium og HF-kursus" til "Rosborg Gymnasium og HF<br />
<br />
== Rektorer ==<br />
* '''[[Erling Kristensen]]''' (1973 - 1981) - derefter rektor for Sorø Akademis Skole, pension 2003, død i København 2013.<br />
* '''Knud Erik Kensmark''' (1981 - 1998) - pension, afgået ved døden 2004<br />
* '''Mads Peter Villadsen''' (1998 - 2015)<br />
* '''Hanne Hautop''' (2015 - )<br />
<br />
==Litteratur==<br />
Erling Kristensen og Flemming Meng Sørensen: Husrum og hjerterum. Oplandskrig og nødgymnasium - starten på Rosborg Gymnasium. Vejlebogen 2003 s. 25 ff<br />
* http://www.rosborg-gym.dk - Skolens hjemmeside<br />
<br />
--[[Bruger:Flemming Meng Sørensen|FMS]] 22. mar 2011, 22:58 (UTC)<br />
<br />
[[Kategori:Skole & uddannelse]]</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Rosborg_Gymnasium_og_HFRosborg Gymnasium og HF2016-09-22T10:09:04Z<p>Flemming Meng Sørensen: /* Rektorer */</p>
<hr />
<div>Rosborg Gymnasium og HF er et gymnasium i Vejle opført af [[Vejle Amtsråd]] i perioden 1973 - 1976. Navn før 1. 1. 2007 var: Rosborg Amtsgymnasium og Rosborg Gymnasium.<br />
[[Fil:rosb06.jpg|thumb|right|180px|Rosborg Gymnasium 2006.]]<br />
<br />
Fra det gamle [[Vejle Gymnasium]] (nu: [[Rødkilde Gymnasium]]) voksede ud af sine rammer i Vejles midtby i 1963, gik der otte år, indtil man kunne indvie de nye bygninger på Rødkildevej. I den tid måtte man til stadighed fragte flere og flere unge mennesker fra Vejle til gymnasier andre steder i området, og da den nye bygning endelig stod klar, var udviklingen også her løbet fra det stigende pres, der var på gymnasieskolerne.<br />
<br />
Med kommunalreformen af 1970 overtog de nye amtskommuner driften af de fleste af landets gymnasier (statsskolerne fulgte efter i 1985), og Vejle Amtsråds undervisnings- og kulturudvalg besluttede sig hurtigt for at bygge endnu et gymnasium i Vejle. <br />
<br />
Den beslutning skulle det samlede amtsråd dog underkende, idet man dér mente, at tiden nu var inde til områdets første "landkommune-gymnasium", og at det derfor skulle ligge i [[Tørring]] nord for Vejle. Diskussionen af denne disposition bølgede nu frem og tilbage, indtil undervisningsminister Knud Heinesen skar igennem og forlangte, at gymnasiet - med henvisning til elevernes tilgængelighed med offentlig traffik - skulle ligge i Vejle.<br />
<br />
Vejle Amtsråd købte nu en grund af Vejle Kommune på [[Vestre Engvej]] bag [[Idrættens Hus]] og begyndte opførelsen af det nye gymnasium i foråret 1973. Den 1. maj ansatte man den hidtidige kun 35-årige inspektor på Vallensbæk Statsskole, [[Erling Kristensen]] som rektor, og han fik nu nogle måneder til at ansætte et lærerkollegium ved skolen.<br />
<br />
Gymnasiet var p.g.a. tidnød således nødt til at starte uden egne bygninger. Da Vejle Kommune i samme tidsrum byggede på sin nyeste skole, [[Hældagerskolen]] i [[Bredballe]], lånte amtet en blok her i skoleåret 1973/74 og endnu en halv i skoleåret 1974/75, så man kunne slå dørene op til gymnasiet i august 1973 og starte med 4 1.g-klasser (2 sproglige og 2 matematiske).<br />
[[Fil:rosb73.jpg|thumb|right|180px|Udgravninger til Rosborg Gymnasium, oktober 1973.]]<br />
<br />
Skoleåret 1975/76 havde man foden under eget bord i Vejle Enge. Den endelige indvielse af gymnasiet fandt sted 23. januar 1976, hvor idrætshallen som det sidste var færdigbygget. De første 4 klasser dimitteredes i juni 1976.<br />
[[Fil:rosb75.jpg|thumb|right|180px|Rosborg Gymnasium kort efter ibrugtagningen sommeren 1975.]]<br />
<br />
Rosborgs bygninger står - bortset fra nogle ændringer af tagkonstruktionen fra starten af 90'erne - stort set uændrede i dag.<br />
<br />
Rosborg har formået at slå sit navn som uddannelsesinstitution fast i et sådan omfang, at først det nu hedengangne Vejle Amtsråds og nu Regionsrådets fordelingsudvalg hvert år har måttet overføre mellem 30 og 80 elever, der har ønsket gymnasiet, til andre gymnasier i området. Der er gode rammer for såvel naturvidenskabelige fag (med sciencegymnasium), sprog (med "sprog på Rosborg") og de kreative fag, med musikken helt i front og med to studieretninger med musik på højt niveau trods det faktum, at gymnasiereformen af 2005 ellers har været hård ved netop musikfaget på mange gymnasieskoler.<br />
<br />
Pr. 1. januar overgik Rosborg Gymnasium i lighed med landets øvrige gymnasier til statslig selveje og skiftede i den forbindelse navn fra "Rosborg Amtsgymnasium og HF-kursus" til "Rosborg Gymnasium og HF<br />
<br />
== Rektorer ==<br />
* '''[[Erling Kristensen]]''' (1973 - 1981) - derefter rektor for Sorø Akademis Skole, pension 2003, død i København 2013.<br />
* '''Knud Erik Kensmark''' (1981 - 1998) - pension, afgået ved døden 2004<br />
* '''Mads Peter Villadsen''' (1998 - 2015)<br />
* '''Hanne Hautop''' (2015 - )<br />
<br />
==Litteratur==<br />
Erling Kristensen og Flemming Meng Sørensen: Husrum og hjerterum. Oplandskrig og nødgymnasium - starten på Rosborg Gymnasium. Vejlebogen 2003 s. 25 ff<br />
* http://www.rosborg-gym.dk - Skolens hjemmeside<br />
<br />
--[[Bruger:Flemming Meng Sørensen|FMS]] 22. mar 2011, 22:58 (UTC)<br />
<br />
[[Kategori:Skole & uddannelse]]</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Rosborg_Gymnasium_og_HFRosborg Gymnasium og HF2016-09-22T10:08:07Z<p>Flemming Meng Sørensen: /* Rektorer */</p>
<hr />
<div>Rosborg Gymnasium og HF er et gymnasium i Vejle opført af [[Vejle Amtsråd]] i perioden 1973 - 1976. Navn før 1. 1. 2007 var: Rosborg Amtsgymnasium og Rosborg Gymnasium.<br />
[[Fil:rosb06.jpg|thumb|right|180px|Rosborg Gymnasium 2006.]]<br />
<br />
Fra det gamle [[Vejle Gymnasium]] (nu: [[Rødkilde Gymnasium]]) voksede ud af sine rammer i Vejles midtby i 1963, gik der otte år, indtil man kunne indvie de nye bygninger på Rødkildevej. I den tid måtte man til stadighed fragte flere og flere unge mennesker fra Vejle til gymnasier andre steder i området, og da den nye bygning endelig stod klar, var udviklingen også her løbet fra det stigende pres, der var på gymnasieskolerne.<br />
<br />
Med kommunalreformen af 1970 overtog de nye amtskommuner driften af de fleste af landets gymnasier (statsskolerne fulgte efter i 1985), og Vejle Amtsråds undervisnings- og kulturudvalg besluttede sig hurtigt for at bygge endnu et gymnasium i Vejle. <br />
<br />
Den beslutning skulle det samlede amtsråd dog underkende, idet man dér mente, at tiden nu var inde til områdets første "landkommune-gymnasium", og at det derfor skulle ligge i [[Tørring]] nord for Vejle. Diskussionen af denne disposition bølgede nu frem og tilbage, indtil undervisningsminister Knud Heinesen skar igennem og forlangte, at gymnasiet - med henvisning til elevernes tilgængelighed med offentlig traffik - skulle ligge i Vejle.<br />
<br />
Vejle Amtsråd købte nu en grund af Vejle Kommune på [[Vestre Engvej]] bag [[Idrættens Hus]] og begyndte opførelsen af det nye gymnasium i foråret 1973. Den 1. maj ansatte man den hidtidige kun 35-årige inspektor på Vallensbæk Statsskole, [[Erling Kristensen]] som rektor, og han fik nu nogle måneder til at ansætte et lærerkollegium ved skolen.<br />
<br />
Gymnasiet var p.g.a. tidnød således nødt til at starte uden egne bygninger. Da Vejle Kommune i samme tidsrum byggede på sin nyeste skole, [[Hældagerskolen]] i [[Bredballe]], lånte amtet en blok her i skoleåret 1973/74 og endnu en halv i skoleåret 1974/75, så man kunne slå dørene op til gymnasiet i august 1973 og starte med 4 1.g-klasser (2 sproglige og 2 matematiske).<br />
[[Fil:rosb73.jpg|thumb|right|180px|Udgravninger til Rosborg Gymnasium, oktober 1973.]]<br />
<br />
Skoleåret 1975/76 havde man foden under eget bord i Vejle Enge. Den endelige indvielse af gymnasiet fandt sted 23. januar 1976, hvor idrætshallen som det sidste var færdigbygget. De første 4 klasser dimitteredes i juni 1976.<br />
[[Fil:rosb75.jpg|thumb|right|180px|Rosborg Gymnasium kort efter ibrugtagningen sommeren 1975.]]<br />
<br />
Rosborgs bygninger står - bortset fra nogle ændringer af tagkonstruktionen fra starten af 90'erne - stort set uændrede i dag.<br />
<br />
Rosborg har formået at slå sit navn som uddannelsesinstitution fast i et sådan omfang, at først det nu hedengangne Vejle Amtsråds og nu Regionsrådets fordelingsudvalg hvert år har måttet overføre mellem 30 og 80 elever, der har ønsket gymnasiet, til andre gymnasier i området. Der er gode rammer for såvel naturvidenskabelige fag (med sciencegymnasium), sprog (med "sprog på Rosborg") og de kreative fag, med musikken helt i front og med to studieretninger med musik på højt niveau trods det faktum, at gymnasiereformen af 2005 ellers har været hård ved netop musikfaget på mange gymnasieskoler.<br />
<br />
Pr. 1. januar overgik Rosborg Gymnasium i lighed med landets øvrige gymnasier til statslig selveje og skiftede i den forbindelse navn fra "Rosborg Amtsgymnasium og HF-kursus" til "Rosborg Gymnasium og HF<br />
<br />
== Rektorer ==<br />
* '''[[Erling Kristensen]]''' (1973 - 1981) - derefter rektor for Sorø Akademis Skole, pension 2003, død i København 2013.<br />
* '''Knud Erik Kensmark''' (1981 - 1998) - pension, afgået ved døden 2004<br />
* '''Mads Peter Villadsen''' (1998 - 2015)<br />
* '''Hanne Hautop (2015 -)<br />
<br />
==Litteratur==<br />
Erling Kristensen og Flemming Meng Sørensen: Husrum og hjerterum. Oplandskrig og nødgymnasium - starten på Rosborg Gymnasium. Vejlebogen 2003 s. 25 ff<br />
* http://www.rosborg-gym.dk - Skolens hjemmeside<br />
<br />
--[[Bruger:Flemming Meng Sørensen|FMS]] 22. mar 2011, 22:58 (UTC)<br />
<br />
[[Kategori:Skole & uddannelse]]</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Rosborg_Gymnasium_og_HFRosborg Gymnasium og HF2016-09-22T10:07:04Z<p>Flemming Meng Sørensen: </p>
<hr />
<div>Rosborg Gymnasium og HF er et gymnasium i Vejle opført af [[Vejle Amtsråd]] i perioden 1973 - 1976. Navn før 1. 1. 2007 var: Rosborg Amtsgymnasium og Rosborg Gymnasium.<br />
[[Fil:rosb06.jpg|thumb|right|180px|Rosborg Gymnasium 2006.]]<br />
<br />
Fra det gamle [[Vejle Gymnasium]] (nu: [[Rødkilde Gymnasium]]) voksede ud af sine rammer i Vejles midtby i 1963, gik der otte år, indtil man kunne indvie de nye bygninger på Rødkildevej. I den tid måtte man til stadighed fragte flere og flere unge mennesker fra Vejle til gymnasier andre steder i området, og da den nye bygning endelig stod klar, var udviklingen også her løbet fra det stigende pres, der var på gymnasieskolerne.<br />
<br />
Med kommunalreformen af 1970 overtog de nye amtskommuner driften af de fleste af landets gymnasier (statsskolerne fulgte efter i 1985), og Vejle Amtsråds undervisnings- og kulturudvalg besluttede sig hurtigt for at bygge endnu et gymnasium i Vejle. <br />
<br />
Den beslutning skulle det samlede amtsråd dog underkende, idet man dér mente, at tiden nu var inde til områdets første "landkommune-gymnasium", og at det derfor skulle ligge i [[Tørring]] nord for Vejle. Diskussionen af denne disposition bølgede nu frem og tilbage, indtil undervisningsminister Knud Heinesen skar igennem og forlangte, at gymnasiet - med henvisning til elevernes tilgængelighed med offentlig traffik - skulle ligge i Vejle.<br />
<br />
Vejle Amtsråd købte nu en grund af Vejle Kommune på [[Vestre Engvej]] bag [[Idrættens Hus]] og begyndte opførelsen af det nye gymnasium i foråret 1973. Den 1. maj ansatte man den hidtidige kun 35-årige inspektor på Vallensbæk Statsskole, [[Erling Kristensen]] som rektor, og han fik nu nogle måneder til at ansætte et lærerkollegium ved skolen.<br />
<br />
Gymnasiet var p.g.a. tidnød således nødt til at starte uden egne bygninger. Da Vejle Kommune i samme tidsrum byggede på sin nyeste skole, [[Hældagerskolen]] i [[Bredballe]], lånte amtet en blok her i skoleåret 1973/74 og endnu en halv i skoleåret 1974/75, så man kunne slå dørene op til gymnasiet i august 1973 og starte med 4 1.g-klasser (2 sproglige og 2 matematiske).<br />
[[Fil:rosb73.jpg|thumb|right|180px|Udgravninger til Rosborg Gymnasium, oktober 1973.]]<br />
<br />
Skoleåret 1975/76 havde man foden under eget bord i Vejle Enge. Den endelige indvielse af gymnasiet fandt sted 23. januar 1976, hvor idrætshallen som det sidste var færdigbygget. De første 4 klasser dimitteredes i juni 1976.<br />
[[Fil:rosb75.jpg|thumb|right|180px|Rosborg Gymnasium kort efter ibrugtagningen sommeren 1975.]]<br />
<br />
Rosborgs bygninger står - bortset fra nogle ændringer af tagkonstruktionen fra starten af 90'erne - stort set uændrede i dag.<br />
<br />
Rosborg har formået at slå sit navn som uddannelsesinstitution fast i et sådan omfang, at først det nu hedengangne Vejle Amtsråds og nu Regionsrådets fordelingsudvalg hvert år har måttet overføre mellem 30 og 80 elever, der har ønsket gymnasiet, til andre gymnasier i området. Der er gode rammer for såvel naturvidenskabelige fag (med sciencegymnasium), sprog (med "sprog på Rosborg") og de kreative fag, med musikken helt i front og med to studieretninger med musik på højt niveau trods det faktum, at gymnasiereformen af 2005 ellers har været hård ved netop musikfaget på mange gymnasieskoler.<br />
<br />
Pr. 1. januar overgik Rosborg Gymnasium i lighed med landets øvrige gymnasier til statslig selveje og skiftede i den forbindelse navn fra "Rosborg Amtsgymnasium og HF-kursus" til "Rosborg Gymnasium og HF<br />
<br />
== Rektorer ==<br />
* '''[[Erling Kristensen]]''' (1973 - 1981) - derefter rektor for Sorø Akademis Skole, pension 2003, død i København 2013.<br />
* '''Knud Erik Kensmark''' (1981 - 1998) - pension, afgået ved døden 2004<br />
* '''Mads Peter Villadsen''' (1998 - )<br />
<br />
==Litteratur==<br />
Erling Kristensen og Flemming Meng Sørensen: Husrum og hjerterum. Oplandskrig og nødgymnasium - starten på Rosborg Gymnasium. Vejlebogen 2003 s. 25 ff<br />
* http://www.rosborg-gym.dk - Skolens hjemmeside<br />
<br />
--[[Bruger:Flemming Meng Sørensen|FMS]] 22. mar 2011, 22:58 (UTC)<br />
<br />
[[Kategori:Skole & uddannelse]]</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Erling_KristensenErling Kristensen2015-02-20T10:37:56Z<p>Flemming Meng Sørensen: </p>
<hr />
<div>[[Billede:erlingkr.jpg|thumb|200px|Erling Krisensen]]<br />
'''Erling Kristensen''' født 13. februar 1938 i København. Død 22. april 2013 i København.<br />
<br />
== Uddannelse ==<br />
* 1955 - 1961 Handelsuddannet i Ø.K og derefter ansat i Rederiet Lauritzen.<br />
* 1968 Cand. scient. i matematik og fysik fra Københavns Universitet.<br />
<br />
== Erhverv ==<br />
* 1968 - 1971 adjunkt ved Statens og Hovedstadskommunernes Kursus.<br />
* 1971 - 1973 administrativ inspector ved Vallensbæk Statsskole.<br />
* 1970 - 1974 pædagogisk udviklingsarbejde for GL.<br />
* 1973 - 1981 Rektor for [[Rosborg Amtsgymnasium og HF kursus]] i Vejle.<br />
* 1981 - 2003 Rektor for Sorø Akademis Skole.<br />
* 2004 - efor for Soranernes Hus i København.<br />
* 2007 - udgiver erindringsbogen "Aldrig færdig, altid på vej" - om udviklingsarbejdet ved Sorø Akademis Skole.<br />
* 2013 - død 22. april i København. <br />
==Litteratur==<br />
* ''Erling Kristensen - Rektor på Sorø Akademis Skole 1981 - 2003''. Udgivet af Sorø Akademis Skole, 2003<br />
* "Aldrig færdig - altid på vej - Sorø Akademis Skole 1981 - 2003" Poul Kristensens Forlag 2007. <br />
<br />
--[[Bruger:Flemming Meng Sørensen|FMS]] 22. mar 2011, 22:57 (UTC)<br />
<br />
[[Kategori:Lærere|Kristensen, Erling]]</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Erling_KristensenErling Kristensen2015-02-20T10:37:42Z<p>Flemming Meng Sørensen: </p>
<hr />
<div>[[Billede:erlingkr.jpg|thumb|200px|Erling Krisensen]]<br />
'''Erling Kristensen''' født 13. februar 1938 i København Død 22. april 2013 i København.<br />
<br />
== Uddannelse ==<br />
* 1955 - 1961 Handelsuddannet i Ø.K og derefter ansat i Rederiet Lauritzen.<br />
* 1968 Cand. scient. i matematik og fysik fra Københavns Universitet.<br />
<br />
== Erhverv ==<br />
* 1968 - 1971 adjunkt ved Statens og Hovedstadskommunernes Kursus.<br />
* 1971 - 1973 administrativ inspector ved Vallensbæk Statsskole.<br />
* 1970 - 1974 pædagogisk udviklingsarbejde for GL.<br />
* 1973 - 1981 Rektor for [[Rosborg Amtsgymnasium og HF kursus]] i Vejle.<br />
* 1981 - 2003 Rektor for Sorø Akademis Skole.<br />
* 2004 - efor for Soranernes Hus i København.<br />
* 2007 - udgiver erindringsbogen "Aldrig færdig, altid på vej" - om udviklingsarbejdet ved Sorø Akademis Skole.<br />
* 2013 - død 22. april i København. <br />
==Litteratur==<br />
* ''Erling Kristensen - Rektor på Sorø Akademis Skole 1981 - 2003''. Udgivet af Sorø Akademis Skole, 2003<br />
* "Aldrig færdig - altid på vej - Sorø Akademis Skole 1981 - 2003" Poul Kristensens Forlag 2007. <br />
<br />
--[[Bruger:Flemming Meng Sørensen|FMS]] 22. mar 2011, 22:57 (UTC)<br />
<br />
[[Kategori:Lærere|Kristensen, Erling]]</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Erling_KristensenErling Kristensen2013-04-27T09:36:21Z<p>Flemming Meng Sørensen: </p>
<hr />
<div>[[Billede:erlingkr.jpg|thumb|200px|Erling Krisensen]]<br />
'''Erling Kristensen''' født 13. februar 1938 i København.<br />
<br />
== Uddannelse ==<br />
* 1955 - 1961 Handelsuddannet i Ø.K og derefter ansat i Rederiet Lauritzen.<br />
* 1968 Cand. scient. i matematik og fysik fra Københavns Universitet.<br />
<br />
== Erhverv ==<br />
* 1968 - 1971 adjunkt ved Statens og Hovedstadskommunernes Kursus.<br />
* 1971 - 1973 administrativ inspector ved Vallensbæk Statsskole.<br />
* 1970 - 1974 pædagogisk udviklingsarbejde for GL.<br />
* 1973 - 1981 Rektor for [[Rosborg Amtsgymnasium og HF kursus]] i Vejle.<br />
* 1981 - 2003 Rektor for Sorø Akademis Skole.<br />
* 2004 - efor for Soranernes Hus i København.<br />
* 2007 - udgiver erindringsbogen "Aldrig færdig, altid på vej" - om udviklingsarbejdet ved Sorø Akademis Skole.<br />
* 2013 - død 22. april i København. <br />
==Litteratur==<br />
* ''Erling Kristensen - Rektor på Sorø Akademis Skole 1981 - 2003''. Udgivet af Sorø Akademis Skole, 2003<br />
* "Aldrig færdig - altid på vej - Sorø Akademis Skole 1981 - 2003" Poul Kristensens Forlag 2007. <br />
<br />
--[[Bruger:Flemming Meng Sørensen|FMS]] 22. mar 2011, 22:57 (UTC)<br />
<br />
[[Kategori:Lærere|Kristensen, Erling]]</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Vejle_Musikforening_af_1983Vejle Musikforening af 19832011-06-18T22:31:52Z<p>Flemming Meng Sørensen: Oprettede siden med 'Musikforening grundlagt i 1983. Foreningen så sig selv som en videreførelse af det foreningsarbejde, som først Vejle Musikforening I(1884 - 1958) og siden Vejle Musikforeni…'</p>
<hr />
<div>Musikforening grundlagt i 1983.<br />
<br />
Foreningen så sig selv som en videreførelse af det foreningsarbejde, som først Vejle Musikforening I(1884 - 1958) og siden Vejle Musikforening af 1963 (1963 - ca. 1970) havde stået for. Således var der tale om en publikumsforening, der foranstaltede klassiske kammerkoncerter i Vejle. Én af motivationsfaktorerne for at forsøge sig med endnu en klassisk musikforening i byen var især etableringen af en scene i de tidligere DOFO bygninger, som i 1982 under navnet DOMUS var blevet overtaget af Vejle Amatørscene, Vejle Kommunes Musikskole og andre. Tilstedeværelsen af et centralt beliggende koncertlokale var af betydning for den nye forening. Foreningen holdt dog også koncerter andre steder i byen. F.eks. i Skyttehuset (Odense Universitetskor under ledelse af lektor Carsten Mollerup)og Nordfaircentret (Michala Petri). Foreningens første bestyrelse bestod bl.a. af tandlæge Eva Dal, musikskoleleder Tove Frederiksen, organist Jens G. Lauridsen og musikskolelærer Flemming Meng Sørensen. Som sine forgængere blev heller ikke denne klassiske musikforening nogen sinde nedlagt. I starten af 1986 gik foreningen i "dvale", da det ikke teknisk var muligt at nedlægge den.<br />
<br />
--[[Bruger:Flemming Meng Sørensen|FMS]] 18. jun 2011, 22:31 (UTC)</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Sct._Johannes_KirkeSct. Johannes Kirke2011-03-29T20:06:42Z<p>Flemming Meng Sørensen: </p>
<hr />
<div>[[Billede:Johannes1.jpg|300px|thumb|right|Vestbyens nye kirke, 1941-42]]<br />
Beliggende i Vejles nordvestlige del mellem [[Boulevarden]], [[Svendsgade]], [[Haraldsgade]] og [[Sct. Johannesgade]]. <br />
<br />
Kirken blev indviet 1941. Arkitekt H. Lønborg-Jensen. Kirken rummer flere stilelementer, såvel romanske som gotiske. Kirkens første præst var [[Haldor Hald]] (1941-48), der i 1944 blev arresteret af besættelsesmagten og ført først til Frøslev og derefter koncentrationslejren Neuengamme, hvor han var interneret i 14 dage. <br />
<br />
Ved kirken står en mindesten for befrielsen 5. maj 1945 med tekst af digteren [[Anton Berntsen]]. Kirkens klokke kaldes Vejles fredsklokke, taget i brug 6. april 1946.<br />
<br />
== Historie ==<br />
Skt. Johannes Sogn er udskilt fra Vejle Vor Frelsers Sogn og Vejle Skt. Nikolaj Sogn. Fra Menighedshuset, Vesterbrogade var der - allerede adskillige år før Skt. Johannes Kirke blev bygget blevet grundlagt - et kirkeligt arbejde i Vestbyen v.h.a. præsterne ved Skt Nikolaj Kirke. Menighedshuset fungerede i denne periode som kapel, og én af præsterne ved Skt. Nikolaj Kirke (C. O. Tscherning-Møller) var distriktspræst for Vestbyen. I øvrigt var der et vist modsætningsforhold mellem de to bysogne i forhold til Vestbyen. Vor Frelsers Sogn ønskede primært at bruge kræfterne på menighedshuset, mens Skt. Nicolai Sogn arbejdede for, at der skulle bygges en decideret kirke i bydelen.<br />
<br />
Kirken er tegnet af arkitekt H. Lønborg-Jensen og bygget i en pastiche-stil, der omfatter såvel romanske som gotiske islæt. Grundstenen nedlagdes 1939, kirken blev indviet i september 1941. Kirkens indre er gennemgribende renoveret i 1991 - 1992.<br />
<br />
== Udsmykning ==<br />
Af kirkens inventar kan nævnes [[alter]]tavle og prædikestol. Altertavlen er udsmykket af kunstneren Ole Søndergaard. Den er trefløjet og fremstiller korsfæstelsen og nogle personer i nutidsdragter. Derudover [[kalkmaleri]] på kirkens korvæg forestillende Kristus på Dommedag, ligeledes malet af Ole Søndergaard.<br />
<br />
I kirken er som kirkeskib ophængt skoleskibet "København". Der findes derudover et kors, der oprindelig anvendtes som alterudsmykning, inden altertavlen blev opstillet, samt Ole Søndergaards skitse til alterudsmykningen. Kirkens oprindelige barok[[orgel]] bygget af fa. [[Frobenius]] i 1956 - udvidet og ombygget af fa. Bruno Christensen & sønner, Terkelsbøl i 1983. I kirken findes endvidere som kororgel det oprindelige orgel fra Skydebjerg Kirke, Fyns Stift.<br />
<br />
Kirkens [[messeklæder]]: En hvid / gylden festhagel fra 1941, taget ud af brug i løbet af 1970'erne, en grøn messehagel (Dansk Paramenthandel) fra 1971, en violet messehagel (Dansk Paramenthandel) fra 1980, en rød messehagel (fremstillet af lærer Kitta Andersen, lærer Maria Sørensen og magister Nina Damsgaard fra menigheden) i 1981 og en ny hvid festhagel, hvor dele af den gamle festhagel er genanvendt som patchwork (fremstillet af samme kreds fra menigheden) i 1981. Derudover råder kirken over to stolaer: en hvid / violet og en rød / grøn.<br />
<br />
== Kirkebogsførende sogenpræster ved Skt.Johannes Kirke ==<br />
* Haldor Hald: 1941 - 1948 (flyttet, død i embedet som biskop over Lolland Falster Stift 1969) <br />
* Børge Mosumgaard: 1948 - 1978 (pensioneret)<br />
* Gunnar Andreassen: 1978 - 1986 (derefter sognepræst i Resen-Humlum sogn)<br />
* Leif Johan Linnemann Arffmann: 1987 - (fra 1989 tillige provst over Vejle Provsti)<br />
<br />
== Kaldskapellaner / Residerende kapellaner fra 1984 benævnt "sognepræster" ved kirken ==<br />
* Marius Lauridsen 1944 - 1953 (derefter res. kap. ved Timoteuskirken, Valby)<br />
* Oluf Jørgensen 1953 - 1956 (derefter sp. i Sønder Asmindrup sogn)<br />
* Svend Christian H. Thorning 1956 - 1965 (fratrådt - ansat som seminarielektor i Skive)<br />
* Knud Grønning Kjærgaard 1965 - 1974 (derefter sp. i Henne og Lønne sogne)<br />
* Olaf Willumsen 1974 - 1978 (opr. udd. ingeniør, særudd. pensioneret fra stillingen)<br />
* Leif Johan Linnemann Arffmann 1978 - 1987 (derefter kirkebogsførende sognepræst)<br />
* Øyvind Foss 1987 - 1994 (fratrådt - ansat som vicerektor i Kristianssand, Norge)<br />
* Lone Klok 1995 - (ansat i kombinationsstilling med Sct. Maria Hospice)<br />
* Lisbeth F. Smed 2001 -<br />
<br />
== Præsteboliger ==<br />
Den kirkebogsførende sognepræst har embedsbolig '''Jellingvej 39'''. P.t. er denne dog lejet ud, da sognepræsten bor i sin hustrus embedsbolig (præsteboligen Bøgevang 15, Vejle Sct. Nicolai Sogn).<br />
<br />
Sognet har vedr. den øvrige præstestilling indtil 1962 disponeret over en af AABs lejligheder på adressen Svendsgade 28 som embedsbolig. Efter 1962 tjente denne bolig som bolig for kirkens kordegn. Fra 1962 har sognet haft en præstebolig på adressen '''Skjoldsgade 4'''. Da pastor Olaf Willumsen var den sidste præst, der beboede denne, blev den solgt i begyndelsen af 1990'erne.<br />
<br />
== Organister ==<br />
* Mary Andersen: 1941 - 1956<br />
* Knud Erik Haahr: 1956 - 1980<br />
* Jens Gjørtsvang Lauridsen 1980 -<br />
<br />
== Reference ==<br />
* http://www.sct-johannes-vejle.dk/ - Kirkens hjemmeside<br />
* http://www.sogn.dk/sanktjohannes-vejle/ - Sogneportalen<br />
* http://da.wikipedia.org/wiki/Sankt_Johannes_Sogn_(Vejle_Kommune) - Dansk Wikipedia<br />
<br />
--[[Bruger:Flemming Meng Sørensen|FMS]] 29. mar 2011, 16:23 (UTC)<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
==På Historisk Atlas==<br />
[http://historiskatlas.dk/Sct.%20Johannes%20Kirke Sct. Johannes Kirke på Historisk Atlas]<br />
<br />
==Litteratur==<br />
Arfmann, L. (red) m. fl.: Træk af Johanneskirkens historie K, 1991<br />
<br />
==Billeder==<br />
<gallery><br />
Billede:Johannes2.jpg|Præsteindsættelse i kirken søndag den 19. maj 1947<br />
Billede:Johannes3.jpg|Sct. Johannes Kirke i Vejle, ca. 1965<br />
</gallery><br />
<br />
[[Kategori:Religiøse huse]]</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Sct._Johannes_KirkeSct. Johannes Kirke2011-03-29T20:05:30Z<p>Flemming Meng Sørensen: </p>
<hr />
<div>[[Billede:Johannes1.jpg|300px|thumb|right|Vestbyens nye kirke, 1941-42]]<br />
Beliggende i Vejles nordvestlige del mellem [[Boulevarden]], [[Svendsgade]], [[Haraldsgade]] og [[Sct. Johannesgade]]. <br />
<br />
Kirken blev indviet 1941. Arkitekt H. Lønborg-Jensen. Kirken rummer flere stilelementer, såvel romanske som gotiske. Kirkens første præst var [[Haldor Hald]] (1941-46), der i 1944 blev arresteret af besættelsesmagten og ført først til Frøslev og derefter koncentrationslejren Neuengamme, hvor han var interneret i 14 dage. <br />
<br />
Ved kirken står en mindesten for befrielsen 5. maj 1945 med tekst af digteren [[Anton Berntsen]]. Kirkens klokke kaldes Vejles fredsklokke, taget i brug 6. april 1946.<br />
<br />
== Historie ==<br />
Skt. Johannes Sogn er udskilt fra Vejle Vor Frelsers Sogn og Vejle Skt. Nikolaj Sogn. Fra Menighedshuset, Vesterbrogade var der - allerede adskillige år før Skt. Johannes Kirke blev bygget blevet grundlagt - et kirkeligt arbejde i Vestbyen v.h.a. præsterne ved Skt Nikolaj Kirke. Menighedshuset fungerede i denne periode som kapel, og én af præsterne ved Skt. Nikolaj Kirke (C. O. Tscherning-Møller) var distriktspræst for Vestbyen. I øvrigt var der et vist modsætningsforhold mellem de to bysogne i forhold til Vestbyen. Vor Frelsers Sogn ønskede primært at bruge kræfterne på menighedshuset, mens Skt. Nicolai Sogn arbejdede for, at der skulle bygges en decideret kirke i bydelen.<br />
<br />
Kirken er tegnet af arkitekt H. Lønborg-Jensen og bygget i en pastiche-stil, der omfatter såvel romanske som gotiske islæt. Grundstenen nedlagdes 1939, kirken blev indviet i september 1941. Kirkens indre er gennemgribende renoveret i 1991 - 1992.<br />
<br />
== Udsmykning ==<br />
Af kirkens inventar kan nævnes [[alter]]tavle og prædikestol. Altertavlen er udsmykket af kunstneren Ole Søndergaard. Den er trefløjet og fremstiller korsfæstelsen og nogle personer i nutidsdragter. Derudover [[kalkmaleri]] på kirkens korvæg forestillende Kristus på Dommedag, ligeledes malet af Ole Søndergaard.<br />
<br />
I kirken er som kirkeskib ophængt skoleskibet "København". Der findes derudover et kors, der oprindelig anvendtes som alterudsmykning, inden altertavlen blev opstillet, samt Ole Søndergaards skitse til alterudsmykningen. Kirkens oprindelige barok[[orgel]] bygget af fa. [[Frobenius]] i 1956 - udvidet og ombygget af fa. Bruno Christensen & sønner, Terkelsbøl i 1983. I kirken findes endvidere som kororgel det oprindelige orgel fra Skydebjerg Kirke, Fyns Stift.<br />
<br />
Kirkens [[messeklæder]]: En hvid / gylden festhagel fra 1941, taget ud af brug i løbet af 1970'erne, en grøn messehagel (Dansk Paramenthandel) fra 1971, en violet messehagel (Dansk Paramenthandel) fra 1980, en rød messehagel (fremstillet af lærer Kitta Andersen, lærer Maria Sørensen og magister Nina Damsgaard fra menigheden) i 1981 og en ny hvid festhagel, hvor dele af den gamle festhagel er genanvendt som patchwork (fremstillet af samme kreds fra menigheden) i 1981. Derudover råder kirken over to stolaer: en hvid / violet og en rød / grøn.<br />
<br />
== Kirkebogsførende sogenpræster ved Skt.Johannes Kirke ==<br />
* Haldor Hald: 1941 - 1948 (flyttet, død i embedet som biskop over Lolland Falster Stift 1969) <br />
* Børge Mosumgaard: 1948 - 1978 (pensioneret)<br />
* Gunnar Andreassen: 1978 - 1986 (derefter sognepræst i Resen-Humlum sogn)<br />
* Leif Johan Linnemann Arffmann: 1987 - (fra 1989 tillige provst over Vejle Provsti)<br />
<br />
== Kaldskapellaner / Residerende kapellaner fra 1984 benævnt "sognepræster" ved kirken ==<br />
* Marius Lauridsen 1944 - 1953 (derefter res. kap. ved Timoteuskirken, Valby)<br />
* Oluf Jørgensen 1953 - 1956 (derefter sp. i Sønder Asmindrup sogn)<br />
* Svend Christian H. Thorning 1956 - 1965 (fratrådt - ansat som seminarielektor i Skive)<br />
* Knud Grønning Kjærgaard 1965 - 1974 (derefter sp. i Henne og Lønne sogne)<br />
* Olaf Willumsen 1974 - 1978 (opr. udd. ingeniør, særudd. pensioneret fra stillingen)<br />
* Leif Johan Linnemann Arffmann 1978 - 1987 (derefter kirkebogsførende sognepræst)<br />
* Øyvind Foss 1987 - 1994 (fratrådt - ansat som vicerektor i Kristianssand, Norge)<br />
* Lone Klok 1995 - (ansat i kombinationsstilling med Sct. Maria Hospice)<br />
* Lisbeth F. Smed 2001 -<br />
<br />
== Præsteboliger ==<br />
Den kirkebogsførende sognepræst har embedsbolig '''Jellingvej 39'''. P.t. er denne dog lejet ud, da sognepræsten bor i sin hustrus embedsbolig (præsteboligen Bøgevang 15, Vejle Sct. Nicolai Sogn).<br />
<br />
Sognet har vedr. den øvrige præstestilling indtil 1962 disponeret over en af AABs lejligheder på adressen Svendsgade 28 som embedsbolig. Efter 1962 tjente denne bolig som bolig for kirkens kordegn. Fra 1962 har sognet haft en præstebolig på adressen '''Skjoldsgade 4'''. Da pastor Olaf Willumsen var den sidste præst, der beboede denne, blev den solgt i begyndelsen af 1990'erne.<br />
<br />
== Organister ==<br />
* Mary Andersen: 1941 - 1956<br />
* Knud Erik Haahr: 1956 - 1980<br />
* Jens Gjørtsvang Lauridsen 1980 -<br />
<br />
== Reference ==<br />
* http://www.sct-johannes-vejle.dk/ - Kirkens hjemmeside<br />
* http://www.sogn.dk/sanktjohannes-vejle/ - Sogneportalen<br />
* http://da.wikipedia.org/wiki/Sankt_Johannes_Sogn_(Vejle_Kommune) - Dansk Wikipedia<br />
<br />
--[[Bruger:Flemming Meng Sørensen|FMS]] 29. mar 2011, 16:23 (UTC)<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
==På Historisk Atlas==<br />
[http://historiskatlas.dk/Sct.%20Johannes%20Kirke Sct. Johannes Kirke på Historisk Atlas]<br />
<br />
==Litteratur==<br />
Arfmann, L. (red) m. fl.: Træk af Johanneskirkens historie K, 1991<br />
<br />
==Billeder==<br />
<gallery><br />
Billede:Johannes2.jpg|Præsteindsættelse i kirken søndag den 19. maj 1947<br />
Billede:Johannes3.jpg|Sct. Johannes Kirke i Vejle, ca. 1965<br />
</gallery><br />
<br />
[[Kategori:Religiøse huse]]</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Sct._Johannes_KirkeSct. Johannes Kirke2011-03-29T16:23:40Z<p>Flemming Meng Sørensen: </p>
<hr />
<div>[[Billede:Johannes1.jpg|300px|thumb|right|Vestbyens nye kirke, 1941-42]]<br />
Beliggende i Vejles nordvestlige del mellem [[Boulevarden]], [[Svendsgade]], [[Haraldsgade]] og [[Sct. Johannesgade]]. <br />
<br />
Kirken blev indviet 1941. Arkitekt H. Lønborg-Jensen. Kirken rummer flere stilelementer, såvel romanske som gotiske. Kirkens første præst var [[Haldor Hald]] (1941-46), der i 1945 blev arresteret af besættelsesmagten og ført til koncentrationslejren Neuengamme. <br />
<br />
Ved kirken står en mindesten for befrielsen 5. maj 1945 med tekst af digteren [[Anton Berntsen]]. Kirkens klokke kaldes Vejles fredsklokke, taget i brug 6. april 1946.<br />
<br />
== Historie ==<br />
Skt. Johannes Sogn er udskilt fra Vejle Vor Frelsers Sogn og Vejle Skt. Nikolaj Sogn. Fra Menighedshuset, Vesterbrogade var der - allerede adskillige år før Skt. Johannes Kirke blev bygget blevet grundlagt - et kirkeligt arbejde i Vestbyen v.h.a. præsterne ved Skt Nikolaj Kirke. Menighedshuset fungerede i denne periode som kapel, og én af præsterne ved Skt. Nikolaj Kirke (C. O. Tscherning-Møller) var distriktspræst for Vestbyen.<br />
<br />
Kirken er tegnet af arkitekt H. Lønborg-Jensen og bygget i en pastiche-stil, der omfatter såvel romanske som gotiske islæt. Grundstenen nedlagdes 1939, kirken blev indviet i september 1941. Kirkens indre er gennemgribende renoveret i 1991 - 1992.<br />
<br />
== Udsmykning ==<br />
Af kirkens inventar kan nævnes [[alter]]tavle og prædikestol. Altertavlen er udsmykket af kunstneren Ole Søndergaard. Den er trefløjet og fremstiller korsfæstelsen og nogle personer i nutidsdragter. Derudover [[kalkmaleri]] på kirkens korvæg forestillende Kristus på Dommedag, ligeledes malet af Ole Søndergaard.<br />
<br />
I kirken er som kirkeskib ophængt skoleskibet "København". Der findes derudover et kors, der oprindelig anvendtes som alterudsmykning, inden altertavlen blev opstillet, samt et portræt af provst C. H. Christensen, Vejle Provsti. <br />
<br />
Kirkens oprindelige barok[[orgel]] bygget af fa. [[Frobenius]] i 1956 - udvidet og ombygget af fa. Bruno Christensen & sønner, Terkelsbøl i 1983. I kirken findes endvidere som kororgel det oprindelige orgel fra Skydebjerg Kirke, Fyns Stift.<br />
<br />
Kirkens [[messeklæder]]: En hvid / gylden festhagel fra 1941, taget ud af brug i løbet af 1970'erne, en grøn messehagel (Dansk Paramenthandel) fra 1971, en violet messehagel (Dansk Paramenthandel) fra 1980, en rød messehagel (fremstillet af lærer Vita Andersen, lærer Maria Sørensen og magister Nina Damsgaard fra menigheden) i 1981 og en ny hvid festhagel, hvor dele af den gamle festhagel er genanvendt som patchwork (fremstillet af samme kreds fra menigheden) i 1981. Derudover råder kirken over to stolaer: en hvid / violet og en rød / grøn.<br />
<br />
== Kirkebogsførende sogenpræster ved Skt.Johannes Kirke ==<br />
* Haldor Hald: 1941 - 1948 (flyttet, død i embedet som biskop over Lolland Falster Stift 1969) <br />
* Børge Mosumgaard: 1948 - 1978 (pensioneret)<br />
* Gunnar Andreassen: 1978 - 1986 (derefter sognepræst i Resen-Humlum sogn)<br />
* Leif Johan Linnemann Arffmann: 1987 - (fra 1989 tillige provst over Vejle Provsti)<br />
<br />
== Kaldskapellaner / Residerende kapellaner fra 1984 benævnt "sognepræster" ved kirken ==<br />
* Marius Lauridsen 1944 - 1953 (derefter res. kap. ved Timoteuskirken, Valby)<br />
* Oluf Jørgensen 1953 - 1956 (derefter sp. i Sønder Asmindrup sogn)<br />
* Svend Christian H. Thorning 1956 - 1965 (fratrådt - ansat som seminarielektor i Skive)<br />
* Knud Grønning Kjærgaard 1965 - 1974 (derefter sp. i Henne og Lønne sogne)<br />
* Olaf Willumsen 1974 - 1978 (opr. udd. ingeniør, særudd. pensioneret fra stillingen)<br />
* Leif Johan Linnemann Arffmann 1978 - 1987 (derefter kirkebogsførende sognepræst)<br />
* Øyvind Foss 1987 - 1993 (fratrådt - ansat som vicerektor i Kristianssand, Norge)<br />
* Lone Klok 1993 - (ansat i kombinationsstilling med Sct. Maria Hospice)<br />
* Lisbeth F. Smed 1998 -<br />
<br />
== Præsteboliger ==<br />
Den kirkebogsførende sognepræst har embedsbolig '''Jellingvej 39'''. P.t. er denne dog lejet ud, da sognepræsten bor i sin hustrus embedsbolig (præsteboligen Bøgevang 15, Vejle Sct. Nicolai Sogn).<br />
<br />
Sognet har vedr. den øvrige præstestilling indtil 1962 disponeret over en af AABs lejligheder på adressen Svendsgade 28 som embedsbolig. Efter 1962 tjente denne bolig som bolig for kirkens kordegn. Fra 1962 har sognet haft en præstebolig på adressen '''Skjoldsgade 4'''. Da pastor Olaf Willumsen var den sidste præst, der beboede denne, blev den solgt i begyndelsen af 1990'erne.<br />
<br />
== Organister ==<br />
* Mary Andersen: 1941 - 1956<br />
* Knud Erik Haahr: 1956 - 1980<br />
* Jens Gjørtsvang Lauridsen 1980 -<br />
<br />
== Reference ==<br />
* http://www.sct-johannes-vejle.dk/ - Kirkens hjemmeside<br />
* http://www.sogn.dk/sanktjohannes-vejle/ - Sogneportalen<br />
* http://da.wikipedia.org/wiki/Sankt_Johannes_Sogn_(Vejle_Kommune) - Dansk Wikipedia<br />
<br />
--[[Bruger:Flemming Meng Sørensen|FMS]] 29. mar 2011, 16:23 (UTC)<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
==På Historisk Atlas==<br />
[http://historiskatlas.dk/Sct.%20Johannes%20Kirke Sct. Johannes Kirke på Historisk Atlas]<br />
<br />
==Litteratur==<br />
Arfmann, L. (red) m. fl.: Træk af Johanneskirkens historie K, 1991<br />
<br />
==Billeder==<br />
<gallery><br />
Billede:Johannes2.jpg|Præsteindsættelse i kirken søndag den 19. maj 1947<br />
Billede:Johannes3.jpg|Sct. Johannes Kirke i Vejle, ca. 1965<br />
</gallery><br />
<br />
[[Kategori:Religiøse huse]]</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Sct._Johannes_KirkeSct. Johannes Kirke2011-03-29T16:23:03Z<p>Flemming Meng Sørensen: </p>
<hr />
<div>[[Billede:Johannes1.jpg|300px|thumb|right|Vestbyens nye kirke, 1941-42]]<br />
Beliggende i Vejles nordvestlige del mellem [[Boulevarden]], [[Svendsgade]], [[Haraldsgade]] og [[Sct. Johannesgade]]. <br />
<br />
Kirken blev indviet 1941. Arkitekt H. Lønborg-Jensen. Kirken rummer flere stilelementer, såvel romanske som gotiske. Kirkens første præst var [[Haldor Hald]] (1941-46), der i 1945 blev arresteret af besættelsesmagten og ført til koncentrationslejren Neuengamme. <br />
<br />
Ved kirken står en mindesten for befrielsen 5. maj 1945 med tekst af digteren [[Anton Berntsen]]. Kirkens klokke kaldes Vejles fredsklokke, taget i brug 6. april 1946.<br />
<br />
== Historie ==<br />
Skt. Johannes Sogn er udskilt fra Vejle Vor Frelsers Sogn og Vejle Skt. Nikolaj Sogn. Fra Menighedshuset, Vesterbrogade var der - allerede adskillige år før Skt. Johannes Kirke blev bygget blevet grundlagt - et kirkeligt arbejde i Vestbyen v.h.a. præsterne ved Skt Nikolaj Kirke. Menighedshuset fungerede i denne periode som kapel, og én af præsterne ved Skt. Nikolaj Kirke (C. O. Tscherning-Møller) var distriktspræst for Vestbyen.<br />
<br />
Kirken er tegnet af arkitekt H. Lønborg-Jensen og bygget i en pastiche-stil, der omfatter såvel romanske som gotiske islæt. Grundstenen nedlagdes 1939, kirken blev indviet i september 1941. Kirkens indre er gennemgribende renoveret i 1991 - 1992.<br />
<br />
== Udsmykning ==<br />
Af kirkens inventar kan nævnes [[alter]]tavle og prædikestol. Altertavlen er udsmykket af kunstneren Ole Søndergaard. Den er trefløjet og fremstiller korsfæstelsen og nogle personer i nutidsdragter. Derudover [[kalkmaleri]] på kirkens korvæg forestillende Kristus på Dommedag, ligeledes malet af Ole Søndergaard.<br />
<br />
I kirken er som kirkeskib ophængt skoleskibet "København". Der findes derudover et kors, der oprindelig anvendtes som alterudsmykning, inden altertavlen blev opstillet, samt et portræt af provst C. H. Christensen, Vejle Provsti. <br />
<br />
Kirkens oprindelige barok[[orgel]] bygget af fa. [[Frobenius]] i 1956 - udvidet og ombygget af fa. Bruno Christensen & sønner, Terkelsbøl i 1983. I kirken findes endvidere som kororgel det oprindelige orgel fra Skydebjerg Kirke, Fyns Stift.<br />
<br />
Kirkens [[messeklæder]]: En hvid / gylden festhagel fra 1941, taget ud af brug i løbet af 1970'erne, en grøn messehagel (Dansk Paramenthandel) fra 1971, en violet messehagel (Dansk Paramenthandel) fra 1980, en rød messehagel (fremstillet af lærer Vita Andersen, lærer Maria Sørensen og magister Nina Damsgaard fra menigheden) i 1981 og en ny hvid festhagel, hvor dele af den gamle festhagel er genanvendt som patchwork (fremstillet af samme kreds fra menigheden) i 1981. Derudover råder kirken over to stolaer: en hvid / violet og en rød / grøn.<br />
<br />
== Kirkebogsførende sogenpræster ved Skt.Johannes Kirke ==<br />
* Haldor Hald: 1941 - 1948 (flyttet, død i embedet som biskop over Lolland Falster Stift 1969) <br />
* Børge Mosumgaard: 1948 - 1978 (pensioneret)<br />
* Gunnar Andreassen: 1978 - 1986 (derefter sognepræst i Resen-Humlum sogn)<br />
* Leif Johan Linnemann Arffmann: 1987 - (fra 1989 tillige provst over Vejle Provsti)<br />
<br />
== Kaldskapellaner / Residerende kapellaner fra 1984 benævnt "sognepræster" ved kirken ==<br />
* Marius Lauridsen 1944 - 1953 (derefter res. kap. ved Timoteuskirken, Valby)<br />
* Oluf Jørgensen 1953 - 1956 (derefter sp. i Sønder Asmindrup sogn)<br />
* Svend Christian H. Thorning 1956 - 1965 (fratrådt - ansat som seminarielektor i Skive)<br />
* Knud Grønning Kjærgaard 1965 - 1974 (derefter sp. i Henne og Lønne sogne)<br />
* Olaf Willumsen 1974 - 1978 (opr. udd. ingeniør, særudd. pensioneret fra stillingen)<br />
* Leif Johan Linnemann Arffmann 1978 - 1987 (derefter kirkebogsførende sognepræst)<br />
* Øyvind Foss 1987 - 1993 (fratrådt - ansat som vicerektor i Kristianssand, Norge)<br />
* Lone Klok 1993 - (ansat i kombinationsstilling med Sct. Maria Hospice)<br />
* Lisbeth F. Smed 1998 -<br />
<br />
== Præsteboliger ==<br />
Den kirkebogsførende sognepræst har embedsbolig '''Jellingvej 39'''. P.t. er denne dog lejet ud, da sognepræsten bor i sin hustrus embedsbolig (præsteboligen Bøgevang 15, Vejle Sct. Nicolai Sogn).<br />
<br />
Sognet har vedr. den øvrige præstestilling indtil 1962 disponeret over en af AABs lejligheder på adressen Svendsgade 28 som embedsbolig. Efter 1962 tjente denne bolig som bolig for kirkens kordegn. Fra 1962 har sognet haft en præstebolig på adressen '''Skjoldsgade 4'''. Da pastor Olaf Willumsen var den sidste præst, der beboede denne, blev den solgt i begyndelsen af 1990'erne.<br />
<br />
== Organister ==<br />
* Mary Andersen: 1941 - 1956<br />
* Knud Erik Haahr: 1956 - 1980<br />
* Jens Gjørtsvang Lauridsen 1980 -<br />
<br />
== Reference ==<br />
* http://www.sct-johannes-vejle.dk/ - Kirkens hjemmeside<br />
* http://www.sogn.dk/sanktjohannes-vejle/ - Sogneportalen<br />
* http://da.wikipedia.org/wiki/Sankt_Johannes_Sogn_(Vejle_Kommune) - Dansk Wikipedia<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
==På Historisk Atlas==<br />
[http://historiskatlas.dk/Sct.%20Johannes%20Kirke Sct. Johannes Kirke på Historisk Atlas]<br />
<br />
==Litteratur==<br />
Arfmann, L. (red) m. fl.: Træk af Johanneskirkens historie K, 1991<br />
<br />
==Billeder==<br />
<gallery><br />
Billede:Johannes2.jpg|Præsteindsættelse i kirken søndag den 19. maj 1947<br />
Billede:Johannes3.jpg|Sct. Johannes Kirke i Vejle, ca. 1965<br />
</gallery><br />
<br />
[[Kategori:Religiøse huse]]</div>Flemming Meng Sørensenhttp://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Friedrich_K._BiehlFriedrich K. Biehl2011-03-27T17:52:56Z<p>Flemming Meng Sørensen: Oprettede siden med ''''Friedrich Karl Johan Biehl (1899 - 1979)'''. Født i Strassbourg. Gift med norskfødte Alvilde Biehl f. Stoeckel. I det civile liv bosiddende i Hamburg og rep. for et firma,…'</p>
<hr />
<div>'''Friedrich Karl Johan Biehl (1899 - 1979)'''. Født i Strassbourg. Gift med norskfødte Alvilde Biehl f. Stoeckel. I det civile liv bosiddende i Hamburg og rep. for et firma, der handlede med landbrugsmaskiner. Biehl havde Danmark og Norge som sit distrikt, og han talte således både dansk (efter eget udsagn "til husbehov") og norsk.<br />
<br />
Under den tyske besættelse af Danmark var Biehl udstationeret som besættelsesmagtens bykommandant i Vejle. Han søgte at røgte dette hverv - jvf. sine egne erindringer "Standortältester i Vejle" (udg. på forlaget "Humilitas" i 1981) på samarbejdspolitikkens grund og på en måde, så han moralsk "kunne se sig selv i øjnene". Takket være et tæt samarbejde med byens tysktalende borgmester N. P. Jensen, lykkedes det undertiden at få tilfangetagne vejlensere ud af Gestapos varetægt eller bragt tilbage fra fangelejre, hvortil de var blevet bragt.<br />
<br />
Fra slutningen af halvfjerdserne og frem har der bredt sig en mere nuanceret opfattelse af besættelsestidens historie, som tidligere har været tegnet i sort/hvide nuancer alene. Der vil sikkert kunne føjes flere facetter til såvel Biehl som samarbejdspolitikken generelt gennem denne historieskrivning. <br />
<br />
Uomtvisteligt er det imidlertid, at Biehl efterlod sig et positivt indtryk hos den menige vejlenser, og han har også efter besættelsen besøgt Vejle og været i kontakt med personer, som han under besættelsen lærte at kende. Biehl har selvfølgelig ikke været uvidende om det indtryk, som han efterlod sig, og selvfølgelig har han også skrevet sine erindringer i lyset af dem, men at han har optrådt moralsk afbalanceret og pragmatisk synes at være hævet over tvivl.<br />
<br />
--[[Bruger:Flemming Meng Sørensen|FMS]] 27. mar 2011, 17:52 (UTC)</div>Flemming Meng Sørensen